4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Statstidende dødsfald
Når et dødsfald indtræffer, er det obligatorisk at indrykke en særlig meddelelse i Statstidende. Denne offentliggørelse i Statstidende dødsfald sikrer, at kreditorer og andre berørte parter bliver informeret om boets behandling.
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er Statstidende?
Platformen Statstidende.dk er vigtig for formidlingen af vigtige, lovmæssigt påkrævede meddelelser, der har betydning for både privatpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder. Udgiveren af Statstidende er Civilstyrelsen, som nu er en integreret del af Justitsministeriet. Denne institution sørger for, at alle nødvendige juridiske annonceringer bliver korrekt og rettidigt offentliggjort gennem Statstidende.
Statstidende dødsfald er sektionen, hvor alle oplysninger om afdødes bo bliver offentliggjort. Hvis man ønsker at holde sig opdateret om dødsfald og den tilhørende bobehandling, kan man finde oplysningerne i Statstidende dødsfald. Dette kan især være relevant for kreditorer og arvinger, som kan have økonomiske eller juridiske interesser i boet. Især Statstidende dødsfald er en af de mest besøgte sektioner, da den indeholder afgørende informationer for arvinger, kreditorer og andre interessenter. Statstidende dødsfald fungerer som en juridisk sikkerhedsforanstaltning, så alle berørte parter har mulighed for at gøre krav gældende i forhold til dødsboet.
Historisk set går Statstidendes historie mere end 100 år tilbage, med start i 1904, hvor det først blev udgivet i trykt form. Denne tradition fortsatte indtil 2005, hvorefter Statstidende overgik til udelukkende at være en digital platform. På deres hjemmeside, Statstidende.dk, kan interesserede i dag finde alle relevante oplysninger og meddelelser om borgere, virksomheder og myndigheder.
Uanset om du er arving, kreditor eller blot ønsker at holde dig opdateret, kan du finde nødvendig information i Statstidende dødsfald. Offentliggørelsen af dødsfald i Statstidende dødsfald er en lovpligtig del af bobehandlingen, som sikrer gennemsigtighed og juridisk sikkerhed for alle involverede parter.
Hvilke informationer kommer i Statstidende?
Statstidende offentliggør juridiske meddelelser, som har betydning for både privatpersoner, virksomheder og myndigheder. Formålet er at sikre gennemsigtighed og give de rette parter adgang til vigtig information. En af de mest centrale sektioner er Statstidende dødsfald, hvor der bringes meddelelser om afdøde og behandlingen af deres dødsbo.
Meddelelserne i Statstidende spænder over mange områder, blandt andet konkurs, rekonstruktion, gældssanering, tvangsauktioner og dødsboer. Statstidende dødsfald er særligt vigtig, fordi den sikrer, at kreditorer, arvinger og andre interesserede bliver informeret om et bo og eventuelle krav, der kan gøres gældende.
Derudover indeholder Statstidende også officielle bekendtgørelser som stævninger, indkaldelser og meddelelser fra kongehuset. Alle disse oplysninger er en del af den offentlige registrering og spiller en vigtig rolle i det danske retssystem.
For arvinger og kreditorer er det en god idé at holde øje med Statstidende dødsfald. Her kan man finde oplysninger om boets behandling, frister og juridiske procedurer. Hvis man har krav i et dødsbo, er det ofte via denne offentliggørelse, at man bliver opmærksom på det.
Statstidende kan derfor være en hjælp – uanset om det drejer sig om dødsfald, konkurs eller andre juridiske forhold, er det her, informationen bliver offentliggjort, så alle, der har behov for det, kan få adgang til den.
Har du også brug for hjælp til f.eks. din bogføring, så du kan skabe et bedre overblik over din virksomheds økonomi? Det kan vi hjælpe dig med hos Stadsrevisionen! Vi overtager processen fra A – Z, så du kan fokusere på det, du er god til; at drive din virksomhed! Hos Stadsrevisionen.dk får du ikke blot en revisor – du får en partner med over 8 års erfaring, der er specialiseret i dine behov.
Har du brug for hjælp til din virksomheds bogføring?
Kontakt Stadsrevisionen – en af Danmarks bedst bedømte revisionsvirksomheder – for certificeret og specialiseret hjælp.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Hvorfor skal dødsfald og proklama i Statstidende?
Når et dødsfald indtræffer, er det obligatorisk at indrykke en særlig meddelelse i Statstidende. Denne meddelelse kaldes et proklama og offentliggøres i sektionen Statstidende dødsfald. Formålet med proklamaet er at sikre, at kreditorer får besked om dødsfaldet og dermed har mulighed for at gøre krav gældende over for afdødes bo.
Fra 1. januar 2024 til 1. januar 2025 blev der registreret 44.624 dødsboer i Statstidende dødsfald (tal fra februar 2025). Når et proklama offentliggøres i Statstidende dødsfald, har kreditorerne en frist på op til 8 uger til at indsende deres krav til boet. Denne periode kaldes proklamafristen, og den er afgørende for, hvem der kan kræve penge fra boet. Gæld til Skattestyrelsen og gæld med lovligt pant er dog undtaget fra denne regel, men øvrige kreditorer mister deres ret til betaling, hvis de ikke reagerer inden for fristen.
Hvis en kreditor ikke fremsætter sit krav inden proklamafristens udløb, mister vedkommende permanent retten til at få udbetalt gælden fra boet. Denne juridiske proces kaldes præklusion, og det betyder, at boet herefter kan afsluttes uden yderligere krav fra for sent anmeldte kreditorer.
Statstidende dødsfald er dermed en vigtig platform for både arvinger og kreditorer. For arvingerne sikrer offentliggørelsen i Statstidende dødsfald, at gældsforpligtelser afklares inden udbetaling af arv, mens kreditorerne via proklamaet i Statstidende dødsfald får mulighed for at inddrive deres tilgodehavender.
Hvad er proklama i Statstidende?
Et proklama er en juridisk meddelelse, der offentliggøres i Statstidende dødsfald i forbindelse med en persons død. Formålet med proklamaet er at informere offentligheden, særligt kreditorer samt deres advokater og inkassofirmaer, om dødsfaldet, så de har mulighed for at rejse krav mod dødsboet. Statstidende dødsfald fungerer som den officielle platform, hvor denne information registreres, hvilket sikrer, at alle relevante parter har adgang til oplysningerne.
Publiceringen af proklamaet i Statstidende dødsfald er en afgørende del af dødsbobehandlingen. Når en meddelelse om et dødsfald offentliggøres, starter en juridisk frist, hvor kreditorer kan gøre krav gældende over for boet. Hvis en kreditor ikke reagerer inden for den angivne tidsramme, mister vedkommende som udgangspunkt retten til at få gælden betalt.
Hvordan beregnes dødsboets værdi?
Værdien af dødsboet opgøres ved at samle alle aktiver, såsom ejendomme, bankindeståender, værdipapirer og andre værdigenstande, og herefter fratrække gæld og forpligtelser.
Udgifter i forbindelse med dødsboet, såsom advokathonorarer, skifteretsgebyrer og begravelsesomkostninger, afholdes af boet selv og trækkes fra, før den resterende arv kan fordeles. Før en arv kan udbetales, skal boet også tage højde for eventuelle boudlæg, ægtefælleudlæg og boafgift.
Hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle uden ægtepagt eller anden form for særeje, beregnes dødsboets værdi som halvdelen af parrets samlede aktiver minus halvdelen af deres samlede gæld. Denne deling af formuen afspejler den økonomiske fællesskab, som har eksisteret i ægteskabet, og har betydning for, hvordan arven fordeles.
I tilfælde hvor der er en ægtepagt eller et særeje, vil dødsboets værdi bestå af afdødes særeje samt halvdelen af fællesformuen. Disse juridiske forskelle har stor betydning for, hvordan dødsboet opgøres, og hvordan arv fordeles. Statstidende dødsfald hjælper med at skabe overblik over dødsboets behandling, hvilket gør det lettere for både arvinger og kreditorer at forstå deres rettigheder og muligheder i processen.
Udbakningsreglen - hvad gør man, hvis der er mere gæld end aktiver?
I tilfælde hvor et dødsbo er insolvent, det vil sige, at gælden overstiger boets aktiver, kan arvingerne vælge at lade boet overgå til bobestyrerbehandling. Dette betyder, at en professionel bobestyrer overtager ansvaret for at afvikle boet, og arvingerne undgår dermed personlig hæftelse for gælden. Denne mulighed er særligt relevant, hvis der i Statstidende dødsfald er registreret krav fra kreditorer, som overstiger boets midler.
For at benytte sig af denne mulighed skal arvingerne enten returnere det, de allerede har modtaget fra boet, eller erstatte værdien heraf. Det er dog vigtigt at understrege, at en enkelt arving ikke alene kan frigøre sig fra den solidariske hæftelse ved at tilbagebetale sin andel. Arvingerne hæfter samlet for boets forpligtelser, og derfor skal hele boet tilbageleveres, før insolvensbehandlingen kan gennemføres.
Hvis man ønsker at anvende den såkaldte udbakningsregel, er det afgørende at handle hurtigt. Selvom der ikke findes en præcis juridisk frist, er det bredt anerkendt, at arvingerne bør anmode skifteretten om bobestyrerbehandling kort tid efter, at boets insolvens er konstateret. Når et dødsbo er registreret i Statstidende dødsfald, er det en klar indikation for kreditorer om, at de skal anmelde deres krav, hvilket kan påvirke boets økonomiske status.
Processen med at anmode skifteretten om bobestyrerbehandling kan være kompleks og indebærer en grundig vurdering af dødsboets økonomi. Der skal blandt andet foretages en korrekt opgørelse af boets værdier og gæld samt en vurdering af, hvorvidt boet kan håndteres som et simpelt insolvent bo eller kræver en egentlig bobestyrerbehandling.
For at sikre, at økonomien håndteres korrekt og effektivt, kan det være en fordel at søge professionel rådgivning.
Hvordan fungerer Statstidende ved likvidation af selskab?
Statstidende dødsfald spiller en vigtig rolle i juridiske og økonomiske processer, herunder også ved virksomheders konkurs. Når en virksomhed ikke længere kan betale sine forpligtelser, kan der indgives en konkursbegæring. Hvis retten erklærer virksomheden konkurs, oprettes et konkursbo, og det bliver et krav, at der offentliggøres en meddelelse i Statstidende.
Denne meddelelse, også kendt som et proklama, informerer alle virksomhedens kreditorer om, at konkursen er registreret, og at de skal anmelde deres krav til konkursboet inden en given frist. Statstidende dødsfald og konkursproklamaer har det tilfælles, at de sikrer gennemsigtighed og giver berørte parter mulighed for at handle inden for de fastsatte tidsrammer. Hvis en kreditor ikke fremsætter sit krav inden for fristen, bortfalder kravet som udgangspunkt, hvilket betyder, at kreditoren mister sin ret til betaling fra konkursboet.
Selvom konkurs registreres i Statstidende, gælder det ikke for betalingsstandsninger. En virksomhed i betalingsstandsning forsøger typisk at genoprette sin økonomi, og i den proces bliver kun de kendte kreditorer informeret direkte. Dette adskiller sig fra en konkurs, hvor meddelelsen i Statstidende sikrer, at samtlige potentielle kreditorer – også dem, virksomheden ikke kender til – har mulighed for at indsende krav.
Har du brug for professionel hjælp til f.eks. selskabslukning?
Kontakt os for skræddersyet professionel støtte og vejledning.
Hvordan fungerer Statstidende ved konkurs?
Statstidende dødsfald spiller en vigtig rolle i juridiske og økonomiske processer, herunder også ved virksomheders konkurs. Når en virksomhed ikke længere kan betale sine forpligtelser, kan der indgives en konkursbegæring. Hvis retten erklærer virksomheden konkurs, oprettes et konkursbo, og det bliver et krav, at der offentliggøres en meddelelse i Statstidende.
Denne meddelelse, også kendt som et proklama, informerer alle virksomhedens kreditorer om, at konkursen er registreret, og at de skal anmelde deres krav til konkursboet inden en given frist. Statstidende dødsfald og konkursproklamaer har det tilfælles, at de sikrer gennemsigtighed og giver berørte parter mulighed for at handle inden for de fastsatte tidsrammer. Hvis en kreditor ikke fremsætter sit krav inden for fristen, bortfalder kravet som udgangspunkt, hvilket betyder, at kreditoren mister sin ret til betaling fra konkursboet.
Selvom konkurs registreres i Statstidende, gælder det ikke for betalingsstandsninger. En virksomhed i betalingsstandsning forsøger typisk at genoprette sin økonomi, og i den proces bliver kun de kendte kreditorer informeret direkte. Dette adskiller sig fra en konkurs, hvor meddelelsen i Statstidende sikrer, at samtlige potentielle kreditorer – også dem, virksomheden ikke kender til – har mulighed for at indsende krav.
Hvordan fungerer Statstidende ift. tvangsauktioner af ejendomme?
Statstidende spiller også en rolle i offentliggørelsen af juridiske meddelelser, herunder meddelelser om tvangsauktioner. Hvis en ejendom bliver sat på tvangsauktion, skyldes det ofte, at ejeren ikke længere er i stand til at betale sine lån eller øvrige forpligtelser. Som et led i den juridiske proces bliver tvangsauktionen annonceret i Statstidende, så interesserede parter kan blive informeret om salget.
Når en ejendom skal sælges på tvangsauktion, er det lovpligtigt at offentliggøre meddelelsen i Statstidende senest 14 dage før auktionen afholdes. I denne meddelelse fremgår vigtige oplysninger såsom ejendommens adresse, dato og tidspunkt for tvangsauktionen samt detaljer om, hvor interesserede kan finde yderligere information, eksempelvis via en salgsopstilling.
For kreditorer kan en tvangsauktion være en mulighed for at inddrive gæld, mens potentielle købere kan få indsigt i ejendomme, der bliver solgt på denne måde. Hvis en ejendom sælges via tvangsauktion, sker det typisk gennem fogedretten, og salgsopstillingen vil ofte indeholde en detaljeret beskrivelse af ejendommens stand, eventuelle gældsforhold og de betingelser, der gælder for køberen.
Hvad er forskellen på Statstidende og tinglysning?
Mange forveksler Statstidende og tinglysning, men de tjener vidt forskellige formål. Statstidende bruges primært til at offentliggøre juridiske meddelelser, der har betydning for frister og krav, mens tinglysning registrerer rettigheder over eksempelvis ejendomme, selskaber og personer.
Når en meddelelse offentliggøres i Statstidende, betyder det ofte, at en frist er sat i gang – eksempelvis en kreditorfrist i forbindelse med et dødsbo eller en konkurs. Kreditorer og andre berørte parter har herefter en begrænset periode til at gøre deres krav gældende. Hvis fristen overskrides, kan det få juridiske konsekvenser, såsom at kravet bortfalder.
Tinglysning fungerer derimod som et officielt register, hvor ejerskab og rettigheder bliver dokumenteret. Eksempelvis bliver skøder på ejendomme tinglyst, så det er registreret, hvem der ejer en given ejendom. Det samme gælder pant, servitutter og andre juridiske bindinger, der kan påvirke ejerskabet.
Selvom både Statstidende dødsfald og tinglysning har til formål at sikre gennemsigtighed, er deres anvendelse forskellig. Statstidende dødsfald bruges til at formidle retslige frister og officielle meddelelser, mens tinglysning handler om at registrere ejerforhold og rettigheder på en måde, der giver juridisk sikkerhed.
Hvor finder man Statstidende dødsfald?
Frem til 2005 blev Statstidende udgivet i fysisk form og var tilgængelig på hverdage som et trykt blad. Efter digitaliseringen er Statstidende nu kun tilgængeligt online på www.statstidende.dk, hvor alle meddelelser kan tilgås elektronisk.
Statstidende dødsfald offentliggøres dagligt på hjemmesiden, hvor man kan søge efter specifikke dødsboer, konkursboer og andre juridiske bekendtgørelser. Hver udgave af Statstidende forbliver tilgængelig i fem år, hvilket gør det muligt at finde oplysninger om tidligere offentliggjorte meddelelser.
For personer, der ønsker at holde sig ajour med dødsboer eller andre juridiske processer, er Statstidende dødsfald en vigtig ressource. Ved at besøge www.statstidende.dk kan man søge på navne, datoer eller bestemte boer for at finde relevante informationer. Dette er særligt nyttigt for kreditorer, arvinger og andre interesserede parter, der har behov for indsigt i aktuelle eller afsluttede dødsboer.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ
Hvor kan man søge om dødsfald?
Man kan søge oplysninger om dødsfald i Statstidende dødsfald via hjemmesiden www.statstidende.dk. Her offentliggøres dødsfald i forbindelse med behandling af dødsboer, så kreditorer og andre interesserede kan få adgang til oplysningerne.
Hvornår skal et dødsfald i Statstidende?
Når en person afgår ved døden, skal boet offentliggøres i Statstidende dødsfald, hvis der skal oprettes et skifte, og kreditorerne skal have mulighed for at anmelde deres krav. Dette sker typisk kort tid efter, at skifteretten har registreret dødsfaldet og besluttet, hvordan boet skal behandles.
Hvordan søger man i Statstidende?
For at søge efter dødsfald i Statstidende dødsfald, skal man gå til www.statstidende.dk og benytte søgefunktionen. Man kan søge på afdødes navn, dødsdato eller andre relevante oplysninger for at finde de nødvendige informationer.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
