4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Årsregnskabsloven
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad dækker årsregnskabsloven over?
Stort set alle danske virksomheder er underlagt årsregnskabsloven, dog med undtagelse af finansielle institutioner som eksempelvis banker og forsikringsfirmaer. Disse finansielle enheder følger separate regler for regnskabsaflæggelse, som ikke er inkluderet i årsregnskabsloven.
I Danmark er det et krav for de fleste virksomheder at indsende en årsrapport. Indholdet af denne årsrapport bestemmes dog af, hvilken regnskabsklasse virksomheden er klassificeret under.
Hvad kræver årsregnskabsloven?
Når en virksomhed udarbejder sin årsrapport, er det essentielt at overholde de centrale principper i årsregnskabsloven, medmindre man anvender generalklausulen. Disse fundamentale principper, som skal overholdes i årsrapporten, omfatter:
Klarhed: Årsrapporten skal undgå dobbelttydighed og være letforståelig, præsentere informationen klart og direkte.
Substans: Rapporten bør prioritere reelt indhold over blot at overholde formalia.
Væsentlighed: Væsentlige oplysninger og detaljer skal klart fremgå af årsrapporten, mens mindre vigtige detaljer, der ikke påvirker regnskabet, kan udelades.
Going concern: Dette princip henviser til at virksomheden skal bekræfte, at den forventer at opretholde sin drift i mindst de næste to år.
Neutralitet: Information i årsrapporten skal være upartisk og ikke farvet af ledelsens egne præferencer.
Periodisering: Værdiforandringer, transaktioner og andre hændelser skal reflekteres i rapporten baseret på, hvornår de skete, uafhængigt af betalingstidspunktet.
Konsistens: Den anvendte regnskabsmetode og værdisætningsgrundlag skal være konsistent gennem hele årsrapporten.
Bruttoprincippet: Alle omkostninger og indtægter bør specificeres individuelt, ligesom aktiver og passiver skal vurderes separat.
Formel kontinuitet: Dette princip sikrer, at der er kontinuitet mellem det tidligere regnskabsår og det aktuelle. For eksempel skal årets afsluttende balance matche startbalancen for det følgende regnskabsår.
Reel kontinuitet: Fra ét regnskabsår til det næste, skal der være ensartethed i regnskabsperioden, værdisætningsgrundlaget, registreringsmetoden og posternes klassifikation, hvilket muliggør sammenligning og analyse af virksomhedens udvikling gennem årene.
Generalklausulen i årsregnskabsloven
Kernen i en årsrapport er at præsentere et sandfærdigt overblik over virksomhedens finansielle position. Generalklausulen i årsregnskabsloven giver virksomheder mulighed for at afvige fra visse grundlæggende principper, hvis denne afvigelse resulterer i en mere korrekt fremstilling i årsrapporten.
Blandt de tidligere nævnte 10 principper kan de sidste 6 overvejes til fravigelse. Hver fravigelse kræver dog en klar begrundelse fra virksomhedens ledelse, og der er specifikke regler, der gælder for hver enkelt afvigelse. Det kan derfor anbefales at søge rådgivning fra en revisor, hvis man overvejer at afvige fra nogle af de grundlæggende principper i årsrapporten.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Sådan sikrer du overholdelse af årsregnskabsloven:
For korrekt at efterleve årsregnskabsloven er det vigtigt først at identificere, hvilken regnskabsklasse din virksomhed falder ind under, og hvilke specifikke krav denne klasse stiller. Hvis du anvender et digitalt regnskabssystem, kan dette værktøj bistå i udarbejdelsen af dit årsregnskab. For yderligere sikkerhed og ekspertise kan en revisor guide dig gennem processen og sikre, at dit årsregnskab er i overensstemmelse med loven. Det kan være en fordel at konsultere enten en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor, som har den nødvendige godkendelse og erfaring.
Hvordan kategoriseres din virksomhed ifølge regnskabsklasser?
Årsregnskabsloven specificerer, hvordan en virksomhed skal placeres i en af de fire regnskabsklasser, samt hvad indholdet i virksomhedens årsrapport skal være baseret på den pågældende regnskabsklasse.
Der findes fire regnskabsklasser: Regnskabsklasse A er den mest basale, mens regnskabsklasse D repræsenterer den mest avancerede kategori. Uanset hvilken klasse en virksomhed tilhører, er den forpligtet til at efterleve de grundlæggende principper i årsregnskabsloven.
Desuden er det vigtigt, at en virksomhed ikke kun følger retningslinjerne for dens egen regnskabsklasse, men også for de klasser, der rangerer under den. For eksempel skal en virksomhed i regnskabsklasse C, udover at overholde grundprincipperne, også efterleve retningslinjerne for regnskabsklasse A, B og selvfølgelig C.
Årsregnskabsloven reflekterer, at kravene til regnskabsaflæggelse øges med virksomhedens størrelse. Derfor er mindre virksomheder typisk kategoriseret i regnskabsklasse A, mens de største virksomheder finder sig i regnskabsklasse D.
Regnskabsklasse A
Regnskabsklasse A omfatter personligt ejede virksomheder. Dette inkluderer enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber (I/S) og kommanditselskaber (K/S).
Desuden kan mindre selskaber med begrænset ansvar, såsom anpartsselskaber (ApS), iværksætterselskaber (IVS) og aktieselskaber (A/S) også kategoriseres under regnskabsklasse A. Dette er dog kun tilfældet, hvis de ikke overstiger to af de følgende tre kriterier i to på hinanden følgende regnskabsår:
- En balancesum på 7 mio. kr.
- En nettoomsætning på 14 mio. kr.
- Et gennemsnitligt antal fuldtidsansatte på 10.
Når det kommer til årsrapportens indhold for virksomheder i regnskabsklasse A, skal den som minimum omfatte en ledelsespåtegning, den anvendte regnskabspraksis, en resultatopgørelse samt en balance.
Regnskabsklasse B
I regnskabsklasse B finder vi primært små selskaber med begrænset ansvar, herunder anpartsselskaber (ApS), iværksætterselskaber (IVS) og aktieselskaber (A/S). Kriterierne for at blive kategoriseret i denne klasse er:
- En balancesum, der ikke overstiger 36 mio. kr.
- En netteomsætning, der højst er 72 mio. kr.
- Et gennemsnitligt antal fuldtidsansatte på højst 50.
Når det gælder indholdet i årsrapporten for virksomheder, der falder ind under regnskabsklasse B, skal den inkludere en ledelsespåtegning, beskrivelsen af den anvendte regnskabspraksis, en resultatopgørelse og en balance, hvilket er i tråd med kravene for virksomheder i regnskabsklasse A.
Men for virksomheder i regnskabsklasse B er der yderligere krav. Årsregnskabet skal også præsentere en revisionspåtegning, medmindre virksomheden er undtaget fra revisionspligt (dette kan du læse mere om på den angivne reference). Desuden, hvis der har været markante ændringer i virksomhedens aktiviteter eller finansielle situation i løbet af regnskabsåret, bør årsrapporten også inkludere en ledelsesberetning.
Regnskabsklasse C
Hvis en virksomhed går ud over de satte rammer i regnskabsklasse B og samtidig ikke er et børsnoteret eller statsejet selskab, så lander de i regnskabsklasse C. Denne kategori er imidlertid inddelt yderligere: mellemstore og store virksomheder. For de mellemstore virksomheder er kriterierne som følger:
- En balancesum mellem 36-143 mio. kr.
- En nettoomsætning på 72-286 mio. kr.
- Et antal fuldtidsansatte mellem 50 og 250.
Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår overstiger to af de tre nævnte kriterier, kategoriseres som store virksomheder inden for regnskabsklasse C.
Når det kommer til indholdet i årsrapporten for virksomheder inden for regnskabsklasse C, skal de inkludere en ledelsesberetning, ledelsespåtegning, beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis, revisionspåtegning, resultatopgørelse, balance samt en pengestrømsopgørelse.
Regnskabsklasse D
Regnskabsklasse D indeholder primært virksomheder, hvis placering ikke dikteres af deres økonomiske størrelse, men snarere af, om de er børsnoterede eller statsligt ejede aktieselskaber. Mens kravene til virksomheder i denne kategori i høj grad ligner dem i regnskabsklasse C, har de også et sæt ekstra krav, de skal leve op til, som tager højde for deres unikke status som børsnoterede eller statsligt ejede enheder.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om Årsregnskabsloven
Hvad indebærer årsregnskabsloven?
Årsregnskabsloven fastsætter retningslinjerne for, hvordan virksomhedsejere skal udarbejde deres årsregnskab. Kravene varierer afhængigt af virksomhedens type.
Hvem skal følge årsregnskabsloven?
Samtlige danske virksomheder er underlagt årsregnskabsloven. Dog varierer reglerne, alt efter om virksomheden er lille eller stor.
Er der nogle virksomheder, der er undtaget fra årsregnskabsloven?
Ja, der er visse undtagelser. For eksempel behøver enkeltmandsvirksomheder ikke at aflevere en årsrapport.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
