Kontakt os

+45 70 60 40 04

4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Nyt pas

Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder

Hvad er et nyt pas?

Et pas er et officielt dokument udstedt af en stats myndigheder, der bekræfter indehaverens identitet og nationalitet. Det kaldes også for et rejsepas. Det er afgørende for internationale rejser, idet det tillader den, der bærer passet, at krydse landegrænser og identificere sig som statsborger i det pågældende land.

Hvornår skal man bruge et nyt pas?

Som dansk statsborger er det påkrævet at have et gyldigt pas ved rejser uden for Norden og til lande, der er en del af Schengen-samarbejdet. Selvom Danmark er en del af dette samarbejde, er det stadig nødvendigt at medbringe pas ved rejser uden for Norden.

Hvordan får man et nyt pas?

At få et nyt pas kan være lidt af en proces. For at få et nyt pas indebærer det, at man henvender sig personligt i borgerservice, uanset alder og valg af kommune. I visse tilfælde kræves det, at der bestilles tid online, før man møder op. Ved bestillingen af et nyt pas tages der digitale fingeraftryk. Den proces gælder dog ikke for børn under 12 år.

Hvad skal jeg medbringe til Borgerservice?

Ved ansøgning om et nyt pas kræves følgende dokumentation:

Det gamle pas, hvis det skal fornyes

Dåbs- eller navneattest samt sundhedskort, hvis der ikke tidligere har været et pas

Et foto, der opfylder pasfoto-kravene, alternativt kan kommunen tage et billede af ansøgeren

For personer, der erhverver dansk indfødsret senere i livet, kræves dokumentation for den erhvervede indfødsret, såsom et statsborgerretsbevis.

Når du møder op for at få lavet et nyt pas, kræver det, at du er forberedt, har styr på det hele og lever op til kravene. Det samme er også gældende, når det gælder din virksomheds regnskab og bogføring. I Stadsrevisionen tilbyder vi kompetent rådgivning til små og mellemstore virksomheder med store ambitioner. Vores revisorer er branchebestemte, så matcher dig og dine behov!

Mangler du skræddersyet hjælp og rådgivning til din virksomhed?

Kontakt os – en af Danmarks bedst bedømte – for hjælp med tilfredshedsgaranti.

4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Hvad koster et nyt pas?

Priserne for et nyt pas (opdateret i 2024), inklusive gebyr for optagelse af fingeraftryk, varierer afhængigt af alder:

Børn 0-11 år: 150 kr.

Børn 12-17 år: 181 kr.

Personer 18 år – folkepensionsalderen: 893 kr.

Personer i folkepensionsalderen: 381 kr.

Det skal bemærkes, at gebyret for optagelse af fingeraftryk, som er 31 kr. (2024), er inkluderet i ovenstående priser. Derudover skal der betales ekstra for et nyt foto til et nyt pas.

Vær opmærksom på, at hvis du ikke kan fremvise et gyldigt eller udløbet pas ved ansøgning, eller hvis passet er ødelagt, fordobles prisen for udstedelse af et nyt pas i gyldighedsperioden (2024). Det er vigtigt at medbringe det senest udstedte pas ved ansøgningen om et nyt pas.

Hvornår får jeg et nyt pas?

Efter ansøgning i borgerservice tager det normalt 11-15 hverdage at modtage et nyt pas.

Hvis du har behov for et nyt pas i tilfælde, hvor du ikke har 11-15 hverdage, er der tre muligheder:

Forlængelse

Hvis dit eksisterende pas er udløbet inden for de sidste tre måneder eller vil udløbe kort efter din planlagte rejse, kan det forlænges én gang ved et stempel, hvor du altså ikke behøver et nyt pas. Dette er kun muligt i akutte tilfælde, hvor der ikke er tid til at bestille et nyt pas. Forlængelsen er gyldig indtil din hjemkomst fra rejsen, dog maksimalt et år, og koster ikke ekstra.

Midlertidigt pas (nødpas eller provisorisk pas)

Et midlertidigt pas (også kendt som nødpas eller provisorisk pas) kan udstedes, hvis du har mistet dit pas, ikke har et pas med dig, eller dit pas er udløbet for mere end tre måneder siden. Dette er kun muligt i nødsituationer, hvor du ikke kan nå at få et egentligt pas før din forestående rejse. Prisen er den samme som for et almindeligt, nyt pas, men hvis du ikke kan finde passet senere, refunderes beløbet ikke.

Nødpasset er gyldigt i den periode, du er ude at rejse, med en maksimal gyldighed på et år. Bemærk, at visse lande, som f.eks. USA, ikke accepterer nødpas til indrejse.

Hastelevering

Hvis din afrejse er så tæt på, at den normale leveringstid på 11-15 hverdage ikke er tilstrækkelig, kan du vælge hastelevering, der typisk tager ca. 5 hverdage.

Pas til børn

Det er vigtigt, at børn, uanset alder, har deres eget pas, og de skal også møde personligt op i borgerservice.

Samtykke ved fælles forældremyndighed

For børn under 18 år kræves der samtykke fra den forælder, der har forældremyndigheden, før et nyt pas udstedes. Hvis begge forældre har del i forældremyndigheden, skal begge give samtykke ved at underskrive ansøgningen. Det er vigtigt at sende pasansøgningen/samtykkeerklæringen til den kommune, hvor du besøger borgerservice. Barnet skal være til stede under ansøgningen om et nyt pas. Reglerne for pas til børn er generelt de samme som for voksne, inklusive kvaliteten af det medbragte foto. Bemærk, at børn under 12 år for øjeblikket ikke skal afgive fingeraftryk for at få et nyt pas.

Unavngivne børn

Hvis dit barn ikke er navngivet, og I planlægger at rejse, bør du være opmærksom på, at visse lande som f.eks. England og USA ikke kan garantere, at dit barn kan rejse ind i landet uden problemer. Ved tvivl kan det være en god idé at kontakte ambassaden eller konsulatet for dit rejsemål i Danmark.

Danske børn født i udlandet skal have dansk pas

Danskere, der bliver forældre i udlandet, skal sikre, at deres barn har et dansk pas for at kunne rejse uanset destinationen. Ansøgning om nyt dansk pas til disse børn kan ske på den danske repræsentation/ambassade i det pågældende land på samme måde som pasansøgninger i Danmark via borgerservice.

Hvor længe er et nyt pas gyldigt?

Gyldighedsperioden for et pas varierer afhængigt af alder:

Personer over 18 år: Passet er gyldigt i 10 år.

Børn og unge mellem 2-18 år: Gyldigheden er 5 år.

Børn under 2 år: Passet er gyldigt i 2 år.

Hvad hvis jeg mister mit pas?

Mistet pas i Danmark

Hvis dit pas mistes i Danmark, skal du straks melde det til din kommune. Kommunen registrerer passet som mistet, hvorefter det ikke længere er gyldigt. I tilfælde af tab som følge af en strafbar handling som tyveri, skal passet meldes mistet hos politiet. Efterfølgende kan du ansøge om et nyt pas ved din kommune, hvilket du selv skal betale.

Vær opmærksom på, at hvis du ikke kan fremvise et gyldigt eller udløbet pas ved ansøgning om nyt pas, fordobles prisen (2024) for udstedelse af et nyt pas:

Børn 0-11 år: 300 kr.

Børn 12-17 år: 362 kr.

Personer over 18 år: 1.786 kr.

Personer i folkepensionsalderen: 762 kr.

Hvis du erhverver dansk indfødsret senere i livet og ansøger om nyt dansk pas for første gang, skal du medbringe dokumentation heraf.

Mistet pas i udlandet

Ved tab af pas i udlandet skal du straks anmelde det til den lokale politistation og bede om en politirapport eller kvittering. Dette skal du medbringe til den danske ambassade i det pågældende land sammen med to pasfotos, der opfylder de påkrævede standarder. Ambassaden kan udstede et nyt midlertidigt pas (nødpas), der er gyldigt, indtil du vender tilbage til Danmark. Der pålægges et gebyr eller timebetaling for udstedelsen af nødpasset.

Man kan hurtigt miste overblikket i pressede situationer – som f.eks. når man mister sit pas. Har du brug for nogen, der kan hjælpe dig og holde overblikket over din virksomheds regnskab, imens du fokuserer på det, du er god til? I Stadsrevisionen får du altid en fast, personlig revisor med mindst 8 års erfaring, der kan hjælpe dig.

Ønsker du professionel hjælp til din virksomheds økonomistyring?

Kontakt Stadsrevisionen for hjælp med certificeret og specialiseret faglighed.

Skal man have nyt pas, hvis man har skiftet navn?

Hvis du har skiftet hele eller dele af dit navn ud, er det en god idé at få et nyt pas. Af sikkerhedsgrunde vil flyselskaber og rejsebureauer ikke lade dig rejse, hvis navnet på billetten og navnet i passet ikke er det samme.

Kan jeg bestille flybilletter med mit gamle pas eller skal jeg vente på et nyt pas?

Når du får et nyt pas, får du altid et nyt pasnummer. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at hvis du har købt flybilletter, og du har oplyst dit gamle pasnummer, så kan flybilletterne være ugyldige. Har du oplyst dit gamle pasnummer, kan du kontakte dit flyselskab, og så kan de måske ændre pasnummeret til det nye pasnummer, hvis det er nødvendigt.

Salg af virksomhed, opkøb & fusioner

Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.

FAQ om nyt pas

Vi har samlet en række spørgsmål på siden her, så du kan få hurtigt svar. Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, kan du kontakte os på tlf. eller E-mail.

Prisen på et nyt pas kan variere afhængigt af flere faktorer såsom alder og kommunen, hvor du ansøger. I 2024 gælder det for voksne, at et nyt pas koster 893 kr., mens børn og unge under 18 år kan få udstedt et nyt pas for en reduceret pris – mellem 150 og 181 kr. Det er vigtigt at kontrollere de specifikke priser hos din lokale borgerservice. For pensionister koster et nyt pas 381 kr. 

Behandlingstiden for et nyt pas kan variere, men det tager typisk 1-3 uger at få udstedt et nyt pas fra den dag, du ansøger. I travle perioder, som f.eks. op til sommerferien, kan der være længere ventetid på at få nyt pas. Det er derfor en god idé at ansøge om nyt pas i god tid, især hvis du planlægger at rejse.

Ved ansøgning om et nyt pas kræves følgende dokumentation:

Det gamle pas, hvis det skal fornyes

Dåbs- eller navneattest samt sundhedskort, hvis der ikke tidligere har været et pas

Et foto, der opfylder pasfoto-kravene, alternativt kan kommunen tage et billede af ansøgeren

For personer, der erhverver dansk indfødsret senere i livet, kræves dokumentation for den erhvervede indfødsret, såsom et statsborgerretsbevis.

Når dit nuværende pas udløber, skal du forny det ved at ansøge om et nyt pas. Processen er meget lig den for førstegangsansøgere: du skal møde personligt op hos din kommunes borgerservice med alle nødvendige dokumenter og pasfoto. Fornyelse af pas kræver ofte de samme dokumenter som ved førstegangsansøgning.

I visse kommuner er det muligt at starte ansøgningsprocessen for nyt pas online. Dette kan indebære at udfylde en formular og uploade nødvendige dokumenter og pasfoto. Du skal dog stadig møde personligt op for at aflevere din ansøgning og eventuelt få taget biometriske data som fingeraftryk. Det er en god idé at undersøge mulighederne for online ansøgning om nyt pas på din kommunes hjemmeside.

4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Del den her: