4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Hvad koster det at starte et firma?
At starte et firma er en spændende start, men det er vigtigt at forstå de økonomiske aspekter forbundet med at stifte en virksomhed. Prisen for at starte et firma afhænger af flere faktorer, herunder hvilken virksomhedstype du vælger, de lovpligtige krav, samt eventuelle skjulte omkostninger. I denne artikel vil vi gennemgå de mest almindelige virksomhedstyper i Danmark og forklare, hvad det koster at starte et firma. Vi vil også se på finansieringsmuligheder og andre relevante faktorer, der spiller en rolle, når du vil realisere din drøm om at eje et firma.
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad koster det at starte et firma?
Når du overvejer at starte et firma, er det afgørende at få et klart overblik over de økonomiske forpligtelser. Mange kommende virksomhedsejere stiller sig selv spørgsmålet: “Hvad koster det at starte et firma?”- Svaret afhænger af mange faktorer, herunder hvilken virksomhedstype du vælger, samt hvilke lovkrav og administrative udgifter der følger med. For at sikre, at du er godt forberedt, vil vi dykke ned i de mest populære virksomhedstyper og undersøge, hvad det koster at starte et firma i Danmark.
Prisen for at stifte de mest populære virksomhedstyper
Når du skal starte et firma, er det vigtigt at kende forskellen mellem de mest populære virksomhedstyper. Hver type har sine egne regler og økonomiske krav. Her gennemgår vi de fire mest almindelige former: enkeltmandsvirksomhed, personligt ejet mindre virksomhed (PMV), anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S). Du kan oprette dem her.
Enkeltmandsvirksomhed – den billigste måde at starte et firma
En enkeltmandsvirksomhed er en af de mest populære virksomhedstyper, da den er let at oprette og ikke kræver nogen startkapital. Dette gør det til en oplagt løsning for iværksættere, der ønsker at starte et firma med minimale omkostninger. Det er helt gratis at registrere en enkeltmandsvirksomhed, og du kan hurtigt komme i gang med at drive dit firma. Dog skal du være opmærksom på, at du som ejer hæfter personligt for firmaets økonomi, hvilket betyder, at eventuelle gældsforpligtelser kan påvirke din private økonomi.
Personligt ejet mindre virksomhed (PMV) – en gratis måde at starte et firma på
En personligt ejet mindre virksomhed (PMV) minder meget om en enkeltmandsvirksomhed, men adskiller sig ved, at den kun er beregnet til små virksomheder uden ansatte og med en årlig omsætning på under 50.000 kr. Ligesom enkeltmandsvirksomheder koster det ikke noget at registrere en PMV. Hvis du vil starte et firma, hvor du tester en forretningsidé uden store økonomiske risici, kan en PMV være en god løsning. Dog skal du være opmærksom på de begrænsninger, der følger med denne virksomhedsform, da det kan kræve en omregistrering til en anden type firma, hvis din virksomhed vokser.
Anpartsselskab (ApS) – en populær virksomhedsform med kapitalkrav
Hvis du ønsker at starte et firma med en mere professionel struktur og begrænset hæftelse, kan et anpartsselskab (ApS) være den rette løsning. Et ApS kræver pr. 2025 en startkapital på mindst 20.000 kr., som kan indskydes i kontanter eller i form af aktiver. Denne virksomhedsform giver større sikkerhed, da ejeren kun hæfter med den indskudte kapital. Selvom det er dyrere at starte et firma som et ApS, kan det være en fordel for iværksættere, der ønsker en mere stabil virksomhedskonstruktion.
Aktieselskab (A/S) – den dyreste måde at starte et firma på
Et aktieselskab (A/S) er den mest kapitalintensive virksomhedsform i Danmark og kræver en minimumskapital på 400.000 kr. Derudover stilles der krav om både direktion og bestyrelse, hvilket betyder, at administrative omkostninger ofte er højere end ved andre firmaformer. Mange vælger først at starte et firma som en mindre virksomhedsform, såsom ApS, og senere omdanne det til et A/S, når firmaet vokser. Hvis du har ambitioner om at drive et større firma med investorer og en professionel ledelse, kan et A/S være den rette løsning.
Vigtige regler og tilladelser ved start af firma
Når du starter et firma, er der en række vigtige regler og tilladelser, du skal tage højde for. Uanset hvilken type firma du ønsker at oprette, skal du sikre dig, at du overholder gældende lovgivning og har de nødvendige tilladelser på plads. Dette gælder både for regnskab, revision og specifikke branchekrav. Det er derfor afgørende at sætte sig grundigt ind i, hvilke regler der gælder for netop dit firma, før du går i gang.
Alle firmaer i Danmark har regnskabspligt. Det betyder, at du skal bogføre alle indtægter og udgifter korrekt samt føre regnskab i overensstemmelse med bogføringsloven. Hvis du starter et firma i selskabsform, er du som udgangspunkt også underlagt revisionspligt, hvilket betyder, at dit firmas regnskaber skal gennemgås af en revisor. Dette kan have økonomiske konsekvenser for dit firma, da revisorbistand typisk koster penge. Dog er der visse undtagelser for mindre firmaer, hvor revisionspligten kan fraviges.
Har du brug for hjælp fra en revisor til at opstarte din virksomhed? Lad os hjælpe dig i Stadsrevisionen Danmark A/S! Hos os får du ikke blot en revisor, men en du får en partner med over 8 års erfaring, der er specialiseret i dine behov.
Har du spørgsmål i forbindelse med at opstarte din virksomhed?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Derudover findes der en række specifikke regler og krav, som kan variere afhængigt af, hvilken type firma du starter. Nedenfor er nogle eksempler på situationer, hvor der kræves særlige tilladelser:
Hvis du starter et firma, der sælger fødevarer, skal du overholde fødevarelovgivningen og ansøge om en godkendelse hos Fødevarestyrelsen. Dette gælder uanset om du driver et bageri, en café, en restaurant eller en anden form for fødevarevirksomhed.
Hvis du starter et firma, der sælger alkohol, fx en bar, café eller restaurant, skal du have en alkoholbevilling. Dette er en lovpligtig tilladelse, der skal søges gennem kommunen, før du må sælge alkohol til kunder.
Hvis du starter et firma, der håndterer forurenende kemikalier eller udleder emissioner, skal du søge om miljøgodkendelse. Dette kan være relevant for firmaer inden for produktion, industri eller laboratoriearbejde.
Manglende tilladelser kan resultere i bøder eller lukning af firmaet, hvilket kan være en økonomisk belastning. Sørg derfor for at gøre din research grundigt, så dit firma overholder alle gældende love og regler fra dag ét.
Hvordan udarbejdes et startbudget?
Når du skal starte et firma, er det vigtigt at få styr på økonomien. Et startbudget – også kaldet et etableringsbudget – giver et klart overblik over, hvor meget kapital du skal bruge for at starte dit firma. Startbudgettet er afgørende for at forstå de økonomiske behov, dit firma har i opstartsfasen, og hjælper dig med at planlægge dine udgifter realistisk.
Når du opretter et startbudget for dit firma, skal du først og fremmest tage højde for, om den valgte virksomhedsform kræver en specifik startkapital. Visse firmaer, såsom et anpartsselskab (ApS), kræver en minimumskapital på 20.000 kr., mens andre firmaformer, såsom enkeltmandsvirksomheder eller PMV’er, ikke har noget krav til startkapital.
Dit firmas kapitalbehov afhænger også af, hvor mange og hvor store udgifter du har i opstarten. Det er vigtigt at inkludere alle nødvendige poster i dit startbudget, så du undgår uforudsete omkostninger. Nedenfor er nogle eksempler på udgifter, du bør overveje at medtage i dit startbudget:
Lokaler: Depositum, husleje, nøglepenge og eventuelle renoveringsudgifter.
Butiksinventar: Kasseapparater, montrer, diske og andre nødvendige møbler.
Kontorudstyr: Møbler, computere, printere, software og andre IT-udgifter.
Vareindkøb: Oprettelse af varelager, kontorartikler og øvrige materialer.
Rådgivere: Udgifter til revisor, bogholder, advokat eller andre nødvendige rådgivere.
Markedsføring: Udgifter til logo, hjemmeside, visitkort, online annoncering og skilte.
De skjulte omkostninger ved at starte et firma
Når du undersøger, hvad det koster at starte et firma, er det vigtigt ikke kun at fokusere på de åbenlyse omkostninger såsom registreringsgebyrer og startkapital. Der findes en række skjulte udgifter, som mange iværksættere ofte overser, men som kan have stor betydning for firmaets økonomi. Disse skjulte omkostninger kan variere afhængigt af firmaets branche, forretningsmodel og vækstambitioner.
Opstart af website og online markedsføring:
I dag er en stærk online tilstedeværelse afgørende for ethvert firma, uanset om du driver en fysisk butik eller en digital virksomhed. En professionel hjemmeside er en af de første investeringer, du bør foretage, når du starter et firma. Prisen for en hjemmeside afhænger af kompleksiteten og funktionerne:
En simpel informationshjemmeside koster typisk 3.000 – 10.000 kr.
En hjemmeside med webshopfunktionalitet kan koste mellem 10.000 – 30.000 kr.
Løbende SEO-optimering og vedligeholdelse kan koste 1.000 – 5.000 kr. pr. måned
Derudover bør du tage højde for online markedsføring, herunder annoncering på sociale medier, Google Ads og e-mail marketing. Udgifterne til dette kan variere fra et par tusinde kroner om måneden til langt større beløb afhængigt af din markedsføringsstrategi.
Forsikringer:
Når du starter et firma, er det vigtigt at beskytte din virksomhed mod potentielle risici. Afhængigt af virksomhedstypen kan du have brug for forskellige forsikringer:
Ansvarsforsikring: Beskytter mod krav fra kunder eller samarbejdspartnere.
Arbejdsskadeforsikring: Lovpligtig for firmaer med ansatte og koster typisk 1.800 kr. om året pr. medarbejder.
Erhvervsforsikring: Dækker skader på firmaets aktiver, såsom IT-udstyr og lager.
Mange iværksættere glemmer at medregne forsikringer i budgettet, men en uforudset skade eller et ansvarskrav kan hurtigt blive en stor økonomisk belastning.
Kurser og uddannelse:
For at drive et succesfuldt firma skal du ofte holde dig opdateret på den nyeste viden inden for din branche. Dette kan kræve kurser, certificeringer eller videreuddannelse. Afhængigt af dit firma kan disse omkostninger variere:
Online kurser og webinarer koster typisk mellem 500 – 5.000 kr. pr. kursus
Specialiserede certificeringer kan koste mellem 5.000 – 50.000 kr. afhængigt af niveau og branche
Netværksevents og konferencer kan også indebære rejse- og opholdsudgifter
At budgettere for videreuddannelse kan sikre, at dit firma forbliver konkurrencedygtigt og opdateret på de nyeste trends
Uforudsete udgifter
Uanset hvor godt du planlægger din økonomi, vil der altid være uforudsete udgifter ved at starte et firma. Disse kan inkludere:
Pludselige reparationer af udstyr eller lokaler
Ændringer i lovgivning, der kræver nye investeringer
Ekstra rådgivning fra advokater eller revisorer
Det er en god idé at afsætte en økonomisk buffer på 10-20% af dit samlede startbudget for at dække uforudsete omkostninger.
Hjælp til oprettelse af firma
Hvis du vil sikre, at oprettelsen og registreringen af dit firma udføres korrekt fra starten, kan det være en god idé at få professionel hjælp til processen. En revisor eller advokat kan hjælpe med at sikre, at alle lovmæssige krav opfyldes, så du undgår fejl, der kan koste tid og penge senere.
Prisen for hjælp til oprettelse af et firma afhænger af virksomhedstypen. Processen for oprettelse af et selskab er mere kompleks, hvilket betyder, at det ofte koster mere at få hjælp til denne type firma.
Erhvervskonto – nødvendigt for nogle firmaer
Når du starter et firma, skal du have en separat bankkonto til at registrere firmaets udgifter og indtægter. Kravet om en erhvervskonto afhænger af virksomhedstypen:
Personligt ejet virksomhed (fx PMV eller EVS): Ingen lovkrav, men mange banker kræver det.
Selskaber (fx ApS eller A/S): Lovpligtigt at have en erhvervskonto.
Omkostningerne ved en erhvervskonto varierer:
Årlige gebyrer: 0 – 5.000 kr.
Oprettelsesgebyr hos visse banker
Det anbefales at undersøge forskellige bankers priser og vilkår, inden du vælger en erhvervskonto til dit firma.
Regnskabsprogram – nødvendigt for digital bogføring
Ifølge bogføringsloven skal alle firmaer bogføre digitalt, hvilket betyder, at du skal have et regnskabsprogram til din daglige bogføring. Det anbefales at vælge et regnskabsprogram, der passer til dit firmas størrelse og kompleksitet.
Hjælp til bogføring – en tidsbesparende investering
For at spare tid på administration og sikre, at regnskabet overholder gældende regler, vælger mange firmaer at få professionel hjælp til bogføringen. Der er forskellige muligheder som f.eks. bogholdere og revisorer.
En korrekt bogføring er vigtig for at undgå fejl og potentielle bøder fra SKAT. Derudover kan det spare dig for tid og ressourcer at have en bogholder eller revisor til at hjælpe dig med din dokumentation, så du i stedet kan fokusere på at drive din nye virksomhed fremad! Hos Stadsrevisionen Danmark A/S er vi stolte af at være en af Danmarks bedst bedømte og hurtigst voksende revisionsfirmaer, understøttet af over 1200 tilfredse klienter og samarbejdspartnere, der stoler på vores ekspertise hver dag.
Ønsker du mere tid til din virksomhed og professionel hjælp til din bogføring?
Kontakt Stadsrevisionen Danmark A/S for en fast personlig rådgiver med certificeret og specialiseret faglighed.
Finansieringsmuligheder: Hvordan dækker du omkostningerne?
Når du har fået et overblik over, hvad det koster at starte et firma, opstår det næste store spørgsmål: Hvordan finansierer du opstarten? At starte et firma kan kræve betydelig kapital, afhængigt af virksomhedstypen, og det er vigtigt at vælge den rette finansieringsmetode. Heldigvis findes der flere muligheder, du kan overveje for at dække omkostningerne ved at starte et firma.
Egenkapital: Brug dine egne midler til at finansiere firmaet
En af de mest ligetil måder at finansiere opstarten af et firma på er ved at bruge egne opsparede midler, også kaldet egenkapital. Hvis du har en opsparing, kan det være en stor fordel at bruge den, da det betyder, at du ikke er bundet af lån, renter eller eksterne investorer. Ved at finansiere dit firma med egenkapital bevarer du fuld kontrol over virksomheden og beslutningsprocesserne.
Fordele ved at bruge egenkapital til at starte et firma er bl.a., at du ikke får gæld eller renter. Du har fuld kontrol over firmaet og kan opnå en hurtigere opstart uden ventetid på godkendelse af lån.
Ulempen er dog, at du risikerer dine egne penge, og hvis firmaet ikke bliver en succes, kan det have konsekvenser for din privatøkonomi.
Banklån
Banklån er en af de mest anvendte metoder til at finansiere opstarten af et firma. Banker er villige til at yde lån til iværksættere, men de kræver typisk en solid forretningsplan, der tydeligt beskriver, hvad det koster at starte firmaet, og hvordan du vil generere indtægter.
For at øge dine chancer for at få godkendt et banklån bør du udarbejde en detaljeret forretningsplan. Her kan du vise en realistisk budgettering af, hvad det koster at starte et firma og dokumentere eventuelle aktiver eller sikkerhedsstillelse.
Selvom banklån kan give dig den nødvendige kapital til at starte et firma, skal du være opmærksom på renter og tilbagebetalingsvilkår, der kan påvirke din likviditet på længere sigt.
Investorer
Hvis du har en stærk forretningsidé, men ikke ønsker at tage lån, kan du overveje at tiltrække investorer. Investorer kan give den nødvendige kapital til at starte et firma, men det betyder ofte, at du skal afgive en del af ejerskabet og muligvis også beslutningsretten i virksomheden.
Ulempen er, at du skal dele overskuddet og muligvis gå på kompromis med dine beslutninger.
Crowdfunding
En nyere og populær finansieringsmetode for firmaer er crowdfunding. Platforme som Kickstarter og Indiegogo gør det muligt for iværksættere at præsentere deres idéer og få finansiering fra en stor gruppe mennesker.
Crowdfunding fungerer ved, at potentielle kunder eller investorer kan donere eller forudbestille produkter for at støtte dit firma. Det er en effektiv måde at rejse kapital på, især hvis du har en innovativ idé, der kan vække interesse hos en bred målgruppe.
Offentlige støtteordninger
I Danmark findes der flere offentlige støtteordninger, der kan hjælpe iværksættere med at finansiere deres firma. Det kan være iværksætterpuljer, innovationsstøtte, tilskud til grønne initiativer eller lån med favorable vilkår.
Det er en god idé at undersøge, om din virksomhed kan kvalificere sig til disse støtteordninger, da det kan være en værdifuld hjælp til at dække omkostningerne ved at starte et firma.
Når firmaet er startet op: De løbende omkostninger
Når du har fået finansieringen på plads og startet dit firma, er det afgørende at forstå de løbende omkostninger forbundet med driften. Mange iværksættere fokuserer primært på opstartsomkostningerne, men glemmer at tage højde for de faste udgifter, der opstår månedligt og årligt.
Regelmæssig rådgivning fra en revisor kan hjælpe med at navigere disse forpligtelser og sikre, at du overholder gældende regler.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ omkring hvad det koster at starte et firma
Hvad koster det at starte et CVR-nummer?
Når du undersøger hvad koster det at starte et firma, er det første skridt ofte at registrere et CVR-nummer. Det er helt gratis at få et CVR-nummer, hvis du starter en enkeltmandsvirksomhed eller en personligt ejet mindre virksomhed (PMV). Hvis du derimod vælger at starte et selskab som et anpartsselskab (ApS), skal du indskyde en startkapital på mindst 20.000 kr.. Registreringen af et ApS koster også et mindre gebyr til Erhvervsstyrelsen.
Hvor meget koster det at oprette en enkeltmandsvirksomhed?
Hvis du spekulerer på hvad koster det at starte et firma i form af en enkeltmandsvirksomhed, er svaret, at det er gratis. Du kan registrere en enkeltmandsvirksomhed via Virk.dk uden at betale et registreringsgebyr. Dog kan der være andre startomkostninger forbundet med at drive firmaet, såsom erhvervskonto, regnskabsprogram, forsikringer og eventuel markedsføring.
Er det gratis at starte virksomhed?
Når du overvejer hvad koster det at starte et firma, afhænger prisen af virksomhedstypen. Det er gratis at starte en enkeltmandsvirksomhed eller en personligt ejet mindre virksomhed (PMV), men et ApS kræver en startkapital på 20.000 kr.. Derudover kan der være skjulte udgifter, såsom bogføring, forsikringer, og erhvervskonto, som du bør tage højde for, når du beregner hvad koster det at starte et firma.
Hvilke udgifter har et firma?
Uanset hvilken virksomhedsform du vælger, er der en række omkostninger forbundet med at starte og drive et firma. Når du undersøger hvad koster det at starte et firma, skal du tage følgende udgifter i betragtning:
- Registreringsgebyr (gratis for enkeltmandsvirksomheder, men kræves for selskaber)
- Erhvervskonto (kan koste mellem 0 og 5.000 kr. årligt)
- Bogførings- og regnskabsprogrammer (fra ca. 200 kr. pr. måned)
- Markedsføring og hjemmeside (fra et par tusinde kroner og opefter)
- Forsikringer (kan variere afhængigt af virksomhedstype)
- Løbende drift såsom leje af lokaler, internet, og softwareabonnementer
Når du beregner hvad koster det at starte et firma, bør du også have en økonomisk buffer til uforudsete udgifter.
Hvor meget skat betaler man i en enkeltmandsvirksomhed?
En anden vigtig faktor at overveje, når du undersøger hvad koster det at starte et firma, er beskatning. I en enkeltmandsvirksomhed betaler du personskat af virksomhedens overskud, da firmaet ikke er en selvstændig juridisk enhed. Skattesatsen afhænger af din personlige indkomst og kan variere mellem 37% og op til 52%, afhængigt af indkomstniveauet. Hvis du vælger virksomhedsordningen, kan du få skattemæssige fordele, som gør det muligt at udskyde skat af en del af overskuddet.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
