4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Skattesatser
I 2025 vil der ske flere væsentlige ændringer i de danske skattesatser, som en del af den årlige regulering, der justeres for at afspejle prisudviklingen.
Disse ændringer har til formål at tilpasse skattesystemet til økonomiske realiteter og sikre en retfærdig beskatning. Topskattegrænsen vil f.eks. stige fra 588.900 kr. i 2024 til 611.800 kr., mens personfradraget hæves fra 49.700 kr. til 51.600 kr. Derudover vil beskæftigelsesfradraget og progressionsgrænsen for aktieindkomst også stige, hvilket påvirker både privatpersoner og investorer.
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er skattesatser?
Skattesatser er en afgørende faktor i skattesystemet, der angiver den procentdel af en persons eller virksomheds indkomst, der skal betales i skat til staten eller andre offentlige myndigheder. Denne rate kan variere betydeligt afhængigt af land, region, indkomstniveau og en række andre faktorer. I mange lande er skattesatserne progressive, hvilket betyder, at procentdelen af indkomsten, der skal betales i skat, stiger, som indkomsten øges. Dette system er designet til at sikre en mere retfærdig fordeling af skattebyrden, hvor dem med højere indkomster bidrager mere til det offentlige budget end dem med lavere indkomster.
I Danmark, som i mange andre lande, findes der forskellige typer af skattesatser, der anvendes på forskellige former for indkomster og transaktioner. Herunder:
- Personlig indkomstskat: Dette er skatten på individets indkomst efter fradrag. Den består ofte af en bundskat og en topskat, hvor topskatten træder i kraft, når indkomsten overstiger et bestemt beløb.
- Selskabsskat: Dette er skatten på virksomheders overskud. Skattesatsen for selskabsskat er typisk fastsat og varierer ikke med overskuddets størrelse, hvilket adskiller sig fra den progressive personlige indkomstskat.
- Moms (meromsætningsafgift): Dette er en forbrugsskat, der pålægges salget af de fleste varer og tjenester. I Danmark er standardmomssatsen 25%, men der kan være nedsatte satser for visse varer og tjenester.
- Kapitalindkomstskat: Dette er skatten på indkomst fra kapital, såsom udbytte fra aktier eller renteindtægter. Satserne kan variere afhængigt af indkomstens størrelse og type.
- Ejendomsskatter: Dette inkluderer skatter på ejendomsværdi og grundskyld. Disse skatter beregnes som en procentdel af ejendommens værdi og betales af ejeren.
Skattesatserne i Danmark og andre lande kan ændre sig over tid som følge af politiske beslutninger og økonomiske forhold. Ændringer i skattesatserne kan have stor betydning for både individuelle skatteydere og økonomien som helhed. For eksempel kan en nedsættelse af skattesatserne på arbejdsindkomst øge incitamentet til at arbejde, mens en forhøjelse af selskabsskatten kan påvirke virksomhedernes investeringsbeslutninger.
For at holde sig opdateret med de aktuelle skattesatser og forstå, hvordan de påvirker ens personlige eller virksomhedsmæssige finanser, er det vigtigt at konsultere pålidelige kilder, såsom Skattestyrelsens hjemmeside, professionelle skatterådgivere eller opdaterede skatteguider fra anerkendte organisationer som EY. Disse kilder kan tilbyde detaljeret information om de specifikke skattesatser, der gælder for forskellige indkomster og transaktioner, samt eventuelle ændringer, der er planlagt til at træde i kraft i de kommende år.
Forskellen på progressiv og flad skattesats
En flad skattesats betyder, at alle skatteydere betaler den samme procentdel af deres indkomst i skat, uanset hvor meget de tjener. I dette system ændres skatteprocenten ikke baseret på indkomstens størrelse. Flade skattesystemer siges ofte at tilskynde til øget indtjening, da en højere indkomst ikke medfører en højere skatteprocent. Eksempelvis kan et land med en flad skattesats fastsætte en personlig indkomstskat på 13 % for alle borgere, uanset deres faktiske indkomst.
I modsætning hertil følger et progressivt skattesystem en model, hvor skatteprocenten stiger med skatteyderens indkomst. Dette betyder, at personer med højere indkomster betaler en større procentdel af deres indkomst i skat end dem med lavere indkomster. Det progressive system er designet til at tage højde for skatteyderens evne til at betale, hvilket skaber en form for økonomisk balance ved at lade dem med højere indkomster bidrage mere til samfundet. Typisk er der fastsat beløbsgrænser (såkaldte skatteprocenter), som opdeler indkomsten i forskellige niveauer. For eksempel beskattes indkomst under en vis grænse med en lav procent (bundskat), mens indkomst over denne grænse beskattes med en højere procent (topskat).
Skattesatser for 2025
Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser, som træder i kraft i 2025 for flere skattesatser. Herunder følger en oversigt over nogle af de mest betydningsfulde ændringer i skattesatserne.
1. Topskattegrænsen
Topskattegrænsen stiger fra 588.900 kr. i 2024 til 611.800 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) i 2025. Dette giver personer mulighed for at tjene mere, før de skal betale den ekstra topskat på 15 %.
2. Progressionsgrænsen for aktieindkomst
Aktieindkomst beskattes med 27 % op til progressionsgrænsen, der i 2025 stiger til 63.300 kr. (fra 61.000 kr. i 2024). Indkomst over denne grænse beskattes med 42 %. Ægtefæller kan nyde godt af et samlet dobbelt bundfradrag på 126.600 kr. i 2025.
3. Personfradraget
Personfradraget forhøjes fra 49.700 kr. i 2024 til 51.600 kr. i 2025. Dette betyder, at alle skatteydere kan tjene lidt mere, før de begynder at betale indkomstskat.
4. Beskæftigelsesfradraget
Det almindelige beskæftigelsesfradrag stiger fra 45.100 kr. i 2024 til 55.600 kr. i 2025. Dette fradrag gives til personer med AM-bidragspligtig indkomst, såsom lønmodtagere. Derudover stiger det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere fra 25.300 kr. til 48.300 kr., hvilket giver en betydelig skattebesparelse.
5. Aktiesparekontoen
Loftet for indskud på aktiesparekontoen øges fra 135.900 kr. i 2024 til 142.500 kr. i 2025, hvilket giver mulighed for større indskud under den gunstige beskatning, som aktiesparekontoen tilbyder.
6. Gaveafgiften
Grænsen for afgiftsfri gaver til børn stiger til 76.900 kr. i 2025. Forældre kan dermed give deres børn op til 153.800 kr. samlet afgiftsfrit i 2025.
7. Forskere og nøglemedarbejdere
For medarbejdere, der er omfattet af forskerskatteordningen, stiger minimumslønnen for at kunne beskattes efter denne ordning fra 75.100 kr. i 2024 til 78.000 kr. i 2025.
Skatteændringerne for 2025 kan have stor betydning for din virksomheds økonomi, og det er vigtigt at være godt forberedt. Hos Stadsrevisionen hjælper vi dig med at navigere i det komplekse skattesystem, så du kan fokusere på det, der er vigtigt for din forretning. Med over 8 års erfaring hos alle vores revisorer og en fast personlig rådgiver tilknyttet, sikrer vi, at du får den bedst mulige skatterådgivning, tilpasset netop dine behov.
Få en personlig gennemgang af dine skatteforhold!
Ring til os mellem 8-21 alle ugens dage for en gratis konsultation med en af vores erfarne revisorer.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Skattesatser for 2025
Iværksætterpakken, som blev præsenteret i juni 2024, markerer en vigtig milepæl for at styrke danske iværksættere og understøtte deres vækstmuligheder. Aftalen, som regeringen indgik med bred politisk opbakning, indeholder en række tiltag, der skal gøre det lettere at starte og drive virksomheder i Danmark, samt forbedre vilkårene for investeringer i iværksættermiljøet.
Et af de vigtigste elementer i pakken er den forhøjede progressionsgrænse for aktieindkomst. Fra 2025 vil denne grænse blive hævet fra 63.300 kr. til 80.000 kr., hvilket betyder, at investorer kan tjene mere på deres aktieindkomst, før de skal betale den højere skattesats på 42 %. Dette tiltag er særligt attraktivt for iværksættere og investorer, da det skaber bedre incitamenter for investeringer i startups og vækstvirksomheder.
Derudover hæves loftet for indskud på aktiesparekontoen fra 142.500 kr. til 160.000 kr. Dette giver investorer mulighed for at placere endnu større beløb under den gunstige beskatning, som aktiesparekontoen tilbyder. Dette tiltag er rettet mod at fremme private investeringer i mindre virksomheder og startups, som ofte har brug for kapital for at kunne vokse og udvikle sig.
En anden væsentlig del af Iværksætterpakken er sænkningen af minimumslønnen for forskere og nøglemedarbejdere under forskerskatteordningen. Grænsen for, hvor meget en medarbejder skal tjene for at være omfattet af denne ordning, nedsættes fra 78.000 kr. til 60.100 kr. i 2025. Dette er en fordel for startups, der ofte har et stramt lønbudget, men som har brug for specialiseret arbejdskraft for at kunne udvikle nye innovative løsninger.
Endelig indgår der i pakken en lempelse af afgiften på overdragelse af familieejede virksomheder. Afgiften nedsættes fra 15 % til 10 %, hvilket letter generationsskifte og gør det nemmere at overdrage virksomheder mellem familiemedlemmer uden at blive økonomisk tynget af høje skatter. Denne ændring er med til at sikre kontinuitet og stabilitet for familieejede virksomheder, som spiller en central rolle i det danske erhvervsliv.
Iværksætterpakken giver altså et betydeligt løft til danske iværksættere ved at forbedre deres adgang til kapital, gøre det lettere at tiltrække talent og skabe bedre rammer for vækst. Pakken afspejler regeringens ambition om at fremme iværksætteri og sikre, at Danmark forbliver et attraktivt land for nyskabelse og udvikling.
Er du i tvivl om, hvordan skatteændringerne for 2025 vil påvirke din virksomhed? Lad vores erfarne revisorer hjælpe dig med at skabe klarhed. Stadsrevisionen er en af Danmarks bedst bedømte revisionsfirmaer, og vi tilbyder rådgivning, der er skræddersyet til din branche og dine specifikke behov. Med +1200 tilfredse samarbejdspartnere og branchebestemte rådgivere, står vi klar til at sikre, at din økonomi er i de bedste hænder.
Book et møde med en af vores specialiserede rådgivere og få styr på skatten for 2025.
Kontakt os og få en fast personlig rådgiver, der matcher din branche og behov.
Skattesystemets udvikling
Skattesystemet i Danmark har gennemgået betydelige forandringer over tid, påvirket af både økonomiske og politiske forhold. Danmarks moderne skattesystem begyndte at tage form i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor progressive skattesatser blev introduceret som et middel til at finansiere offentlige udgifter og velfærdsstaten. Indtil da havde skattebyrden primært været baseret på indirekte skatter, såsom afgifter på varer og tjenester, men med den stigende industrialisering og urbanisering blev der behov for en mere robust og retfærdig beskatningsmodel.
I 1903 blev en indkomstskat med progressive satser for første gang indført, hvilket betød, at højere indkomster blev beskattet hårdere end lavere indkomster. Dette skatteprincip har været fundamentet i det danske skattesystem lige siden. Formålet med denne progressive beskatning var at skabe større social retfærdighed ved at sikre, at de, der havde de største økonomiske midler, bidrog mere til samfundet.
I løbet af det 20. århundrede blev indkomstskatten gradvist forhøjet, især under og efter 2. verdenskrig, da staten havde behov for at finansiere genopbygningen og udvidelsen af velfærdsstaten. I 1960’erne og 1970’erne oplevede Danmark en markant stigning i marginalskatterne, hvor topskatten på indkomst nåede op mod 70 % for de højest lønnede. Dette var i tråd med tidens sociale reformer, hvor staten overtog mange velfærdsydelser og sikrede en bredere social sikkerhedsnet.
I de seneste årtier har der dog været en bevægelse mod lavere marginalskattesatser og en mere lempelig beskatning af både personlig indkomst og selskabsskat. Fra 1980’erne begyndte en række skattereformer at reducere marginalskatteniveauerne og simplificere skattesystemet. I 1990’erne blev selskabsskatten også gradvist sænket for at tiltrække investeringer og fremme vækst i erhvervslivet.
En af de mest markante ændringer skete med “Skattereformen” i 2009, som reducerede topskatten fra over 60 % til under 55 % og samtidig hævede bundfradraget, hvilket gjorde det mere fordelagtigt at arbejde. Formålet var at gøre det danske skattesystem mere konkurrencedygtigt og mindske incitamentet til skatteunddragelse. I 2020’erne er reformer fortsat med fokus på at skabe balance mellem at finansiere velfærdsstaten og sikre konkurrencedygtige rammer for erhvervslivet.
Den årlige justering af skattesatser, som den der finder sted i 2025, er en del af denne udvikling, hvor skattesystemet tilpasses de økonomiske realiteter, herunder inflation og lønudvikling. Hvert år gennemgår Skatteministeriet landets økonomiske situation og justerer skatteprocenter og beløbsgrænser for at sikre, at skattesystemet fortsat er fair og økonomisk bæredygtigt.
Skattesatser i andre lande
Når vi ser på skattesatser i forskellige lande, bliver det tydeligt, at skattesystemer varierer betydeligt, både i struktur og niveau for beskatning af indkomst, selskabers overskud og moms.
Nedenfor er en sammenligning af nogle af de vigtigste skattekomponenter i forskellige lande.
Personlig indkomstskat
I mange lande er personlig indkomstskat progressiv, hvilket betyder, at skattesatsen stiger med indkomstens størrelse. For eksempel har USA en topskat på ca. 37 %, mens Storbritannien beskatter højindkomster med 45 %. I mange europæiske lande, såsom Sverige og Norge, er de højeste satser tættere på 52-57 %. Sammenlignet med disse lande ligger Danmark, med en topskat på 55 % i 2025, i den højere ende af skalaen. Det danske system er dog designet til at finansiere et omfattende socialt sikkerhedsnet, som omfatter gratis sundhedspleje og uddannelse. I modsætning hertil har lande som USA et lavere skattetryk, men større afhængighed af private løsninger inden for sundhedspleje og uddannelse.
Selskabsskat
Selskabsskattesatser varierer også meget mellem lande. Irland har en af de laveste satser i Europa på 12,5 %, hvilket har gjort landet til et attraktivt valg for multinationale selskaber. USA sænkede deres selskabsskat i 2017 til 21 %, mens Danmark ligger på 22 %, hvilket er tæt på gennemsnittet for mange vestlige lande. Tyskland og Frankrig har selskabsskatteprocenter på henholdsvis 15 % og 26,5 %, mens Schweiz har en endnu lavere sats, hvilket har tiltrukket mange internationale virksomheder. Lavere selskabsskatter kan tiltrække udenlandske investeringer, men de lande, der har højere skatter, kompenserer ofte med stærk infrastruktur og politisk stabilitet.
Moms (meromsætningsafgift)
Moms er en vigtig indtægtskilde i de fleste lande, men satsen varierer. Danmark har en af de højeste momsprocenter i verden på 25 %, som også findes i Sverige og Norge. I modsætning hertil har Storbritannien en momssats på 20 %, mens Tyskland har en standardmoms på 19 %. USA har ingen national moms, men mange stater har en salgsafgift, som normalt ligger mellem 5 % og 10 %. Den høje momssats i Skandinavien bruges til at finansiere offentlige ydelser, som i høj grad er gratis for borgerne, men den kan også ramme lavindkomstgrupper hårdere, da den lægges på forbrugsgoder.
Kapitalindkomstskat
Beskatningen af kapitalindkomst, såsom udbytte og renter, varierer også betydeligt internationalt. I Danmark beskattes kapitalindkomst med progressive satser, hvor den højeste sats for aktieindkomst er 42 %. Til sammenligning har USA lavere skattesatser på kapitalgevinster, typisk mellem 0 % og 20 %, afhængigt af indkomstniveau og aktivernes holdetid. I EU ligger beskatningen af kapitalindkomst i mange lande, såsom Sverige og Tyskland, mellem 25 % og 30 %. Danmark har en af de højere satser på kapitalindkomst, men den kommende forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst i 2025 kan gøre investeringer lidt mere attraktive, især for småinvestorer.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om skattesatser
Hvad er de forskellige skattesatser?
Den statslige indkomstskat har to niveauer: bundskat og topskat. I 2024 beskattes indkomst over personfradraget, som er på 49.700 kr., med en bundskat på 12,11 %. For 2025 stiger personfradraget til 51.600 kr., og bundskatten forbliver den samme på 12,11 %. Indkomst over 588.900 kr. i 2024 og 611.800 kr. i 2025 beskattes med en yderligere 15 % topskat.
Hvor mange procent skal man betale i skat?
Trækprocenten for A-skat i Danmark varierer typisk mellem 38 % og 53 %, afhængigt af, om man er underlagt bundskat eller topskat, og om man betaler kirkeskat som medlem af folkekirken. Den nøjagtige trækprocent afhænger af ens specifikke skattekort og kan ses på ens forskudsopgørelse.
Hvordan udregner man topskat?
Topskat skal betales med 15 % af den del af indkomsten, som efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag overstiger 588.900 kr. i 2024 og 611.800 kr. i 2025.
Hvordan kan man reducere sin topskat?
For at reducere topskat kan man overveje at indbetale til en ratepension eller livrente. I 2024 kan du indbetale op til 61.200 kr. på en ratepension, hvilket vil reducere din skattepligtige indkomst og dermed minimere din topskat. Dette beløb forventes at stige i 2025, hvilket yderligere kan hjælpe med at udsætte topskatten.
Denne mulighed er især relevant for personer, der betaler topskat og ønsker at reducere deres skattebyrde.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
