Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er et Aps?
Anpartsselskabet (ApS) er anerkendt som en af de mest foretrukne virksomhedsstrukturer i Danmark og dette skyldes dets karakteristika som et kapitalselskab. Denne selskabsform er særligt attraktiv for mange, fordi den tilbyder ejerne en begrænset hæftelse. Dette betyder, at ejerne ikke er personligt ansvarlige for virksomhedens gæld, hvilket skaber en sikkerhed for deres personlige økonomi.
Stiftelsen af et ApS er underlagt specifikke regler, der detaljeret er beskrevet i den danske selskabslov, specifikt i kapitel 3. Disse regler dækker alt fra minimumskravet til selskabets startkapital til udarbejdelsen af nødvendige dokumenter for at sikre selskabets lovlige oprettelse. Det er essentielt for dem, der ønsker at oprette et ApS, at være grundigt bekendt med disse regler, da manglende overholdelse kan have alvorlige konsekvenser for selskabets fremtid.
Hvad står “ApS” for?
“ApS” står for anpartsselskab, hvilket er en form for kapitalselskab. I denne kontekst refererer “kapitalselskab” til en virksomhedsstruktur, hvor ejerne bidrager med kapital, enten i form af kontanter eller andre værdier, som en del af stiftelsesprocessen. Denne indskudte kapital repræsenterer selskabets grundlag og er afgørende for dets operationelle start.
Hæftelse i ApS
Et karakteristisk træk ved kapitalselskaber, herunder ApS, er ejernes begrænsede hæftelse. Dette sikrer, at ejerne kun er ansvarlige for op til det beløb, de har indskudt som startkapital. Dette adskiller sig væsentligt fra virksomhedstyper med ubegrænset hæftelse, såsom enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder (PMV) eller interessentskaber (I/S), hvor ejerne personligt kan blive holdt ansvarlige for virksomhedens gæld med deres personlige ejendom.
Forestil dig, at Anna stifter et ApS, hvor hun indskyder en startkapital på 50.000 kr. I forbindelse med virksomhedens drift optager hun et lån på 100.000 kr. til at finansiere yderligere vækst. Efter nogle måneder står det klart, at virksomheden ikke performer som forventet og det bliver umuligt at betale lånet tilbage.
På grund af den begrænsede hæftelse, som er en central fordel ved ApS, er Anna kun ansvarlig for selskabets gæld op til det beløb, hun oprindeligt har indskudt, nemlig de 50.000 kr. Selv hvis virksomheden ikke kan afvikle sin gæld, kan kreditorerne ikke kræve Annas personlige formue, såsom hendes hjem, bil eller personlige opsparinger, for at dække resten af gælden. Dette princip om begrænset hæftelse beskytter altså ejernes personlige økonomi.
Hvad koster det at oprette et Aps?
Der er ved etableringen af et ApS et krav om en minimumskapital på 40.000 kr. Denne kapital kan indskydes i form af kontanter eller som et apportindskud, der omfatter andre værdigenstande såsom biler, ejendomme, eller virksomhedsaktiver. Denne fleksibilitet tillader stifterne at udnytte forskellige ressourcer til at opfylde kapitalkravet, hvilket gør det muligt for flere at etablere et ApS, selv uden kontant kapital til rådighed.
Skal kapitalindskuddet bestå af andet end kontanter, er det et lovkrav, at værdien af disse aktiver vurderes af en revisor gennem en vurderingsberetning. Dette sikrer, at værdien af de indskudte aktiver er transparent og retfærdig, hvilket beskytter selskabets interesser og dets fremtidige kreditorer.
Foruden det nødvendige kapitalindskud pålægges der et gebyr på 670 kr. for registreringen af selskabet hos Erhvervsstyrelsen. Dette gebyr er en fast omkostning, uanset stiftelsesmetoden. Yderligere omkostninger kan forekomme afhængigt af den valgte metode til stiftelse af selskabet; for eksempel kan omkostninger til advokat- eller revisorbistand variere baseret på omfanget af de ydelser, der kræves.
Hvad er kendetegnene ved et ApS?
Et ApS kendetegnes ved at være en selvstændig juridisk enhed, hvilket indebærer, at selskabet har sin egen retlige identitet, adskilt fra ejerne. Ejere af et ApS nyder den fordel, at de kun hæfter for virksomhedens forpligtelser med den indskudte kapital, og ikke med deres personlige formue. Dette skaber en væsentlig risikobegrænsning for ejerne.
Et ApS skal overholde selskabslovens krav, herunder indberetning af årsrapport, føring af ejerbog og registrering af ejerforhold. Disse krav sikrer en høj grad af transparens og regnskabsmæssig ansvarlighed.
Hvad er fordelene ved et Aps?
Fordele ved at vælge en ApS-struktur inkluderer blandt andet begrænset hæftelse for ejerne, fleksibilitet i selskabsstrukturen, som tillader holdingstrukturer, og muligheden for nemt at overdrage ejerskab. Desuden opfattes anpartsselskaber ofte som mere troværdige i erhvervslivet, hvilket kan lette kapitalfremskaffelse fra banker, investorer og fonde. Som en selvstændig juridisk person er et ApS underlagt selskabsskat, hvilket kan have skattemæssige fordele afhængigt af selskabets indtjening og struktur.
Nærmere om kapitalkravet for et ApS
For at etablere et anpartsselskab (ApS) i Danmark, er det som nævnt et krav, at der skal indskydes en startkapital på minimum 40.000 kr. Dette krav sikrer, at selskabet har en solid økonomisk base fra begyndelsen. Potentielle stiftere af et ApS skal derfor have adgang til enten kontante midler eller andre værdier svarende til mindst dette beløb. Når kapitalejerne bidrager med denne kapital til selskabet, erhverver de til gengæld kapitalandele, som repræsenterer deres ejerskab i selskabet. Disse kapitalandele kan være enten som aktier eller anparter, afhængigt af selskabets struktur.
Der er kun tale om et minimumskrav på de 40.000 kr., hvilket betyder, at stiftere har mulighed for at indskyde en større kapital, hvis det ønskes. Indskyder man mere end det krævede minimum, kan det være fordelagtigt at etablere selskabet med overkurs. Dette indebærer, at den nominelle kapital registreres til de obligatoriske 40.000 kr., mens eventuelle yderligere midler allokeres til selskabets frie reserver, hvilket giver en større økonomisk fleksibilitet.
Ydermere er det muligt at yde et personligt lån til selskabet som en del af kapitalindskuddet. Dette kan være en skattefri fordel for stifteren, forudsat at der udarbejdes et gældsbrev, som tjener som officiel dokumentation for lånet. Denne metode kan være en alternativ vej til at opfylde kapitalkravet, især for dem, der ikke umiddelbart har 40.000 kr. i kontanter eller værdier.
Anpartsselskabets popularitet ligger blandt andet i dets tilgængelighed; mange potentielle stiftere finder det muligt at fremskaffe den nødvendige kapital gennem lån eller investeringer, selv hvis de ikke umiddelbart har de krævede midler til rådighed.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Hvad er kapitalandele?
Kapitalandele er enten anparter eller aktier. Den indskudte startkapital fra anpartsselskabets stiftere opdeles i disse anparter, hvor størrelsen på hver enkelt anpart kan fastsættes efter behov, ofte til 1 kr. pr. anpart. Når et ApS genererer overskud, har ejerne mulighed for at modtage en del af dette overskud som udbytte eller vælge at reinvestere udbyttet i selskabet for yderligere vækst.
Det interessante ved selskabskapitalen er, at selvom selskabet genererer overskud, forbliver den oprindelige selskabskapital uændret. Dette betyder, at selv hvis der indskydes 40.000 kr. i selskabet og selskabet senere genererer overskud, vil den registrerede kapital forblive på 40.000 kr., mens selskabets reelle værdi øges.
Dette fører til en stigning i værdien af de enkelte anparter, da selskabet bliver mere værdifuldt med øget kapital og/eller aktiver. Denne mekanisme tilbyder en klar fordel for ejerne, idet værdien af deres investering stiger i takt med selskabets succes, hvilket gør et ApS til en attraktiv selskabsform for både nuværende og potentielle investorer.
Kapitalklasser i et ApS
Som udgangspunkt har kapitalandele i et selskab generelt ens rettigheder. Det er dog muligt, gennem selskabets vedtægter, at opdele kapitalandele i forskellige klasser, hvilket kan medføre varierede rettigheder blandt disse klasser. Dette indebærer, at rettighederne forbundet med en kapitalandel direkte afhænger af dens klassificering.
Vedtægterne skal præcist definere de specifikke karakteristika og rettigheder knyttet til hver kapitalklasse samt angive omfanget af de enkelte klasser. En primær anvendelse af kapitalklasser er at differentiere kapitalejernes rettigheder, såsom at prioritere visse klasser over andre med hensyn til udbyttebetaling.
Godkendelse af kapital ved stiftelse af ApS
For at et ApS kan stiftes, kræves det, at selskabets kapital officielt godkendes. Denne proces kan udelukkende håndteres af en advokat eller en revisor, som sikrer, at kapitalen opfylder de nødvendige kriterier og er dokumenteret korrekt.
Betydningen af kapitalgodkendelse
Erhvervsstyrelsen har fastlagt specifikke krav til den kapital, der skal indskydes ved stiftelsen af et ApS, for at sikre en økonomisk solid grundstruktur i selskabet. Kapitalen skal kunne verificeres, for eksempel gennem en dokumenteret banktransaktion til en midlertidig erhvervskonto.
Alternativt kan kapitalen verificeres gennem deponering på en klientkonto, hvis man vælger at benytte sig af en advokat.
En klientkonto sikrer, at midlerne til selskabets stiftelse holdes adskilt, indtil selskabet officielt er etableret, hvorefter midlerne frigives til selskabets rådighed.
Kapitalgodkendelse via banken
Det er også en mulighed at opnå kapitalgodkendelse gennem en bank. Det er dog værd at bemærke, at banker ofte opkræver et gebyr for denne service. Bankens rolle i denne sammenhæng er at validere indbetalingen ved at stemple og signere den, som en garanti for, at de nødvendige midler er tilgængelige på selskabets konto ved dets oprettelse.
Prisen for kapitalgodkendelse
Prisen for kapitalgodkendelse i forbindelse med oprettelsen af et anpartsselskab (ApS) kan variere betydeligt afhængigt af, hvilken vej du vælger at gå. Det er derfor afgørende at forstå de forskellige tilgængelige metoder til kapitalgodkendelse og vurdere, hvilken der bedst matcher dine specifikke behov og omstændigheder.
Bankerne opkræver, som nævnt, ofte et gebyr, som kan nå op til 4.000 kr. eksklusiv moms, for at foretage kapitalgodkendelsen. Dette gebyr dækker bankens service i forbindelse med at verificere, at den nødvendige kapital er til stede og korrekt allokeret til selskabets formål.
Alternativt tilbyder mange advokatfirmaer en pakkeløsning, hvor de både bistår med stiftelsen af dit ApS og udfører den nødvendige kapitalgodkendelse. Ved at vælge denne løsning kan du ofte undgå bankens gebyr for kapitalgodkendelse, da advokaten håndterer hele processen. Selvom der skal betales et honorar til advokaten for dennes tjenester, kan denne omkostning i mange tilfælde vise sig at være mere økonomisk fordelagtig end bankens gebyr for alene at udføre kapitalgodkendelsen.
Når det gælder apportindskud og værdistiftelse, refererer dette til indskud af værdier eller aktiver i selskabet som en alternativ måde at møde det krævede kapitalkrav på 40.000 kr. Dette kan inkludere en bred vifte af både materielle og immaterielle aktiver såsom:
- Materielle aktiver:
- Inventar
- Produkter
- Maskiner
- Professionelt udstyr
- Værktøj
- Biler
- Immaterielle aktiver:
- Varemærker
- Patenter
- Værdipapirer
- Driftsmidler
- IT-systemer
Ved at vælge apportindskud giver du dit ApS en værdifuld start med aktiver, der kan understøtte virksomhedens drift fra begyndelsen. Uanset hvilken metode du vælger for kapitalgodkendelse og hvilke aktiver du indskyder som kapital, er det vigtigt at sikre, at processen er i overensstemmelse med gældende regler og krav. Dette vil ikke blot sikre en problemfri stiftelse af dit ApS men også bidrage til en solid grundlag for virksomhedens fremtidige vækst og udvikling.
Stiftelse og registrering af ApS
Oprettelsen og den efterfølgende registrering af et anpartsselskab (ApS) i Danmark er en proces, der kræver omhyggelig opmærksomhed på både juridiske dokumenter og registreringskrav. For at stifte et ApS, er det essentielt at udarbejde og underskrive et stiftelsesdokument samt at formulere og godkende selskabets vedtægter.
Disse skridt danner grundlaget for selskabets juridiske struktur og driftsrammer.
Når stiftelsesdokumentet er underskrevet, skal selskabet registreres hos Erhvervsstyrelsen.
Denne registrering er obligatorisk og skal fuldføres via Erhvervsstyrelsens IT-system indenfor to uger fra stiftelsesdokumentets underskrivelse.
Manglende overholdelse af denne frist resulterer i, at registreringen af ApS’et ikke kan gennemføres, hvilket er afgørende for selskabets lovformelige eksistens.
Krav til stiftere
Stifter(e) af et ApS kan være en eller flere personer eller juridiske enheder, der underskriver stiftelsesdokumentet. Det er væsentligt at bemærke, at stiftere ikke er forpligtet til at indskyde kapital i selskabet. Fysiske personer skal være myndige og ikke under værgemål ved stiftelsestidspunktet og det er vigtigt, at ingen af stifterne er under konkurs, rekonstruktion, stiftelse eller tvangsopløsning.
Juridiske personer kan variere fra andre selskabsformer som interessentskaber og erhvervsdrivende fonde til den danske stat eller en kommune. Interessant nok kan et selskab, selv under likvidation, fungere som stifter, men en enkeltmandsvirksomhed kan ikke i sig selv være stifter, selvom ejeren af denne kan stifte et ApS.
For at fuldende stiftelsen af et ApS er det obligatorisk at udarbejde vedtægter og et stiftelsesdokument. Desuden skal der oprettes en ejerbog, som giver en oversigt over alle selskabets ejere. Dette sikrer en struktureret og transparent styring af ejerskabet og understøtter selskabets administrative forpligtelser.
Selskabets vedtægter
Vedtægterne i et anpartsselskab (ApS) udgør fundamentet for selskabets interne struktur og styring, idet de fastlægger en række centrale aspekter vedrørende selskabets drift og organisering.
Vedtægterne definerer blandt andet selskabets navn, dets formål, kapitalstruktur, ledelsesorganer og procedurerne for afholdelse af generalforsamlinger. Det er et lovkrav, at vedtægterne indsendes til Erhvervsstyrelsen som en del af registreringsprocessen for et nyt selskab.
For at sikre overensstemmelse med selskabsloven, skal vedtægterne udformes nøje med henblik på at inkorporere alle de nødvendige oplysninger.
Disse inkluderer:
- Selskabets officielle navn og eventuelle binavne
- Det præcise formål med selskabet
- Detaljer om kapitalens størrelse og fordelingen af kapitalandele
- De specifikke rettigheder, der er associeret med disse andele
Derudover skal vedtægterne angive selskabets ledelsesstruktur, herunder antallet af ledere eller det minimale og maksimale antal af ledelsesmedlemmer, deres valgperiode, og hvordan generalforsamlinger indkaldes og afholdes.
Det er også essentielt, at vedtægterne beskriver selskabets regnskabsår og detaljer om eventuelle særlige rettigheder knyttet til bestemte kapitalandele, som loven kræver.
Skulle selskabet være tænkt med en begrænset levetid, er det nødvendigt, at vedtægterne klart angiver den forventede ophørsdato.
Vedtægterne fungerer ikke blot som en rettesnor for selskabets daglige drift men også som et juridisk dokument, der beskytter både selskabet og dets interessenter ved at sikre, at alle operationer udføres inden for de gældende lovrammer. De udgør typisk et bilag til eller en integreret del af stiftelsesdokumentet, som er nødvendigt for at kunne stifte selskabet officielt.
At udforme vedtægter, der både er i overensstemmelse med loven og tilpasset selskabets unikke behov, kræver en dybdegående forståelse af de juridiske krav samt en klar vision for selskabets fremtid. Det anbefales derfor at søge professionel rådgivning under denne proces for at sikre, at vedtægterne er fuldstændige, korrekte og optimerede til at støtte selskabets mål og drift, hvilket er afgørende for dets succes og overholdelse af reglerne for ApS.
Selskabets stiftelsesdokument
Stiftelsesdokumentet er et afgørende første skridt i processen med at etablere et selskab, såsom et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S). Dette dokument fungerer som en formel aftale, der underskrives af en eller flere initiativtagere, også kendt som stiftere, og markerer begyndelsen på selskabets juridiske eksistens. Det er vigtigt at forstå, at stiftelsesdokumentet ikke kun er en formalitet, men grundlaget for selskabets stiftelse og fremtidige drift.
Strukturen og indholdet af stiftelsesdokumentet
Stiftelsesdokumentet skal indeholde væsentlige oplysninger om selskabet og dets stiftere. Selvom der ikke er faste krav til dokumentets format, kan det enten udarbejdes selvstændigt eller ved hjælp af en skabelon fra Erhvervsstyrelsen. Kernen i dokumentet bør omfatte stifterens fulde navn og adresse, eventuelt CVR-nummer, tegningskursen for anparter eller aktier, samt frister for tegning og betaling af disse.
Ydermere er det nødvendigt at angive den dato, hvorfra selskabet officielt skal operere (retsvirkningsdatoen), og den regnskabsmæssige startdato. Det skal også klart fremgå, om selskabet står for omkostningerne ved sin egen stiftelse, samt en oversigt over disse omkostninger. Datoen for stiftelsesdokumentets underskrift samt underskrifter fra alle stiftere er ligeledes afgørende elementer.
Vedtægter som en del af stiftelsesprocessen
Vedtægterne, som enten kan være en integreret del af stiftelsesdokumentet eller et selvstændigt bilag, er fundamentale for selskabets interne struktur og governance. Disse skal nøje udformes for at opfylde kravene i selskabsloven, inkluderende selskabets navn, formål, kapitalstørrelse, og rettigheder tilknyttet kapitalandele. Læs mere ovenfor.
Yderligere forhold i stiftelsesdokumentet
Stiftelsesdokumentet skal også adressere særlige rettigheder/fordele tildelt til stiftere eller andre, potentielle økonomiske forpligtelser for selskabet, muligheden for kapitaltegning gennem ikke-kontante indskud, samt beslutninger omkring revision af årsregnskabet. Det er essentielt at dokumentere størrelsen på den indbetalte selskabskapital ved stiftelsen og at give en redegørelse for eventuelle særlige rettigheder.
Krav til stiftere
Stiftere kan være både fysiske og juridiske personer, hvor fysiske personer skal være myndige og ikke under værgemål. Det er en forudsætning, at stifteren ikke er under konkurs eller rekonstruktion. Både danske og udenlandske personer samt selskaber med selvstændig retsevne kan påbegynde stiftelsen af et selskab, herunder selskaber under likvidation.
Gennem en grundig og velovervejet udarbejdelse af stiftelsesdokumentet og vedtægterne sikres det, at det nye ApS etableres på et solidt juridisk og organisatorisk grundlag.
Registrering af et selskab, som eksempelvis et anpartsselskab (ApS), på Virk.dk er essentielt for at sikre selskabets officielle eksistens og retslige anerkendelse. For at denne registrering kan finde sted, er det afgørende, at et stiftelsesdokument er omhyggeligt udarbejdet, inkluderende en dato samt en fysisk eller digital underskrift fra hver enkelt af stifterne. Denne handling danner grundlaget for selskabets formelle etablering.
Proces for registrering på Virk.dk
Når du står overfor at registrere dit selskab på Virk.dk, kræver det, at du uploader både stiftelsesdokumentet og de vedtagne vedtægter for selskabet. Det er vigtigt, at denne registrering sker inden for to uger fra det tidspunkt, stiftelsesdokumentet er blevet underskrevet af alle stiftere. Overholdes denne frist ikke, vil muligheden for at registrere selskabet desværre bortfalde.
Efter registreringen bliver selskabets grundlæggende oplysninger, såsom adresse, formål, regnskabsår og ejerskabsforhold, tilgængelige for offentligheden via det centrale virksomhedsregister (CVR). Derudover vil selskabets vedtægter også være tilgængelige for offentligheden, dog mod et mindre gebyr for dem, der ønsker indsigt.
Er det muligt at ændre selskabsform?
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er muligt at ændre selskabsformen for et ApS på et senere tidspunkt. For eksempel, hvis der er ønske om at gøre selskabet børsnoteret, vil det kræve en ændring fra ApS til aktieselskab (A/S). Denne proces, kendt som en omregistrering, indebærer afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabets ejere stemmer om beslutningen.
For at en omregistrering kan gennemføres, er det et lovkrav, at der udarbejdes en vurderingsberetning samt en omdannelsesbalance. Disse dokumenter sikrer en transparent og retfærdig vurdering af selskabets værdier og forpligtelser i forbindelse med ændringen af selskabsformen.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om anpartsselskaber (ApS)
Hvad betyder forkortelsen ApS?
ApS står for anpartsselskab, hvilket er en selskabsform, der kombinerer elementer fra enkeltmandsvirksomheder og aktieselskaber. I et ApS er der begrænset hæftelse for ejerne, hvilket betyder, at de personligt kun hæfter for selskabets forpligtelser op til det beløb, de har indskudt i selskabet.
Hvordan stifter man et ApS?
For at stifte et ApS, skal der udarbejdes et stiftelsesdokument, som skal dateres og underskrives af alle stiftere. Dette dokument danner grundlaget for selskabets stiftelse og skal indeholde oplysninger som stifterens navn og bopæl, kapitalandele, og selskabets formål. Vedtægter skal også udformes, enten som en del af stiftelsesdokumentet eller som et selvstændigt dokument.
Hvad er kravene til stiftelsesdokumentet for et ApS?
Stiftelsesdokumentet skal minimum indeholde oplysninger om stifterne, tegningskursen for anparter eller aktier, frister for tegning og indbetaling, selskabets retsvirkningsdato og regnskabsmæssige virkningsdato, anslåede omkostninger ved stiftelsen, samt en dato og underskrift fra alle stiftere. Vedtægter skal også inkluderes, enten som bilag eller en del af dokumentet.
Hvordan registreres et ApS?
Et ApS registreres på Virk inden for to uger efter stiftelsesdokumentet er underskrevet. Ved registreringen skal stiftelsesdokumentet og vedtægterne vedhæftes. Efter registrering bliver selskabets oplysninger offentligt tilgængelige på CVR.dk.
Kan man ændre et ApS til et A/S?
Ja, det er muligt at ændre et ApS til et aktieselskab (A/S), en proces der kaldes omregistrering. Dette kræver afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling, hvor det besluttes, om omregistreringen skal finde sted. En vurderingsberetning og en omdannelsesbalance skal også udarbejdes som del af processen.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
