4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Lønsikring
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad indebærer lønsikring?
Lønsikring er en forsikring, der sikrer, at du, trods ufrivillig arbejdsløshed, kan bibeholde en stor del af din normale løn. Med lønsikring kan du bevare mellem 80-90 pct. af din indkomst, hvis uheldet skulle være ude. Især for dig med egen virksomhed kan det være en strategisk beslutning at investere i en lønsikring, da du dermed får en økonomisk stødpude, hvis du skulle opleve at skulle lukke din virksomhed. Lønsikring kan derfor betragtes som en slags økonomisk sikkerhedsnet, hvor et bestemt beløb bliver udbetalt månedligt oven i eventuelle dagpenge. Det er dog vigtigt at bemærke, at der ofte er et loft for, hvad du kan modtage pr. måned, og dette beløb kan variere alt efter hvilket forsikringsselskab, du vælger.
Er du berettiget til lønsikring?
Der er nogle kriterier, der skal opfyldes for at kunne gøre krav på lønsikring. Der findes lønsikringer til selvstændige. Typiske betingelser for lønsikring til selvtændige inkluderer:
Aldersgrænsen, som ofte ligger mellem 18 og 60 år.
- At du har egen virksomhed med et gyldigt CVR-nummer.
- Virksomheden skal drives i Danmark, og du skal have fast bopæl her.
- Kontinuerlig drift af den samme virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 år.
- Du bør ikke forudse en nært forestående arbejdsløshed eller lukning af din virksomhed.
- Tidligere ansættelse som lønmodtager på funktionærlignende vilkår i over 12 måneder.
- Medlemskab i en a-kasse, da de fleste a-kasser kræver dette for at tilbyde lønsikring.
Hvordan fungerer udbetalinger fra lønsikring?
Der er ofte knyttet en karensperiode til din lønsikring, hvilket indebærer en ventetid, før du kan begynde at modtage udbetalinger. Typisk dækker en standard lønsikring udbetalinger i op til 12 måneder. Nogle forsikringsselskaber tilbyder dog udvidede pakker, hvor du kan få dækning i længere tid eller med en kortere karensperiode. For at få fuldt udbytte af din lønsikring og forstå alle detaljer, er det essentielt at konsultere dit forsikringsselskab og stille spørgsmål vedrørende lønsikring.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Hvad dækker en lønsikring typisk ikke?
Selvom lønsikring giver en økonomisk stødpude ved ufrivillig arbejdsløshed, er der situationer, hvor den ikke dækker. Hvis du ved tegning af lønsikring allerede har en forventning om snarlig arbejdsløshed, vil dækningen ikke træde i kraft. Derudover, hvis du fratræder dit arbejde af egen fri vilje eller mister dit job indenfor en bestemt periode efter indtegningen – ofte mellem 9-12 måneder – vil lønsikringen heller ikke dække.
Hvordan og hvor tegnes lønsikring?
Ønsker du ekstra sikkerhed i form af lønsikring, kan denne oftest tegnes gennem din a-kasse eller ved direkte henvendelse til forsikringsselskaber. For at være berettiget til lønsikring kræves det i mange tilfælde, at du er i arbejde og medlem af en a-kasse. Både forsikringsselskaber og a-kasser kan have forskellige krav og regelsæt, såsom aldersgrænser eller minimumstimeantal. Det er vigtigt at drøfte disse specifikationer med den pågældende institution.
Mange a-kasser for selvstændige tilbyder lønsikring, men vilkårene kan variere markant, lige fra priser til dækning, kvalificeringsperioder og selvrisiko. Nogle eksempler på månedlige priser fra forskellige a-kasser inkluderer:
- Min A-kasse: 490 kr./md.
- AJKS: 350 kr./md.
- Det Faglige Hus: 478 kr./md.
- Ase: 514 kr./md.
- Virksom: 565 kr./md.
- FTF a: 468 kr./md.
- Frie: 498 kr./md.
- Krifa: 585 kr./md.
- DSA: 182 kr./md.
Ændringer i skattefradrag fra 2024 vedrørende lønsikring
Mens lønsikringspræmier kunne trækkes fra i skat for 2023 uanset forsikringsudbyder, vil nye regler træde i kraft fra 2024. Ifølge LOV nr. 609 af 31/05/2023 skal man fra 1. januar 2024 være medlem af en a-kasse for at kunne benytte skattefradrag for indbetalinger til lønsikring. Loven specificerer, at der i løbet af et indkomstår skal være indbetalt mindst 1.300 kr. til en a-kasse for at opnå dette fradrag. Dette betyder formentlig, at færre vil tegne en lønsikring uden at være medlem af en a-kasse, især hvis det sker gennem et traditionelt forsikringsselskab, da de økonomiske fordele ved skattefradraget ikke længere er tilgængelige.
Forstå begreberne inden for lønsikring
For at navigere i verdenen af lønsikring er det vigtigt at forstå nogle centrale begreber. Her følger en opklarende gennemgang af de mest almindelige:
- Dækning: Dette refererer til det beløb, du kan modtage hver måned oven i dine dagpenge, når du benytter din lønsikring. A-kasser tilbyder typisk en dækning, der varierer fra et par tusinde kroner og kan gå op til 40.000 kroner oven i dine dagpenge. Det er dog værd at bemærke, at visse A-kasser med kollektive, obligatoriske ordninger kan have faste beløb. Et centralt aspekt ved dækning er, at den samlede udbetaling fra både dagpenge og lønsikring aldrig må overstige 80% eller 90% af din tidligere løn.
- Kvalificeringsperiode: Dette er den tid, hvor du skal have haft lønsikringen, før du kan gøre krav på den. I praksis betyder det, at du skal være forsikret i denne periode, før forsikringen træder i kraft ved arbejdsløshed.
- Selvrisiko/Karensperiode: Dette begreb dækker over den ventetid (ofte 1 måned), der er fra du bliver arbejdsløs, til din lønsikring begynder at udbetale. Afhængigt af den A-kasse, du er tilknyttet, kan der være mulighed for at justere denne periode ved enten at gøre den kortere, længere eller endda fjerne den helt.
- Beskæftigelseskrav: Dette angiver hvor længe og hvor meget, du skal have været beskæftiget før din første periode med arbejdsløshed, for at du kan modtage udbetalinger fra din lønsikring.
Disse begreber er centrale, når man skal forstå, hvordan lønsikring fungerer, og hvad man som forsikringstager kan forvente i tilfælde af arbejdsløshed. Det er altid en god idé at sætte sig godt ind i disse, inden man tegner en lønsikringsaftale.
Fordele og ulemper ved lønsikring
Fordelene ved lønsikring:
- Økonomisk tryghed: Du får en større økonomisk sikkerhed, hvis du bliver arbejdsløs, da lønsikringen sikrer en ekstra indkomst oveni eventuelle dagpenge.
- Fleksibilitet: Mange lønsikringer tilbyder muligheden for at vælge dækning, der passer til dit behov og din økonomi.
- Tid: Med en økonomisk pude i form af en lønsikring kan du have bedre tid til at finde det rette job frem for at tage det første og bedste.
- Sindsro: Viden om, at du har en økonomisk sikkerhed, kan mindske stress og bekymring i en periode med arbejdsløshed.
- Tilpasning: Mange A-kasser og forsikringsselskaber tilbyder skræddersyede lønsikringspakker, der kan tilpasses den enkeltes situation.
Ulemperne ved lønsikring:
- Omkostninger: Der er en løbende udgift forbundet med at have en lønsikring.
- Begrænset dækning: I de fleste tilfælde vil lønsikringen kun dække en procentdel af din tidligere indkomst, ofte max 80% eller 90% inklusiv dagpenge.
- Betingelser: Der er ofte en række betingelser og kvalifikationskrav, som skal opfyldes før udbetaling.
- Ventetid: Der kan være en karens- eller selvrisikoperiode, hvor du ikke modtager udbetalinger trods arbejdsløshed.
- Tidsbegrænsning: Udbetalinger fra lønsikringen er ofte begrænset til en bestemt periode, typisk op til 12 måneder.
At have en lønsikring kan være en rigtig god idé for mange, men det er vigtigt at overveje både fordele og ulemper og sætte sig grundigt ind i betingelserne, før man beslutter sig.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om Lønsikring
Hvad er en lønsikring?
En lønsikring er en forsikring, der sikrer dig økonomisk, hvis du bliver ufrivilligt arbejdsløs. Med en lønsikring kan du bevare op til 80-90% af din månedsløn oveni dine dagpenge. Dette kan være særligt fordelagtigt for selvstændige, da det giver en ekstra økonomisk pude i tilfælde af arbejdsløshed.
Hvem kan tegne en lønsikring?
For at tegne en lønsikring skal man ofte opfylde bestemte krav. Typisk skal man være mellem 18 og 60 år, eje sin egen virksomhed, have bopæl og drive sin virksomhed i Danmark med et CVR-nummer, og have drevet virksomheden som hovedbeskæftigelse i minimum 3 år. Desuden er der ofte et krav om medlemskab af den a-kasse, hvor man ønsker at tegne lønsikringen.
Hvornår kan jeg få udbetalt fra min lønsikring?
Udbetaling fra en lønsikring vil ofte først starte efter en bestemt karens- eller selvrisikoperiode, som typisk kan være op til 1 måned. Derudover dækker en lønsikring normalt udbetalinger i op til 12 måneder. Dog kan visse selskaber tilbyde udvidet dækning, enten med længere udbetalingsperiode eller kortere karensperiode.
Hvad dækker en lønsikring ikke?
En lønsikring dækker typisk ikke, hvis du har kendskab til at skulle blive arbejdsløs, når du tegner forsikringen. Derudover dækker den ofte ikke, hvis du selv opsiger dit arbejde, eller hvis du bliver arbejdsløs indenfor en bestemt periode (f.eks. 9-12 måneder) efter du har tegnet forsikringen.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
