Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er en fond?
En fond repræsenterer en unik form for finansiel og juridisk institution. Den er karakteriseret som en selvejende enhed, der fungerer uafhængigt og besidder sin egen formue. Denne formue anvendes primært til at fremme velgørende og samfundsgavnlige formål. Interessant nok er der ingen begrænsninger for, hvem der kan stifte en fond. Dette betyder, at både individuelle personer, juridiske enheder såsom virksomheder, eller en kombination af forskellige aktører kan være initiativtagere til oprettelsen af en fond. Ofte ser vi, at fonde bliver etableret gennem testamentariske bestemmelser, som en sidste vilje fra en afdød person, der ønsker at efterlade en varig positiv indflydelse.
En fonds identitet og funktion er defineret af følgende nøgleegenskaber:
- En dedikeret formue, som er permanent adskilt fra stifterens egne midler.
- Et specifikt formål eller flere formål, som fonden arbejder for at opfylde.
- En selvstændig ledelse, som har fuld rådighed over fondens aktiviteter.
- Juridisk selvstændighed, der tillader fonden at erhverve rettigheder og indgå forpligtelser.
- En unik ejendomsstruktur, hvor ingen uden for fonden har ejendomsretten over fondens formue – denne ret tilhører udelukkende fonden selv.
Klassifikation af fonde
Fonde kan kategoriseres i forskellige typer, afhængigt af deres primære formål og driftsmåde. Denne opdeling kan ses i erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.
Ikke-erhvervsdrivende fonde
Ikke-erhvervsdrivende fonde er dem, der opfylder de klassiske fondsretlige kriterier. Disse fonde er kendetegnet ved ikke at have en ejer- eller medlemskreds. For at kvalificere sig som en sådan fond, skal formuen være uigenkaldeligt adskilt fra stifterens formue, og fonden skal have et eller flere langsigtede formål. Fonden administreres af en bestyrelse, der står til ansvar for fondens handlinger og overholdelse af lovgivningen, herunder tilsyn fra fondsmyndigheden, Civilstyrelsen.
Disse fonde drives ofte med velgørende formål som deres kerne. Et typisk eksempel på ikke-erhvervsdrivende fonde omfatter almenvelgørende fonde, der arbejder for at tjene samfundsmæssige interesser, og familiefonde, der har til formål at yde støtte til medlemmer af en specifik familie, ofte gennem legater og lignende initiativer.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Erhvervsdrivende fonde
Erhvervsdrivende fonde udgør en særlig kategori inden for fonde, idet de adskiller sig ved aktivt at drive erhvervsmæssig virksomhed. Dette kan tage mange former, fra direkte virksomhedsdrift til investering i fast ejendom, aktier, obligationer og andre finansielle instrumenter. Disse fonde tjener ikke kun et erhvervsmæssigt formål, men kan også bidrage til samfundsmæssige og økonomiske mål, herunder støtte til forskellige projekter og initiativer.
En af de primære fordele ved at placere en virksomhed under en erhvervsdrivende fond er, at det sikrer virksomhedens kontinuitet og beskytter den mod opsplitning ved arvefølge, hvilket ofte kan forekomme i familieejede virksomheder. Det er dog vigtigt at bemærke, at den oprindelige ejer af virksomheden ikke vil have kontrol over den, når den overgår til fondens regi. Dette kan ses som en ulempe for nogle, da det indebærer en fuldstændig overgivelse af styringen til fonden.
Erhvervsdrivende fonde er underlagt nøje tilsyn og regulering af fondsmyndigheden, Erhvervsstyrelsen. Dette tilsyn sikrer, at fondene opretholder en høj standard af god ledelse og transparens. Et centralt element i reguleringen af erhvervsdrivende fonde er deres vedtægter, også kendt som fundats. Denne vedtægt er afgørende, da den repræsenterer stifterens intentioner og fastlægger fondens formål, ledelsesstruktur, aktiviteter og retningslinjer for uddelinger.
For at blive godkendt og fungere effektivt skal en erhvervsdrivende fond opfylde en række krav:
- Fonden skal engagere sig i erhvervsdrift i betydeligt omfang.
- Fondens formål skal være levedygtigt over en længere periode.
- Bestyrelsen skal være uafhængig af stifterne og betydelige bidragsydere, hvilket indebærer, at en væsentlig del af bestyrelsesmedlemmerne skal være uafhængige og selvstændige.
- Fonden skal registreres hos Erhvervsstyrelsen.
- Grundkapitalen skal være på mindst 300.000 kr.
- Der skal aflægges en revideret årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
- Bestyrelsen skal årligt redegøre for, hvordan den følger anbefalingerne for god fondsledelse, udarbejdet af Komitéen for god Fondsledelse.
- En årlig legatarfortegnelse skal indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Disse regler og krav er med til at sikre, at erhvervsdrivende fonde drives på en ansvarlig og gennemsigtig måde, der tjener både fondens og samfundets interesser. Fonde spiller en afgørende rolle i at fremme økonomisk stabilitet og vækst, samt i at støtte diverse samfundsprojekter, hvilket gør dem til en integreret del af det moderne erhvervsliv.
Lovregulering af fonde
Fonde i Danmark er omfattet af omfattende lovregulering, som sikrer deres korrekte drift og overholdelse af juridiske standarder. Erhvervsdrivende fonde styres af erhvervsfondsloven, der danner grundlaget for deres drift og ledelse. Ikke-erhvervsdrivende fonde, derimod, reguleres af fondsloven, som omhandler fonde og visse foreninger. Disse love sikrer, at fondene opfylder en række fundamentale krav, såsom bestemmelser vedrørende fondens vedtægter, regnskabsaflæggelse, uddelingspraksis, og ledelsesstrukturen. Ud over disse specifikke reguleringer, er både erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde generelt underlagt fondsbeskatningsloven, der styrer deres beskatning.
Muligheder for tilskud fra fonde for frivillige foreninger
Frivillige foreninger i Danmark står ofte overfor udfordringen med at sikre finansiering til deres aktiviteter og projekter. I denne sammenhæng spiller fonde en afgørende rolle. Disse foreninger er i høj grad afhængige af tilskud fra fonde for at opretholde deres drift, og i mange tilfælde er foreningernes fortsatte eksistens direkte afhængig af sådan finansiel støtte. Processen med at søge økonomiske midler fra fonde betegnes ofte som fundraising, en vital aktivitet for mange foreninger.
Der findes et bredt spektrum af fonde, som foreninger kan søge tilskud fra. Dette inkluderer kommunale fonde, statslige fonde, samt private fonde, hver med deres unikke fokusområder og kriterier for tildeling af midler. Nogle fonde prioriterer støtte til ungdomsaktiviteter og motion, mens andre måske fokuserer på kulturelle, uddannelsesmæssige eller andre sociale formål. Valget af, hvilke fonde en forening skal ansøge, afhænger derfor i høj grad af fondens specifikke interesser og formål. Dette gør ansøgningsprocessen til en tidskrævende og strategisk vigtig opgave for foreningerne.
Ved at ansøge de relevante fonde kan foreninger opnå kritisk finansiering, der styrker deres evne til at levere værdifulde tjenester og bidrage til samfundet. Dette understreger betydningen af en velovervejet og målrettet tilgang til fondssøgning.
Hvad er familiefonde?
Frivillige foreninger i Danmark står ofte overfor udfordringen med at sikre finansiering til deres aktiviteter og projekter. I denne sammenhæng spiller fonde en afgørende rolle. Disse foreninger er i høj grad afhængige af tilskud fra fonde for at opretholde deres drift, og i mange tilfælde er foreningernes fortsatte eksistens direkte afhængig af sådan finansiel støtte. Processen med at søge økonomiske midler fra fonde betegnes ofte som fundraising, en vital aktivitet for mange foreninger.
Der findes et bredt spektrum af fonde, som foreninger kan søge tilskud fra. Dette inkluderer kommunale fonde, statslige fonde, samt private fonde, hver med deres unikke fokusområder og kriterier for tildeling af midler. Nogle fonde prioriterer støtte til ungdomsaktiviteter og motion, mens andre måske fokuserer på kulturelle, uddannelsesmæssige eller andre sociale formål. Valget af, hvilke fonde en forening skal ansøge, afhænger derfor i høj grad af fondens specifikke interesser og formål. Dette gør ansøgningsprocessen til en tidskrævende og strategisk vigtig opgave for foreningerne.
Ved at ansøge de relevante fonde kan foreninger opnå kritisk finansiering, der styrker deres evne til at levere værdifulde tjenester og bidrage til samfundet. Dette understreger betydningen af en velovervejet og målrettet tilgang til fondssøgning.
Skattepligt ved uddelinger og legater
Skattepligt ved uddelinger og legater fra fonde er et komplekst område, der berører både modtagere og fonde i Danmark samt internationalt. I denne sammenhæng er det vigtigt at forstå de grundlæggende regler og undtagelser, der gælder for beskatning af legater og uddelinger.
Som en generel regel er modtagere af legater og uddelinger fra fonde skattepligtige, uanset om fonden er baseret i Danmark eller i udlandet. En væsentlig ændring trådte i kraft i maj 2017, hvor det blev vedtaget, at kun 80 % af uddelinger til ikke-almennyttige formål er skattepligtige. Dette sker i takt med, at fonde ikke længere har fradragsret for sådanne uddelinger.
Der er dog vigtige undtagelser til denne hovedregel. For eksempel er Nobelprisen og uansøgte legater fra internationale organisationer, som Danmark er medlem af, skattefrie, hvis de er en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Dette gælder også for hæderspriser, der anerkender kunstneriske fortjenester, i henhold til ligningslovens § 7 nr. 19.
Legater til studierejser, der anvendes til at dække omkostninger som rejser, kost, logi og undervisning, er ligeledes ikke medregnet i indkomsten. Dette inkluderer legater til videnskabeligt arbejde, såsom ph.d.-studier, i henhold til ligningslovens § 7K. Studerende fra udviklingslande kan også modtage visse legater skattefrit.
Desuden er der en særlig lempelig beskatning af engangslegater, som anerkender modtagerens fortjenester. De første 25.000 kr. af et sådant legat er skattefrie, og af resten medregnes kun 85 % i den personlige indkomst, jf. ligningslovens § 70.
For legatmodtagere, der ikke er fysisk personer skattepligtige i Danmark, afhænger beskatningen af deres individuelle skatteforhold. Legater betragtes som B-indkomst, og der er ingen kildeskattepligt for legater udbetalt til udenlandske modtagere. Hvis et legat tilfalder en dansk institution som et museum, en sportsforening eller en velgørende organisation, kan det være skattefrit, hvis disse modtageres indtægter primært stammer fra erhvervsaktiviteter, som beskrevet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Endelig, når det gælder familiefonde, er der særlige regler. Ifølge fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, er gavebeløb, der tilføres en fonds grundkapital, generelt skattefrie, medmindre det drejer sig om familiefonde. Som diskuteret i afsnittet om familiefonde, er disse fonde underlagt enten afgiftspligt eller indkomstskattepligt.
Sammenfattende er beskatning af legater og uddelinger fra fonde et komplekst område med mange facetter, hvor både fondenes og modtagernes karakteristika spiller en afgørende rolle. Forståelse af disse regler er afgørende for både modtagere og fonde, og det understreger vigtigheden af fonde i det danske samfund, både som økonomiske enheder og som bidragydere til forskellige formål.
Hvad er forskellen på en forening og en fond?
Forskellen mellem en fond og en forening er et vigtigt emne, især når det gælder juridiske og organisatoriske aspekter. For at forstå disse forskelle, er det essentielt at kende til de grundlæggende karakteristika af hver type organisation.
Foreninger karakteriseres ofte ved deres fleksible og mindre formelle struktur. De er typisk etableret af en gruppe mennesker, der deler en fælles interesse eller formål, såsom en lokal svømmeklub. Selvom foreninger kan have visse juridiske krav, der skal opfyldes, er de generelt ikke underlagt samme omfattende lovgivning som fonde. Foreningers aktiviteter er ofte baseret på medlemskab og frivillighed, og de kan søge om tilskud eller støtte fra eksterne kilder, herunder fonde.
Fonde, derimod, er mere komplekse juridiske enheder. De kan grundlæggende opdeles i to hovedtyper: almene fonde (ikke-erhvervsdrivende fonde) og erhvervsdrivende fonde. En almen fond er typisk etableret for at støtte et specifikt almennyttigt formål og driver ikke erhvervsmæssig aktivitet. Disse fonde finansieres ofte gennem donationer eller legater og arbejder for at opfylde deres formålsbestemte mål, som kan være uddannelsesmæssige, kulturelle, sociale eller videnskabelige.
I modsætning hertil driver en erhvervsdrivende fond kommercielle aktiviteter. Mens de også kan have et almennyttigt formål, genererer de indtægter gennem erhvervsvirksomhed. Disse indtægter anvendes så til at finansiere fondens aktiviteter eller til at støtte andre almennyttige initiativer.
Når foreninger som en lokal svømmeklub søger om tilskud, vil de ofte henvende sig til almene fonde, som har midler øremærket til støtte af samfundsmæssige aktiviteter. Dette illustrerer en vigtig interaktion mellem foreninger og fonde, hvor sidstnævnte spiller en afgørende rolle i at finansiere og fremme fællesskabsbaserede initiativer.
Sammenfattende er hovedforskellen mellem fonde og foreninger deres juridiske struktur, driftsmåde og formål. Mens foreninger primært er baseret på frivillighed og fælles interesser, er fonde mere formelt etablerede med specifikke juridiske krav og ofte med en tydeligere defineret mission, enten almennyttig eller erhvervsmæssig. Forståelsen af disse forskelle er afgørende for at navigere i det komplekse landskab af civilsamfundsorganisationer og deres rolle i samfundet.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om Fonde
Hvad er en fond?
En fond er en juridisk enhed oprettet for at administrere og anvende kapital til bestemte formål. Disse formål kan variere bredt, lige fra almennyttige, kulturelle, uddannelsesmæssige til forskningsorienterede aktiviteter. Fonde er typisk finansieret gennem donationer, arv eller andre økonomiske bidrag og opererer under bestemte regler og retningslinjer fastsat ved deres stiftelse.
Hvad er forskellen mellem en almen fond og en erhvervsdrivende fond?
En almen fond, eller ikke-erhvervsdrivende fond, fokuserer primært på almennyttige aktiviteter og driver ikke kommerciel virksomhed. En erhvervsdrivende fond driver derimod erhvervsmæssig aktivitet og anvender overskuddet fra disse aktiviteter til at støtte fondens almennyttige eller specifikke formål.
Hvordan bliver en fond stiftet?
En fond stiftes gennem en juridisk proces, hvor stifteren fastsætter fondens formål, kapital og driftsregler i en stiftelseserklæring eller vedtægter. Processen involverer ofte juridisk rådgivning og godkendelse fra relevante myndigheder, især når det gælder erhvervsdrivende fonde.
Kan en fond yde støtte til individuelle personer?
Ja, mange fonde yder støtte i form af legater, stipendier eller andre finansielle bidrag til enkeltpersoner. Disse uddelinger er ofte målrettet mod specifikke formål som uddannelse, forskning eller personlig udvikling og kan være underlagt særlige kriterier fastsat af fonden.
Hvordan er fonde reguleret?
Fonde i Danmark er underlagt dansk lovgivning, som fastsætter regler for deres oprettelse, drift og økonomiske forvaltning. Almene fonde overvåges af relevante myndigheder for at sikre, at de opererer i overensstemmelse med deres formål og lovgivningen. Erhvervsdrivende fonde er også underlagt yderligere reguleringer, der relaterer sig til deres kommercielle aktiviteter.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
