Kontakt os

+45 70 60 40 04

4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Straffeloven

Straffeloven dækker over det strafferetlige felt og er karakteriseret ved, at anklagemyndigheden rejser sagerne, som omfatter en lang række strafbare handlinger og forsømmelser.

Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder

Hvad er straffeloven?

Straffeloven spiller en afgørende rolle i Danmarks retssystem, idet den danner grundlaget for håndteringen af strafferetlige sager. Denne lov omfatter et bredt spektrum af lovovertrædelser, som strækker sig fra mindre overtrædelser, der typisk resulterer i bøder, til mere alvorlige forbrydelser, der kan medføre langvarige fængselsstraffe. Straffeloven sikrer, at retfærdigheden opretholdes ved at specificere strafferammer for forskellige typer af kriminelle handlinger.

En særlig karakteristik ved det strafferetlige område under straffeloven er, at det er det offentlige, nærmere betegnet anklagemyndigheden, som rejser sagerne. Dette adskiller sig markant fra civile sager, hvor enkeltpersoner eller virksomheder kan indgive klager eller sagsanlæg mod hinanden. Denne forskel understreger straffelovens rolle i at opretholde offentlig orden og sikkerhed ved at adressere kriminalitet på en struktureret og statskontrolleret måde.

Forbrydelser under straffeloven varierer i alvorlighed, og domstolene anvender loven til at afgøre passende straf ud fra både handlingens natur og de omstændigheder, den er foregået under. I visse tilfælde kan domstolene også vælge at anbringe gerningsmændene i surrogat, hvilket er et alternativ til den traditionelle fængselsstraf, og som anvendes under særlige omstændigheder.

Ved at forstå straffelovens betydning og dens anvendelse i Danmark, kan du som borger få en bedre indsigt i, hvordan loven beskytter samfundet og opretholder orden. Straffeloven er således ikke kun et redskab til straf, men også en væsentlig del af det juridiske fundament, der understøtter retssikkerhed og forebyggelse af kriminalitet.

Har du brug for professionel hjælp?

Kontakt Stadsrevisionen for skræddersyet professionel støtte og rådgivning.

4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Udviklingen af straffeloven i Danmark

Den danske straffelov har en lang og betydningsfuld historie, der strækker sig over flere århundreder. Den første omfattende straffelov i Danmark var 6. bog i Christian 5.s Danske Lov, der blev implementeret i 1683. Denne lovbog dannede grundlaget for den strafferetlige regulering i mere end 180 år.

I 1866 blev denne ældre lov erstattet af “Almindelig Borgerlig Straffelov”, som markerede en moderne tilgang til strafferetten, mere tilpasset den samtidige sociale og politiske virkelighed. Trods denne modernisering blev det efterhånden nødvendigt med yderligere opdateringer, hvilket førte til nedsættelsen af en kommission i 1905, som fik til opgave at gennemgå og revidere lovgivningen.

Det tog 25 år, før resultaterne af denne kommissions arbejde blev realiseret i form af en ny “Borgerlig Straffelov”, som officielt trådte i kraft i 1933. Denne lov blev grundlaget for Danmarks strafferetlige system og har siden da undergået adskillige revisioner for at forblive relevant og effektiv i forhold til samfundsudviklingen.

I 1992 blev loven igen opdateret med en ændring af titlen til simpelthen “Straffeloven”. Denne ændring reflekterede måske en stræben efter en mere direkte og klar juridisk kommunikation. Selvom mange af lovens bestemmelser stadig stammer fra 1930-versionen, er der foretaget talrige ændringer: nogle bestemmelser er blevet ændret flere gange, andre er blevet ophævet, og nye er blevet tilføjet for at imødekomme nye juridiske og samfundsmæssige udfordringer.

Straffelovens udvikling i Danmark er et vidnesbyrd om samfundets evolution og den måde, hvorpå lovgivning tilpasser sig ændrende normer, værdier og teknologiske fremskridt. Dette sikrer, at straffeloven kontinuerligt kan opretholde retfærdighed og sikkerhed i det danske samfund.

Kendetegn ved sager under straffelovens område

Sager, der falder ind under straffelovens område, er karakteriseret ved at involvere handlinger eller undladelser, som personer har foretaget. Disse sager dækker et bredt spektrum af situationer, hvor personer enten aktivt har begået en handling, som strider mod loven, eller har undladt at handle i situationer, hvor det var juridisk påkrævet.

Et markant eksempel på en handling, der falder inden for straffelovens rammer, er udøvelsen af vold mod en anden person. Dette er en direkte overtrædelse af lovgivningen, som straffeloven behandler med henblik på at opretholde offentlig sikkerhed og personlig integritet. På den anden side omfatter straffeloven også sager, hvor en person undlader at gribe ind i en nødsituation, hvilket ligeledes kan have juridiske konsekvenser. Dette inkluderer situationer, hvor en persons liv, helbred eller velfærd er i fare, og hvor vedkommendes indgriben kunne have afværget eller mindsket skaden.

Straffeloven er således designet til at håndtere både de handlinger, som aktivt skader andre, og de undladelser, der resulterer i manglende hjælp eller beskyttelse, når det er mest kritisk. Ved at adressere både aktive og passive overtrædelser understreger straffeloven vigtigheden af både handling og ansvar i samfundet.

Disse sager behandles typisk af det offentlige gennem anklagemyndigheden, der repræsenterer samfundets interesse i at opretholde lov og orden. Det sikrer, at alle borgere lever under samme juridiske standarder og bidrager til et sikkert og retfærdigt samfund.

Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?

Kontakt Stadsrevisionen alle ugens dage mellem 8-21.

De fire grundlæggende betingelser for straf ifølge straffeloven

For at forstå, hvordan og hvorfor en person kan blive dømt efter straffeloven, er det vigtigt at kende til de fire betingelser, som alle skal være opfyldte. Disse betingelser sikrer, at domme er retfærdige og kun rammer dem, der juridisk set kan og bør holdes ansvarlige for deres handlinger eller undladelser.

Strafbar handling: Grundlaget for enhver straffesag er, at der skal have fundet en strafbar handling sted, som er specifikt beskrevet i straffeloven. Handlingen skal være defineret som ulovlig, og dette omfatter ikke kun direkte handlinger, men også medvirken til andres handlinger. Det er essentielt, at loven klart angiver, hvilke handlinger der er strafbare, så borgere har mulighed for at regulere deres adfærd derefter.

Tilregnelse: For at en handling kan føre til straf, skal den kunne tilregnes den pågældende person. Dette betyder, at personen enten skal have handlet med vilje eller i det mindste have udvist en grad af uagtsomhed, som gør vedkommende ansvarlig for handlingens konsekvenser. Uheldige hændelser, som rent faktisk var hændelige uheld, medfører normalt ikke straf.

Strafbar person: En tredje vigtig betingelse er, at handlingen skal være udført af en person, der er strafbar. I Danmark betyder det, at personen skal være mindst 15 år gammel. Dette tager højde for, at yngre personer måske ikke fuldt ud kan forstå konsekvenserne af deres handlinger. Desuden skal personen være tilregnelig, hvilket vil sige, at vedkommende ikke lider af psykiske sygdomme, der i væsentlig grad påvirker personens evne til at styre sine handlinger eller forstå deres natur.

Ingen straffrihedsgrunde: Den fjerde og sidste betingelse er fraværet af straffrihedsgrunde. Disse inkluderer situationer som nødværge, hvor en person handler i selvforsvar mod et umiddelbart og uretmæssigt angreb, nødret, hvor handlingen er nødvendig for at afværge en større skade, og samtykke, hvor den “forurettede” har accepteret risikoen eller selve handlingen.

Disse betingelser danner tilsammen et juridisk fundament, der sikrer, at straffeloven anvendes både retfærdigt og konsekvent. Det er vigtigt for dig som borger at forstå disse principper, da de bidrager til en større retssikkerhed og forståelse for, hvordan og hvorfor straffe bliver tildelt.

Salg af virksomhed, opkøb & fusioner

Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.

FAQ om Straffeloven

Vi har samlet en række spørgsmål på siden her, så du kan få hurtigt svar. Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, kan du kontakte os på tlf. eller E-mail.

Straffeloven dækker det strafferetlige område i Danmark og regulerer behandlingen af sager, der involverer strafbare handlinger og forsømmelser. Loven specificerer strafferammerne for forskellige kriminelle handlinger, fra mindre overtrædelser til alvorlige forbrydelser, og differentierer mellem direkte handlinger og medvirken.

Den nuværende version af den danske straffelov trådte officielt i kraft i 1933, efter at være blevet grundlagt som “Almindelig Borgerlig Straffelov” i 1866 og oprindeligt som 6. bog i Christian 5.s Danske Lov fra 1683. Titlen blev ændret til blot “Straffeloven” i 1992.

Straffeloven er opdelt i forskellige afsnit, der hver især omhandler forskellige typer af kriminelle handlinger og de relevante juridiske konsekvenser. Disse afsnit inkluderer detaljerede beskrivelser af, hvad der betragtes som strafbare handlinger, de tilhørende strafferammer, samt specifikke undtagelser og betingelser for straffrihed.

I modsætning til civile love, som regulerer tvister mellem enkeltpersoner eller virksomheder, omhandler straffeloven kriminalitet og offentlig orden. Anklagemyndigheden, en statslig institution, er ansvarlig for at rejse sager under straffeloven, hvilket reflekterer lovens fokus på at opretholde samfundets sikkerhed og velordnede tilstand.

Straffrihedsgrunde i straffeloven inkluderer nødværge, nødret og samtykke. Nødværge tillader en person at forsvare sig mod et umiddelbart og uretmæssigt angreb, nødret gør det muligt at overtræde loven for at afværge en alvorlig og umiddelbar fare, og samtykke betyder, at den forurettede har accepteret risikoen eller handlingen, hvilket eliminerer det strafferetlige ansvar.

4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Del den her: