4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Regnskabsklasse A
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er en regnskabsklasse?
Regnskabsklasser er et system indført i Danmark for at fastsætte de regnskabsmæssige forpligtelser for virksomheder, afhængigt af deres størrelse og struktur. Systemet blev formaliseret med årsregnskabsloven fra 2001, som introducerede den såkaldte byggeklodsmodel. Denne model opdeler virksomheder i fire klasser: Regnskabsklasse A, B, C og D, hvor kravene bliver mere detaljerede og omfattende, jo højere klasse en virksomhed tilhører.
Regnskabsklasse A er den mest grundlæggende kategori, hvor virksomhederne har de lempeligste krav til regnskabsføring. Det betyder, at de færreste formelle krav gælder for virksomheder i denne klasse, medmindre de frivilligt vælger at følge mere omfattende regnskabsstandarder. Dette står i kontrast til virksomheder i Regnskabsklasse B, C og D, hvor der stilles skrappere krav til regnskabsaflæggelse, herunder detaljerede regler for indregning og måling af aktiver og passiver.
Hvad er regnskabsklasse A?
Virksomheder, der falder ind under Regnskabsklasse A, er ikke juridisk forpligtet til at udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven, medmindre de frivilligt vælger at gøre det. Hvis en virksomhed i Regnskabsklasse A beslutter sig for at aflægge en årsrapport, som anvendes over for eksterne interessenter såsom banker, kreditorer eller investorer, skal den dog som minimum følge de krav, der gælder for denne regnskabsklasse.
En af de vigtigste forskelle mellem Regnskabsklasse A og de højere regnskabsklasser er, at virksomheder i denne kategori ikke er underlagt detaljerede krav til indregning og måling af regnskabsposter. De få retningslinjer, der gælder, findes primært i kapitel 3 i årsregnskabsloven samt enkelte specifikke bestemmelser for denne regnskabsklasse.
Hvilke virksomheder hører under Regnskabsklasse A?
I Danmark klassificeres alle virksomheder og selskaber i en af fire regnskabsklasser: A, B, C og D. Denne inddeling baserer sig primært på virksomhedens størrelse og struktur, hvilket afgør de specifikke regnskabskrav, virksomheden skal opfylde.
Regnskabsklasse A er den mest grundlæggende kategori og er særligt tiltænkt de mindste virksomheder. En almindelig misforståelse er, at klassifikationen afhænger af virksomhedens omsætning eller antal ansatte. I virkeligheden er det afgørende kriterium for at tilhøre Regnskabsklasse A, at ejeren af virksomheden hæfter personligt for dens forpligtelser.
Virksomheder, der typisk falder ind under Regnskabsklasse A, inkluderer:
- Personligt ejede virksomheder og enkeltmandsvirksomheder, hvor ejeren har ubegrænset personlig hæftelse.
- Interessentskaber (I/S), hvor mindst én deltager er en fysisk person.
- Små virksomheder med begrænset ansvar, der er underlagt lovgivningen om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Det betyder, at en virksomhed klassificeres som en del af Regnskabsklasse A, hvis ejeren hæfter med sin private formue, uafhængigt af virksomhedens økonomiske størrelse eller forretningsmæssige aktivitet.
Hvilke krav er der til regnskabet for virksomheder i regnskabsklasse A?
Virksomheder i Regnskabsklasse A har generelt færre krav til regnskabsaflæggelse sammenlignet med virksomheder i de højere regnskabsklasser. De er ikke forpligtede til at udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven, medmindre de frivilligt vælger at gøre det eller har behov for at præsentere et regnskab over for eksterne parter såsom banker, investorer eller kreditorer.
Dog skal alle virksomheder i Regnskabsklasse A stadig føre et regnskab, som danner grundlag for virksomhedens skatteopgørelse. Regnskabet skal indberettes til Skat som en del af det, der tidligere blev betegnet som en udvidet selvangivelse.
Selvom en egentlig årsrapport ikke er et lovkrav for virksomheder i Regnskabsklasse A, anbefales det ofte at udarbejde et systematisk og gennemarbejdet regnskab. Det skyldes, at der kan opstå situationer, hvor en virksomhed skal kunne dokumentere sine økonomiske forhold – eksempelvis ved kreditansøgninger eller i forbindelse med skattekontrol. Derfor er det en fordel for selv små virksomheder at have et struktureret og gennemsigtigt regnskab, der følger gængse regnskabsprincipper.
Ønsker du hjælp til at udarbejde dit regnskab? Vi ved, at det kan være tids- og ressourcekrævende at drive sin virksomhed og samtidigt føre regnskab ved siden af – derfor vil vi gerne hjælpe dig! Hos Stadsrevisionen Danmark A/S får du ikke blot en revisor – du får en partner med over 8 års erfaring, der er specialiseret i dine behov. Vi forenkler bogføringen ved at håndtere hele processen fra A til Z.
Ønsker du professionel hjælp til din virksomheds bogføring?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Er der størrelseskriterier for regnskabsklasse A?
Der findes ikke specifikke krav til virksomhedens størrelse i forhold til omsætning, balancesum eller antal ansatte. Det afgørende kriterium er, at ejeren hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser.
Men selvom der ikke er formelle størrelseskrav til virksomheder i Regnskabsklasse A, kan man typisk kategorisere dem ud fra følgende økonomiske parametre:
Klasse A | |
Omsætning | 0-14 mio. kr. |
Balancesum | 0-7 mio. kr. |
Antal ansatte | 0-10 medarbejdere |
Disse tal er vejledende og kan variere afhængigt af virksomhedens specifikke forhold.
Er der specifikke krav til regnskabet i regnskabsklasse A?
Selvom virksomheder i Regnskabsklasse A har færre formelle krav, skal de stadig overholde en række grundlæggende principper i deres regnskabsføring:
Regnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation, herunder aktiver, passiver, indtægter, omkostninger og finansielle resultat.
Indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal ske systematisk og i overensstemmelse med gældende regnskabspraksis.
Regnskabet skal følge de grundlæggende regnskabsprincipper, herunder:
Klarhed: Regnskabet skal være let forståeligt og veldokumenteret.
Substans: Transaktioner skal afspejle den økonomiske realitet frem for blot den juridiske form.
Væsentlighed: Kun væsentlige oplysninger og transaktioner skal medtages i regnskabet.
Going concern-princippet: Regnskabet skal afspejle, at virksomheden forventes at fortsætte sin drift.
Neutralitet: Regnskabsdata må ikke være manipulerede eller skævvredne for at påvirke beslutningstagning.
Periodisering: Indtægter og omkostninger skal registreres i den periode, de vedrører, og ikke nødvendigvis når pengene faktisk modtages eller betales.
Konsistens: Regnskabspraksis bør være ensartet fra år til år for at sikre sammenlignelighed.
Bruttoværdi: Aktiver og forpligtelser må ikke modregnes i hinanden.
Formel og reel kontinuitet: Regnskabet skal bygge videre på tidligere års principper og metoder.
Det er værd at bemærke, at periodiseringsprincippet skal følges i regnskabet for virksomheder i Regnskabsklasse A, hvilket betyder, at et simpelt kasseprincip ikke kan anvendes til bogføring. Dette indebærer, at indtægter og omkostninger skal registreres i den periode, de vedrører, uanset hvornår betaling finder sted.
Selvom virksomheder i Regnskabsklasse A ikke har revisionspligt og ikke er forpligtede til at indsende deres regnskab til Erhvervsstyrelsen, er det stadig vigtigt at føre en korrekt regnskabsføring for at sikre overblik, troværdighed og overholdelse af skatte- og regnskabsmæssige forpligtelser.
Hvilke krav er der til regnskabet for virksomheder i regnskabsklasse A?
For virksomheder, der falder ind under regnskabsklasse A i Danmark, er der specifikke krav til regnskabsføringen. Grundlæggende er der ikke et obligatorisk krav om at udforme og indsende et detaljeret årsregnskab til Erhvervsstyrelsen. I stedet skal regnskabsoplysningerne indberettes til Skat som en del af det, der tidligere blev betegnet som en udvidet selvangivelse.
Selvom det ikke er et formelt krav at udarbejde et årsregnskab, anbefales det stadig kraftigt. Dette skyldes, at situationer kan opstå, hvor kreditorer, andre interessenter eller Skat ønsker at gennemgå virksomhedens regnskab. I sådanne tilfælde forventes det, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med anerkendte og omfattende regnskabsprincipper. At have et velstruktureret og gennemsigtigt regnskab er derfor gavnligt, selv for mindre virksomheder i regnskabsklasse A.
Hvad er et årsregnskab?
Et årsregnskab er et vigtigt dokument, der giver et detaljeret overblik over en virksomheds økonomiske situation. Det viser virksomhedens samlede indtægter, udgifter, aktiver og passiver for en given regnskabsperiode – typisk et år. For virksomheder i Regnskabsklasse A er et årsregnskab ikke et lovkrav, medmindre det frivilligt udarbejdes eller kræves af eksterne parter såsom banker, investorer eller myndigheder.
Årsregnskabet udarbejdes på baggrund af den løbende bogføring, der er foretaget i årets løb. Det er derfor afgørende, at bogføringen er præcis og omfattende, så regnskabet giver et korrekt billede af virksomhedens økonomi. En fejlbehæftet bogføring kan føre til et misvisende regnskab, hvilket kan have negative konsekvenser, både i forhold til skattemæssige forpligtelser og i dialogen med kreditorer eller samarbejdspartnere.
Vil du sikre dig imod de negative økonomiske konsekvenser misvisende eller forkert bogføring kan medføre? Lad os hjælpe dig i Stadsrevisionen Danmark A/S! Vi er stolte af at være en af Danmarks bedst bedømte og hurtigst voksende regnskabsvirksomheder, understøttet af over 1200 tilfredse klienter og samarbejdspartnere, der stoler på vores ekspertise hver dag.
Er du klar til professionel hjælp til din virksomheds bogføring?
Kontakt Stadsrevisionen Danmark for skræddersyet hjælp
Virksomheder i Regnskabsklasse A er ikke forpligtede til at indsende årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, men hvis et regnskab frivilligt udarbejdes, skal det overholde de grundlæggende principper i årsregnskabsloven. Det betyder, at selvom kravene er mere lempelige sammenlignet med højere regnskabsklasser, er det stadig vigtigt at have styr på reglerne for korrekt regnskabsaflæggelse.
Skattemæssige forhold for virksomheder i Regnskabsklasse A
Virksomheder i Regnskabsklasse A har specifikke skatteregler, som det er vigtigt at være opmærksom på. Da virksomheder i denne kategori ofte er personligt ejede, er de underlagt særlige beskatningsformer og krav til skatteindberetning.
1. Beskatningsformer for virksomheder i Regnskabsklasse A
Ejere af virksomheder i Regnskabsklasse A kan vælge mellem tre forskellige beskatningsformer:
Personlig beskatning: Her beskattes virksomhedens overskud som en del af ejerens personlige indkomst. Dette er den mest almindelige beskatningsform for enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber.
Virksomhedsordningen: En frivillig ordning, der giver mulighed for at opspare overskud i virksomheden til en lavere skat, hvilket kan give skattemæssige fordele.
Kapitalafkastordningen: En alternativ ordning, der lader en del af overskuddet beskattes som kapitalindkomst i stedet for personlig indkomst. Dette kan være fordelagtigt afhængigt af ejerens øvrige indtægter.
Valget af beskatningsform afhænger af virksomhedens økonomiske situation og ejerens personlige forhold. Det anbefales ofte at søge rådgivning hos en revisor for at vælge den mest fordelagtige løsning.
2. Skattemæssige krav og rapportering
For virksomheder i Regnskabsklasse A er det vigtigt at overholde skattemyndighedernes krav til regnskabsrapportering. Hvis en virksomhed har en omsætning over 300.000 kr., gælder der særlige indberetningskrav, hvor virksomheden 1) skal aflevere en mere detaljeret skatteindberetning, 2) samt bestemte rubrikker (320-380) i skatteindberetningen skal udfyldes med specifikke regnskabsoplysninger.
Hvis omsætningen ligger under 300.000 kr., er kravene mere simple, men virksomheden skal stadig sikre, at regnskabet er korrekt og kan dokumenteres over for skattemyndighederne.
Hvilke regnskabsklasser findes der?
I Danmark er virksomheder inddelt i forskellige regnskabsklasser for at sikre en struktureret og lovpligtig regnskabsaflæggelse, der afspejler virksomhedens størrelse og økonomiske kompleksitet. Inddelingen omfatter Regnskabsklasse A, B, C og D, hvor kravene til regnskabsføring og rapportering stiger i takt med virksomhedens vækst og juridiske forpligtelser.
Nedenfor følger en detaljeret gennemgang af de fire regnskabsklasser med fokus på deres målgruppe, grænseværdier og krav til regnskabsaflæggelse.
Regnskabsklasse A – De mindste virksomheder med lempelige krav
Regnskabsklasse A omfatter de helt små virksomheder, hvor ejeren typisk hæfter personligt for virksomhedens økonomiske forpligtelser. Dette gælder især personligt ejede virksomheder såsom enkeltmandsvirksomheder samt visse interessentskaber og små virksomheder med begrænset ansvar.
Krav til virksomheder i Regnskabsklasse A:
Der er ingen lovpligtige krav om at udarbejde og offentliggøre et årsregnskab efter årsregnskabsloven.
Virksomhederne skal dog stadig føre en grundlæggende bogføring og indsende skatteregnskab til Skat som en del af den almindelige skatteindberetning.
Hvis virksomheden frivilligt udarbejder et årsregnskab – eksempelvis for at styrke gennemsigtighed over for banker, investorer eller andre interessenter – skal regnskabet leve op til de grundlæggende principper i årsregnskabsloven.
Der er ingen krav om revision, hvilket betyder, at regnskaberne ikke skal godkendes af en revisor eller indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Regnskabsklasse A er derfor ideel for mindre virksomheder, der ønsker minimal administrativ byrde, men samtidig har mulighed for at dokumentere deres økonomi, hvis det bliver nødvendigt.
Regnskabsklasse B – Små virksomheder med flere forpligtelser
Regnskabsklasse B omfatter mindre virksomheder, der er organiseret som selskaber og derfor ikke har personlig hæftelse. Dette inkluderer anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S), der ikke overskrider de fastsatte grænseværdier.
En virksomhed i Regnskabsklasse B må maksimalt have: 1) en nettoomsætning på 89 mio. kr., 2) en balancesum på 44 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal ansatte på 50 medarbejdere.
Hvis en virksomhed overskrider to af de tre grænseværdier, skal den rykke op i Regnskabsklasse C og opfylde de strengere regnskabskrav.
Krav til virksomheder i Regnskabsklasse B:
Det er obligatorisk at udarbejde og offentliggøre et årsregnskab, som skal sendes til Erhvervsstyrelsen.
Der er krav om revision, dog med visse lempelser for mindre virksomheder.
Virksomheder i Regnskabsklasse B skal følge specifikke regler for indregning og måling af regnskabsposter, som er fastlagt i årsregnskabsloven.
Regnskabsklasse B er relevant for mindre selskaber, der ønsker at operere med en mere professionel regnskabsaflæggelse og samtidig overholde selskabslovgivningen.
Regnskabsklasse C – Mellemstore og store virksomheder
Regnskabsklasse C omfatter mellemstore og store virksomheder, der har mere komplekse regnskabsmæssige krav end virksomheder i Regnskabsklasse A og B. Denne kategori dækker selskaber, der ikke er børsnoterede, men som overstiger grænseværdierne for Regnskabsklasse B.
Regnskabsklasse C er yderligere opdelt i to underkategorier:
- Mellemstore virksomheder
- Store virksomheder
Krav til virksomheder i Regnskabsklasse C:
Det er obligatorisk at udforme et detaljeret årsregnskab, som skal offentliggøres.
Virksomheden skal følge strenge krav til regnskabsaflæggelse, indregning og måling af finansielle poster.
Der er revisionspligt for virksomheder i denne kategori.
Øget krav til noter, ledelsesberetning og finansiel rapportering.
Virksomheder i Regnskabsklasse C skal således opfylde en lang række specifikke krav, der sikrer en høj grad af økonomisk gennemsigtighed.
Regnskabsklasse D – De største og mest regulerede virksomheder
Regnskabsklasse D dækker de største virksomheder i Danmark, herunder børsnoterede selskaber, statslige aktieselskaber og andre offentligt ejede selskaber.
Krav til virksomheder i Regnskabsklasse D:
De strengeste krav til regnskabsaflæggelse, rapportering og dokumentation.
Obligatorisk revision af regnskaberne.
Krav om detaljeret ledelsesberetning, noter og omfattende finansiel rapportering.
Skal følge både dansk lovgivning og ofte internationale regnskabsstandarder såsom IFRS (International Financial Reporting Standards).
Denne kategori omfatter store virksomheder, der har offentligheden og investorer som primære interessenter, hvilket kræver et ekstraordinært højt niveau af økonomisk gennemsigtighed og dokumentation.
Yderligere information om Regnskabsklasse A
Virksomheder i Regnskabsklasse A har færre og mindre komplekse regnskabsmæssige krav sammenlignet med virksomheder i højere regnskabsklasser. Dog er der stadig visse principper, der gælder, når det kommer til afskrivning på bygninger, indregning af ejendomme til dagsværdi og udskudt skat.
Afskrivning på bygninger i Regnskabsklasse A
Et grundlæggende regnskabsprincip er, at afskrivning skal afspejle forbruget af en aktivs værdi over tid samt eventuelle værditab, der kan opstå. Dette betyder, at der som hovedregel skal foretages afskrivning på bygninger i virksomheden. Afskrivningerne skal sikre, at regnskabet giver et realistisk billede af virksomhedens økonomiske situation.
Der findes dog visse tilfælde, hvor afskrivning på bygninger ikke er nødvendig eller relevant i Regnskabsklasse A. Ifølge vejledninger fra Erhvervsstyrelsen skal andelsboligforeninger eksempelvis ikke afskrive deres bygninger. Dette skyldes, at andelsboligforeninger typisk har en anden økonomisk struktur end almindelige virksomheder, hvilket gør afskrivning unødvendig.
For virksomheder i Regnskabsklasse A er det derfor vigtigt at vurdere, om afskrivning er relevant i det konkrete tilfælde, eller om undtagelserne kan gælde.
Ejendomme til dagsværdi i Regnskabsklasse A
Virksomheder i Regnskabsklasse A har mulighed for at anvende dagsværdi fremfor kostværdi, når de skal indregne og måle deres ejendomme. Dette giver virksomheden mulighed for at afspejle markedsværdien af ejendommen i regnskabet, hvilket kan give et mere retvisende billede af aktiverne.
Dagsværdien kan anvendes på to forskellige måder:
1. Efter reglerne for investeringsejendomme – her vurderes ejendommens markedsværdi løbende og indregnes i resultatopgørelsen.
2. Ved opskrivning til dagsværdi over egenkapitalen – her kan værdien af en ejendom reguleres i forhold til markedsudviklingen, uden at det nødvendigvis påvirker resultatopgørelsen direkte.
For virksomheder i Regnskabsklasse A er der ingen pligt til at binde opskrivninger af ejendomme på en opskrivningsreserve i egenkapitalen. Dette giver en større fleksibilitet, sammenlignet med virksomheder i højere regnskabsklasser, der ofte skal have en særskilt reserve til opskrivninger.
Det er vigtigt at bemærke, at Erhvervsstyrelsen flere gange har fastslået, at den offentlige ejendomsvurdering ikke kan anvendes som en direkte indikator for dagsværdien af en ejendom. Dette skyldes, at den offentlige vurdering ofte ikke afspejler den aktuelle markedsværdi, men snarere anvendes til beregning af ejendomsskatter.
For virksomheder i Regnskabsklasse A, der ønsker at anvende dagsværdi i regnskabet, er det derfor nødvendigt at basere værdiansættelsen på andre metoder, såsom:
Markedsanalyser og vurderinger fra ejendomsmæglere.
Seneste salgspriser for lignende ejendomme i området.
En professionel ejendomsvurdering fra en godkendt vurderingsekspert.
Hvis du ønsker rådgivning til, hvordan du kan anvende dagsværdi, anbefales det at opsøge juridisk rådgivning hos en sælger.
Udskudt skat i Regnskabsklasse A
Udskudt skat er et regnskabsmæssigt begreb, der refererer til forskellen mellem den skat, der er beregnet i regnskabet, og den skat, der faktisk betales til skattemyndighederne. I mange virksomheder kan denne forskel opstå, hvis der er tidsforskydninger mellem regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger eller andre midlertidige forskelle i skatteberegningen.
Tidligere var virksomheder i Regnskabsklasse A forpligtede til at afsætte udskudt skat i regnskabet, selvom de ikke nødvendigvis havde en selvstændig skattepligtig status. Erhvervsstyrelsen har dog for nylig ophævet dette krav, hvilket betyder, at virksomheder i Regnskabsklasse A ikke længere skal tage højde for udskudt skat i deres regnskabsaflæggelse.
Denne ændring vurderes som hensigtsmæssig, da udskudt skat primært giver mening for selskaber og større virksomheder, der har en mere kompleks skattepligtig struktur. For personligt ejede virksomheder og mindre interessentskaber, som kendetegner Regnskabsklasse A, er det ofte irrelevant at arbejde med udskudt skat, fordi beskatningen sker direkte hos virksomhedsejeren.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om Regnskabsklasse A
Hvad er regnskabsklasser A og B?
Regnskabsklasse A og Regnskabsklasse B er to forskellige kategorier af virksomheder i Danmark, der adskiller sig ved deres regnskabsmæssige forpligtelser.
- Regnskabsklasse A omfatter de mindste virksomheder, primært enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og små virksomheder med begrænset ansvar. Virksomheder i Regnskabsklasse A er ikke forpligtede til at indsende et årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, men skal stadig føre regnskab til brug for skattemæssige formål.
- Regnskabsklasse B dækker mindre selskaber som ApS og A/S, der har begrænset hæftelse. Virksomheder i Regnskabsklasse B er forpligtede til at indsende et godkendt og revideret årsregnskab til Erhvervsstyrelsen.
Jo større en virksomhed er, desto strengere bliver kravene til regnskabsaflæggelse, hvilket ses i de højere regnskabsklasser C og D.
Er man som enkeltmandsvirksomhed forpligtet til at indsende sit årsregnskab til Skat?
Nej, enkeltmandsvirksomheder, der hører under Regnskabsklasse A, er ikke forpligtede til at indsende et egentligt årsregnskab til Skat eller Erhvervsstyrelsen. Dog skal virksomheden stadig registrere sine indtægter og udgifter korrekt og indsende relevante skatteoplysninger via oplysningsskemaet (tidligere udvidet selvangivelse).
Hvis omsætningen overstiger 300.000 kr., skal virksomheden dog indsende mere detaljerede regnskabsoplysninger i de relevante skattemæssige rubrikker.
Selvom det ikke er et krav, vælger mange enkeltmandsvirksomheder at udarbejde et internt årsregnskab for at få et bedre økonomisk overblik og dokumentere deres økonomi over for fx banker eller investorer.
Hvornår er man i Regnskabsklasse D?
Regnskabsklasse D er forbeholdt de største virksomheder i Danmark, herunder:
- Børsnoterede selskaber
- Statslige aktieselskaber
- Store offentligt ejede virksomheder
Virksomheder i Regnskabsklasse D er underlagt de strengeste krav til regnskabsaflæggelse og skal følge både danske regnskabsregler og internationale standarder som IFRS. De er forpligtede til at offentliggøre detaljerede årsrapporter med omfattende noter, ledelsesberetninger og finansiel rapportering.
Hvornår skal man lave årsregnskab for en enkeltmandsvirksomhed?
En enkeltmandsvirksomhed i Regnskabsklasse A er ikke juridisk forpligtet til at lave et officielt årsregnskab, medmindre det bruges over for tredjepart (fx en bank eller investor).
Dog skal alle virksomheder i Regnskabsklasse A stadig:
- Føre regnskab over indtægter og udgifter.
- Indberette skatteoplysninger til Skat via oplysningsskemaet.
Hvis virksomheden omsætter for mere end 300.000 kr., er der skærpede krav til regnskabsindberetningen til Skat. I sådanne tilfælde kan det være en fordel at føre et egentligt årsregnskab for at sikre en korrekt og struktureret bogføring.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
