For mange virksomhedsejere er spørgsmålet “hvornår skal jeg have en revisor” et centralt emne
Når de navigerer i det komplekse landskab af økonomiske og juridiske krav. Revisorpligt er en væsentlig komponent i denne sammenhæng, da det indebærer specifikke krav til virksomheder om at anvende en godkendt revisor. Dette er ikke kun en administrativ formalitet, men en nødvendighed, der sikrer, at virksomheder opererer i overensstemmelse med gældende lovgivning. Med de seneste lovændringer fra 2023 er kravene til revisorpligt blevet yderligere skærpet, især for visse brancher og større virksomheder.
Revisorpligtens betydning i 2023
Revisorpligtens betydning kan ikke undervurderes, især i lyset af de nye regler, der trådte i kraft i 2023. Disse ændringer har indført strengere krav for brancher såsom transport, restauration og bilforhandlere, hvor virksomheder nu er pålagt at have en revisor, hvis de har en omsætning over 5 mio. kr. i to på hinanden følgende år. Dette gælder især for regnskabsklasse B-selskaber, hvor en godkendt revisor skal opstille regnskabet, selvom der ikke nødvendigvis er krav om en egentlig revision. For mange virksomheder betyder dette, at de skal revurdere deres nuværende praksis og sikre, at de overholder de nye regler for at undgå potentielle sanktioner.
Hvorfor er det vigtigt at forstå revisorpligt?
For virksomhedsejere er det afgørende at forstå, hvornår de har brug for en revisor, og hvad revisorpligt indebærer. Dette handler ikke kun om at overholde loven, men også om at sikre, at virksomheden drives effektivt og ansvarligt. Mange virksomhedsejere stiller spørgsmål som “hvornår er det lovpligtigt at have en revisor?” og “hvad er forskellen på revisionspligt og revisorpligt?” Disse spørgsmål er ikke kun relevante i forhold til lovgivning, men også i forhold til virksomhedens generelle økonomiske sundhed og vækstpotentiale.
At have en klar forståelse af revisorpligt kan hjælpe virksomhedsejere med at navigere i de komplekse krav og sikre, at de træffer informerede beslutninger. Det kan også være en fordel at have en revisor tilknyttet, selvom det ikke er lovpligtigt, da det kan bidrage til at minimere fejl og understøtte virksomhedens vækstplaner. En revisor fungerer som en kontrol, der sikrer lovlydighed og økonomisk sikkerhed, hvilket er vigtigt for enhver virksomhed, der ønsker at opretholde en stærk position på markedet.
Lovpligtige krav til revisor
For virksomheder, der opererer som anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S) eller partnerselskaber (P/S), er der klare grænseværdier, der bestemmer, hvornår revisorpligt er gældende. Hvis en virksomhed i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider to ud af tre grænseværdier — en nettoomsætning på 8 mio. kr., en balancesum på 4 mio. kr., og 12 ansatte — er det obligatorisk at have en revisor. Endvidere gælder revisionspligten for alle selskaber, hvis balancesummen overstiger 50 mio. kr. i to år i træk, uafhængigt af de andre kriterier.
Nye regler fra 2023
De seneste lovændringer fra 2023 har introduceret skærpede regler for visse brancher, herunder transport, restauration og bilforhandlere. Disse virksomheder er nu pålagt revisorpligt, hvis de har en omsætning over 5 mio. kr. i to på hinanden følgende år. Dette gælder især for regnskabsklasse B-selskaber, hvor det er et krav, at en godkendt revisor opstiller regnskabet. Selvom der ikke nødvendigvis er krav om en egentlig revision, er det en vigtig ændring, der påvirker mange virksomheder inden for disse sektorer.
Yderligere kan virksomheder, der modtager offentlige tilskud over bestemte grænser, eller som opererer i højrisiko- eller komplekse områder, også blive pålagt revisorpligt. Dette øger behovet for, at virksomhedsejere er opmærksomme på de specifikke krav, der gælder for deres branche og situation.
Forskellen mellem revisorpligt og revisionspligt
For mange virksomhedsejere kan begreberne revisorpligt og revisionspligt skabe forvirring. Revisorpligt refererer til kravet om at have en godkendt revisor til at opstille virksomhedens regnskaber, mens revisionspligt indebærer en dybere gennemgang og godkendelse af regnskaberne. En virksomhed kan være underlagt revisorpligt uden nødvendigvis at være revisionspligtig, afhængigt af dens størrelse og branche. For eksempel kan en virksomhed i transportbranchen med en omsætning over 5 mio. kr. i to på hinanden følgende år være revisorpligtig uden at være revisionspligtig, hvis ikke andre kriterier er opfyldt.
Er din virksomhed under revisorpligt – og har du styr på kravene?
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår er det lovpligtigt at have en revisor?
Det er lovpligtigt at have en revisor, hvis din virksomhed i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider to ud af tre grænseværdier: en nettoomsætning på 8 mio. kr., en balancesum på 4 mio. kr., og 12 ansatte. For selskaber med en balancesum over 50 mio. kr. i to år i træk er revisionspligten gældende, uanset omsætning og antal ansatte.
Hvad er forskellen mellem revisorpligt og revisionspligt?
Revisorpligt indebærer, at en godkendt revisor skal opstille regnskabet, mens revisionspligt kræver en dybere gennemgang og godkendelse af regnskaberne. En virksomhed kan være revisorpligtig uden at være revisionspligtig, afhængigt af dens situation og branche.
Hvilke brancher er særligt berørt af de nye regler fra 2023?
Brancher som transport, restauration og bilforhandlere er særligt berørt af de nye regler fra 2023. Disse virksomheder er pålagt revisorpligt, hvis de har en omsætning over 5 mio. kr. i to på hinanden følgende år.
Hvordan kan en revisor hjælpe min virksomhed, selvom det ikke er lovpligtigt?
En revisor kan hjælpe med at minimere fejl, optimere økonomiske processer og støtte virksomhedens vækststrategier. Revisorens rådgivning kan også sikre, at virksomheden overholder alle relevante love og regler, hvilket kan være afgørende for at undgå sanktioner og forbedre den økonomiske sundhed.
