Udgifter

En udgift er de penge, en virksomhed bruger på at købe varer, ydelser eller aktiver. Udgifter er det modsatte af indtægter, og forskellen mellem dem afgør, om virksomheden giver overskud eller underskud.

For en virksomhed er det ikke nok at vide, hvad der er betalt. Det afgør også, hvornår en udgift skal med i regnskabet, om den kan trækkes fra med det samme, eller om den skal afskrives over flere år. Her får du overblik over de vigtigste regler, med beløbsgrænser og satser for 2026.

Hvad er en udgift?

En udgift opstår, når virksomheden forpligter sig til at betale for noget. Det kan være en regning for el, løn til medarbejdere, indkøb af varer eller købet af en ny maskine. Udgiften opstår, når du modtager varen eller ydelsen, og ikke først når du betaler.

Udgifter kan deles i to hovedgrupper:

• Driftsudgifter: de løbende udgifter til at drive virksomheden, fx husleje, løn, telefon, forsikringer og varekøb.
• Anskaffelser: køb af ting, som virksomheden bruger i flere år, fx maskiner, biler og inventar. De kaldes også driftsmidler.

Forskellen er vigtig, fordi de to grupper behandles forskelligt i regnskabet og skattemæssigt.

Eksempler på udgifter i en virksomhed

De fleste virksomheder har de samme typer udgifter:

• køb af varer til videresalg eller produktion
• løn, pension og andre personaleudgifter
• husleje, el, vand og varme
• telefon, internet og it-systemer
• forsikringer
• markedsføring og reklame
• udgifter til revisor og advokat
• køb af maskiner, biler og inventar.

Udgift eller omkostning – hvad er forskellen?

Ordene bruges ofte i flæng, og bogføringsloven skelner ikke skarpt mellem dem. I praksis bruges de dog lidt forskelligt:

• En udgift er selve købet, altså når virksomheden forpligter sig til at betale.
• En omkostning er det forbrug, der hører til en bestemt periode, og som påvirker årets resultat.

Køber virksomheden en varebil, er købet en udgift. Men omkostningen i årets regnskab er kun den del af bilens værdi, der er brugt i løbet af året, altså afskrivningen. Benzin, forsikring og vedligeholdelse er derimod udgifter, der også er omkostninger i samme år.

Omkostninger deles ofte i variable omkostninger, der stiger og falder med aktiviteten, fx benzin og varekøb, og kapacitetsomkostninger, der er de samme uanset aktiviteten, fx husleje og forsikringer.

Hvornår skal en udgift bogføres?

En udgift skal med i regnskabet for den periode, den vedrører. Det er ikke betalingsdatoen, der afgør det. Modtager du fakturaen for decembers internet i januar, hører udgiften til i december.

Dækker en udgift flere perioder, skal den fordeles. Betaler du fx forsikringen for et helt år forud i oktober, hører kun tre måneders forsikring til i det første regnskabsår. Resten flyttes til næste år. Det kaldes periodisering.

I bogføringen registreres en ubetalt udgift som gæld til leverandøren, der står som kreditor, indtil regningen er betalt. Udgiften påvirker resultatopgørelsen, når den er bogført. Læs mere om bogføring.

Fradrag for virksomhedens udgifter

Du kan trække udgifter fra i virksomhedens regnskab, når de er nødvendige for at skabe, sikre eller vedligeholde virksomhedens indtægt. Det gælder fx:

• varekøb
• husleje for erhvervslokaler, el og varme
• løn og personaleudgifter
• telefon og internet
• forsikringer
• reparation og vedligeholdelse
• revisor og advokat i den løbende drift.

Private udgifter kan ikke trækkes fra. Bruges en ting både privat og i virksomheden, kan kun den erhvervsmæssige del trækkes fra. Alle udgifter skal kunne dokumenteres med et bilag. Læs mere om fradrag.

Udgifter før opstart

Udgifter, der er betalt inden for de seneste 6 måneder før virksomheden startede, kan i nogle tilfælde trækkes fra. Det kan fx være husleje, telefon eller løn. Jo tættere på opstarten udgiften er betalt, jo større er sandsynligheden for fradrag. Engangsudgifter til selve opstarten, fx revisor eller advokat i forbindelse med stiftelsen, kan ikke trækkes fra.

Småaktiver og afskrivning

Køber virksomheden et driftsmiddel, afhænger fradraget af prisen.

Småaktiver kan trækkes fra med det samme

Driftsmidler, der koster højst 36.000 kr. i 2026 (34.400 kr. i 2025), kan trækkes fra fuldt ud i det år, de er købt. Det samme gælder driftsmidler med en levetid på 3 år eller mindre. Det kaldes straksafskrivning.

Er virksomheden momsregistreret, gælder grænsen prisen uden moms. Er den ikke momsregistreret, gælder grænsen prisen med moms. En momsregistreret virksomhed kan derfor købe en maskine til 45.000 kr. inkl. moms og trække den fra med det samme, mens grænsen for en ikke-momsregistreret virksomhed er 36.000 kr. inkl. moms.

Køber du flere ting, der hører sammen, fx en computer med skærm og printer, skal de vurderes som ét samlet driftsmiddel.

Større anskaffelser skal afskrives

Koster et driftsmiddel mere end grænsen, skal udgiften fordeles over flere år. Du kan afskrive op til 25 % om året af saldoen. Har du flere driftsmidler, samles de på én saldo, som afskrives samlet. Det kaldes saldometoden.

Et eksempel: Du køber en maskine til 100.000 kr. Det første år afskriver du 25 %, altså 25.000 kr. Restsaldoen er 75.000 kr. Året efter kan du afskrive 25 % af restsaldoen, altså 18.750 kr. Når restsaldoen kommer under 16.900 kr. (2026), kan resten trækkes fra på én gang.

Du må gerne afskrive mindre end 25 % et år, fx hvis indtjeningen er lav. Læs mere om afskrivning.

Forhøjet afskrivning på grønne driftsmidler

Køber virksomheden fabriksnye driftsmidler eller inventar, der kører på el eller batteri, i perioden 1. januar 2025 til 31. december 2026, kan afskrivningen ske af 108 % af købsprisen. Driftsmidlet må ikke bruges privat, det skal have sin egen afskrivningskonto, og det kan ikke straksafskrives. Personbiler, skibe, software og ting, der kan drives af fossile brændstoffer, er ikke omfattet.

Driftsmidler, der også bruges privat

Bruges et driftsmiddel både privat og i virksomheden, skal det afskrives på sin egen saldo, og kun den erhvervsmæssige del kan trækkes fra. Bruges en maskine til 100.000 kr. 40 % privat, er årets afskrivning 25.000 kr., men kun 15.000 kr. kan trækkes fra.

Særlige regler for udvalgte udgifter

Reklame og repræsentation

Udgifter til reklame og markedsføring kan trækkes fuldt fra. Udgifter til repræsentation, dvs. udgifter til at skabe eller fastholde forretningsforbindelser, kan kun trækkes 25 % fra. Det gælder fx forretningsmiddage, drikkevarer, gaver og arrangementer. Gem bilaget, og skriv anledningen ned.

Kontor i hjemmet

Et rum i din private bolig kan kun trækkes fra, hvis det ikke kan bruges privat. Det er ikke nok, at det ikke bliver brugt privat. Kontorinventar som skrivebord og reoler kan derimod trækkes helt eller delvist fra, hvis det bruges i virksomheden.

Telefon og internet

Udgifter til telefon og internet, der bruges i virksomheden, kan trækkes fra. Kan telefonen også bruges privat, skal du til gengæld betale skat af fri telefon. I 2026 skal du lægge 3.500 kr. (3.300 kr. i 2025) oven i virksomhedens resultat og skrive beløbet i rubrik 462 på oplysningsskemaet. Har du både fri telefon og fri internet, beskattes du kun af ét beløb.

Betaler både du og din ægtefælle skat af fri telefon eller internet, får I hver 25 % i rabat. Beløbet er så 2.625 kr. pr. person i 2026.

Erhvervsmæssig kørsel i privat bil

Bruger du din private bil i virksomheden, kan du trække den erhvervsmæssige kørsel fra på to måder. Enten efter de faktiske udgifter, hvor du trækker den erhvervsmæssige andel af bilens driftsudgifter og afskrivninger fra. Eller efter Skatterådets satser, som i 2026 er 3,94 kr. pr. km for de første 20.000 km og 2,28 kr. pr. km derefter.

Har du kørt 8.000 km erhvervsmæssigt i 2026, giver satserne et fradrag på 31.520 kr. Uanset metoden skal du føre kørebog, så fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel kan dokumenteres.

Sådan hjælper Stadsrevisionen

Hos Stadsrevisionen Danmark får du en personlig revisor, der gennemgår virksomhedens udgifter sammen med dig. Vi sørger for, at udgifterne bliver bogført i den rigtige periode, at småaktiver og afskrivninger bliver behandlet korrekt, og at du får de fradrag, du har ret til. Bruger du bil, telefon eller kontor både privat og i virksomheden, hjælper vi med at fordele udgifterne rigtigt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder udgifter?

Udgifter er de penge, en virksomhed eller en person bruger på at købe varer, ydelser eller aktiver. I en virksomhed er det alt fra husleje og løn til køb af maskiner. Udgifter er det modsatte af indtægter.

Hvad er forskellen på en udgift og en omkostning?

En udgift er selve købet. En omkostning er det forbrug, der hører til en bestemt periode og påvirker årets resultat. Køber du en maskine, er købet en udgift, mens årets afskrivning er omkostningen.

Hvilke udgifter kan virksomheden trække fra?

Virksomheden kan trække de udgifter fra, der er nødvendige for at skabe, sikre eller vedligeholde indtægten, fx varekøb, husleje, løn, telefon og forsikringer. Private udgifter kan ikke trækkes fra, og repræsentation kan kun trækkes 25 % fra.

Hvornår skal en udgift afskrives?

En udgift skal afskrives, når du køber et driftsmiddel, der koster mere end 36.000 kr. (2026) og holder i mere end 3 år. Så fordeles fradraget over flere år med op til 25 % om året.

Kilder

• Skattestyrelsen: Få de rigtige fradrag for din virksomheds udgifter
• Skattestyrelsen: Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.4.2.4.2.5 Straksafskrivning