4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Regnskabsklasse B
Inden for det danske regnskabssystem findes der fire hovedklasser, hvoraf regnskabsklasse B er en af dem. Denne klasse er relevant for virksomheder med begrænset hæftelse, såsom anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S). Hvis din virksomhed hører under regnskabsklasse B, skal du udarbejde en årsrapport, som blandt andet skal indeholde en ledelsespåtegning.
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er regnskabsklasse B?
I det danske regnskabssystem er der fire forskellige regnskabsklasser: A, B, C og D. Regnskabsklasse B er yderligere opdelt i to underkategorier: mikro B og B. Regnskabsklasse C er opdelt i mellemstore C og store C. De mindste virksomheder falder ind under regnskabsklasse A, mens de største placeres i regnskabsklasse D.
En virksomhed kan skifte regnskabsklasse, hvis dens størrelseskrav ændrer sig. Klassificeringen baseres på vurdering af to ud af tre parametre: omsætning, balancesum og antal ansatte. Virksomheder i regnskabsklasse A skal følge nogle grundlæggende krav, mens virksomheder i regnskabsklasse B skal følge både kravene for regnskabsklasse A samt yderligere specifikke krav for regnskabsklasse B. Dette mønster fortsætter med de mere omfattende krav for regnskabsklasse C og de strengeste krav for regnskabsklasse D. Formålet med denne klassifikation er at sikre, at virksomhederne følger passende krav til aflæggelse af årsregnskabet.
Hvordan kendetegnes regnskabsklasse B?
Virksomheder i regnskabsklasse B inkluderer dem med begrænset hæftelse, som anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S), erhvervsdrivende fonde og virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lovgivningen om visse erhvervsdrivende virksomheder. Hvis en virksomhed i to på hinanden følgende år ikke overskrider to af de nedenstående grænser, kan den undlade at følge de fulde krav for regnskabsklasse B og i stedet aflægge årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse A. Klasse B virksomheder opdeles i to grupper: B og Mikro B.
Klasse B: Mikro
| Parameter | Tidligere grænser | Nuværende grænser |
|---|---|---|
| Omsætning | 5,4 millioner kr. | 7,0 millioner kr. |
| Balancesum | 2,7 millioner kr. | 3,5 millioner kr. |
| Antal ansatte | 0-10 medarbejdere | 0-10 medarbejdere |
Regnskabsklasse B
| Parameter | Tidligere Grænser | Nuværende Grænser |
|---|---|---|
| Omsætning | 89 millioner kr. | 111 millioner kr. |
| Balancesum | 44 millioner kr. | 55 millioner kr. |
| Antal ansatte | 50 medarbejdere | 50 medarbejdere |
Selvom en virksomhed falder under størrelsesgrænserne for regnskabsklasse B (mikro), kan den ikke anvende mikro-reglerne, hvis den har betydelig indflydelse på andre selskaber, typisk holdingselskaber eller selskaber, der ejer mere end 20% af andre virksomheder. For virksomheder i regnskabsklasse B (mikro) er kravene til årsrapporten reduceret til et minimum. De er ikke forpligtet til at medtage oplysninger om anvendt regnskabspraksis og er fritaget for en række notekrav. Det skal dog fremgå af årsrapporten, at virksomheden følger reglerne for regnskabsklasse B (mikro).
Hvad har regnskabsklasse B pligt til?
Virksomheder, der falder ind under regnskabsklasse B, har pligt til at udarbejde en årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Denne årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. Virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse B, inkluderer aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS), iværksætterselskaber, partnerselskaber (kommanditselskaber), interessentskaber og kommanditselskaber, hvor alle ansvarlige deltagere er kapitalselskaber, samt erhvervsdrivende fonde. Desuden omfatter regnskabsklasse B virksomheder med begrænset ansvar, der falder under lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, medmindre de er omfattet af regnskabsklasse A.
For at en virksomhed kan klassificeres som en regnskabsklasse B-virksomhed, må den på balancetidspunktet i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskride to af følgende størrelsesgrænser:
- En balancesum på 44 millioner kr.
- En nettoomsætning på 89 millioner kr.
- Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.
Kravene til årsrapport for regnskabsklasse B
En virksomhed i regnskabsklasse B skal udarbejde en årsrapport, der som minimum indeholder følgende elementer:
- Ledelsespåtegning (medmindre der kun er ét medlem af ledelsen)
- Ledelsesberetning (alternativt kan hovedaktiviteten oplyses i en note)
- Resultatopgørelse
- Balance
- Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
- Evt. revisionspåtegning
Hvis en godkendt revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal denne påtegning eller erklæring inkluderes i årsrapporten. Nogle noteoplysninger, herunder anvendt regnskabspraksis, kan udelades, hvis virksomheden anvender undtagelserne for mikrovirksomheder.
I Stadsrevisionen har alle vores revisorer mindst 8 års erfaring og er branchespecialiserede, således at de matcher lige netop dine behov. Vi kan bl.a. hjælpe dig med at underskrive en påtegning eller erklæringsarbejde, så alt stemmer overens med den gældende lovgivning, og du undgår bøder.
Har du brug for hjælp til at udarbejde din virksomheds årsregnskab?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Mikrovirksomheder i regnskabsklasse B
Mikrovirksomheder er meget små virksomheder, der også er omfattet af regnskabsklasse B. For at en virksomhed kan anvende undtagelserne for mikrovirksomheder, skal den i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overstige to af følgende grænser:
- En balancesum på 3,5 millioner kr.
- En nettoomsætning på 7,0 millioner kr.
- Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10.
Derudover er der andre specifikke krav oplistet i årsregnskabslovens § 22a, stk. 3. Mikrovirksomheder er undtaget fra at give visse oplysninger i årsrapporten, herunder:
- Oplysninger om anvendt regnskabspraksis
- Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet
- Oplysninger om visse særlige poster
- Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.
Hvilken regnskabsklasse hører de fleste virksomheder til?
De fleste små og mellemstore virksomheder hører under enten regnskabsklasse A eller regnskabsklasse B. Enkeltmandsvirksomheder vil typisk falde ind under regnskabsklasse A, mens selskaber oftest vil være omfattet af regnskabsklasse B. Dette gør regnskabsklasse B til en af de mest almindelige kategorier for selskaber i Danmark.
Uddybende forklaring på krav i årsrapporten til regnskabsklasse B
Virksomheder, der er klassificeret under regnskabsklasse B, omfatter typisk aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS) og erhvervsdrivende fonde. For disse virksomheder er det obligatorisk at udarbejde og indberette en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Dette skelner dem fra virksomheder i regnskabsklasse A, hvor indberetning af årsregnskab ikke er obligatorisk. Årsrapporten for virksomheder i regnskabsklasse B skal leve op til en række specifikke krav:
- Revisionspligt
- Ledelsespåtegning
- Ledelsesberetning
- Retvisende balance og resultatopgørelse
- Notekrav
- Eventuel revisionspåtegning
Lad os nu gennemgå de vigtigste krav for regnskabsklasse B én for én.
1. Revisionspligt for virksomheder i regnskabsklasse B
Hvis din virksomhed tilhører regnskabsklasse B, er det en grundlæggende forpligtelse at få årsregnskabet revideret af en revisor. Der findes dog alternativer til den fulde revision, som kan overvejes.
En af disse alternativer er en udvidet gennemgang af regnskabet. Denne proces udføres også af en revisor, men den er mindre omfattende end en traditionel revision. Under en udvidet gennemgang vil revisoren ikke udføre visse opgaver, som ellers er standard i en fuldstændig revision. For eksempel vil revisoren ikke kontrollere den fysiske lageroptælling eller foretage detaljerede tests af regnskabsdataene. Derudover undlades den skriftlige rapportering til virksomhedens ledelse, som ellers er en del af en standard revisionsproces.
Det kan vi hjælpe dig med i Stadsrevisionen. Vi er eksperter i at udarbejde regnskaber for små og mellemstørrelse virksomheder i bl.a. regnskabsklasse B. Hos Stadsrevisionen.dk får du ikke blot en revisor – du får en partner med over 8 års erfaring, der er specialiseret i dine behov. Vi er stolte af at være en af Danmarks bedst bedømte og hurtigst voksende revisionsfirmaer, understøttet af over 1200 tilfredse klienter og samarbejdspartnere, der stoler på vores ekspertise hver dag.
Ønsker du professionel hjælp til dit regnskab ti netop din regnskabsklasse?
Kontakt os for skræddersyet professionel hjælp.
Undtagelser
Selv inden for regnskabsklasse B kan mindre virksomheder undgå revisionspligten under visse omstændigheder. Hvis din virksomhed i de seneste to regnskabsår opfylder følgende kriterier, kan du fravælge både den fulde revision og den udvidede gennemgang:
- En balancesum på under fire millioner kroner.
- En nettoomsætning på under otte millioner kroner.
- Højst 12 fuldtidsansatte i løbet af regnskabsåret.
Disse kriterier giver mindre virksomheder en vis fleksibilitet med hensyn til revisionskravene i regnskabsklasse B.
Udarbejdelse af balance og resultatopgørelse
For virksomheder i regnskabsklasse B er det afgørende at udarbejde en årsrapport ved slutningen af hvert regnskabsår. Årsrapporten, der dækker det forgangne år, skal som minimum inkludere to centrale finansielle dokumenter: en resultatopgørelse og en balance. Disse dokumenter er fundamentale og skal indberettes til Erhvervsstyrelsen.
Det er vigtigt at bemærke, at udarbejdelse af en årsrapport er obligatorisk for alle virksomheder i regnskabsklasse B, uden undtagelse. Dette krav gælder for hvert eneste regnskabsår og er en vigtig del af de regnskabsmæssige forpligtelser for virksomheder i regnskabsklasse B.
Ledelsespåtegning i regnskabsklasse B
Opfyldelse af notekrav i regnskabsklasse B
Virksomheder i regnskabsklasse B skal opfylde de gældende notekrav i deres årsrapport. Disse noter skal give detaljerede forklaringer, herunder oplysninger om anvendt regnskabspraksis, blandt andre væsentlige oplysninger.
Dog er der en undtagelse for mikrovirksomheder, som også er en del af regnskabsklasse B. Hvis din virksomhed kvalificerer sig som en mikrovirksomhed, er der ikke krav om at inkludere detaljer om regnskabspraksis i årsrapporten. Dette giver en betydelig lettelse for mikrovirksomheder, idet det reducerer både kompleksiteten og omfanget af det regnskabsmæssige arbejde, de skal udføre.
Hvor mange virksomheder er i regnskabsklasserne?
Der findes en betydelig mængde virksomheder, der hører til regnskabsklasse B i Danmark. Denne klasse omfatter en bred vifte af små og mellemstore virksomheder. Generelt falder enkeltmandsvirksomheder under regnskabsklasse A, mens selskabsformer som anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) typisk klassificeres som regnskabsklasse B.
Det er vigtigt for virksomheder at kende deres regnskabsklasse, da det påvirker deres regnskabsforpligtelser. Hvis du er i tvivl om, hvilken regnskabsklasse din virksomhed tilhører, kan du få hjælp ved at konsultere Erhvervsstyrelsens virksomhedsguide eller os i Stadsrevisionen. Denne guide giver nyttige oplysninger og vejledning om årsrapporter og regnskabsklasser, hvilket kan hjælpe dig med at navigere i regnskabets kompleksitet og sikre, at din virksomhed overholder de relevante krav for regnskabsklasse B.
Hvad er de primære forskelle mellem regnskabsklasserne?
De væsentligste forskelle mellem regnskabsklasserne A, B, C og D i Danmark ligger i kravene til regnskabsaflæggelse samt virksomhedens størrelse og kompleksitet.
Regnskabsklasse A og B: Forskellen mellem disse to klasser er ikke særlig stor. I regnskabsklasse A har virksomhederne valgfrihed med hensyn til indberetning af deres årsrapport, mens virksomheder i regnskabsklasse B er forpligtet til at indberette deres årsrapport. Denne forskel gør det nødvendigt for virksomheder i regnskabsklasse B at følge strengere regnskabskrav.
Overgangen fra B til C: Skiftet fra regnskabsklasse B til regnskabsklasse C indebærer et markant spring i kravene. Virksomheder i regnskabsklasse C skal være større og i stand til at håndtere mere omfattende regnskabskrav. Disse krav inkluderer yderligere rapporteringsopgaver som pengestrømsopgørelser, nøgletalsopgørelser, kapitalopgørelser og revisionspåtegninger. Overgangen fra B til C kræver derfor, at virksomheden er bedre rustet til at håndtere de øgede regnskabsmæssige forpligtelser.
Regnskabsklasse C og D: Kravene til virksomheder i regnskabsklasse C og D ligner hinanden, men regnskabsklasse D er typisk forbeholdt de største børsnoterede og statslige aktieselskaber. Denne klassifikation afspejler virksomhedens størrelse og det offentlige fokus, hvilket resulterer i strengere krav til transparens og regnskabsaflæggelse. Virksomheder i regnskabsklasse D skal overholde de højeste standarder for finansiel rapportering og gennemsigtighed.
Lovændringen i årsregnskabsloven og revisorloven 2024
Den nye lovgivning, der træder i kraft fra den 1. januar 2024 og frem, introducerer en række væsentlige ændringer til årsregnskabsloven. Det bemærkelsesværdige ved denne lov er, at forhøjelsen af størrelsesgrænserne kan anvendes allerede for årsregnskabet for 2023, forudsat at dette årsregnskab godkendes efter lovens ikrafttræden.
De væsentligste ændringer til årsregnskabsloven inkluderer:
Forhøjelse af størrelsesgrænserne: Denne ændring gælder for alle regnskabsklasser og indebærer, at flere virksomheder nu vil blive klassificeret som “små” eller “mellemstore”, hvilket påvirker de regnskabskrav, de skal opfylde.
Oplysninger om forpligtelser uden for balancen: Specielt for virksomheder i regnskabsklasse B og C skal den samlede størrelse af andre finansielle forpligtelser, som ikke er indregnet i balancen, oplyses.
Bæredygtighedsrapportering: Store virksomheder i regnskabsklasse C og D skal nu rapportere om bæredygtighed. Dette er beskrevet nærmere i artiklen “Implementering af CSRD i årsregnskabsloven”.
Immaterielle nøgleressourcer: Virksomheder i regnskabsklasse C stor og D skal nu inkludere oplysninger om virksomhedens immaterielle nøgleressourcer i ledelsesberetningen.
Investeringsejendomme: Fra nu af kan investeringsejendomme kun værdireguleres til dagsværdi over resultatopgørelsen og ikke over egenkapitalen.
Oplysninger om antal heltidsbeskæftigede: Uanset om en virksomhed har færre end én heltidsansat, skal det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede oplyses.
Der er også specifikke ændringer vedtaget for fonde, men vi vil her fokusere på de mest generelle og betydningsfulde ændringer for regnskabsklasse B.
Forhøjelse af størrelsesgrænserne (gælder alle regnskabsklasser)
Med den nye lov bliver størrelsesgrænserne hævet med cirka 25%. Dette betyder, at flere virksomheder nu vil blive klassificeret som “små”, mens nogle, der tidligere blev betragtet som “store”, nu vil blive anset som “mellemstore”. Denne ændring i klassificeringen har direkte indflydelse på, hvilke regnskabskrav virksomhederne skal overholde. For regnskabsklasse B betyder dette, at flere virksomheder skal opfylde de specifikke krav, der er forbundet med denne klasse.
Detaljerede krav for regnskabsklasserne B og C
Små virksomheder i regnskabsklasse B og C skal fremover oplyse om den samlede størrelse af deres finansielle forpligtelser, garantier og/eller eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Forpligtelserne inddeles i to hovedkategorier:
Sandsynlige betalingsforpligtelser: Dette inkluderer leasingforpligtelser og andre gensidigt bebyrdende aftaler, der ikke er indregnet i balancen, som skal oplyses i henhold til § 64, stk. 1.
Risiko for betaling: Dette dækker kautions- og garantiforpligtelser samt andre eventualforpligtelser, der også skal oplyses, medmindre de er indregnet i balancen.
Investeringsejendomme (gælder for alle regnskabsklasser)
Ændringerne vedrørende investeringsejendomme betyder, at opskrivning til dagsværdi nu kun kan foretages over resultatopgørelsen og ikke over egenkapitalen. Dette påvirker virksomheder i alle regnskabsklasser, herunder regnskabsklasse B.
Oplysninger om alle heltidsbeskæftigende (gælder for alle regnskabsklasser)
En ny regel kræver, at virksomheder skal oplyse om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede, selv hvis dette tal er under én. Dette betyder, at selv “nul-poster” nu skal rapporteres, hvilket øger transparensen omkring virksomhedens arbejdsstyrke.
Implementering og fremtidige krav
Reglen om oplysning af antal heltidsbeskæftigede træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. juni 2024 eller senere. Dette giver virksomhederne tid til at tilpasse sig de nye krav.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om regnskabsklasse B
Hvad er regnskabsklasse B?
Regnskabsklasse B er en klassifikation inden for det danske regnskabssystem, der omfatter små og mellemstore virksomheder med begrænset hæftelse, såsom anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S) og erhvervsdrivende fonde. Virksomheder i regnskabsklasse B er forpligtet til at udarbejde en årsrapport, der skal indberettes til Erhvervsstyrelsen. Denne rapport skal indeholde en række specifikke elementer, herunder ledelsespåtegning, resultatopgørelse, balance og noter. Regnskabsklasse B har strengere krav end regnskabsklasse A, men ikke så omfattende som regnskabsklasse C og D.
Hvad er en regnskabsklasse C?
Regnskabsklasse C er en kategori inden for det danske regnskabssystem, der dækker større virksomheder end dem i regnskabsklasse B. Virksomheder i regnskabsklasse C skal opfylde mere omfattende regnskabskrav, herunder udarbejdelse af pengestrømsopgørelser, nøgletalsopgørelser og kapitalopgørelser. Derudover er virksomheder i regnskabsklasse C underlagt krav om bæredygtighedsrapportering, hvis de er store nok. Regnskabsklasse C er opdelt i mellemstore C og store C, afhængigt af virksomhedens størrelse og kompleksitet.
Hvornår er man i regnskabsklasse A?
En virksomhed klassificeres som regnskabsklasse A, hvis den er en mindre virksomhed, typisk enkeltmandsvirksomheder eller meget små selskaber. Virksomheder i regnskabsklasse A har de mindst omfattende regnskabskrav. De har valgfrihed med hensyn til indberetning af årsrapport, og hvis de vælger at gøre det, er kravene til rapportens indhold meget grundlæggende sammenlignet med de øvrige regnskabsklasser. Regnskabsklasse A er designet til at lette administrative byrder for de mindste virksomheder.
Hvad er reglerne for hvis en B virksomhed ønsker at aflægge et C regnskab?
Hvis en virksomhed i regnskabsklasse B ønsker at aflægge regnskab efter reglerne for regnskabsklasse C, skal den følge de mere omfattende krav, der gælder for regnskabsklasse C. Dette betyder, at virksomheden skal inkludere yderligere elementer i sin årsrapport, såsom pengestrømsopgørelser, nøgletalsopgørelser, kapitalopgørelser og muligvis bæredygtighedsrapportering, afhængigt af virksomhedens størrelse. Virksomheden skal også sikre, at alle relevante oplysninger og noter, som kræves for regnskabsklasse C, er inkluderet. Overgangen fra regnskabsklasse B til C kan være en fordel for virksomheder, der ønsker at øge gennemsigtigheden og detaljeringsgraden i deres finansielle rapportering.
Hvad er de grundlæggende krav for virksomheder i regnskabsklasse B?
Virksomheder i regnskabsklasse B, herunder aktieselskaber, anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde, skal overholde specifikke krav. Disse inkluderer obligatorisk indberetning af et årsregnskab, udførelse af revision, ledelsespåtegning, ledelsesberetning, udarbejdelse af en retvisende balance og resultatopgørelse, samt inklusion af specifikke noter i årsrapporten. Revisionspåtegning er også nødvendig, hvis det er relevant.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
