Den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold
Den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold, der trådte i kraft den 1. januar 2018, markerer en betydelig modernisering af reglerne for ægtepar i Danmark. Loven blev indført med det formål at forenkle og opdatere de økonomiske rammer, som ægtefæller opererer indenfor, hvilket er en nødvendighed i en tid, hvor økonomiske forhold ofte kan være komplekse og udfordrende at navigere i. Især i tilfælde af separation eller skilsmisse kan det være vanskeligt for par at forstå, hvordan deres økonomi vil blive påvirket.
Hvad betyder loven for dig?
Mange ægtepar oplever, at økonomiske spørgsmål kan skabe stress og uenighed, især når forholdet bliver sat på prøve. Den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold sigter mod at give par større klarhed og kontrol over deres økonomiske situation. Den centrale problemstilling, som loven adresserer, er behovet for at give ægtefæller større frihed og fleksibilitet til at indgå aftaler om deres økonomiske forhold. Dette betyder, at par nu har bedre muligheder for at skræddersy deres økonomi, så den passer til deres individuelle behov og ønsker.
Formål og baggrund for loven
Loven om ægtefællers økonomiske forhold erstatter den tidligere retsvirkningslov og samler alle bestemmelser om ægtefællers formueforhold i én enkelt lov. Dette gør det lettere for ægtepar at forstå og anvende reglerne, da de ikke længere skal navigere gennem flere forskellige love og bestemmelser. Et af de primære formål med loven er at fastholde princippet om ligedeling af formue ved separation eller skilsmisse, samtidig med at der introduceres nye begreber som “delingsformue”, der erstatter det tidligere “fælleseje”.
Ved at give ægtefæller større aftalefrihed omkring særeje, kan par nu lettere indgå individuelle aftaler, der passer til deres unikke situation. Dette kan blandt andet omfatte aftaler om særeje, der tillader en mere fleksibel tilgang til, hvordan formue og aktiver deles ved en eventuel skilsmisse. Loven tilbyder dermed en opdateret ramme, der er bedre tilpasset moderne ægteskaber og de økonomiske udfordringer, der kan opstå.
For mange ægtepar vil den nye lov betyde en større grad af sikkerhed og forudsigelighed i deres økonomiske forhold, hvilket kan være med til at reducere stress og konflikter. Ved at forstå de nye regler og muligheder, som loven tilbyder, kan ægtepar tage mere informerede beslutninger om deres økonomiske fremtid.
Hovedprincipper i den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold
Den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold introducerer flere centrale principper, der sigter mod at modernisere og forenkle den økonomiske styring mellem ægtefæller. Et af de mest markante principper er fastholdelsen af ligedeling af formue ved separation eller skilsmisse. Dette sikrer, at begge parter får en retfærdig del af fælles formue, hvilket kan reducere konflikter i en i forvejen svær tid.
En væsentlig ændring er indførelsen af begrebet “delingsformue”, som erstatter det tidligere begreb “fælleseje”. Delingsformue betyder, at de aktiver, der indgår i ægteskabet, som udgangspunkt deles ligeligt, medmindre andet er aftalt. Dette giver ægtefæller en klarere ramme for, hvordan deres økonomi vil blive håndteret ved en opløsning af ægteskabet.
Derudover giver den nye lov ægtefæller større aftalefrihed til at indgå aftaler om særeje. Dette betyder, at par kan tilpasse deres økonomiske forhold til deres specifikke behov og ønsker, hvilket kan være særligt nyttigt i ægteskaber, hvor der er betydelige forskelle i indkomst eller formue.
Vigtige ændringer og nye muligheder
Med den nye lov er der kommet flere muligheder for at oprette særeje, hvilket kan være en fordel for par, der ønsker at beskytte individuelle aktiver. Nye former for særeje inkluderer abstrakt sumsæreje, abstrakt sumdeling og genstandsrelateret sumdeling. Disse muligheder giver par større fleksibilitet til at bestemme, hvordan deres aktiver skal behandles i tilfælde af skilsmisse.
En anden vigtig ændring er introduktionen af brøkdelssæreje, som gør det muligt for ægtefæller at blande særeje og delingsformue i en bestemt brøkdel. Dette kan være en fordel, hvis par ønsker at beskytte visse aktiver, mens de stadig deler andre.
Loven afskaffer også kravet om gaveægtepagt for gaver mellem ægtefæller. Dette forenkler processen og gør det lettere for par at give hinanden gaver uden at skulle indgå formelle aftaler. Ændringen kan reducere den administrative byrde og gøre det mere ligetil at dele økonomiske ressourcer inden for ægteskabet.
For internationale ægteskaber introducerer loven nye regler om lovvalg, der giver ægtefæller større klarhed og sikkerhed i deres økonomiske forhold. Dette er især relevant for par, hvor den ene part er fra et andet land, og sikrer, at der er klare retningslinjer for, hvilken lovgivning der gælder for deres økonomiske aftaler.
Ægtepagter og individuel tilpasning
En af de vigtigste muligheder i den nye lov er, at ægtepar kan skræddersy deres økonomiske forhold gennem ægtepagter. En ægtepagt er en juridisk aftale mellem ægtefæller, som fastsætter, hvordan formue og aktiver skal behandles ved separation, skilsmisse eller død. Loven gør det lettere at oprette og registrere ægtepagter, og samtidig understreger den vigtigheden af gennemsigtighed og gensidig forståelse. Ægtepagten skal være skriftlig og tinglyses digitalt hos Tinglysningsretten for at være gyldig. Par, der ønsker større økonomisk sikkerhed, bør derfor overveje at indgå en ægtepagt allerede ved ægteskabets indgåelse.
Beskyttelse af den økonomisk svagere part
Selvom loven fremhæver større aftalefrihed, er der også indbygget visse værn mod økonomisk skævhed i ægteskabet. Hvis den ene part står i en væsentligt ringere situation efter skilsmisse på grund af økonomiske aftaler, der er indgået i ægteskabet, kan domstolene i visse tilfælde gribe ind. Det betyder, at en ægtepagt, der anses for urimelig – fx hvis den ene ægtefælle fratages alle aktiver – kan tilsidesættes delvist eller helt. Dette element af retssikkerhed skal sikre, at par ikke udnyttes økonomisk i sårbare situationer, som fx ved sygdom, arbejdsløshed eller langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet.
Skilsmisse og deling af pensionsordninger
Den nye lov giver ægtefæller mulighed for at aftale, hvordan deres pensionsordninger skal deles ved skilsmisse – en stor ændring i forhold til tidligere. Tidligere var deling af pensioner kompleks og ofte konfliktfyldt, men med den nye lov er det muligt at lave klare aftaler i en ægtepagt om, hvilke pensioner der skal holdes uden for deling, og hvilke der skal medregnes i formueopgørelsen. Dette giver især mening i ægteskaber, hvor den ene part har betydeligt højere pensionsopsparing, og det ønskes at sikre en mere balanceret økonomisk afslutning ved separation.
Står du over for større økonomiske beslutninger – i din virksomhed eller privat?
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er “delingsformue”?
“Delingsformue” er en ny betegnelse i loven, der erstatter det tidligere “fælleseje”. Det indebærer, at formuen som udgangspunkt deles ligeligt mellem ægtefæller ved separation eller skilsmisse, medmindre andet er aftalt.
Hvordan påvirker de nye særejeformer mig?
De nye særejeformer giver ægtefæller mulighed for at tilpasse deres økonomiske forhold mere fleksibelt. Dette kan være særligt nyttigt i ægteskaber, hvor der er betydelige forskelle i indkomst eller formue, da det tillader par at beskytte individuelle aktiver efter deres specifikke behov.
Hvad betyder afskaffelsen af gaveægtepagt for mig?
Afskaffelsen af kravet om gaveægtepagt forenkler processen for at give gaver mellem ægtefæller. Det betyder, at ægtefæller nu kan give hinanden gaver uden at skulle indgå formelle aftaler, hvilket gør det lettere og mere ligetil at dele økonomiske ressourcer inden for ægteskabet.
Hvordan håndterer loven internationale ægteskaber?
Loven indfører nye regler om lovvalg, der giver ægtefæller i internationale ægteskaber større klarhed og sikkerhed i deres økonomiske forhold. Dette sikrer, at der er klare retningslinjer for, hvilken lovgivning der gælder for deres økonomiske aftaler, hvilket kan hjælpe med at undgå konflikter og misforståelser.
