4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
A-indkomst
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad indebærer begrebet A-indkomst?
A-indkomst repræsenterer den primære indtægtskilde for en medarbejder, der er underlagt skattepligt som A-skat.
A-indkomsten omfatter ikke blot den grundlæggende løn (eller SU eller dagpenge), men også andre former for vederlag såsom provision, honorarer, feriepenge samt ydelser som fri kost og logi. SKAT definerer A-indkomst som “alle former for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold.”
Arbejdsgiveren anvender A-indkomsten som grundlag ved trækning af A-skat, dog først efter fradrag af AM-bidrag, ATP og andre pensionsindbetalinger, som administreres, fra bruttolønnen. Disse træk foretages, før medarbejderen modtager nettobeløbet af sin A-indkomst.
Selvom A-indkomst lyder som om det kommer før B-indkomst, er der faktisk en afgørende forskel.
Hvad adskiller A- og B-indkomst?
Fra arbejdsgiverens perspektiv udgør B-indkomst, i modsætning til A-indkomst, typisk engangsudbetalinger såsom enkeltstående honorarer til freelancere. Det drejer sig om betaling for en afgrænset opgave, hvor arbejdsgiveren ikke tilbageholder skat, ATP og lignende.
En B-indkomst udbetaling er derfor et bruttobeløb, som arbejdsgiveren direkte udbetaler til en person, der har udført et individuelt arbejds- eller tjenestestykke uden at være ansat på fuld tid.
Selvom arbejdsgiveren har pligt til at indberette beløbet til SKAT ved brug af modtagerens CPR-nummer, involverer B-indkomstindberetning færre formaliteter for arbejdsgiveren sammenlignet med håndteringen af A-indkomst for medarbejdere.
Det er vigtigt at bemærke, at arbejdsgivere ikke frit kan vælge, hvordan de vil aflønne personer, der arbejder for dem.
I modsætning til B-indkomst er A-indkomst den løn og andre ydelser, der regelmæssigt udbetales til fastansatte medarbejdere, typisk månedligt eller hver 14. dag. Ved A-indkomst er det arbejdsgiverens ansvar at tilbageholde og indberette A-skat, herunder AM-bidrag.
For B-indkomst er det modtageren af bruttoudbetalingen, der selv skal sørge for at betale skat. Personen skal trække AM-bidraget og efterfølgende afregne med SKAT baseret på den trækprocent, de er underlagt.
Mennesker vil typisk have B-indkomst, når de arbejder på deltid eller som freelancere eller selvstændige med mindre formel tilknytning til en fast arbejdsgiver.
Uanset om det drejer sig om A- eller B-indkomst, er det obligatorisk at betale skat af indtjeningen. Forskellen mellem de to ligger i, hvem der har ansvaret for at afregne skatten.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Hvor meget skat skal betales af A-indkomst?
For at bestemme den nøjagtige A-skat, der skal trækkes fra hver enkelt medarbejders A-indkomst, er det nødvendigt at anvende medarbejderens skattekort. Skattekortet angiver den individuelle trækprocent samt de relevante skattefradrag, der skal tages i betragtning. Med andre ord, det fortæller, hvor mange penge der skal trækkes fra, inden den faktiske skat beregnes.
Den skat, der skal betales af A-indkomsten, varierer helt individuelt og afhænger blandt andet af lønmodtagerens egne forhåndsregistreringer hos SKAT. Alternativt har SKAT fastsat fradrag og trækprocent baseret på den enkeltes indkomst året før, som det fremgår af den seneste årsopgørelse. Skattekortet (eller e-skattekortet) kan hentes elektronisk af arbejdsgiveren via SKAT, eller det kan gøres af lønbureauet på arbejdsgiverens vegne. Skatten af A-indkomsten indberettes derefter til e-indkomst.
Ud over brugen af den individuelle trækprocent og skattefradrag skal arbejdsgiveren også betale AM-bidrag på vegne af medarbejderne. AM-bidraget, også kendt som arbejdsmarkedsbidraget, udgør en slags bruttoskat på 8 procent, der trækkes fra AM-grundlaget. Efter at ATP og medarbejderens eget pensionsbidrag er fratrukket medarbejderens bruttoløn, beregnes AM-bidraget. Først på dette tidspunkt har man den faktiske A-indkomst, som skattefradraget og trækprocenten skal anvendes på. Det er således på dette trin, at man kan og bør beregne, hvor meget skat der skal betales af A-indkomsten.
Hvad indebærer arbejdsmarkedsbidrag?
Enhver indkomst fra beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes med 8% før indkomstskat. Denne beskatning kaldes “arbejdsmarkedsbidrag” eller generelt betegnet som “bruttoskat”. Indkomst under 46.200 DKK (niveauet for 2019, justeret årligt) er skattefri, men stadig underlagt bruttoskat.
I 2019 beskattes indkomst over 46.200 DKK med 12,16% (bundskat), og indkomst over 513.400 DKK beskattes yderligere med 15% (topskat). I 2016 havde cirka 10% af alle skatteydere indkomster, der var tilstrækkeligt høje til at berettige dem til topskat.
Kommunale indkomstskatter og fradrag
Den kommunale indkomstskat varierer mellem forskellige kommuner.
Renter, der er betalt, er fradragsberettigede i forbindelse med den kommunale skat. Renteudgifter op til 50.000 kr. pr. individ (100.000 kr. for par) giver en yderligere fradragsprocent på 8%. For det store flertal af skatteydere ligger renteudgifter under denne grænse, hvilket antyder, at skattefordelen af renteudgifter for de fleste skatteydere er omkring 33%.
Der er flere andre betydningsfulde fradrag i relation til kommunale afgifter. Pendling over 24 km/dag berettiger til et skattefradrag på 1,98 kr. pr. kilometer i 2019. For de fleste pendlere, der overskrider 120 kilometer om dagen, reduceres satsen til 0,99 DKK pr. kilometer ud over denne tærskel. Derudover er fagforeningskontingenter, der ikke overstiger 6.000 kr. årligt, fradragsberettigede, samt visse andre arbejdsrelaterede udgifter. Desuden er de fleste bidrag til pensionsfonde, der er godkendt af myndighederne, fradragsberettigede både i nationale og kommunale skatter.
Hvem betaler A-skat?
I mange lande beskattes indtægter fra både enkeltpersoner og virksomheder, herunder selskaber. Generelt pålægger myndighederne skat på nettofortjeneste fra virksomheder, nettogevinster og andre indtægter. Beregningen af den skattepligtige indkomst bestemmes i overensstemmelse med de regnskabsprincipper, der anvendes i det pågældende land. Forekomsten af beskatning varierer afhængigt af det specifikke skattesystem, og nogle systemer kan karakteriseres som enten progressivt eller regressivt. Skattesatser kan variere eller forblive konstante (flade) baseret på indkomstniveauet. Mange skattesystemer tillader enkeltpersoner visse personlige fradrag og andre ikke-forretningsmæssige nedsættelser af den skattepligtige indkomst, selvom forretningsfradrag typisk foretrækkes over personlige fradrag.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om A-indkomst
Hvad er A-indkomst?
A-indkomst udgør den primære indtægtskilde for en medarbejder, inklusive løn, provision, honorarer og andre vederlag. Den anvendes som grundlag for A-skat efter fradrag af AM-bidrag, ATP og pensionsindbetalinger. A-skat trækkes, før medarbejderen modtager nettobeløbet af sin A-indkomst.
Hvad er forskellen på A- og B-indkomst?
A-indkomst udgør den regelmæssige løn for fastansatte medarbejdere, hvor arbejdsgiveren tilbageholder og indberetter A-skat. B-indkomst refererer derimod til engangsudbetalinger, typisk honorarer til freelancere, hvor arbejdsgiveren ikke tilbageholder skat. Forskellen ligger i, hvem der har ansvaret for skatteindberetning og tilbageholdelse.
Hvor meget skat skal betales af A-indkomst?
Den nøjagtige A-skat, der skal trækkes fra medarbejderes A-indkomst, varierer individuelt. Skattekortet angiver trækprocent og fradrag, men beløbet afhænger af medarbejderens forhåndsregistrering hos SKAT. Ud over individuel trækprocent og fradrag skal arbejdsgiveren betale 8% AM-bidrag, som beregnes efter ATP og pensionsbidrag er trukket fra. Skat af A-indkomsten indberettes efter dette trin.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
