4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
CSRD: Corporate Sustainability Reporting Directive
I en verden, hvor bæredygtighed, klimaforandringer og social ansvarlighed vinder større og større fokus, er det afgørende for virksomheder at være transparente omkring deres påvirkning og bidrag i disse områder. Dette fører os til emnet for dette blogindlæg: CSRD, eller Corporate Sustainability Reporting Directive. CSRD er en EU-forordning, som har til formål at styrke og standardisere rapporteringen af bæredygtighedsinformationer fra virksomheder.
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Forstå Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)
CSRD, eller Corporate Sustainability Reporting Directive, repræsenterer et revolutionerende skift i, hvordan virksomheder rapporterer bæredygtighedsdata. Gennem CSRD er virksomheder i regnskabsklasse C og D, samt børsnoterede SMV’er, nu nødt til at udarbejde og fremlægge en bredere vifte af bæredygtighedsdata end nogensinde før. Dette CSR-indhold skal være en del af årsrapporten. CSRD-direktivet vil ikke kun påvirke store organisationer men også have en betydelig indflydelse på en lang række små og mellemstore virksomheder i Danmark.
Historien og Konteksten for CSRD
Før CSRD blev introduceret, havde vi i EU Non-Financial Reporting Directive (NFRD). CSRD bygger videre på de eksisterende EU-bestemmelser vedrørende samfundsansvar. Før CSRD blev danske virksomheder i regnskabsklasse C og D opfordret til at supplere deres ledelsesberetning med en udtalelse om samfundsansvar. Men med CSRD’s introduktion, er dette fokus på bæredygtighedsrapportering nu styrket yderligere.
Endelig bør det bemærkes, at CSRD er en del af en større suite af reguleringsinitiativer inden for bæredygtighed. Andre initiativer inkluderer Taksonomi Forordningen, Disclosure-forordningen (SFDR), og det endnu ikke godkendte Corporate Sustainability Due Diligence-direktivet. Disse direktiver og forordninger sigter alle mod at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med bæredygtighedsinitiativer og investeringer.
CSRD's Indflydelse og Betydning
Men hvad er nøjagtigt formålet med Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)? CSRD blev introduceret som en del af den europæiske grønne pagt og dagsordenen for bæredygtig finansiering.
Målet med CSRD er klart: At tackle problemet med greenwashing ved at sikre, at virksomheder er transparente i deres bæredygtighedsrapportering. Forventningen er, at omkring 50.000 europæiske firmaer vil blive direkte påvirket af CSRD, og mange flere vil føle virkningerne indirekte.
CSRD kræver, at rapportering tager udgangspunkt i en kommende europæisk rapporteringsstandard kaldet ESRS, forventet vedtaget i 2023. Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) har fået ansvaret for at forberede udkastet til disse CSRD-standarder.
Ved at implementere CSRD vil danske firmaer stå over for udfordringen med at håndtere en langt bredere mængde bæredygtighedsinformation. Dette inkluderer offentliggørelse af detaljerede ESG-data, dækker over Environment (miljø), Social (socialt) og Governance (ledelse).
Hvorfor blev CSRD Indført?
I takt med at globale udfordringer som klimaforandringer, sociale uligheder og manglende corporate governance tager til i omfang, har der været et stigende krav fra forskellige interessentgrupper om større gennemsigtighed fra virksomhedernes side. Her er nogle af de primære grunde til indførelsen af CSRD:
Bekæmpelse af Greenwashing:
Greenwashing refererer til praksis, hvor virksomheder overdriver eller giver vildledende oplysninger om deres bæredygtighedspraksis. Med CSRD’s krav om nøjagtig og detaljeret rapportering håber EU at eliminere eller i det mindste reducere denne praksis.
Styrkelse af Investorernes Tillid:
Investeringsverdenen har bevæget sig hurtigt mod bæredygtige investeringer. For at tage informerede beslutninger kræver investorer nøjagtige og omfattende oplysninger om en virksomheds bæredygtighedspraksis. CSRD søger at give dem denne klarhed.
Fremme af Bæredygtig Forretningspraksis:
Ved at kræve rapportering håber EU også at tilskynde virksomheder til at vedtage mere bæredygtige praksis. Når virksomheder er nødt til at rapportere om specifikke aspekter af deres drift, kan det motivere dem til at forbedre disse områder.
Ensartet Rapportering:
Før CSRD var der mange forskellige standarder og retningslinjer for bæredygtighedsrapportering, hvilket kunne være forvirrende for både virksomheder og interessenter. Med CSRD søger EU at skabe en mere ensartet og sammenlignelig rapporteringsstandard over hele kontinentet.
Opfyldelse af Globale Mål:
CSRD er også en del af EU’s bredere indsats for at opfylde globale mål som FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling (SDG’er). Gennem denne rapportering kan EU og dets medlemslande bedre vurdere fremskridt i retning af disse mål.
CSRD's betydning for danske virksomheder:Mål:
Danmark har altid været et foregangsland, når det kommer til bæredygtighed, og danske virksomheder har ofte sat standarden for bæredygtig forretningspraksis. Men med CSRD’s introduktion står danske virksomheder over for nye udfordringer og muligheder.
CSRD kræver, at virksomheder er mere åbne omkring deres bæredygtighedsindsats. Dette betyder en dybdegående offentliggørelse af ESG-data, som dækker over Environment (miljø), Social (social) og Governance (ledelse). Dette vil give interessenter, herunder investorer, kunder og den brede offentlighed, en klarere indsigt i virksomhedens bæredygtighedsperformance.
Med den kommende europæiske rapporteringsstandard (ESRS) vil virksomheder skulle tilpasse sig en ny form for rapportering, som kan kræve tekniske justeringer og muligvis investering i nye systemer og kompetencer.
Ud over rapporteringsforpligtelserne skaber CSRD et større pres på virksomhederne for at handle ansvarligt. Virksomheder kan ikke længere nøjes med blot at rapportere; de skal demonstrere reel handling bag deres rapporterede data.
På den positive side kan overholdelse af CSRD give danske virksomheder en konkurrencefordel. En stærk bæredygtighedsrapportering kan forbedre virksomhedens omdømme, styrke relationer med interessenter og endda åbne døre til nye markeder eller investeringsmuligheder.
Med globale klimaaftaler som Paris-aftalen og en generel global bevægelse mod mere bæredygtig forretningspraksis, er CSRD blot et skridt på vejen. Danske virksomheder, der tilpasser sig hurtigt og effektivt, vil være bedre forberedt på fremtidige reguleringsændringer og markedskrav.
Fordele ved CSR for danske virksomheder
Mens mange kan se CSRD som endnu en administrativ byrde, rummer direktivet en række potentialer for virksomheder, der går ind i det med den rette holdning og strategi. Her er nogle måder, hvorpå danske virksomheder kan drage fordel af CSRD:
- Styrket Omdømme: En detaljeret og gennemsigtig bæredygtighedsrapportering kan forbedre virksomhedens offentlige image og brandværdi. Virksomheder, der viser proaktivitet og lederskab inden for bæredygtighed, kan differentiere sig i markedet og opnå en konkurrencefordel.
- Øget investeringsinteresse: Som nævnt tidligere bevæger investorer sig hurtigt mod bæredygtige investeringer. En omfattende rapportering i tråd med CSRD kan gøre en virksomhed mere attraktiv for sådanne investorer, hvilket kan resultere i bedre finansieringsbetingelser.
- Forbedret Risk Management: Gennem processen med rapportering vil virksomheder have en bedre forståelse af deres bæredygtighedsrisici og muligheder. Dette kan lede til bedre beslutningstagning og risikostyring på lang sigt.
- Innovation og Nye Forretningsmuligheder: Ved at dykke dybt ned i bæredygtighedsspørgsmål, kan virksomheder identificere nye markeder, produkter eller services, som de ikke tidligere havde overvejet. Dette kan føre til vækst og nye forretningsmuligheder.
- Engagerede Medarbejdere: Undersøgelser har vist, at medarbejdere, især den yngre generation, foretrækker at arbejde for virksomheder, der er ansvarlige og bæredygtige. En stærk bæredygtighedsprofil kan hjælpe med at tiltrække og fastholde talent.
- Optimeret Drift: Gennem rapportering og analyse kan virksomheder identificere områder af spild eller ineffektivitet i deres drift. Dette kan føre til besparelser og en mere strømlinet drift.
Udfordringer ved Implementering af CSRD for Danske Virksomheder
Selvom CSRD bærer mange potentielle fordele, vil implementeringen ikke være uden udfordringer. Her er nogle af de mest sandsynlige hindringer, som virksomheder vil stå overfor:
- Ressourcekrav: Samlingen, behandlingen og rapporteringen af de krævede bæredygtighedsdata kan være ressourcekrævende, især for mindre virksomheder, der måske ikke har dedikerede teams eller systemer på plads.
- Kompleksitet i Dataindsamling: At finde præcise, pålidelige og sammenlignelige data om alle aspekter af bæredygtighed kan være en udfordring, især når det kommer til komplekse forsyningskæder eller nye målingsmetoder.
- Manglende Standardisering: Selvom ESRS er under udvikling, kan der stadig være uklarheder eller forskellige tolkninger af, hvordan man rapporterer specifikke data.
- Kommunikationsudfordringer: At skulle forklare komplekse bæredygtighedsdata og -metrikker til offentligheden, investorer og andre stakeholders kan kræve betydelig kommunikationsekspertise.
- Omkostninger: Implementering af nye rapporteringssystemer, træning af personale, og eventuelt ansættelse af ekstra personale eller konsulenter kan medføre betydelige omkostninger.
- Overholdelse af Diverse Regulativer: Foruden CSRD kan der være andre relaterede regulativer, som virksomheder skal være opmærksomme på, hvilket kan komplicere compliance-landskabet.
- Risiko for Kritik: Med øget transparens kommer risikoen for offentlig kritik, hvis stakeholders ikke mener, at virksomheden lever op til dens rapporterede standarder eller mål.
Faser af CSRD's implementering:
Implementeringen af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er planlagt at ske gradvist:
- I 2025 vil virksomheder i regnskabsklasse D under CSRD rapportere for 2024.
- I 2026 vil virksomheder i regnskabsklasse C under CSRD rapportere for 2025.
- I 2027 vil børsnoterede SMV’er, som er en del af CSRD’s rammer, rapportere for 2026.
Det er værd at bemærke, at visse SMV’er har muligheden for at udsætte deres CSRD-rapportering indtil 2028. Udenlandske virksomheder, hvis nettoomsætning i EU overgår 150 mio. og som falder under CSRD’s kriterier, vil fra 2029 rapportere for 2028, såfremt de har datterselskaber eller filialer i EU.
CSRD og SMV’er: Hvordan påvirkes danske virksomheder?
I lyset af den nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), er mange virksomheder usikre på, hvordan denne EU-regulering vil påvirke dem – især små og mellemstore virksomheder (SMV’er).
CSRD’s omfang går ud over store koncerner. Mens små og mellemstore virksomheder i Danmark muligvis ikke direkte er underlagt CSRD’s krav, kan de stadig mærke indirekte effekter. Dette skyldes, at større danske virksomheder, der er direkte påvirket af CSRD, vil stille strengere krav til deres SMV-leverandører.
Tænk på en gigant som Salling Group. Med CSRD skal de rapportere om deres samlede klimaaftryk. Dette indebærer at forstå og inkorporere data fra deres leverandørkæde. Resultatet?
Selv SMV’er skal muligvis overholde visse CSRD-standarder, især hvis de ønsker at gøre forretninger med større aktører. Hvis du er en SMV, kan et værktøj som Klimakompasset være en essentiel ressource i din CSRD-forberedelse.
En effektiv strategi for SMV’er, der ikke besidder interne CSRD-ressourcer, kan være at kollaborere med andre virksomheder. Dette fællesskab kan skabe en platform for deling af viden, ressourcer og best practices i forhold til CSRD-krav.
CSRD-rapportering: Hvad skal virksomheder fokusere på?
Når det kommer til CSRD, står ESG-data – Environment, Social og Governance – i centrum.
Environment (Miljømæssige forhold under CSRD):
CSRD forpligter virksomheder til at rapportere om:
- Klimaændringer
- Vandressourcer
- Cirkulær økonomi
- Forurening
- Biodiversitet
Kerneelementer som virksomhedens CO2-udledning og energiforbrug.
Social (CSRD's Sociale forhold):
Under denne kategori vil CSRD kræve at virksomheder rapporterer om:
- Lige muligheder
- Arbejdsbetingelser
- Menneskerettigheder
Detaljerede data som sygefravær, arbejdsrelaterede skader og lønulighed.
Governance (CSRD og god selskabsledelse):
I denne kategori beder CSRD virksomheder om at fremhæve:
- Ledelsens ansvar vedrørende bæredygtighed
- Virksomhedens etik og kultur
- Kontrolmekanismer og risikostyring i forhold til bæredygtighedsudfordringer
Hvordan sikrer din virksomhed compliance med CSRD? Erhvervsstyrelsen har udviklet en guide, der kan hjælpe dig med at navigere i de mange CSRD-nuancer. (link: https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-vejledning-om-esg-taksonomi#chapter4 )
CSRD-direktivet: En overordnet tidslinje
Europas mål med CSRD-direktivet er at forstærke gennemsigtigheden i bæredygtigheds- og grønne tiltag.
Estimerede milepæle for CSRD-direktivet:
– 2022: Foreløbig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
– 2022: Aftalen godkendes af COREPER.
– 2025: Rapportering for regnskabsklasse D begynder.
– 2026: Rapportering for regnskabsklasse C begynder.
– 2027: Børsnoterede SMV’er begynder rapportering.
– 2028: Tredjelandsvirksomheder indleder rapportering.
– Det forventes, at danske ESG-data regler (Sector-Agnostic Standards) implementeres for regnskabsår startende fra 1. januar 2024. Cross-Cutting standards antages at blive aktive fra regnskabsår startende 1. januar 2025.
CSR kontra ESG: Hvad er nøgleforskellene?net tidslinje
Både CSR og ESG omhandler måden, hvorpå virksomheder interagerer med og påvirker samfundet. Begge koncepter fremhæver vigtigheden af data, målbarhed og gennemsigtighed. Dog adskiller de sig i deres kernefokus. Mens CSR centrerer sig om intern forandringsledelse og et bredt stakeholderengagement, er ESG rettet mod ekstern transparens med primært fokus på at møde investorernes behov.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om CSRD
Vi har samlet en række spørgsmål på siden her, så du kan få hurtigt svar. Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, kan du kontakte os på tlf. eller E-mail.
CSRD står for “Corporate Sustainability Reporting Directive”. Det er et EU-direktiv, der kræver, at virksomheder rapporterer om deres bæredygtighedspræstationer. Målet er at øge gennemsigtigheden i virksomhedernes bæredygtighedsindsats og at modvirke “greenwashing”. Med CSRD bliver virksomheder i visse regnskabsklasser nødt til at inkludere mere detaljerede bæredygtighedsdata i deres årsrapporter.
Inden for rammerne af EU’s lovgivning, som CSRD er en del af, defineres et direktiv som en juridisk forpligtende EU-retsakt, der angiver et mål, som alle medlemslandene skal opfylde. Selvom CSRD-direktivet kan ses i samme lys som dansk lovgivning, giver det medlemslandene ret til selv at afgøre, hvordan de vil inkorporere CSRD-direktivet i deres nationale lovgivning.
Hvad betyder det for danske virksomheder?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
Blogs
Censur
Vederlag
Anfordringslån
Ansættelsesbevisloven
Familielån
Arveregler
G dage
Advokatsamfundet
Bodel
IFRS
Bisidder
Servitutter
EAN faktura
Bni
Kommuneskat
Småanskaffelser 2023
Ægteskab
Prokura
Kontrakt
Skøde
Nyeste artikler
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
