4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
CSRD
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er CSRD?
CSRD, som står for Corporate Sustainability Reporting Directive, er EU’s direktiv dedikeret til bæredygtighedsrapportering. I Danmark er CSRD-direktivet blevet integreret i årsregnskabsloven, hvilket betyder at danske virksomheder skal rette sig efter dets retningslinjer.
CSRD er designet til at sikre en dybdegående og klar årsrapportering vedrørende bæredygtighed. Et centralt princip inden for CSRD er “dobbelt væsentlighed”, hvilket kræver, at virksomheder ikke blot indberetter om, hvordan bæredygtighedsrelaterede aspekter påvirker dem finansielt, men også hvordan deres handlinger og forretningsprocesser har indvirkning på mennesker og miljø.
For at styrke troværdigheden af bæredygtighedsrapportering introducerer CSRD også et obligatorisk krav om revisorerklæring med begrænset sikkerhed. Dette krav sikres yderligere gennem europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering.
CSRD's Ikrafttræden
CSRD-direktivet er sat til at træde i kraft fra regnskabsåret 2024. Med trinvis udvidelse bliver flere virksomheder omfattet af direktivet over tid. Dette nye regelsæt vil markant påvirke mange danske virksomheder, hvilket gør det essentielt for dem at forberede sig på CSRD’s krav og forstå den data, de skal fremlægge.
Formålet med CSRD
CSRD’s overordnede formål er at optimere eksisterende retningslinjer vedrørende virksomhedernes påvirkning af samfund, miljø og mennesker. Det inkluderer både hvordan virksomhederne adresserer potentielle risici og udnytter bæredygtige muligheder.
En vigtig hensigt med CSRD er at skabe transparens, så investorer, borgere og andre interessenter nemt kan vurdere, hvordan en virksomhed bidrager til bæredygtig udvikling og skaber langsigtet værdi. Gennem effektiv bæredygtighedsrapportering kan virksomheder opnå bedre kapitalvilkår, tiltrække kvalificerede medarbejdere, booste innovation, positionere deres produkter og tjenester optimalt i markedet og udforme en fremtidssikret, formålsdrevet strategi. Alt dette underbygger vigtigheden af en robust ESG-strategi, hvor CSRD spiller en nøglerolle.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
CSRD – Fordele og ulemper ved bæredygtighedsrapportering
Fordele ved CSRD:
- Dybdegående indsigt: En af de største fordele ved CSRD er muligheden for at opnå dybere indsigt i virksomhedens bæredygtighedspotentialer og risici. Dette gør det muligt for virksomheder at identificere områder til forbedring samt navigere i potentielle risici, hvilket fører til en mere bæredygtig og robust forretningsstrategi.
- Bekæmpelse af Greenwashing: CSRD giver virksomhederne værktøjerne til at bevise deres bæredygtige indsats. Hvis en virksomhed kan dokumentere sin overholdelse af EU’s taksonomi-kriterier, kan den med rette præsentere sig selv eller sine produkter som bæredygtige uden frygt for anklager om greenwashing.
- Proaktiv risikohåndtering: Forståelse af risici, især i leverandørkæden, kan være afgørende. Udfordringer som høj miljøbelastning eller tvivlsomme arbejdsforhold kan identificeres og adresseres proaktivt, hvilket kan minimere negative påvirkninger.
- Finansielle muligheder: En af CSRD’s store fordele er, at bæredygtige virksomheder får lettere ved at tiltrække kapital under favorable vilkår. Samtidig vil det også lette virksomheders evne til at positionere deres produkter og ydelser i fremtidens markeder.
Ulemper ved CSRD:
- Omkostningsfuld dokumentation: En af udfordringerne ved CSRD er dens omfattende rapporteringskrav, som er baseret på livscyklusvurdering (LCA). Dette betyder, at virksomhederne skal investere betydeligt i dokumentation, der dækker deres egne aktiviteter såvel som deres underleverandørers leverancer.
- Valideringskrav: Ud over selve dokumentationsprocessen indeholder CSRD krav om, at en uafhængig tredjepart, såsom en revisor, skal validere rapporteringen. Dette kan medføre yderligere omkostninger og tidsforbrug for virksomheden.
Hvordan påvirker CSRD også de virksomheder, der ikke direkte er omfattet af direktivet?
CSRD, eller Corporate Sustainability Reporting Directive, er en vigtig faktor i den europæiske forretningsverden, selv for virksomheder, der umiddelbart ikke falder ind under dets direkte dækningsområde. Dette skyldes, at bæredygtighedsrapporteringen i CSRD tager sit afsæt i et livscyklusperspektiv (LCA), som er en holistisk tilgang til at vurdere produkters eller tjenesteydelsers miljøpåvirkning gennem hele deres levetid.
De større europæiske virksomheder, som er direkte påvirket af CSRD, vil med stigende sandsynlighed begynde at anmode deres underleverandører om dokumentation for bæredygtighed. Dette er en naturlig konsekvens af at skulle opfylde kravene i CSRD, og i et forsøg på at sikre gennemsigtighed og integritet i hele deres værdikæde.
Interessant nok betyder dette, at mange små og mellemstore virksomheder – som ofte fungerer som underleverandører til de større spillere – vil blive indirekte påvirket af CSRD. Selvom disse mindre virksomheder muligvis ikke umiddelbart er underlagt CSRD’s bestemmelser, vil deres rolle i værdikæden medføre, at de vil blive bedt om at levere data og oplysninger vedrørende deres leverancer. Dette er særligt relevant, når disse leverancer udgør en del af de større virksomheders produkter eller tjenesteydelser.
Konsekvensen er, at CSRD’s rækkevidde og indflydelse vil strække sig langt ud over de virksomheder, som umiddelbart er dækket af direktivet. På længere sigt vil selv mindre aktører i værdikæden finde det nødvendigt at tilpasse sig de bæredygtighedsstandarder og -krav, som CSRD bringer med sig.
Hvordan skal virksomheder forholde sig til CSRD i deres årsrapportering?
Indførelsen af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) markerer et vigtigt skridt i retning af standardisering og gennemsigtighed inden for bæredygtighedsrapportering i Europa. Når virksomheder forbereder deres rapporter, skal de være opmærksomme på de nøjagtige krav, der nu stilles i forbindelse med CSRD.
CSRD's krav til årsrapportens indhold
Under CSRD skal virksomhedernes bæredygtighedsrapportering ligge på samme detaljerede og dokumenterede niveau som traditionelle finansielle regnskaber. Dette betyder, at virksomhederne ikke blot kan fremlægge overfladiske erklæringer; de skal bakke deres udtalelser op med konkret dokumentation og en revisorerklæring. I denne forbindelse skal virksomheder oplyse, hvor stor en andel af deres omsætning, samt deres CAPEX og OPEX, der er bæredygtig ifølge EU-taksonomien.
Desuden skal virksomhedernes rapportering baseres på de indledende 12 European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Disse standarder, som er delegerede retsakter fra EU, sikrer at de rapporterede bæredygtighedsoplysninger er sammenlignelige, relevante og tilstrækkeligt dokumenterede. Det er vigtigt at bemærke, at disse ESRS standarder træder direkte i kraft i alle EU-lande og ikke kræver yderligere national lovgivning.
På initiativ fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) forventes det, at antallet af ESRS vil stige. De arbejder på at tilføje op til 40 sektor-specifikke ESRS, og der vil desuden blive udviklet særlige standarder for små og mellemstore virksomheder.
Revisorernes rolle i CSRD
For børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte er det obligatorisk at få en uafhængig tredjeparts kontrol, hvilket betyder, at en revisor skal kontrollere og revidere virksomhedens bæredygtighedsregnskab. Denne forpligtelse træder i kraft for regnskabsåret, der begynder fra 1. januar 2024. Det indebærer, at de første årsrapporter under dette krav vil blive offentliggjort i foråret 2025.
Ved at forstå og imødekomme CSRD’s krav kan virksomheder ikke blot overholde reglerne, men også fremhæve deres bæredygtighedsindsats over for investorer, forbrugere og andre interessenter.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive)
Hvad er CSRD?
CSRD, som står for Corporate Sustainability Reporting Directive, er et rapporteringsdirektiv fra EU om bæredygtighed. Direktivet implementerer detaljerede krav til årsrapportering for virksomheder, hvor de skal præcisere både hvordan bæredygtighed påvirker dem finansielt og hvordan de selv påvirker mennesker og miljø. Det bliver også understøttet af europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering.
Hvordan påvirker CSRD mindre virksomheder?
Selvom mange mindre virksomheder muligvis ikke direkte er underlagt CSRD, kan de stadig blive indirekte påvirket. Dette skyldes, at større virksomheder, som er direkte berørt af CSRD, kan efterspørge dokumentation for bæredygtighed fra deres underleverandører, herunder mange små og mellemstore virksomheder.
Hvad skal virksomheder rapportere i henhold til CSRD?
Virksomheder skal sikre, at deres bæredygtighedsrapportering er på linje med traditionelle finansielle regnskaber. Dette indebærer dokumentation, revisorerklæring og oplysninger om, hvor stor en andel af deres omsætning, CAPEX og OPEX, der er bæredygtig ifølge EU-taksonomien. Rapporteringen skal også følge de European Sustainability Reporting Standards (ESRS).
Er det obligatorisk for virksomheder at involvere en revisor i deres CSRD rapportering?
Ja, for børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte skal en revisor obligatorisk kontrollere og revidere virksomhedens bæredygtighedsregnskab. Denne forpligtelse træder i kraft for regnskabsåret, der starter fra 1. januar 2024.
Hvornår begynder CSRD at træde i kraft?
CSRD-direktivet forventes at træde i kraft fra regnskabsåret 2024, hvor flere virksomheder gradvist vil blive omfattet. Det er vigtigt for virksomheder at være opmærksomme på disse krav og forberede sig til at levere de nødvendige data.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
