Kontakt os

+45 70 60 40 04

4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Virksomhedstyper

Når man påtænker at etablere en virksomhed, er det vigtigt at vælge den rette virksomhedsform. Disse valg påvirkes af flere faktorer, herunder kravene til startkapital, ejernes hæftelse, ledelsesstruktur og andre vigtige overvejelser.

I Danmark findes der primært to hovedtyper af virksomheder og to selskabsformer, der betragtes som de mest udbredte. 

Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder

Når du starter din egen virksomhed, er der mange beslutninger, der skal træffes – herunder at udarbejde en forretningsplan, lægge et budget og foretage registrering. Men en af de vigtigste beslutninger er at vælge den rette virksomhedstype. Valget af virksomhedstype kan få betydning for alt fra skattemæssige forhold til hæftelse og ansvar.

Skal du etablere en enkeltmandsvirksomhed, et interessentskab, et anpartsselskab (ApS) eller måske et aktieselskab (A/S)? Dit valg afhænger både af din forretningsmodel og din personlige situation som iværksætter. At vælge den rette virksomhedstype kan sikre, at din virksomhed starter på et solidt grundlag.

Hvad er de mest almindelige virksomhedstyper i Danmark?

I Danmark findes der en række forskellige virksomhedstyper, og valget af virksomhedsform er en af de vigtigste beslutninger, du skal tage som ny iværksætter. De mest udbredte virksomhedstyper i Danmark er: enkeltmandsvirksomhed, interessentskab (I/S), anpartsselskab (ApS), aktieselskab (A/S) og personligt ejet mindre virksomhed (PMV).

Det er vigtigt at kende forskellene mellem disse virksomhedstyper, da de hver især har forskellige krav og regler i forhold til momsregistrering, beskatning, hæftelse og regnskabspligt. F.eks. hæfter du personligt i en enkeltmandsvirksomhed, mens du i et aktieselskab eller anpartsselskab kun hæfter med den kapital, du har indskudt. Derfor er det afgørende at forstå disse regler, inden du vælger den virksomhedsform, der passer bedst til dig og dine forretningsmål.

Når du starter en ny virksomhed, skal du grundigt overveje, hvilken virksomhedstype der passer bedst til din forretningsstrategi og dit personlige ansvarsniveau. Det er en beslutning, der kan have langsigtede konsekvenser for din virksomhed og dens vækstpotentiale.

Hvad er forskellen på personligt ejede virksomheder vs. selskaber?

De forskellige virksomhedstyper kan opdeles i to hovedkategorier: personligt ejede virksomheder og selskaber. I personligt ejede virksomheder, som enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, hæfter ejeren personligt for virksomhedens forpligtelser. Det betyder, at ejerens private formue kan inddrages, hvis virksomheden går konkurs eller ikke kan betale sine regninger. Personligt ejede virksomheder omfatter:

  • Enkeltmandsvirksomhed
  • Interessentskab (I/S)
  • Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)

I selskabsformen er virksomheden en selvstændig juridisk enhed, og ejeren hæfter kun med det beløb, der er investeret i selskabet. Dette beskytter ejeren mod personlig økonomisk risiko i tilfælde af, at virksomheden får økonomiske problemer. Selskaber omfatter:

  • Anpartsselskab (ApS)
  • Aktieselskab (A/S)

Valget mellem de forskellige virksomhedstyper er derfor en af de vigtigste beslutninger, du kan træffe som iværksætter. Hver virksomhedstype har sine fordele og ulemper, og det rette valg afhænger af dine personlige forhold, risikovillighed og forretningsplaner.

Har du brug for hjælp til at vurdere, hvad der er det bedste for dig og din virksomhed? Det kan vi hjælpe dig med hos Stadsrevisionen. Hos Stadsrevisionen får du ikke blot en revisor – du får en partner med over 8 års erfaring, der er specialiseret i dine behov. Vi står i Stadsrevisionen klar til at rådgive dig, så du kan vælge den virksomhedstype, der bedst understøtter din virksomheds vækst og succes.

Vil du have hjælp til, hvilken virksomhedstype der bedst passer til dig og din virksomhed?

4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Hvad er de grundlæggende forskelle på virksomhedstyperne?

Når du skal vælge en virksomhedsform, er det vigtigt at forstå de grundlæggende forskelle mellem de forskellige virksomhedstyper. Valget af virksomhedstype har betydelige konsekvenser for alt fra hæftelse og økonomistyring til krav om regnskabsaflæggelse og ansvar. Her gennemgår vi forskellene mellem personligt ejede virksomheder og selskaber, så du kan træffe en informeret beslutning om, hvilken virksomhedstype der passer bedst til din situation.

Personligt ejet virksomhed

En personligt ejet virksomhed giver dig fuld kontrol over din forretning, men betyder også, at du hæfter personligt for alle virksomhedens forpligtelser. Det betyder, at din private formue kan bruges til at dække virksomhedens gæld, hvis det skulle blive nødvendigt.

Nogle vigtige kendetegn ved denne virksomhedstype er:

  • Du hæfter personligt for virksomhedens økonomi og forpligtelser.

  • Der er ingen stiftelsesgebyr, hvilket gør denne virksomhedstype billigere at etablere.

  • Du må gerne blande din private og virksomhedens økonomi, hvilket giver fleksibilitet, men også øger risikoen for personlige tab.

  • Du er forpligtet til at føre skatteregnskab, men kravene til årsrapport og formelle ledelsesberetninger er mindre strenge end i selskaber.

Denne virksomhedstype er ofte attraktiv for mindre virksomheder eller iværksættere, der ønsker en hurtig og omkostningseffektiv start på deres forretning.

Selskaber

Hvis du vælger at etablere et selskab, vil du nyde godt af begrænset hæftelse, hvilket betyder, at du som ejer kun risikerer den kapital, du har investeret i virksomheden. Dette gør denne virksomhedstype attraktiv for dem, der ønsker at minimere deres personlige økonomiske risiko.

Her er nogle centrale punkter om selskaber:

  • Du hæfter ikke personligt for virksomhedens gæld og forpligtelser. Kun den kapital, du har investeret i selskabet, er i fare.

  • Du skal betale et stiftelsesgebyr på 670 kr., hvilket gør det lidt dyrere at oprette denne virksomhedstype.

  • Du må ikke blande din private økonomi med virksomhedens økonomi. Der skal være en klar adskillelse mellem de to.

  • Der er krav om udarbejdelse af en fuld årsrapport samt en ledelsesberetning, hvilket betyder, at denne virksomhedstype har flere formelle krav og en højere grad af regnskabspligt.

Denne form for virksomhedstype er ofte den bedste løsning for større virksomheder eller forretninger, der planlægger at tiltrække investorer eller tage større finansielle risici.

Hvad er en PMV?

En personligt ejet mindre virksomhed (PMV) er en virksomhedstype, der er velegnet til dem, der ønsker at teste en forretningsidé uden at skulle oprette en formel virksomhed med momspligt. Med en omsætningsgrænse på 50.000 kr. inden for en periode på 12 måneder og ingen krav om momsregistrering, er denne virksomhedstype ideel til hobbyvirksomheder eller små sideprojekter. PMV giver iværksættere mulighed for at drive forretning med minimal økonomisk risiko og færre administrative byrder, hvilket gør det til en populær virksomhedstype for nye iværksættere.

Du kan læse meget mere om en PMV lige her

Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhedstype, hvor én person ejer og driver virksomheden. Denne form for virksomhed er ikke en selvstændig juridisk enhed, hvilket betyder, at ejeren personligt ejer alle virksomhedens aktiver og hæfter med sin private formue for virksomhedens forpligtelser og gæld. Det gør enkeltmandsvirksomheden til en populær løsning for mange iværksættere, der ønsker at starte op uden store økonomiske og administrative krav.

Kapital

En af fordelene ved enkeltmandsvirksomheder er, at der ikke er et krav om en minimumskapital ved opstart. Det giver en stor fleksibilitet for iværksættere, da virksomheden kan etableres uden en betydelig økonomisk investering.

Hæftelse

Som ejer af en enkeltmandsvirksomhed hæfter du personligt og ubegrænset for virksomhedens gæld. Det betyder, at dine private aktiver, såsom bolig eller bil, kan inddrages, hvis virksomheden ikke kan betale sine forpligtelser. Dette er en vigtig faktor at overveje, når du vælger denne virksomhedstype.

Ledelse

Der er ingen krav om, at en enkeltmandsvirksomhed skal have en formel ledelsesstruktur, som f.eks. en direktion eller bestyrelse. Ejeren har fuld beslutningsret og kan styre virksomheden uden at skulle rapportere til andre.

Ejerforhold

Som navnet antyder, ejes en enkeltmandsvirksomhed af én person. Selvom der kun er én ejer, er det dog muligt at ansætte medarbejdere til at hjælpe med driften af virksomheden.

Årsrapport

Enkeltmandsvirksomheder er ikke forpligtet til at indsende årsrapporter, men de skal overholde reglerne om bogføring og udarbejde et årligt skatteregnskab.

Skat og moms

Enkeltmandsvirksomheder kan vælge mellem flere forskellige skatteordninger, såsom virksomhedsskatteordningen (VSO) eller kapitalafkastordningen (KAO). Hvis virksomheden driver momspligtig aktivitet, skal den registreres for moms, hvilket ofte kræver et CVR-nummer.

Hvad er et interessentskab?

Et interessentskab (I/S) er en virksomhedstype, hvor to eller flere personer ejer og driver virksomheden i fællesskab. Ejerne, også kaldet interessenter, hæfter personligt og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. Det betyder, at hvis virksomheden har gæld, kan kreditorerne kræve hele beløbet betalt af én af ejerne, som derefter må søge erstatning fra de andre interessenter. Denne hæftelse gør det vigtigt, at ejerne har tillid til hinanden, da enhver beslutning eller økonomisk handling kan påvirke dem personligt.

Kapital

En fordel ved at starte et interessentskab er, at der ikke er krav om indskydelse af en minimumskapital. Dette gør det nemt og fleksibelt for flere personer at gå sammen om at starte en virksomhed uden at skulle rejse en større startkapital.

Hæftelse

Hæftelsen i et interessentskab er både personlig og solidarisk. Det betyder, at alle ejerne hæfter med deres personlige formue, og de kan hver især blive holdt ansvarlige for hele virksomhedens gæld. Dette er en væsentlig forskel fra selskabsformer som anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S), hvor hæftelsen er begrænset til den indskudte kapital.

Ledelse

Der er ingen lovkrav om en specifik ledelsesstruktur i et interessentskab. Ejerne har fuld beslutningsret og kan selv træffe beslutninger om virksomhedens drift. Det er dog muligt at uddelegere visse opgaver, som f.eks. økonomistyring, til en revisor eller en anden med fuldmagt. Fleksibiliteten i ledelsen er en fordel ved denne virksomhedstype, men det kræver også et tæt samarbejde mellem interessenterne.

Ejerforhold

Et interessentskab skal som minimum have to ejere, men der er ingen øvre grænse for, hvor mange ejere der kan være. Ejerne kan være både fysiske personer og kapitalselskaber, hvilket gør denne virksomhedstype alsidig og anvendelig i mange forskellige forretningssammenhænge. Dette gør interessentskabet velegnet til partnerskaber, hvor flere parter ønsker at dele ejerskabet og ansvaret.

Årsrapport

Interessentskaber skal følge bogføringsloven og udarbejde skatteregnskaber. Hvis en af ejerne er et kapitalselskab, er der krav om at indsende en årsrapport i henhold til årsregnskabsloven. Hvis ejerne udelukkende er privatpersoner, er der derimod ingen krav om at indsende årsregnskab, hvilket gør den administrative byrde mindre.

Skat og moms

Ejerne af et interessentskab beskattes individuelt, og de kan vælge mellem forskellige skatteordninger, herunder personskattereglerne, virksomhedsskatteordningen (VSO) eller kapitalafkastordningen (KAO). Interessentskaber skal som udgangspunkt registreres for moms, hvis de driver momspligtig virksomhed, og de kan også være underlagt andre skatteregler afhængig af deres aktivitet.

Hvad er et anpartsselskab?

Et anpartsselskab (ApS) er en virksomhedstype, der kan stiftes af én eller flere personer og fungerer som en selvstændig juridisk enhed. Dette betyder, at selskabet har sin egen juridiske eksistens adskilt fra ejerne, og ejerne hæfter ikke personligt for selskabets gæld eller forpligtelser. De hæfter kun med den kapital, der er indskudt i selskabet ved stiftelsen. Når et anpartsselskab registreres, får det tildelt et CVR-nummer, som identificerer virksomheden i det danske erhvervsregister.

Kapital

For at stifte et anpartsselskab kræves der en minimumskapital på 40.000 kroner. Denne kapital kan indskydes i form af kontanter eller aktiver med økonomisk værdi, såsom ejendom, maskiner, køretøjer eller andre aktiver, der kan bidrage til selskabets drift. Dette kapitalkrav gør et ApS til en lidt mere formel virksomhedstype sammenlignet med enkeltmandsvirksomheder, da det kræver en vis økonomisk investering fra starten.

Hæftelse

En stor fordel ved et anpartsselskab er den begrænsede hæftelse. Ejerne hæfter kun for det beløb, de har indskudt i selskabet, og deres personlige formue er dermed beskyttet mod selskabets kreditorer. Dette giver ejerne en økonomisk sikkerhed, som er særlig attraktiv for dem, der ønsker at drive forretning med begrænsede risici.

Ledelse

Et anpartsselskab skal som minimum have en direktion bestående af en eller flere direktører. Der er dog også mulighed for at udvide ledelsesstrukturen ved at oprette en bestyrelse eller et tilsynsråd, hvis selskabet ønsker det. Ledelsen er ansvarlig for den daglige drift, mens beslutninger om overordnede strategier træffes af ejerne på selskabets generalforsamling.

Ejerforhold

Anpartsselskaber kan stiftes af både fysiske personer og andre selskaber. Ejerne, kaldet anpartshavere, deltager i beslutninger på generalforsamlinger og har indflydelse på selskabets drift i forhold til deres ejerandel. Alle ejere registreres i en ejerbog, og de, der ejer mere end 5% af selskabet, skal indberettes til Det Offentlige Ejerregister. Denne gennemsigtighed sikrer, at ejerskabet i selskabet er tydeligt for både interne og eksterne parter.

Årsrapport

Som en formel virksomhedstype er anpartsselskaber forpligtet til at udarbejde og indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen hvert år. Årsrapporten skal godkendes på en generalforsamling. For store selskaber er det et krav, at årsrapporten bliver revideret af en revisor, mens mindre selskaber ofte kan vælge at fravælge revision, hvis de opfylder visse betingelser.

Skat og moms

Et anpartsselskab er underlagt selskabsskat, hvilket betyder, at selskabet betaler skat af dets indtjening. Ejerne beskattes ikke direkte af selskabets overskud, men betaler skat, når de modtager udbytte fra selskabet. Udbytteskatten afhænger af den enkelte ejers andel og udbyttet, de modtager. Anpartsselskaber skal også momsregistreres, afhængig af hvilken type virksomhed de driver, og moms afregnes til Skattestyrelsen i forbindelse med salgsaktiviteter. Ansatte i selskabet betaler personskat af deres løn.

Hvad er et aktieselskab?

Et aktieselskab (A/S) er en virksomhedstype, der er reguleret af selskabsloven og fungerer som en selvstændig juridisk enhed. Dette betyder, at selskabet kan oprettes og ejes af både fysiske personer og andre selskaber, og at ejernes personlige aktiver er beskyttet. Ejerne hæfter nemlig ikke personligt for selskabets gæld eller forpligtelser, men kun med den kapital, de har indskudt i selskabet. Et aktieselskab er ofte en foretrukken virksomhedstype for større virksomheder eller dem, der ønsker at tiltrække investorer.

Kapital

For at stifte et aktieselskab kræves en minimumskapital på 400.000 kroner. Denne kapital kan enten indskydes i kontanter eller i form af apportindskud, såsom ejendomme, køretøjer, produktionsudstyr eller andre aktiver med økonomisk værdi. Det relativt høje kapitalkrav adskiller et aktieselskab fra andre virksomhedstyper, som f.eks. anpartsselskaber, der kræver mindre kapital. Kapitalen bruges til at sikre, at selskabet har tilstrækkelige midler til at drive virksomheden fra starten.

Hæftelse

En stor fordel ved et aktieselskab er den begrænsede hæftelse for ejerne. Ejerne risikerer kun at miste de penge, de har investeret i selskabet, og deres personlige formue er ikke i fare, hvis virksomheden går konkurs eller får økonomiske vanskeligheder. Denne struktur gør et aktieselskab til en attraktiv virksomhedstype for dem, der ønsker at minimere personlig risiko.

Ledelse

Ledelsen af et aktieselskab skal bestå af en direktion, der står for den daglige drift, samt enten en bestyrelse eller et tilsynsråd, der varetager selskabets strategiske ledelse og overvågning. Bestyrelsen fastlægger de overordnede mål og politikker for selskabet, mens direktionen udfører de daglige forretningsaktiviteter. Hvis der er et tilsynsråd, har det rollen som kontrolinstans over for direktionen, som dermed håndterer både den strategiske og daglige ledelse. Denne opdeling mellem ledelse og kontrol er en nøglekomponent i de større krav til styring af et aktieselskab.

Ejerforhold

Aktieselskaber kan etableres af en eller flere ejere, som kan være både personer og selskaber. Alle ejere registreres i en ejerbog, og dem med mere end 5% ejerandel skal registreres i Det Offentlige Ejerregister. Ejerne deltager i selskabets ledelse gennem generalforsamlinger, hvor de træffer beslutninger om vigtige anliggender såsom valg af bestyrelsesmedlemmer, godkendelse af årsrapporten og beslutninger om udbytte. Aktieselskabets ejerstruktur gør det velegnet til virksomheder, der ønsker at tiltrække eksterne investorer.

Årsrapport

Som en formel virksomhedstype er et aktieselskab forpligtet til at udarbejde en årsrapport, som skal følge bogføringsloven. Årsrapporten skal godkendes på generalforsamlingen og indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvor den bliver offentligt tilgængelig. For større aktieselskaber er det obligatorisk at få årsrapporten revideret af en revisor, hvilket sikrer en høj grad af gennemsigtighed og ansvarlighed over for aktionærer og interessenter.

Skat og moms

Aktieselskaber betaler selskabsskat af deres overskud, hvilket betyder, at selskabet beskattes som en selvstændig juridisk enhed. Ansatte, inklusive ejere, betaler A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af deres løn. Udbytte, der udbetales til ejerne, beskattes som udbytteskat, hvilket sikrer, at både selskabet og dets ejere bidrager til skattekassen. Selskabet skal som regel også være momsregistreret, afhængigt af virksomhedens aktivitet, og betale moms af deres salg. Denne formelle skatte- og momsstruktur gør aktieselskaber til en gennemsigtig og sikker virksomhedstype for både ejere og interessenter.

Hvilken virksomhedstype eller selskabsform passer til dig?

Valget af den rette virksomhedstype eller selskabsform kan have stor betydning for din virksomheds succes. Der er flere vigtige overvejelser, du bør tage i betragtning, når du skal beslutte dig for den bedste struktur for din virksomhed.

Risikovillighed

En af de første faktorer, du bør overveje, er din egen risikovillighed. Hvis du ønsker at minimere din personlige økonomiske risiko, kan en selskabsform med begrænset hæftelse, som et anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S), være det bedste valg. I disse strukturer hæfter du kun med den kapital, du har investeret i selskabet, og ikke med din personlige formue. Hvis du derimod er villig til at tage større risici og hæfte personligt for virksomhedens forpligtelser, kan en personlig virksomhedstype som en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab (I/S) være mere passende.

Kapitalressourcer

En anden vigtig overvejelse er, hvor meget startkapital du har til rådighed. Nogle virksomhedstyper kræver en større økonomisk investering end andre. For eksempel kræver et anpartsselskab mindst 40.000 kr. i startkapital, mens et aktieselskab kræver mindst 400.000 kr. Hvis du har begrænset kapital til rådighed, kan en enkeltmandsvirksomhed være en bedre løsning, da der ikke er noget krav om minimumskapital i denne virksomhedsform.

Regnskabsmæssige forpligtelser

De administrative og regnskabsmæssige krav varierer betydeligt mellem de forskellige virksomhedstyper. Hvis du ønsker at minimere den tid og de ressourcer, du skal bruge på regnskab, kan en personlig virksomhedstype som en enkeltmandsvirksomhed være attraktiv, da den har færre krav til årsrapporter og bogføring. På den anden side er selskaber som ApS og A/S underlagt strengere krav, herunder udarbejdelse af årsrapporter, som skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. Dette bør dog ikke være en begrænsning for din virksomhed.

Hos Stadsrevisionen kan vi nemlig hjælpe dig med alt fra bogføring til årsregnskab, hvor vi overtager processen fra A – Z, så du kun skal fokusere på det, du er god til – nemlig at drive din virksomhed! Vi er stolte af at være en af Danmarks bedst bedømte og hurtigst voksende revisionsfirmaer, understøttet af over 1200 tilfredse klienter og samarbejdspartnere, der stoler på vores ekspertise hver dag.

Ønsker du professionel hjælp til din virksomheds bogføring og årsregnskab?

Kontakt Stadsrevisionen for skræddersyet hjælp med certificeret og specialiseret faglighed.

Skatteimplikationer

Dit valg af virksomhedstype vil også påvirke, hvordan din virksomhed beskattes. Personligt ejede virksomheder beskattes direkte gennem ejerens personlige indkomst, hvilket kan medføre en højere skattebyrde, hvis virksomheden genererer et stort overskud. Selskaber som ApS og A/S beskattes med selskabsskat, og ejerne beskattes først, når de modtager udbytte. Dette giver mulighed for en vis fleksibilitet i, hvordan og hvornår man beskattes.

Salg af virksomhed, opkøb & fusioner

Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.

FAQ om Virksomhedstyper

Vi har samlet en række spørgsmål på siden her, så du kan få hurtigt svar. Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, kan du kontakte os på tlf. eller E-mail.

De tre mest almindelige virksomhedstyper i Danmark er enkeltmandsvirksomhed, anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S). Enkeltmandsvirksomheden er den enkleste virksomhedstype, hvor ejeren hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser. Anpartsselskaber og aktieselskaber er derimod selskabsformer, hvor ejerne hæfter begrænset, og virksomheden er en selvstændig juridisk enhed. Valget af virksomhedstype afhænger ofte af, hvor stor en økonomisk risiko du er villig til at tage, og hvor meget kapital du har til rådighed.

En virksomhedstype definerer den juridiske struktur for en virksomhed, hvilket påvirker alt fra hæftelse og skat til kapitalbehov og ledelsesstruktur. Når du vælger en virksomhedstype, træffer du en beslutning om, hvordan virksomheden skal opbygges og fungere i forhold til gæld, ejerskab og regnskabskrav. Eksempler på virksomhedstyper inkluderer enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S).

 

Der findes flere forskellige virksomhedstyper i Danmark, herunder enkeltmandsvirksomhed, interessentskab (I/S), anpartsselskab (ApS), aktieselskab (A/S), og personligt ejet mindre virksomhed (PMV). Hver virksomhedstype har sine egne regler og krav i forhold til hæftelse, kapital, regnskab og skat. Valget af virksomhedstype har stor betydning for virksomhedens drift og ejernes ansvar.

 

En detailvirksomhed kan vælge mellem flere virksomhedstyper, afhængigt af ejerens behov og virksomhedens størrelse. Mange detailvirksomheder starter som enkeltmandsvirksomheder eller anpartsselskaber (ApS). Valget af virksomhedstype for en detailvirksomhed afhænger typisk af, hvor meget kapital der er til rådighed, og om ejeren ønsker at hæfte personligt eller ej.

 

Der findes flere forskellige virksomhedstyper, som iværksættere og virksomhedsejere kan vælge imellem. De mest almindelige virksomhedstyper i Danmark er enkeltmandsvirksomhed, interessentskab (I/S), anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S). Hver virksomhedstype har forskellige regler for hæftelse, kapital og skat, og valget af virksomhedstype skal tilpasses virksomhedens behov og ejerens risikovillighed.

 
 

4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Del den her: