4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Patent
Ofte kan en innovativ idé sikres således, at andre ikke erhvervsmæssigt kan anvende den. Dette kan være i form af et varemærke, et design, et patent eller en brugsmodel, alt afhængigt af idéens natur. Et patent kan ansøges for en idés tekniske opbygning, mens man kan registrere et varemærke for at beskytte særkendetegn. Registreringen af et design eller en brugsmodel udgør en mindre omfattende rettighed, som ofte er integreret i et patent eller en varemærkeret. Udtrykket “patent” bruges ofte generelt om enhver form for beskyttelse, der tildeler eneret, inklusiv varemærker.
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er et patent?
Et patent er en afgørende juridisk rettighed, som giver opfindere eneret til kommerciel udnyttelse af deres tekniske opfindelser. For at en opfindelse kan kvalificere sig til et patent, skal den kunne anvendes industrielt, hvilket indebærer, at den skal være en teknisk løsning på et problem.
Det er essentielt, at opfindelsen er ny og ikke tidligere er kendt eller beskrevet i offentligheden. Derudover skal opfindelsen repræsentere et betydeligt teknologisk fremskridt i forhold til eksisterende løsninger. Det betyder, at opfindelsen skal udvise en væsentlig forskel fra alt, hvad der tidligere er kendt, og denne nyhedsværdi er central for patent ansøgningsprocessen.
For at sikre sig et patent er det kritisk, at opfinderen indgiver en patentansøgning, før der er offentlig adgang til opfindelsen. At sikre et patent tidligt i udviklingsprocessen er vigtigt for at bevare de eksklusive rettigheder og forhindre andre i at kapitalisere på ideen. En vellykket patentregistrering giver opfinderen en beskyttet position på markedet, hvor de alene har ret til at producere, sælge eller distribuere den patenterede opfindelse.
Gennem effektiv brug af patenter kan opfindere ikke kun sikre deres intellektuelle ejendom, men også tiltrække investeringer, øge deres markedsandele og opnå højere afkast på deres innovationer. Dette gør patentbeskyttelse til en grundpille i moderne forretningsstrategier for enhver, der udvikler nye tekniske løsninger.
Erhvervsmæssig eneret
Når du opnår et patent, sikrer du dig eneret til den kommercielle udnyttelse af din opfindelse. Denne eneret indebærer, at ingen andre må markedsføre, producere eller sælge dit produkt uden din tilladelse. Du har mulighed for at give andre lov til at anvende din opfindelse ved at udstede en licens, hvilket kan være en strategisk måde at generere indtægter på uden selv at skulle stå for produktion og salg.
Under visse omstændigheder, hvis din opfindelse har stor samfundsmæssig relevans, kan du dog blive pålagt en tvangslicens. Dette betyder, at du er forpligtet til at give andre adgang til at bruge din opfindelse. Tvangslicens kan forekomme, hvis det vurderes, at opfindelsen er afgørende for almenvellet, og at en bredere adgang til teknologien er nødvendig for samfundets bedste.
Patentbeskyttelse spiller en central rolle i at fastholde innovation fordele og kan være afgørende for din virksomheds succes. Med patentet kan du ikke blot beskytte din opfindelse mod konkurrence, men også opbygge en stærk markedsposition og tiltrække potentielle investorer, der ser værdi i den eksklusive ret til en nyskabende teknologi. At forstå og udnytte patenter effektivt er derfor essentielt for enhver opfinder eller virksomhed, der ønsker at sikre og kommercialisere deres tekniske fremskridt.
Hvad kan man tage patent på og hvad kan man ikke?
Du kan som udgangspunkt tage patent på enhver ny opfindelse med teknisk virkning, der kan anvendes industrielt og reproduceres. For at opnå et patent skal opfindelsen kunne beskrives detaljeret, så den tekniske udførelse er klar. Det betyder, at du ikke kan få patent på en idé alene, medmindre du kan forklare præcist, hvordan den teknisk udføres.
Der er flere betingelser og undtagelser for, hvad der kan patenteres:
Hvad kan du tage patent på?:
- Nye tekniske opfindelser: Hvis opfindelsen har en teknisk virkning og kan anvendes industrielt, og hvis den er beskrevet så detaljeret, at den kan reproduceres.
- Bioteknologiske opfindelser: Under særlige betingelser kan bioteknologiske fænomener, planter, dyr og andre biologiske opfindelser også patenteres.
- Kemiske forbindelser og lægemidler: Kemiske forbindelser og lægemidler kan patenteres, hvis de opfylder de nødvendige kriterier.
- Software: Software kan patenteres, hvis det indeholder et teknisk aspekt eller løser et teknisk problem.
Hvad kan du ikke tage patent på?:
- Videnskabelige teorier og matematiske metoder: Abstrakte ideer uden teknisk anvendelse kan ikke patenteres.
- Opdagelser: Naturfænomener og opdagelser, der ikke er menneskeskabte, kan ikke beskyttes med patent.
- Kunstneriske frembringelser: Kreative værker som kunst, musik og litteratur er ikke patenterbare.
- Planer, regler eller metoder for intellektuel virksomhed, spil eller erhvervsvirksomhed: Strategier og regler uden teknisk karakter er undtaget fra patentbeskyttelse.
- Software uden teknisk aspekt: Software, der ikke løser et teknisk problem eller mangler et teknisk aspekt, kan ikke patenteres.
Vigtige overvejelser ved patentansøgning:
- Nyhedskrav: Din opfindelse må ikke allerede være offentliggjort eller kendt af en bred, ubestemt kreds. Selv hvis opfindelsen ikke er i brug endnu, kan en tidligere offentliggørelse forhindre et patent.
- Fagmands vurdering: Opfindelsen må ikke være indlysende for en fagmand inden for det pågældende område. Den skal repræsentere en væsentlig teknologisk nyskabelse.
- Hemmelighedsholdelse: For at sikre nyheden er det afgørende at hemmeligholde opfindelsen, indtil patentansøgningen er indgivet. Offentliggørelse forud for dette kan nyhedsskadeliggøre opfindelsen og forhindre patentopnåelse.
At forstå, hvad der kan og ikke kan patenteres, er essentielt for at navigere i patentlandskabet og sikre, at du beskytter dine teknologiske opfindelser effektivt. Så skal du have styr på, om der er ting du skal have patent på? Så lad os i Stadsrevisionen, stå for dit regnskab og bogføring imens. Vi har hjulpet +1200 tilfredse samarbejdspartnere og klienter med bl.a. deres regnskab.
Mangler du skræddersyet hjælp?
Kontakt os i dag, for hjælp med 100% tilfredshedsgaranti.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Hvordan søger man om et patent?
For at opnå et patent skal du indsende en patentansøgning til de relevante myndigheder. I Danmark er det Dansk Patent- og Varemærkestyrelse (DKPTO), mens ansøgninger om europæiske patenter indsendes til Det Europæiske Patentkontor (EPO). Hvis du ønsker patentbeskyttelse i lande uden for Europa, skal du ansøge gennem de respektive nationale patentmyndigheder.
Omkostninger ved dansk patentansøgning:
- Grundgebyr: 3.000 DKK
- Tillægsgebyr: 300 DKK for hvert patentkrav ud over de første 10
Indhold i en patentansøgning:
- Beskrivelse af opfindelsen: Detaljeret forklaring, ofte suppleret med illustrationer, som viser opfindelsens funktion og anvendelse.
- Patentkrav: Definition af, hvad der præcist søges beskyttet med patentet.
- Teknisk løsning: Forklaring af den tekniske løsning, som opfindelsen tilbyder.
- Nyt og specielt ved opfindelsen: Beskrivelse af, hvad der gør opfindelsen unik og anderledes fra eksisterende løsninger.
- Resume af ansøgningen: Kort sammenfatning af opfindelsen, herunder hvilket teknisk problem den løser, og hvor den kan anvendes.
Vigtige overvejelser ved patentansøgning:
- Patentbeskyttelse: Beskytter kun det, der er specifikt beskrevet i ansøgningen. Sørg derfor for at beskrive alle aspekter af opfindelsen grundigt.
- Territorial dækning: Et patent gælder kun i de lande, hvor det er ansøgt og opnået. Du kan udvide dit patent til andre lande inden for 12 måneder efter den første ansøgning gennem en international ansøgning under Patent Cooperation Treaty (PCT).
Proces for patentansøgning:
- Forberedelse: Saml alle nødvendige oplysninger om din opfindelse, og skriv en detaljeret beskrivelse og patentkrav.
- Indsendelse: Indsend din ansøgning til DKPTO for et dansk patent eller til EPO for et europæisk patent. Hvis du søger patent i flere lande, indsend ansøgninger til de respektive nationale myndigheder.
- Gebyrbetaling: Betal grund gebyret og eventuelle tillægsgebyrer for din ansøgning.
- Vurdering: Myndighederne vurderer din ansøgning for at sikre, at den opfylder kravene for patentering, herunder nyhed, opfindelseshøjde og industriel anvendelighed.
- Offentliggørelse og indsigelser: Efter en periode vil ansøgningen blive offentliggjort, og der kan indgives indsigelser fra tredjepart.
- Godkendelse: Hvis ansøgningen godkendes, vil patentet blive udstedt, og du vil have eneret til at udnytte opfindelsen kommercielt i de lande, hvor patentet er gældende.
Ved nøje at følge disse trin og sikre, at alle krav er opfyldt, kan du effektivt søge om og opnå patentbeskyttelse for din opfindelse.
Hvor længe gælder et patent?
Et patent er som udgangspunkt gyldigt i op til 20 år fra den dag, patentansøgningen indleveres. For at opretholde gyldigheden af et patent, skal der betales et årligt gebyr, som varierer fra 500 DKK til 5.100 DKK afhængig af patentets alder og specifikationer.
Årlig betaling:
- Årligt gebyr: Fra 500 DKK til 5.100 DKK, afhængig af patentets alder.
Særlige regler:
For visse typer af patenter, såsom patenter på lægemidler og plantebeskyttelses produkter, kan der gælde særlige regler, der kan påvirke patentets gyldighedsperiode. Disse særlige regler kan inkludere forlængelse af patentperioden gennem såkaldte supplerende beskyttelsescertifikater (SPC), som kan forlænge patentets beskyttelse med op til 5 år, afhængig af de regulatoriske godkendelsesprocesser.
Vigtige overvejelser:
Fornyelse: Det er afgørende at betale de årlige gebyrer til tiden for at undgå, at patentet bortfalder før de 20 år er udløbet.
Supplerende beskyttelsescertifikater (SPC): For visse farmaceutiske og bioteknologiske opfindelser kan SPC forlænge patentbeskyttelsen yderligere for at kompensere for den tid, der går til regulatoriske godkendelser.
Ved nøje at overholde betalingsfristerne for de årlige gebyrer og være opmærksom på mulighederne for supplerende beskyttelse, kan du maksimere udbyttet af dit patent og sikre en langvarig beskyttelse af din opfindelse.
Forskellen på patent og varemærke
Hvis du ønsker at beskytte et kendetegn for din virksomhed eller for et produkt, og dette ikke beskriver, hvad virksomheden foretager eller hvilket produkt, der er tale om, vil det være relevant at ansøge om en varemærkeregistrering af kendetegnet. En rådgiver kan være behjælpelig med at vurdere kendetegnets særpræg og mulighed for at opnå en varemærkeregistrering helt gratis.
Hvis du derimod ønsker at beskytte en ny teknisk opfindelse, som ikke før er opfundet eller omtalt og som benyttes industrielt, kan du overveje at søge et patent. Det vil være relevant for dig at kontakte en patentadvokat for bistand med patenter.
Hvis din opfindelse eller dit produkt har en særlig form eller udseende, men ikke opfylder kravene for at opnå et patent, kan det være relevant med en designregistrering.
Hvad er et varemærke?
Et varemærke giver beskyttelse for din virksomheds eller dit produkts unikke kendetegn. Ved at registrere et varemærke opnår du en stærkere beskyttelse end den, der gives gennem markedsføringsloven. Dette indebærer, at der stilles højere krav til særpræget af dit kendetegn for at opnå beskyttelse som varemærke.
Hvis du har et unikt brand, logo, en specifik farve eller lyd, der kendetegner din virksomhed eller dit produkt, er det vigtigt at beskytte dette som et varemærke. Markedsføringsloven tilbyder kun en begrænset beskyttelse af forretningskendetegn og yder ikke tilstrækkelig beskyttelse for unikke kendetegn.
Med en varemærkeregistrering sikrer du, at andre ikke må bruge dit kendetegn for deres virksomhed eller produkt. Dette reducerer risikoen for, at forbrugere forveksler din virksomhed eller dit produkt med en konkurrent. Ved at beskytte dit kendetegn med et varemærke, kan du dermed bevare din virksomheds unikke identitet og differentiere dig klart fra konkurrenterne.
Erhvervsmæssig eneret
Med et varemærke får du eneretten til dit forretningskendetegn erhvervsmæssigt. Dette betyder, at andre ikke må markedsføre sig under dit kendetegn eller sælge produkter og tilbyde ydelser under dit navn for de varer og ydelser, som varemærket er registreret for. Dermed beskytter du effektivt dit brand og din virksomhed mod at blive forvekslet med konkurrerende virksomheder.
Et varemærke beskytter dit kendetegn inden for de specifikke produkter og ydelser, som mærket er registreret for. Dette betyder, at der godt kan eksistere lignende varemærker for andre produkter eller ydelser, uden at dette vil krænke dine varemærker. Ved at have en varemærkeregistrering sikrer du, at dine kunder ikke forveksler dit brand med andre, og du bevarer en klar markedsposition.
For virksomheder, der også beskæftiger sig med tekniske opfindelser, er det vigtigt at overveje patentbeskyttelse. Et patent kan give dig eneretten til at udnytte en ny teknisk opfindelse kommercielt, hvilket kan være afgørende for din virksomheds succes og vækst. Kombinationen af varemærke- og patentbeskyttelse kan give en omfattende beskyttelse af både dine brand kendetegn og dine teknologiske innovationer, hvilket skaber et stærkt fundament for forretningsudvikling og markedsføring.
Når du beskytter både dit varemærke og dine opfindelser med patenter, skaber du en robust beskyttelsesstrategi, der sikrer din virksomheds unikke position og innovationer i markedet.
Hvad kan registreres som varemærke, og hvad kan ikke?
Et varemærke kan registreres for ethvert tegn, der kan differentiere en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andres. Dette kan gælde både virksomhedens overordnede kendetegn samt specifikke kendetegn for enkelte varer eller tjenesteydelser.
Hvad kan registreres som varemærke?
Et varemærke kan bestå af mange forskellige elementer, som alle har til formål at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andres. Her er nogle eksempler på, hvad der kan registreres som et varemærke:
- Ordmærker: Herunder personnavne, virksomhedsnavne, navne på produkter, slogans samt kombinationer af tal, bogstaver og tegn.
- Figurmærker: For eksempel logoer.
- Formmærker: Når en vares form, udstyr eller emballage kendetegner varen.
- Positionsmærker: Varemærkets anbringelse eller fastgørelse på varen.
- Mønstermærker
- Farvemærker
- Lydmærker
- Bevægelsesmærker
- Garantimærker
- Multimediemærker
For at et varemærke kan registreres, skal det opfylde kravet om særpræg. Ved vurderingen af varemærkets særpræg ser man på, om varemærket har evnen til at adskille sig fra andre mærker, ikke er beskrivende for varen eller tjenesteydelsen, og at det ikke er blevet en sædvanlig betegnelse for de varer eller tjenesteydelser, det ønskes registreret for. Derudover kan et varemærke ikke registreres, hvis der er risiko for forveksling med et allerede eksisterende varemærke inden for samme eller lignende varer eller tjenesteydelser.
Særpræg ved indarbejdelse:
Et varemærke kan også opnå særpræg gennem indarbejdelse. Dette betyder, at et varemærke, der ikke opfylder de normale krav til særpræg, kan opnå registrering gennem langvarig og intensiv brug. For at opnå dette skal det dokumenteres, at mærket er udbredt og kendt blandt en større kundekreds.
Begrænsninger for registrering:
Et varemærke kan ikke registreres, uanset dets særpræg, hvis det anses som vildledende. Dette betyder, at varemærket ikke må skabe associationer med en anden type varer eller tjenesteydelser end dem, det ønskes registreret for.
Derudover kan der være begrænsninger i muligheden for at registrere et varemærke, hvis man ikke har lovlig adkomst til mærket. Eksempler på dette inkluderer mærker, der strider imod lovgivning, indeholder et statskendetegn eller et slægtsnavn, der ikke tilhører ansøgeren.
Der er mange ting at holde styr på når det gælder patent. Skal vi holde styr på regnskabet eller bogføringen for dig, imens du får styr på det. I Stadsrevisionen har vi +23 revisorer, bogholdere og rådgivere, og vores revisorer har +8 års erfaring og vil meget gerne hjælpe dig.
Er du klar til professionel hjælp?
Kontakt os i dag, for skræddersyet hjælp med tilfredshedsgaranti.
Hvordan søger man om et varemærke?
For at opnå registrering af et varemærke skal du indsende en varemærkeansøgning til de relevante myndigheder. For et dansk varemærke sendes ansøgningen til Dansk Patent- og Varemærkestyrelse (DKPTO), mens en ansøgning om et europæisk varemærke indsendes til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO). Hvis du ønsker at registrere dit varemærke i lande uden for EU, skal du bruge din danske eller europæiske ansøgning som basis for at ansøge nationalt i de pågældende lande.
Omkostninger ved varemærkeansøgning:
- Dansk varemærkeansøgning:
- Grundgebyr: 2.000 DKK inklusiv en klasse.
- Tillægsgebyr: 200 DKK til 600 DKK pr. klasse ud over den første, afhængig af antallet af klasser.
- Europæisk varemærkeansøgning:
- Grundgebyr: 850 EUR inklusiv en klasse.
- Tillægsgebyr: 50 EUR for anden klasse og 150 EUR for tre eller flere klasser.
Indhold i en varemærkeansøgning:
- Nøjagtig gengivelse af mærket: En klar og præcis visuel repræsentation af det mærke, du ønsker at registrere.
- Angivelse af klasser og termer: Specificering af de varer og/eller tjenesteydelser, som mærket ønskes registreret for. Dette sker i henhold til Nice-klassifikationssystemet, som opdeler varer og tjenesteydelser i forskellige klasser.
Proces for varemærkeansøgning:
- Forberedelse: Saml alle nødvendige oplysninger om dit varemærke, herunder en præcis gengivelse af mærket og en liste over de klasser og termer, som dit mærke skal registreres for.
- Indsendelse: Indsend din ansøgning til DKPTO for et dansk varemærke eller til EUIPO for et europæisk varemærke. Hvis du ønsker beskyttelse i flere lande uden for EU, skal du indsende separate ansøgninger til de nationale myndigheder i hvert land.
- Gebyrbetaling: Betal det relevante grundgebyr og eventuelle tillægsgebyrer baseret på antallet af klasser, du ønsker at registrere dit varemærke for.
- Vurdering: Myndighederne vil gennemgå din ansøgning for at sikre, at den opfylder kravene for varemærkeregistrering, herunder særpræg og manglende konflikt med eksisterende varemærker.
- Offentliggørelse og indsigelser: Efter en periode vil din ansøgning blive offentliggjort, og der kan indgives indsigelser fra tredjepart, der mener, at dit varemærke krænker deres rettigheder.
- Registrering: Hvis der ikke er indsigelser, eller hvis indsigelserne bliver afvist, vil dit varemærke blive registreret, og du vil modtage en registreringsattest.
Ved nøje at følge disse trin og sikre, at alle krav er opfyldt, kan du effektivt søge om og opnå varemærkebeskyttelse for dit kendetegn.
Hvor længe gælder en varemærkeregistrering?
En varemærkeregistrering gælder i 10 år ad gangen og kan forlænges ubegrænset mod betaling af fornyelsesgebyrer. For at opretholde varemærkets gyldighed er det en forudsætning, at varemærket aktivt er i brug.
Fornyelse og vedligeholdelse:
- Fornyelsesgebyr: Betaling af fornyelsesgebyr er nødvendig for at forlænge varemærkets gyldighedsperiode med yderligere 10 år.
- Aktiv brug: Varemærket skal anvendes aktivt i handel og markedsføring. Hvis et varemærke ikke er i brug i en kontinuerlig periode, kan det risikere at blive annulleret på grund af manglende brug.
Håndhævelse af varemærkerettigheder:
Det er afgørende, at du selv tager initiativ, hvis du bliver opmærksom på, at andre krænker dit varemærke. Hvis du ikke reagerer rettidigt, kan du miste retten til at gøre indsigelse mod deres brug af varemærket. Dette indebærer at:
- Overvåge markedet: Hold øje med, hvordan dit varemærke anvendes og om andre potentielt krænker dine rettigheder.
- Reagere på krænkelser: Tag hurtig handling ved at kontakte en advokat og sende ophørskrænkelser, hvis du opdager, at dit varemærke bliver misbrugt.
Ved at sikre aktiv brug af dit varemærke og overvåge potentielle krænkelser, kan du opretholde og beskytte dine varemærkerettigheder effektivt. Sammen med eventuelle patenter, du måtte have, kan dette skabe en stærk beskyttelse af din virksomheds intellektuelle ejendom og markedsposition.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om Patent
Hvad giver patent dig ret til?
Et patent giver dig eneret til at udnytte din opfindelse kommercielt. Dette betyder, at ingen andre må producere, sælge eller markedsføre din opfindelse uden din tilladelse. Du kan også udstede licenser til andre, hvilket kan være en strategisk måde at generere indtægter på uden selv at stå for produktion og salg. Patenter beskytter dig mod konkurrence og kan hjælpe med at opbygge en stærk markedsposition.
Hvordan får man et patent?
For at få et patent skal du indsende en patentansøgning til de relevante myndigheder. I Danmark sker dette gennem Dansk Patent- og Varemærkestyrelse (DKPTO), mens ansøgninger om europæiske patenter indsendes til Det Europæiske Patentkontor (EPO). Din ansøgning skal indeholde en detaljeret beskrivelse af opfindelsen, patentkrav, en teknisk løsning og hvad der gør opfindelsen unik. Det er også vigtigt at ansøge, før opfindelsen offentliggøres, for at bevare nyhedsværdien.
Hvad er patent?
Et patent er en juridisk rettighed, der giver opfindere eneret til kommerciel udnyttelse af deres tekniske opfindelser. For at kvalificere sig til et patent, skal opfindelsen være ny, have en teknisk virkning, og kunne anvendes industrielt. Et patent beskytter opfinderen ved at forhindre andre i at bruge, producere eller sælge opfindelsen uden tilladelse. Patenter spiller en vigtig rolle i at beskytte innovation og kan tiltrække investeringer og øge markedsandele.
Hvor længe gælder et patent?
Et patent gælder som udgangspunkt i op til 20 år fra ansøgningsdagen. For at opretholde gyldigheden skal der betales et årligt gebyr, som varierer afhængigt af patentets alder og specifikationer. For visse typer af patenter, såsom lægemidler og plantebeskyttelsesprodukter, kan der gælde særlige regler, der kan forlænge patentets gyldighedsperiode gennem supplerende beskyttelsescertifikater (SPC).
Hvad kan man tage patent på, og hvad kan man ikke?
Du kan tage patent på nye tekniske opfindelser, bioteknologiske opfindelser, kemiske forbindelser, lægemidler og visse typer af software, hvis de opfylder specifikke kriterier. Du kan ikke tage patent på videnskabelige teorier, matematiske metoder, opdagelser, kunstneriske frembringelser, og planer eller regler for intellektuel virksomhed. Opfindelsen skal være ny, ikke tidligere offentliggjort, og repræsentere en væsentlig teknologisk nyskabelse.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
