4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Markedsanalyse – Kend forholdene på dit marked
Inden du starter en virksomhed eller lancerer nye produkter, er det en god idé at lave en markedsanalyse for at undersøge markedsforholdene. Læs med her for at lære om markedsanalyse og fremgangsmåden hertil.
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad bruger man en markedsanalyse til?
Markedsanalysens formål
Når man vil lancere et nyt produkt, er det fordelagtigt at kende markedet bedst muligt og vide, om der er et muligt marked for produktet, inden man lancerer det. Dette kan du bl.a. bruge en markedsanalyse til. På den måde undgår du at lancere et produkt på et forkert marked.
Markedsanalysen giver virksomheden indsigt i markedsforholdene, herunder konkurrencesituationen. Derudover giver analysen indsigt i kundeforholdene, herunder om der er et behov for det givne produkt. En god måde at starte en markedsanalyse på er at definere formålet med analysen.
Metoder til en markedsanalyse
Man kan udføre markedsanalyser på mange forskellige måder. De typisk anvendte metoder er ved hjælp af field research og desk research.
Field research - Primære data til markedsanalyse
Field research er alt det, som udføres ”i felten”. Sagt på en anden måde, er det de informationer, du tilegner dig ved at henvende dig direkte til målgruppen. Dette gøres gennem kundeinterviews og samtaler med forhandlere, leverandører og andre relevante personer. Disse data kaldes også for primære data og er data, der er indsamlet til et konkret formål. Field research benyttes til at finde frem til mere dybdegående og konkrete informationer om konkurrenternes adfærd og kundernes præferencer.
Det kan f.eks. være:
– Observationer
– Fokusgrupper
– Interviews
– Spørgeskemaundersøgelser
– Messer og konferencer
Desk research - Sekundære data til markedsanalyse
Desk research er alt det, som udføres fra skrivebordet. Her indsamler du al den viden om brugerne og markedet, du kan, uden at inddrage selve målgruppen. Det er data, der allerede er indsamlet, hvorfor det også kaldes for sekundære data. På den måde sparer du tid ved ikke at skulle finde informationer, der allerede findes.
Det kan f.eks. være:
– Hjemmesider
– Sociale medier
– Årsregnskaber
– Artikler
– Anmeldelser
– Brancheanalyse fra Dansk Erhverv
– Statistikker (Danmarks Statistik)
– Litteratur fra biblioteket
Valg af metode til markedsanalyse
For at få en dybdegående analyse kan det være en god idé at anvende en kombination af desk research og field research. Desk research giver dig nem og billig adgang til allerede indsamlet data. Dog kan du komme ud for ikke at kunne finde svaret på alt. Her er field research et godt supplement, da du har mulighed for at tilrettelægge undersøgelsen efter dit behov og indsamle mere konkrete informationer.
Du skal dog være opmærksom på, at field research oftest ikke kan stå alene, da det er en meget dyr og tidskrævende metode.
Indsamling af information til markedsanalyse
Ved især field research, hvor du selv skal indsamle data, kan du anvende forskellige former for analysemetoder. Her skelnes mellem kvalitative og kvantitative analysemetoder.
Kvalitativ analysemetode
Kvalitativ metode er kendt som den bløde metode og foregår oftest gennem interviews. Respondenterne har her ikke mulighed for blot at svare ”ja” eller ”nej” på spørgsmålene. Her spørger du en mindre gruppe af respondenter og får mere viden om hver person og uddybende information. Dette giver et bedre indblik i kundernes indre følelser og motivation. En kvalitativ analyse er god at supplere en kvantitativ analyse med for at be- eller afkræfte nogle af de oplysninger, du får i den kvantitative undersøgelse.
Kvantitativ analysemetode
Kvantitativ metode kendes som den hårde metode og foregår oftest gennem online spørgeskemaer, eksperimenter mv. Resultaterne er her oftest i tal eller korte svar. Respondenterne består af en større gruppe, som bliver spurgt om det samme. Den indsamlede data er ikke så uddybende, da formålet er at få så meget data som muligt.
Udvælgelse af respondenter
Det er vigtigt, at stikprøven er repræsentativ for det, du ønsker at undersøge, når du skal udvælge dine respondenter i kvalitative og kvantitative analyser. Hvis du f.eks. vil undersøge danskernes brug af sociale medier, nytter det ikke noget, hvis du kun inddrager én aldersgruppe. Dette vil ikke give et retvisende billede af hele befolkningen. Derfor er det vigtigt, at du spørger en bred del af befolkningen, når du skal lave en markedsanalyse.
Behandling af data
Efter du har udarbejdet dine analyser og indsamlet det nødvendige data, skal du behandle og fortolke det. Behandlingen afhænger af den valgte analysemetode. Kvantitativt data behandles og sorteres nemmest i et databehandlingsprogram som f.eks. Excel. Kvalitativt data, i form af interviews, er nemmest at filme eller transskribere.
Valg af markedsanalyse-modeller
Der findes flere modeller, som du kan overveje at bruge til din markedsanalyse. Du behøver ikke nødvendigvis at bruge dem alle, men de kan være nyttige redskaber til at få struktur og overblik over den indsamlede data.
Porter’s five forces
Porter’s Five Forces er en model, der hjælper med at analysere industriens konkurrencestruktur og identificere, hvilke kræfter der påvirker konkurrenceevnen i en branche. De fem konkurrencekræfter er:
Kundernes forhandlingsstyrke
Kunder kan have enten høj eller lav forhandlingsstyrke, hvilket kan gøre en branche mere eller mindre attraktiv. Hvis kunder har høj forhandlingsstyrke, vil det generelt gøre det vanskeligere at opnå profit i branchen, da kunderne har større indflydelse. Hvis kunderne har lav forhandlingsstyrke, kan branchen være mere tiltalende.
Kunder har typisk høj forhandlingsstyrke, når de er få, men magtfulde, hvilket gør branchens udbydere afhængige af dem. Omvendt, hvis kunderne er loyale eller foretrækker bestemte udbydere på grund af produktdifferentiering, kan det styrke udbydernes position.
Truslen fra potentielle indtrængere
Potentielle indtrængere er virksomheder, der endnu ikke opererer inden for branchen. Hvis det er let for nye virksomheder at træde ind i branchen, kan det øge konkurrencen. Høje indgangsbarrierer, såsom kapitalkrav, kan begrænse truslen fra potentielle nye konkurrenter.
Lovgivning kan også påvirke muligheden for nye indtrængere.
Konkurrence fra substituerende produkter
Substituerende produkter, er produkter der kan erstatte det eksisterende produkt i forbrugernes øjne. Disse produkter udgør en trussel, da de kan presse priserne i branchen og gøre det vanskeligt at opnå profit. Substituerende produkter kan mindske branchens attraktivitet og føre til intens konkurrence mellem udbyderne.
Når man vurderer truslen fra substituerende produkter, skal man se på deres tilgængelighed, kundeloyalitet og de omkostninger, der er forbundet med at skifte produkt.
Leverandørernes forhandlingsstyrke
Leverandørerne kan også påvirke konkurrencesituationen i branchen. Hvis leverandørerne har høj forhandlingsstyrke, kan det gøre det vanskeligt for virksomheder i branchen at opnå profit. Lav forhandlingsstyrke hos leverandørerne kan gøre branchen mere attraktiv.
Rivaliseringen i branchen
Den største konkurrencemæssige påvirkning kommer fra branchen selv. Det er med andre ord rivaliseringen mellem de nuværende udbydere, der ofte har den største indflydelse på branchens attraktivitet. Rivaliseringen mellem disse udbydere er påvirket af faktorer som markedsvækst, antallet og størrelsen af udbyderne, produktdifferentiering og kapaciteten i branchen.
SWOT-analyse
Den første del af SWOT-analysen fokuserer på virksomhedens interne aspekter, dvs. dets styrker og svagheder. Disse aspekter er ting, som virksomheden har mulighed for at påvirke direkte.
Den anden del af SWOT-analysen fokuserer på virksomhedens eksterne forhold, hvilket betyder dens muligheder og potentielle trusler. Disse elementer er faktorer, der kan have en positiv eller negativ indvirkning på virksomheden, men som ligger uden for virksomhedens direkte kontrol. På grund af manglen på kontrol over disse eksterne forhold, skal virksomheden enten tilpasse sig dem eller forsøge at drage fordel af dem så godt som muligt.
SW repræsenterer Strengths (styrker) og Weaknesses (svagheder), mens OT symboliserer Opportunities (muligheder) og Threats (trusler).
Porters værdikæde
Den første del af SWOT-analysen fokuserer på virksomhedens interne aspekter, dvs. dets styrker og svagheder. Disse aspekter er ting, som virksomheden har mulighed for at påvirke direkte.
Porters værdikæde er en model, der beskriver de primære og støttende aktiviteter inden for en virksomhed, som tilføjer værdi til dens produkter eller tjenester. Ideen er, at hver aktivitet bidrager til virksomhedens samlede værditilbud. Ved at analysere hver enkelt aktivitet kan en virksomhed finde måder at forbedre sin samlede værdi på.
Ved at sammenligne ens egen værdikæde med konkurrenternes kan man identificere styrker og svagheder samt mulige konkurrencefordele.
Den anden del af SWOT-analysen fokuserer på virksomhedens eksterne forhold, hvilket betyder dens muligheder og potentielle trusler. Disse elementer er faktorer, der kan have en positiv eller negativ indvirkning på virksomheden, men som ligger uden for virksomhedens direkte kontrol. På grund af manglen på kontrol over disse eksterne forhold, skal virksomheden enten tilpasse sig dem eller forsøge at drage fordel af dem så godt som muligt.
SW repræsenterer Strengths (styrker) og Weaknesses (svagheder), mens OT symboliserer Opportunities (muligheder) og Threats (trusler).
Udarbejdelse af markedsanalyse
Først og fremmest er det en god start at lægge en overordnet plan for, hvordan du vil gribe markedsanalysen an. Nedenfor ser du et eksempel på, hvordan en plan for en markedsanalyse kunne se ud:
Du kan f.eks. inddele din markedsanalyse i forskellige faser:
- Definition af formål – hvad ønsker du at komme frem til?
- Fastsættelse af tidsplan – hvor lang tid vil du bruge? Hvor mange ressourcer?
- Hvilken analysemetode? Desk eller field research?
- Databehandling
5. Opfølgning og organisering af data. Opsummering af resultaterne i f.eks. en rapport.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om Markedsanalyse
Vi har samlet en række spørgsmål på siden her, så du kan få hurtigt svar. Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, kan du kontakte os på tlf. eller E-mail.
En markedsanalyse bruges til at indsamle data og viden om kunde- og konkurrentforholdene på et givent marked. Dette kan være i forbindelse med lanceringen af et nyt produkt eller stiftelsen af en ny virksomhed. Markedsanalysen er relevant for alle virksomhedstyper, uanset om de opererer indenfor B2B eller B2C.
En markedsanalyse giver indsigt i markeds- og kundeforholdene, og hjælper virksomheder med at vurdere potentialet for et nyt produkt inden lancering.
Der er to hovedmetoder:
- Field research: Direkte interaktion med målgruppen, fx interviews eller fokusgrupper.
- Desk research: Indsamling fra eksisterende kilder som hjemmesider eller artikler.
Nej, for at få en dybdegående analyse kan det være gavnligt at kombinere både desk og field research. Mens desk research kan give hurtig adgang til eksisterende data, kan field research give mere specifikke informationer, der er skræddersyet til virksomhedens behov. Dog er det værd at bemærke, at field research kan være dyrere og mere tidskrævende.
Der er flere modeller til markedsanalyse, herunder:
– Porter’s Five Forces: En model til at analysere konkurrencestrukturen i en industri ved at se på fem centrale konkurrencekræfter.
– SWOT-analyse: En metode til at evaluere en virksomheds interne styrker og svagheder samt de eksterne muligheder og trusler.
– Porters værdikæde: En model, der beskriver hvordan forskellige aktiviteter i en virksomhed, tilføjer værdi til dens produkter eller tjenester.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
Blogs
Censur
Vederlag
Anfordringslån
Ansættelsesbevisloven
Familielån
Arveregler
G dage
Advokatsamfundet
Bodel
IFRS
Bisidder
Servitutter
EAN faktura
Bni
Kommuneskat
Småanskaffelser 2023
Ægteskab
Prokura
Kontrakt
Skøde
Nyeste artikler
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
