Fogedretten
Fogedretten er en afdeling af byretten, der gennemfører domme og andre afgørelser, når en skyldner ikke betaler. Læs, hvad fogeden må tage, hvad det koster, og hvordan mødet foregår.
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder








Opdateret 20. november 2026
Fogedretten er en afdeling af byretten, der sørger for, at domme og andre afgørelser bliver ført ud i livet. Betaler en skyldner ikke frivilligt, kan kreditor bede fogedretten om hjælp, fx til at tage udlæg i skyldnerens ejendele.
Kort fortalt
- Fogedretten tager ikke stilling til, om et krav er rigtigt. Den gennemfører et krav, der allerede er fastslået, fx ved en dom eller et påtegnet betalingspåkrav.
- Retsafgiften er 750 kr. for et betalingspåkrav og 750 kr. for en anmodning om udlæg.
- Bliver du indkaldt som skyldner, skal du møde og give fogeden de oplysninger om din økonomi, som fogeden beder om.
- Fogeden må ikke tage det, du skal bruge til et beskedent hjem og en beskeden levefod.
Fogedrettens opgaver
Fogedretten tager sig af tvangsfuldbyrdelse. Det betyder, at en afgørelse bliver gennemført, selv om den, det gælder, ikke vil medvirke. Reglerne står i retsplejelovens tredje bog, fjerde afsnit om tvangsfuldbyrdelse. Den, der leder mødet, kaldes fogeden. I daglig tale bruger mange stadig det gamle ord pantefoged.
De mest almindelige sager er:
- Udlæg: fogeden udpeger ejendele, som kreditor kan få sin betaling fra. Det kan fx være en bil, værdipapirer eller penge på en konto.
- Betalingspåkrav: en enkel måde at få et ubestridt pengekrav på op til 100.000 kr. gjort til et grundlag for udlæg.
- Tvangsauktion: salg af fx fast ejendom, når der er tinglyst pant, og skyldneren ikke betaler. Læs mere om tvangsauktion.
- Udsættelse: en lejer, der ikke betaler husleje eller ikke vil flytte, kan blive sat ud af boligen.
- Udlevering af genstande, fx en leaset bil, der ikke bliver leveret tilbage.
Er parterne uenige om selve kravet, hører det som udgangspunkt hjemme i en almindelig retssag. Først når kravet er fastslået, går fogedretten i gang.
Det skal kreditor have for at gå til fogedretten
Kreditor skal have et såkaldt eksekutionsgrundlag. Det er et dokument, der giver ret til tvangsfuldbyrdelse. Det kan fx være en dom, et forlig, et gældsbrev med særlig klausul eller et påtegnet betalingspåkrav.
Har kreditor ingen dom, er et betalingspåkrav ofte vejen frem. Det gælder for krav på højst 100.000 kr. uden renter og omkostninger, og kun når kreditor ikke forventer, at skyldneren har indsigelser mod kravet.
Betalingspåkrav trin for trin
Før et betalingspåkrav har skyldneren typisk fået en rykker og et inkassovarsel. Er du kreditor, ser forløbet sådan ud:
- Send en skriftlig opfordring til skyldneren om at betale. Fristen i opfordringen skal være udløbet, før du går videre.
- Indgiv betalingspåkravet til fogedretten, og betal retsafgiften på 750 kr.
- Vent på, at fogedretten forkynder påkravet for skyldneren.
- Afvent fristen for indsigelse. Skyldneren har 14 dage fra forkyndelsen til at gøre skriftlig indsigelse.
- Få påkravet påtegnet, hvis der ikke kommer en indsigelse. Et påtegnet betalingspåkrav har samme virkning som en dom.
- Bed fogedretten om udlæg. Har du skrevet i påkravet, at du ønsker udlæg uden ny anmodning, er det ikke nødvendigt at bede igen.
Forkyndes påkravet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, er fristen for indsigelse 4 uger. Når påkravet er påtegnet, kan skyldneren bede om at få sagen genoptaget inden 4 uger.
Retsafgifter og andre omkostninger
Retsafgiften er fast, og den, der indleverer sagen, betaler den. Et betalingspåkrav og en anmodning om udlæg koster hver 750 kr. En tvangsauktion koster 1.500 kr. ved begæringen og 1.500 kr. mere, hvis auktionen slutter med hammerslag. Tabellen viser afgifterne for de mest almindelige sager.
| Sag | Retsafgift |
|---|---|
| Betalingspåkrav | 750 kr. |
| Udlæg og de fleste andre fogedforretninger, fx udsættelse | 750 kr. pr. begæring og pr. skyldner |
| Tvangsauktion, begæring | 1.500 kr. |
| Tvangsauktion, hammerslag | 1.500 kr. mere |
Kilde: Retsinformation
Det er fogedretten, der bestemmer, hvem der skal betale omkostningerne ved at gennemføre kravet. Aftaler mellem parterne om omkostninger binder ikke fogedretten. Bruger kreditor en advokat eller et inkassofirma, kommer deres salær oveni. Læs mere om inkassosalær og regler for rykkergebyr.
Mødet i fogedretten
Indkaldelse og mødepligt
Skyldneren får så vidt muligt besked om tid og sted af fogedretten. Indkaldelsen kommer typisk med Digital Post. Står der i indkaldelsen, at du skal møde personligt, har du pligt til at møde. Er du syg eller forhindret på anden lovlig måde, skal du give retten besked før mødet. Retten kan bede om dokumentation, fx en lægeerklæring.
Til mødet er fogeden, du som skyldner og som regel kreditor eller kreditors advokat. I nogle sager om pengekrav behøver kreditor ikke selv at møde.
Mødet handler om din økonomi. Du skal give de oplysninger, som fogeden finder nødvendige for at gennemføre sagen. Du behøver ikke en advokat, for fogeden har pligt til at vejlede den, der møder uden. På mødet kan du ofte aftale en afdragsordning med kreditor i stedet for udlæg.
Det skal du have med
Som skyldner skal du kunne give et retvisende billede af din økonomi. Medbring derfor fx:
- Brevene fra fogedretten og fra kreditor.
- Lønsedler og din seneste årsopgørelse.
- Oplysninger om bankkonti, lån og pension.
- Registreringsattest for bil og oplysninger om bolig og andre værdier.
Som kreditor skal du have dokumentation for kravet med, fx fakturaen, rykkerne og den skriftlige korrespondance med skyldneren.
Hvis du ikke møder op
Udebliver du uden lovligt forfald, kan fogedretten ved kendelse bestemme, at politiet skal tage dig i forvaring, indtil du kan stilles for fogedretten. Fogeden kan også gennemføre forretningen uden dig. Sker det i retten, kan der kun tages udlæg i aktiver, der er registreret i et offentligt register, fx en bil eller en ejendom.
Udlæg: det kan fogeden tage
Et udlæg betyder, at fogeden udpeger ejendele, som kreditor får sikkerhed i og kan få sin betaling fra. Fogeden kan tage udlæg i penge, fast ejendom, løsøre som bil og møbler og i tilgodehavender, fx indestående i banken. Der kan ikke tages udlæg i det, du først får senere, fx løn, du endnu ikke har tjent.
Du har ret til at pege på, hvilke ejendele udlægget skal ske i. Fogeden kan dog altid tage udlæg i rede penge.
Det er beskyttet
Loven sætter grænser for, hvad fogeden må tage. Fogeden må ikke tage udlæg i:
- Det, du og din husstand skal bruge til et beskedent hjem og en beskeden levefod, fx almindelige møbler og køkkengrej. Fast ejendom er ikke omfattet af den beskyttelse.
- Ting, du skal bruge til dit arbejde eller din uddannelse, op til en værdi af 3.000 kr.
- Ting med særlig personlig betydning for dig eller din husstand, medmindre de er meget værdifulde.
- Hjælpemidler, du har brug for på grund af handicap eller sygdom.
Når der ikke er noget at tage
Har du ingen værdier, der kan tages udlæg i, slutter forretningen med en insolvenserklæring. Det betyder, at fogeden har konstateret, at du ikke kan betale. Gælden forsvinder ikke af den grund. Kreditor kan som udgangspunkt først bede om en ny udlægsforretning, når der er gået 12 måneder. Det gælder dog ikke, hvis der er rimelig grund til at tro, at du har fået aktiver.
Gælden kan også blive registreret hos et kreditoplysningsbureau. Læs mere i hvad er RKI. Er gælden for stor til at kunne betales, kan personlig konkurs eller gældssanering komme på tale.
Fogedretten eller Gældsstyrelsen
Gæld til det offentlige går ikke gennem fogedretten. Den inddrives af Gældsstyrelsen, som selv kan tage udlæg, modregne i overskydende skat og trække i din indkomst ved at hæve din trækprocent. Fogedretten kan derimod kun tage udlæg i det, du allerede ejer. Tabellen viser forskellen.
| Spørgsmål | Fogedretten | Gældsstyrelsen |
|---|---|---|
| Hvilken gæld | Typisk gæld til private kreditorer, fx en bank, en butik eller en udlejer | Gæld til det offentlige, fx til kommunen, Skattestyrelsen eller politiet |
| Udlæg i ejendele | Ja | Ja |
| Træk i løn og anden indkomst | Nej, kun udlæg i det, du allerede ejer | Ja, ved at hæve din trækprocent |
| Modregning i overskydende skat | Nej | Ja |
Kilde: Gældsstyrelsen og Retsinformation
Sådan hjælper Stadsrevisionen
Har din virksomhed kunder, der ikke betaler, hjælper vi med at holde styr på debitorer, rykkere og bogføring af tab på debitorer. Er det dig selv eller din virksomhed, der skylder, laver vi et overblik over økonomien, før du møder i fogedretten. Så har du tallene klar, når du skal aftale en afdragsordning med kreditor. Mange af vores klienter bruger overblikket til at finde ud af, hvor meget de realistisk kan betale hver måned.
Er du klar til professionel hjælp?
Ofte stillede spørgsmål om fogedretten
Hvad sker der, hvis jeg ikke møder op i fogedretten?
Udebliver du uden lovligt forfald, kan fogedretten bestemme, at politiet skal tage dig i forvaring, indtil du kan stilles for fogedretten. Forretningen kan også gennemføres uden dig. Foregår den i retten, kan der kun tages udlæg i aktiver, der er registreret i et offentligt register, fx en bil eller fast ejendom.
Kan man se sager i fogedretten?
Udgangspunktet er, at retsmøder er offentlige. Det står i retsplejelovens § 28 a, som dog tilføjer, at andet kan være bestemt ved lov eller i medfør af lov. Vil du vide, om et bestemt møde er åbent for andre, kan du spørge fogedretten i den retskreds, hvor sagen kører. En fogedsag er en civil sag og kommer ikke på din straffeattest.
Hvad må pantefogeden ikke tage?
Pantefoged er et ældre ord for fogeden. Fogeden må ikke tage udlæg i det, du og din husstand skal bruge til et beskedent hjem og en beskeden levefod. Ting til arbejde eller uddannelse op til 3.000 kr., ting med særlig personlig betydning og hjælpemidler ved handicap eller sygdom er også beskyttet. Løn, du endnu ikke har tjent, kan heller ikke tages.
Kan fogeden se min konto?
Fogeden får som udgangspunkt oplysningerne fra dig. Du har pligt til at give de oplysninger om din økonomi, som fogeden finder nødvendige, også om dine konti. Nægter du, kan fogedretten ved kendelse lade politiet tage dig i forvaring, dog højst 6 måneder i samme sag.
Kan fogedretten hæve penge på min konto?
Ja, fogeden kan tage udlæg i dit indestående, fordi penge i banken er et tilgodehavende hos banken. Kreditor får dermed sikkerhed i pengene og kan få sin betaling derfra. Det, du skal bruge til en beskeden levefod, er beskyttet. Løn, der endnu ikke er tjent, kan fogeden ikke tage.
Kan fogedretten tage min kones ting?
Nej, ikke for din gæld. Under ægteskabet hæfter hver ægtefælle med sin egen formue for sin egen gæld, og fogeden kan kun tage udlæg i skyldnerens formue. Ejer I noget sammen, er det kun din andel, der hører til din formue. Det hjælper, hvis I kan dokumentere, hvem der ejer hvad, fx med kvitteringer. Læs mere om lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Hvad koster det at inddrive gæld?
Det afhænger af, hvor langt sagen kommer. Først kan kreditor kræve rykkergebyrer og inkassoomkostninger efter de gældende regler. Går sagen til fogedretten, er retsafgiften 750 kr. for et betalingspåkrav og 750 kr. for en anmodning om udlæg. Bruger kreditor en advokat, kommer salæret oveni.
Hvad koster et betalingspåkrav?
Retsafgiften for et betalingspåkrav er 750 kr. Afgiften er den samme, uanset hvor stort kravet er, og den betales af den, der indgiver påkravet. Har kreditor en advokat eller et inkassofirma til at indgive det, kommer deres salær oveni.
Hvor lang tid har skyldneren til at gøre indsigelse?
Skyldneren har 14 dage fra forkyndelsen til at gøre skriftlig indsigelse. Forkyndes påkravet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, er fristen 4 uger. Er påkravet allerede påtegnet, kan skyldneren bede om genoptagelse inden 4 uger og i særlige tilfælde inden 1 år.
Hvad sker der, hvis skyldneren gør indsigelse?
Så påtegner fogedretten ikke påkravet. Har kreditor bedt om det i påkravet, fortsætter sagen som en almindelig retssag, hvor betalingspåkravet gælder som stævning. Retten afgør derefter, om kravet er berettiget. Er kravet over 50.000 kr., kan retten bede kreditor om et supplerende processkrift inden 14 dage.
Kan jeg bruge et betalingspåkrav til krav over 100.000 kr.?
Nej. Grænsen er 100.000 kr., og renter og omkostninger tæller ikke med. Er kravet større, skal kreditor anlægge en almindelig retssag for at få en dom. Dommen kan derefter fuldbyrdes i fogedretten.
Kilder
- Retsinformation: Retsplejeloven, tredje bog, fjerde afsnit om tvangsfuldbyrdelse
- Retsinformation: Retsafgiftsloven, §§ 12, 13, 16 og 17
- Retsinformation: Lov om ægtefællers økonomiske forhold, § 3
- Gældsstyrelsen: Om gæld til inddrivelse
Del den her: