4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Parisaftalen
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er Parisaftalen?
Parisaftalen, vedtaget i 2015 af 196 medlemslande under FN’s klimakonvention ved COP21 i Paris, repræsenterer et fundamentalt juridisk bindende engagement i den internationale klimaindsats. Denne aftale har en afgørende mission: At holde den globale temperaturstigning under 2 grader Celsius, ideelt set under 1,5 grader, i forhold til førindustrielle niveauer for dermed at bekæmpe de truende konsekvenser af klimaforandringer.
For at realisere dette mål, understreger Parisaftalen nødvendigheden af at nå en toppunkt for udledning af drivhusgasser hurtigst muligt, for derefter at reducere disse udledninger markant. Målet er at nå en balance mellem udslip og absorption af drivhusgasser i den sidste halvdel af det 21. århundrede, hvilket vil bidrage til at stabilisere klimaændringerne på et håndterbart niveau.
Deltagerlandenes forpligtelser
Hvert deltagerland under Parisaftalen er forpligtet til at bidrage med nationale planer for reduktion af drivhusgasser. For eksempel har EU, som repræsenterer Danmark og andre medlemslande, forpligtet sig til at nedsætte udledningen med 40% inden 2030, sammenlignet med niveauet fra 1990. Dette bidrag fordeles mellem medlemslandene gennem interne EU-forhandlinger.
Et kritisk element i forhandlingerne om Parisaftalen var at sikre aktiv deltagelse fra alle lande. Dette mål anses for at være opnået, da 188 lande havde præsenteret deres nationale klimaplaner pr. 1. marts 2016. Disse planer står for reduktioner, der dækker over 95% af de globale drivhusgasudledninger, en markant forbedring i forhold til Kyotoprotokollen fra 1997, som kun inkluderede 38 lande og adresserede mindre end 15% af de globale udledninger.
Parisaftalen markerede et historisk vendepunkt i den internationale klimaindsats, da den formelt trådte i kraft den 4. november 2016, lige før COP22 i Marrakesh, Marokko. Denne milepæl blev nået, da mindst 55 lande, som repræsenterer mindst 55 procent af de globale drivhusgasudledninger, ratificerede aftalen i deres nationale parlamenter. Blandt disse lande var Danmark, der ratificerede Parisaftalen både gennem en national beslutning i Folketinget og en efterfølgende fælles beslutning inden for EU.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Kort om Kyotoprotokollen
Kyoto-aftalen/protokollen er en udvidelse af en stor klimaaftale, som blev startet i Rio de Janeiro i 1992. Aftalen blev lavet i Kyoto, Japan i 1997 og trådte i kraft i 2005. Nu har næsten alle verdens lande skrevet under på den.
Hovedpunkterne i Kyoto-aftalen er enkle:
- Rige lande skal skære ned på forurening: De lande, der har meget industri, skal mindske den mængde af forurenende gasser, de udleder med 5% fra 2008 til 2012 sammenlignet med 1990. Udviklingslandene er også med, men det er kun de rigere lande, der skal skære ned ifølge reglerne.
- Landene kan bytte forureningstilladelser: Landene kan opfylde deres mål på flere måder end bare at skære ned selv. De kan handle med tilladelser til at forurene:
- Et land med industrier kan enten sælge eller købe rettigheder til at udlede gasser fra andre lande med industrier.
- Et land kan betale et andet land for at gøre noget, der mindsker forureningen, og så må det første land forurene lidt mere selv.
- Rige lande kan også betale udviklingslande for klimaprojekter og få lov til at forurene mere selv.
- Straf for ikke at følge reglerne: Hvis et land forurener mere, end det må, eller ikke følger reglerne, kan det få en straf. Det betyder, at landet skal gøre mere for at forurene mindre i fremtiden eller købe flere tilladelser fra andre lande.
Måling og vurdering af indsats
Parisaftalen er banebrydende med sin ambitionsmekanisme, et centralt element, der sigter mod at forstærke de globale bestræbelser på at reducere drivhusgasser. Denne mekanisme forpligter deltagerlandene til hvert femte år at reevaluere og potentielt forstærke deres klimaindsats, startende i 2020 – skønt dette blev forsinket til 2021 på grund af Covid-19. Det er en afgørende faktor, fordi de nuværende reduktionsbidrag ikke er tilstrækkelige til at holde den globale temperaturstigning under to grader celsius.
Ved siden af at håndtere udledningen, bekræfter industrilandene også et løfte om at mobilisere 100 milliarder US dollars årligt til støtte for klimaindsatsen i udviklingslandene fra både offentlige og private kilder. Et vigtigt skridt fremad vil være etableringen af et nyt finansieringsmål for perioden efter 2025, som vil blive vedtaget inden 2025, og hvor Parisaftalen også opfordrer flere lande til at bidrage økonomisk.
Et transparent regelsæt for måling og vurdering af landenes klimaindsats er et andet afgørende element i Parisaftalen. Det sikrer, at landenes fremskridt i forhold til aftalens målsætninger kan spores, og at deres løfter bliver holdt. Denne åbenhed og ansvarlighed er essentiel for at vurdere de samlede fremskridt mod aftalens mål.
Parisaftalen står som det mest betydningsfulde skridt i omstillingen til et globalt samfund med lavere udledning af drivhusgasser, og den repræsenterer et kollektivt løfte om at sikre en mere bæredygtig fremtid
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om Parisaftalen
Hvad er Parisaftalen?
Parisaftalen er en international klimaaftale, som blev vedtaget af 196 lande under COP21 i Paris i 2015. Aftalens hovedformål er at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader Celsius, med et mål om at holde stigningen til 1,5 grader, sammenlignet med førindustrielle niveauer.
Hvordan sikrer Parisaftalen, at lande overholder deres klimamål?
Aftalen etablerer et transparent regelsæt, der sikrer opfølgning på landenes klimaindsats og tillader evaluering af de samlede fremskridt mod de langsigtede mål. Dette omfatter en ambitionsmekanisme, der forpligter parterne til at opdatere og forstærke deres reduktionsbidrag hvert femte år.
Er landenes forpligtelser under Parisaftalen juridisk bindende?
Mens de specifikke emissionsreduktioner, som landene forpligter sig til, ikke er juridisk bindende, er processen for rapportering og gennemsigtighed det. Dette sikrer et rammeværk for ansvarlighed og fremmer en kontinuerlig forbedring af klimaindsatsen.
Hvordan adresserer Parisaftalen finansieringsbehovene i klimakampen?
Parisaftalen fastslår, at industrilandene skal mobilisere 100 milliarder USD årligt fra 2020 for at hjælpe udviklingslande med deres klimaindsats. Dette beløb vil blive forøget med et nyt finansieringsmål efter 2025, med bidrag fra en bredere gruppe af lande.
Hvilke andre centrale elementer indeholder Parisaftalen?
Aftalen lægger vægt på tilpasning, teknologiudvikling, kapacitetsopbygning, og den introducerer en global stocktake-proces. Den anerkender også behovet for at tage hensyn til tab og skader forårsaget af klimaændringer og fremhæver vigtigheden af ‘retfærdig overgang’ og bæredygtig udvikling. Desuden anerkendes den afgørende rolle, som ikke-statslige aktører såsom byer og virksomheder spiller i klimaindsatsen.
Hvad er COP21?
COP21 er betegnelsen for det 21. årsmøde i parterne i FN’s klimakonvention (United Nations Framework Convention on Climate Change – UNFCCC), som fandt sted i Paris i 2015. “COP” står for Conference of the Parties, som er en årlig konference, hvor medlemslandene mødes for at forhandle om globale klimaændringer og opdatere eller lave nye klimaaftaler. COP21 var især bemærkelsesværdig, fordi det resulterede i vedtagelsen af Parisaftalen, et afgørende globalt dokument der fastsætter rammerne for reduktion af drivhusgasudledninger og bekæmpelse af klimaændringer.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
