Kontakt os

+45 70 60 40 04

4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Hvem arver mig?

Når man ikke har oprettet et testamente, bliver arven fordelt efter tre arveklasser i henhold til arveloven. Disse arveklasser følges strengt i prioritetsrækkefølge. Findes der en arving i en højere prioriteret arveklasse, vil arven ikke blive fordelt til nogen i en lavere prioriteret klasse.

Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder

Hvem arver dig ifølge arveloven?

Den danske arvelov fastsætter arvefordelingen i tre specifikke arveklasser. Disse arveklasser bestemmer, hvem der arver efter dig. Hvis du har arvinger i den første arveklasse, vil de få hele din arv. Hvis der ikke findes nogen arvinger i første arveklasse, går arven videre til den næste klasse. Arveklasserne sikrer, at din arv fordeles blandt dine nærmeste pårørende, medmindre du har udarbejdet et testamente, der bestemmer andet.

Hvad er de forskellige arveklasser?

Uden et testamente bestemmer arveloven, hvem der arver efter dig. Du kan ændre denne standardfordeling ved at oprette et testamente, der fastsætter dine ønsker. Arverækkefølgen er baseret på tre arveklasser, som er nøje defineret i arveloven.

I Danmark opererer vi med tre overordnede arveklasser:

  1. Hvis du har arvinger i arveklasse 1, vil de modtage hele arven efter dig.
  2. Hvis der ikke er arvinger i arveklasse 1, går arven videre til arveklasse 2.
  3. Hvis der heller ikke findes arvinger i arveklasse 2, går arven til arveklasse 3.
  4. Skulle der ikke være nogen arvinger i nogen af de tre arveklasser, tilfalder arven statskassen.

Arveklasse 1 – ægtefæller, børn og børnebørn

Ægtefæller og børn tilhører den første arveklasse. Her arver ægtefællen 50 % af arven, mens de øvrige 50 % fordeles ligeligt mellem børnene. Hvis et af dine børn er afgået ved døden, vil dennes børn, altså dine børnebørn, arve den del, der ellers var gået til barnet.

Eksempel på hvem, der arver dig i arveklasse 1:

Du efterlader dig en ægtefælle, to børn og en arv på 2.000.000 kroner. Din ægtefælle vil arve 1.000.000 kroner, mens dine to børn deler de resterende 1.000.000 kroner, altså 500.000 kroner hver. Hvis et af dine børn er gået bort og har efterladt sig to børn, vil disse børnebørn dele barnets arvelod på 500.000 kroner og modtage 250.000 kroner hver. Hvis der ingen arvinger findes i arveklasse 1, går arven videre til arveklasse 2.

Arveklasse 2 – forældre og forældres børn

I arveklasse 2 finder vi forældre og deres børn. Hvis dine forældre er i live, arver de hver 50 % af din arv. Hvis forældrene er døde, går arverækkefølgen videre til deres børn, som er dine søskende. Dette inkluderer både hel- og halvsøskende, uanset om de er biologiske eller adopterede.

Eksempel på hvem, der arver dig i arveklasse 2:

Du efterlader dig 2.000.000 kroner og ingen arvinger i arveklasse 1. Begge dine forældre er i live og arver dermed hver 1.000.000 kroner. Hvis forældrene er døde og efterlader sig tre børn (dig og to søskende), vil dine søskende dele arven ligeligt. Hvis en af dine søskende kun er halvsøskende, modtager denne kun halvt så meget arv som dine helsøskende. Har du ingen arvinger i hverken arveklasse 1 eller 2, går arven videre til arveklasse 3.

Arveklasse 3 – bedsteforældre og deres børn

Arveklasse 3 inkluderer dine bedsteforældre og deres børn, som er dine onkler og tanter. Arvereglerne i denne klasse følger samme princip som de andre klasser. Hvis dine bedsteforældre er i live, deler de arven ligeligt mellem sig. Hvis bedsteforældrene er døde, går arven videre til deres børn.

Eksempel på hvem, der arver dig i arveklasse 3:

Du efterlader dig 2.000.000 kroner. Hvis alle dine bedsteforældre er i live, modtager de hver 500.000 kroner. Hvis bedsteforældrene er døde, og du har en moster og to farbrødre, vil din moster modtage 1.000.000 kroner, mens dine farbrødre deler de resterende 1.000.000 kroner.

Hvordan kan jeg fordele arven, så jeg ved, hvem der arver mig?

I Danmark giver arveloven dig mulighed for at bestemme, hvordan din arv skal fordeles, dog inden for visse lovmæssige rammer. Kort sagt, kan du fordele din arv på følgende måde:

  • Din ægtefælle og dine børn er sikret en tvangsarv på i alt 25 % af din samlede arv.
  • De resterende 75 % af arven kan du frit bestemme, hvordan skal fordeles.

Lad os dykke ned i, hvad tvangsarv betyder i henhold til arveloven.

Hvem arver mig igennem tvangsarv?

Tvangsarv refererer til den del af din arv, som din ægtefælle og dine børn har ret til ifølge loven. Du kan ikke udelukke din ægtefælle eller dine børn fuldstændigt fra at arve. Tvangsarven sikrer, at din ægtefælle og dine børn altid vil modtage mindst 25 % af din arv.

Ægtefællens tvangsarv: Hvis du har børn, vil din ægtefælle modtage halvdelen af tvangsarven, hvilket udgør 12,5 % af din samlede arv. Hvis du ikke har børn, vil din ægtefælle modtage hele tvangsarven, hvilket svarer til 25 % af din arv.

Børnenes tvangsarv: Hvis du har en ægtefælle, skal dine børn dele den anden halvdel af tvangsarven, hvilket udgør 12,5 % af din arv. Hvis du har to børn, vil de således modtage 6,25 % hver. Hvis du ikke har en ægtefælle, vil dine børn dele hele tvangsarven på 25 %.

Arver min samlevende mig ifølge arveloven?

Samlevende par har ingen automatisk arveret efter hinanden, og dermed heller ingen tvangsarv. Hvis samlevende ønsker at arve efter hinanden, skal de oprette et testamente. Uden et testamente vil arven blive fordelt efter arvelovens standardregler, som ikke inkluderer samlevende par.

Friarven efter dig er enten 75 % eller 100 %

I henhold til arveloven kan du frit bestemme over 100 % af din arv, hvis du hverken har ægtefælle eller børn. Hvis du har en ægtefælle og/eller børn, vil din friarv være begrænset til 75 % af din samlede arv, da tvangsarven på 25 % skal tilgodeses.

Friarven uden ægtefælle og børn: Har du hverken ægtefælle eller børn, kan du selv bestemme, hvem der skal arve hele din formue.

Friarven med ægtefælle og/eller børn: Har du en ægtefælle og/eller børn, kan du selv disponere over 75 % af din arv. De resterende 25 % er reserveret som tvangsarv til din ægtefælle og/eller børn.

Det er vigtigt at forstå, at arveloven er designet til at beskytte de nærmeste pårørende, men den giver dig også fleksibilitet til at tilgodese andre, du ønsker skal arve efter dig. For at sikre, at din arv fordeles præcis som du ønsker, kan det være en god idé at oprette et testamente. Dette kan hjælpe dig med at navigere i arvelovens bestemmelser og sikre, at dine ønsker bliver opfyldt, når du ikke længere er her.

Har du brug for hjælp til at navigere i lovgivningen omkring dit regnskab? Hos Stadsrevisionen er vi kendt for vores præcision og effektivitet. Vi forstår, hvor vigtigt det er at udarbejde nøjagtige og opdaterede regnskaber. Vores team af erfarne revisorer, alle med over 8 års erfaring, er dedikeret til at sikre, at dit årsregnskab overholder alle relevante love og regler samt opfylder alle tidsfrister. Desuden tilbyder vi en konkurrencedygtig prisstruktur, som kan spare dig tusindvis af kroner hvert år.

Ønsker du professionel hjælp til at forstå lovgivningen relateret til regnskab?

Kontakt Stadsrevisionen for hjælp med certificeret og specialiseret faglighed.

4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Kan man sørge for, hvem arver mig?

Skal det være arveloven, der afgør, hvordan din arv fordeles? Mange danskere ønsker at have kontrol over, hvem der arver deres ejendele og formue, i stedet for at lade arveloven bestemme dette. Derfor vælger de fleste at oprette et testamente, hvor de kan fastsætte præcise regler og restriktioner for, hvem der arver hvad. I dit testamente kan du også specificere betingelser og restriktioner for arven. Her er nogle muligheder for, hvordan du kan lægge restriktioner på din arv:

  • Uskiftet bo
  • Børnetestamente
  • Særeje med arven
  • Båndlæggelse af arv
  • Reduktion af arveafgift

Uskiftet bo

Ønsker du at sikre, at din økonomi forbliver stabil, hvis din ægtefælle dør før dig? Mens man ikke kan garantere, at din økonomi forbliver helt uændret, kan du tage skridt til at sikre økonomisk stabilitet ved at sidde i uskiftet bo.

Når din ægtefælle går bort, kan du vælge at bede din ægtefælles børn om at lade dig sidde i uskiftet bo. Dette betyder, at børnene ikke får deres arv udbetalt, før du også er gået bort. Dette kan være en fordel, da det giver dig mulighed for at beholde ejendomme og midler uden at skulle likvidere aktiver for at udbetale arven med det samme. Uskiftet bo kan sikre, at du kan fortsætte med at leve i det fælles hjem og opretholde din livsstil uden økonomiske bekymringer om at skulle udbetale arven tidligt.

Børnetestamente

Et børnetestamente giver dig mulighed for at sikre dine børn på en måde, der går ud over blot økonomisk arv. Du kan inkludere bestemmelser om, hvem der skal tage sig af dine børn, hvis du går bort, og hvordan deres arv skal administreres, indtil de når en vis alder. Dette kan hjælpe med at sikre, at arven bliver brugt fornuftigt til deres opvækst og uddannelse, og at dine børn får den omsorg og støtte, de har brug for.

Særeje med arven

Ved at gøre arven til særeje kan du sikre, at den arv, dine arvinger modtager, ikke bliver delt ved en eventuel skilsmisse. Dette betyder, at hvis dine børn arver og senere bliver skilt, vil arven ikke indgå i fællesboet og dermed ikke blive delt mellem dem og deres ægtefælle. Særeje kan derfor beskytte dine børns økonomiske fremtid og sikre, at arven forbliver inden for familien.

Båndlæggelse af arv

Båndlæggelse af arv betyder, at du kan fastsætte bestemmelser om, hvornår og hvordan dine arvinger kan få adgang til deres arv. Dette kan være nyttigt, hvis du ønsker at sikre, at arven bliver brugt ansvarligt. Du kan bestemme, at arven først udbetales, når arvingerne når en bestemt alder, eller at midlerne kun kan bruges til specifikke formål, såsom uddannelse eller boligkøb. Dette kan forhindre, at arven bliver brugt uforsvarligt og sikre, at den bliver brugt til at opbygge en sikker fremtid.

Reduktion af arveafgift

Ved at planlægge din arv nøje kan du også arbejde på at minimere arveafgifterne, som dine arvinger skal betale. Der er forskellige strategier, såsom at give gaver i løbet af din levetid eller oprette en fond, der kan hjælpe med at reducere den samlede arveafgift. En velplanlagt arvestrategi kan sikre, at mere af din formue går til dine arvinger i stedet for at blive betalt i afgifter.

Arverækkefølge ægtefæller - hvem arver mig?

Er du gift, og tror du, at din ægtefælle arver alt efter dig? Mange har denne opfattelse, og det kan også være tilfældet, men kun under visse omstændigheder. Hvis ingen af jer har børn, vil din ægtefælle arve hele din formue. Men har I børn, ser arvefordelingen anderledes ud.

Ægtefæller med børn

Når du går bort, vil din ægtefælle arve 50 % af din arv, mens de resterende 50 % fordeles mellem dine børn. Det er vigtigt at bemærke, at denne fordeling kun gælder for den arv, du efterlader dig, og din ægtefælle beholder altid sin egen del af formuen.

Eksempel på fordeling af arv mellem ægtefælle og børn

Forestil dig, at du efterlader dig en ægtefælle og to børn. Sammen med din ægtefælle har du en samlet formue på 2.000.000 kroner. Arvefordelingen vil da være som følger: 1) Din ægtefælle arver 1.500.000 kroner., 2) det ene barn arver 250.000 kroner og 3) det andet barn arver 250.000 kroner.

Denne fordeling af arv er baseret på reglerne i arveklasse 1. Her er en forklaring på regnestykket: 

Den samlede formue på 2.000.000 kroner består af din ægtefælles andel på 50 %, hvilket er 1.000.000 kroner, og din andel på 1.000.000 kroner. Din ægtefælle beholder sine egne 1.000.000 kroner og modtager yderligere 50 % af din andel, altså 500.000 kroner. I alt får din ægtefælle 1.500.000 kroner. Dine børn deler de resterende 500.000 kroner, hvilket giver 250.000 kroner til hvert barn. Hvis din ægtefælle har børn fra et tidligere forhold, vil de ikke arve noget fra dig. Disse børn indgår ikke i din lovbestemte arverækkefølge og vil først modtage arv, når din ægtefælle går bort.

Ægtefæller uden børn

Er I gift uden børn, vil I arve alt efter hinanden. Men hvad sker der, når den sidste af jer går bort? Hvis I ikke har børn og heller ikke har oprettet et testamente, vil arven blive fordelt til arvingerne i arveklasse 2.

Det betyder, at jeres forældre arver efter jer, når den sidste af jer dør. Er forældrene ikke i live, vil arven gå til jeres søskende og deres efterkommere.

Eksempel på fordeling af arv, når begge ægtefæller går bort

Antag, at I begge går bort og efterlader en samlet formue på 2.000.000 kroner. Hvis ingen af jeres forældre lever, men du har en bror og din ægtefælle har to søstre, vil arven fordeles således: Din bror arver 1.000.000 kroner, da han indtræder i din arverækkefølge. Din ægtefælles søstre deler de resterende 1.000.000 kroner mellem sig, altså 500.000 kroner til hver.

Hvordan kan jeg mindske arveafgiften for dem, der arver mig?

Når du går bort, skal dine arvinger som udgangspunkt betale arveafgift i henhold til arveloven. Men der er forskellige strategier, du kan anvende for at reducere arveafgiften for dem, der arver dig. Ved at planlægge din arv kan du sikre, at dine arvinger betaler så lidt arveafgift som muligt.

Afgiftsfrie gaver

En effektiv metode til at mindske arveafgiften er at give afgiftsfrie gaver til dine børn, børnebørn og svigerbørn, mens du er i live. Ved at give disse gaver reducerer du den samlede arv, som dine arvinger vil modtage efter din død, og dermed også den arveafgift, de skal betale. Afgiftsfrie gaver er en god måde at fordele din formue over tid, samtidig med at dine arvinger får økonomisk støtte uden at skulle betale afgift.

I 2024 kan hver forælder give hvert barn og/eller barnebarn op til 74.100 kroner afgiftsfrit. Dette betyder, at dine børn og børnebørn kan modtage betydelige beløb fra dig hvert år uden at betale gaveafgift til staten.

Vil du gerne vide mere om de skatteregler, der gælder for virksomheder og regnskab, så du kan optimere din virksomheds skattemæssige forhold? Hos Stadsrevisionen forstår vi, at hver eneste krone tæller i din forretning. Derfor tilbyder vi skatteoptimeringstjenester, der hjælper med at minimere din virksomheds skattebyrde gennem lovlige og effektive strategier. Sammen kan vi finde vejen til en mere profitabel virksomhed.

Er du klar til skræddersyet hjælp til at optimere din virksomheds skatteforhold?

Kontakt os – en af Danmarks bedst bedømte regnskabsvirksomheder – for hjælp.

Eksempel på afgiftsfrie gaver:

Hvis du har et barn, to børnebørn og et svigerbarn, kan du og din ægtefælle give denne familie op til 496.400 kroner i 2024. Dette beløb er baseret på, at hver forælder giver op til 74.100 kroner til hver af de fire familiemedlemmer. På denne måde kan du betydeligt reducere den formue, der skal beskattes som arv.

Reduktion af arveafgiften - 30 %-reglen

Hvis dine arvinger betegnes som fjernfamilie, skal de betale en arveafgift på 36,25 % af den arv, de modtager. For at reducere denne afgift kan du benytte den såkaldte 30 %-regel, også kendt som 30 %-løsningen.

30 %-reglen indebærer, at dine arvinger modtager 70 % af arven, mens de resterende 30 % går til en velgørende organisation. Den velgørende organisation betaler arveafgiften på vegne af dine arvinger. Dette reducerer effektivt den samlede arveafgift, da de 30 %, der går til den velgørende organisation, ikke beskattes på samme måde.

Dine arvinger modtager 70 % af arven. 30 % af arven doneres til en velgørende organisation. Den velgørende organisation betaler arveafgiften for dine arvinger.

For at drage fordel af 30 %-reglen skal du oprette et testamente, hvor du specificerer, hvordan din arv skal fordeles. Ved at inkludere en velgørende donation i dit testamente kan du sikre, at dine arvinger betaler en lavere arveafgift.

Ansvarsfraskrivelse: Dette indlæg er lavet med henblik på at vejlede og informere. Det kan og bør derfor aldrig erstatte juridisk rådgivning.

Salg af virksomhed, opkøb & fusioner

Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.

FAQ om hvem arver mig?

Vi har samlet en række spørgsmål på siden her, så du kan få hurtigt svar. Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, kan du kontakte os på tlf. eller E-mail.

Hvis du ikke har oprettet et testamente, bestemmer arveloven, hvem der arver dig. Uden testamente arver dine nærmeste familiemedlemmer efter en bestemt rækkefølge, kendt som arveklasser. I første arveklasse arver din ægtefælle og dine børn. Hvis du ikke har børn eller ægtefælle, går arven videre til dine forældre og derefter til dine søskende. Uden et testamente kan du ikke selv bestemme, hvordan din arv skal fordeles, hvilket gør det vigtigt at oprette et testamente, hvis du ønsker at have kontrol over, hvem der arver dig.

Hvis I ikke er gift, arver din samlever ikke automatisk efter dig. Uden et testamente har samlevende ingen juridisk ret til at arve fra hinanden. I stedet vil din arv blive fordelt efter arvelovens standardregler, som ikke inkluderer samlevende. Det betyder, at dine børn eller dine forældre og søskende vil arve dig i stedet for din samlever. For at sikre, at din samlever arver dig, skal du oprette et testamente, hvor du udtrykkeligt angiver, at din samlever skal arve en del af eller hele din formue.

Børn arver deres far i henhold til arveloven, hvis der ikke er oprettet et testamente. Når en far går bort, vil hans børn arve en lige stor del af hans formue, efter at eventuelle ægtefæller har modtaget deres andel. Hvis faderen har en ægtefælle, arver børnene 50 % af hans formue, mens ægtefællen arver de andre 50 %. Hvis faderen ikke har en ægtefælle, arver børnene hele formuen. Arven deles ligeligt mellem alle børnene, uanset om de er fra samme forhold eller fra forskellige forhold.

Hvis en person dør uden ægtefælle eller børn, arver personens forældre. Hvis forældrene også er døde, går arven videre til personens søskende. Søskende arver ligeligt, men hvis en søskende er død, træder den afdøde søskendes børn (niecer og nevøer) i stedet og arver deres forælders andel. Forældre og søskende arver kun, hvis der ikke er nogen arvinger i første arveklasse, som omfatter ægtefælle og børn.

For at sikre, at dine ønsker om, hvem der arver dig, bliver respekteret, bør du oprette et testamente. Et testamente giver dig mulighed for at specificere præcist, hvordan du ønsker, at din formue skal fordeles, hvem der skal arve dig, og under hvilke betingelser. Uden et testamente vil arvelovens standardregler træde i kraft, og din arv kan blive fordelt på en måde, du ikke ønsker. Ved at oprette et testamente kan du have kontrol over, hvem der arver dig, og sikre, at dine ønsker bliver opfyldt.

4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Del den her: