Kontakt os

+45 70 60 40 04

4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Formuefællesskab

Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder

Forståelsen af formuefællesskab

Formuefællesskab, som også er anerkendt som delingsformue eller fælleseje, repræsenterer den standardiserede “formueordning”, der automatisk træder i kraft for ægtefæller ifølge lovgivningen om ægteskabets retsvirkninger. Begrebet formueordning dækker over de regler, der bestemmer håndteringen af ægtefællernes samlede formue under ægteskabet, og hvad der sker med denne fælles formue, hvis ægteskabet ophører, hvad enten det skyldes skilsmisse eller død. I konteksten af formuefællesskab indebærer det ikke, at ægtefællerne ejer alt i fællesskab, men snarere at der skal foretages en ligelig fordeling af formuen, når ægteskabet afsluttes.

Etablering af formuefællesskab

Formuefællesskabet indtræffer automatisk som en juridisk konsekvens af at indgå ægteskab. For at fravælge formuefællesskab kræves en officiel ændring, som opnås gennem oprettelsen af en ægtepagt om særeje. Yderligere detaljer og vejledning om dette emne kan findes i vores dybdegående artikel om særeje.

Det er vigtigt at understrege, at en simpel enighed mellem parterne om ikke at have formuefællesskab er ikke nok. Den eneste lovgivningsmæssigt anerkendte metode til at afvige fra det automatiske formuefællesskab er gennem en formel og juridisk gyldig ægtepagt.

Hvilken betydning har formuefællesskab under ægteskabet?

Der hersker ofte en misforståelse om, at formuefællesskab, eller fælleseje, indebærer en fælles ejendomsret for ægtefæller over alle aktiver. I realiteten er situationen anderledes. I et ægteskab beholder hver ægtefælle ejerskabet over de ejendele, de havde før ægteskabet, samt de aktiver, der erhverves individuelt under ægteskabet. Dette kaldes for hver ægtefælles “bodel”.

I praksis betyder dette, at hver ægtefælle generelt har friheden til selvstændigt at administrere og disponere over sine egne ejendele. Det betyder, at ægtefællerne kan træffe beslutninger omkring deres personlige ejendele uden nødvendigvis at skulle indhente tilladelse fra deres partner, for eksempel ved salg af en ejendel. Dog er der særlige undtagelser, især i forhold til fælles bolig og indbo, som ikke kan sælges uden den anden ægtefælles samtykke. Desuden må ingen af parterne administrere deres bodel på en måde, der væsentligt skader den anden ægtefælle, såsom at forære en stor del af deres ejendele væk.

Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?

4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Hvornår ophører formuefællesskabet?

Formuefællesskabet mellem ægtefæller ophører under bestemte omstændigheder. Dette sker, når ægtefællerne beslutter sig for at ophæve deres ægteskab, hvad enten det sker gennem separation eller skilsmisse. Ydermere, formuefællesskabet afsluttes også i tilfælde af, at en af ægtefællerne afgår ved døden. Dog står det den længstlevende ægtefælle frit for at vælge ikke at bringe formuefællesskabet til ophør. I stedet kan vedkommende vælge at forblive i et såkaldt uskiftet bo, hvor ægtefællernes fælles formue forbliver uændret og ikke opdeles.

Hvad sker der, når formuefællesskabet ophører?

Når et formuefællesskab ophører, enten som følge af separation, skilsmisse eller dødsfald, indledes processen med bodeling.

Under bodelingen bliver ægtefællernes samlede formue nøje opgjort og efterfølgende fordelt mellem dem. Denne proces indebærer en detaljeret opgørelse af hver ægtefælles ejendele (aktiver) og gæld (passiver). Nettoformuen for hver ægtefælle beregnes ved at trække gælden fra værdien af ejendelene. Den endelige fase i bodelingen består i at sammenregne begge ægtefællers nettoformuer, hvorefter den samlede formue deles lige, så hver ægtefælle modtager en halvdel, kendt som en boslod.

Valgmuligheder uden formuefællesskab

For ægtepar, der foretrækker ikke at have formuefællesskab, er løsningen at oprette en ægtepagt om særeje. Dette kan gøres både før og efter ægteskabet er indgået. Der er primært to typer af ægtepagter at overveje: 

  1. Fuldstændigt særeje: Denne form for ægtepagt sikrer, at hver ægtefælles formue forbliver helt adskilt, både under ægteskabet og i tilfælde af ægteskabets ophør.
  2. Kombinationssæreje: Denne type ægtepagt tillader en mere fleksibel tilgang, hvor visse dele af formuen kan udpeges som fælles, mens andre dele forbliver adskilt.

Begge typer ægtepagter er populære og kan tilpasses for at imødekomme individuelle præferencer og behov i forhold til formueforvaltning i ægteskabet.

Er du klar til professionel hjælp?

Kontakt os for skræddersyet professionel hjælp.

AFtalefrihed mellem ægtefæller

Aftalefriheden mellem ægtefæller giver mulighed for at aftale, hvilken bodel et bestemt aktiv skal tilhøre. Dette kan arrangeres gennem forskellige aftaleformer, som gensidigt bebyrdende aftaler, gaver, overskudsdeling, eller som en del af forsørgelsesforpligtelser. Dog er denne aftalefrihed ikke uden begrænsninger.

For det første er det nødvendigt, at den ægtefælle, der skal tildeles ejerskabet af aktivet, økonomisk set kunne have erhvervet aktivet selv. Derudover kan ægtefæller ikke blot aftale, at et aktiv nu tilhører den anden part, uden at der foreligger en form for vederlag. Dette skyldes, at en vederlagsfri overdragelse anses som en gave, og gaver mellem ægtefæller kræver ofte en ægtepagt for at være gyldige. Uden en sådan ægtepagt vil gaven typisk være ugyldig.

Bodelsopdelingen har betydningsfulde retsvirkninger, både under og efter ægteskabet. Under ægteskabet har den ægtefælle, hvis bodel et aktiv tilhører, retten til at administrere dette aktiv. Denne ægtefælle kan også testamentere over aktiver, der hører til hans eller hendes bodel.

Endelig har kun kreditorerne til den ægtefælle, der ejer en bestemt bodel, retten til at søge deres krav opfyldt gennem individuel inddrivelse eller konkurs i forhold til de aktiver, der tilhører den pågældende ægtefælles bodel.

Salg af virksomhed, opkøb & fusioner

Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.

FAQ om Formuefællesskab

Vi har samlet en række spørgsmål på siden her, så du kan få hurtigt svar. Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, kan du kontakte os på tlf. eller E-mail.

Formuefællesskab, også kendt som delingsformue eller fælleseje, er en lovbestemt formueordning, der automatisk gælder for ægtefæller. Den regulerer, hvordan ægtefællernes formue håndteres under ægteskabet og sikrer en ligelig fordeling af den samlede formue, hvis ægteskabet ophører, uanset om det er på grund af skilsmisse eller død. Formuefællesskab indebærer dog ikke, at ægtefæller ejer alt i fællesskab.

Formuefællesskab indebærer ikke fælles ejerskab af alt. Ægtefæller bevarer ejendomsretten til deres personlige aktiver (bodel), både før og under ægteskabet, og kan administrere dem uafhængigt. Der er dog undtagelser, som kræver samtykke, især vedrørende fælles bolig og indbo.

Formuefællesskabet mellem ægtefæller ophører, når ægtefællerne enten separeres, skilles, eller hvis en af dem dør. Den længstlevende ægtefælle kan dog vælge at forblive i et uskiftet bo, hvor formuen forbliver uændret.

4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Del den her: