Handelsbetingelser hos Stadsrevisionen
1. Virksomhedsoplysninger
1.1 Stadsrevisionen ApS, CVR-nr. 43152580, C/O Stadsrevisionen ApS, Helga Pedersens
Gade 79, 19. 1., 8000 Aarhus C, Danmark (”Stadsrevisionen”).
2. Aftalegrundlag
2.1 Stadsrevisionens aftalebrev (”Aftalebrevet”) og disse forretningsbetingelser
(”Forretningsbetingelserne”) udgør den samlede aftale (”Aftalen”) mellem
Stadsrevisionen og den i Aftalebrevet anførte kunde (”Kunden”).
2.2 I tilfælde af uoverensstemmelse mellem Forretningsbetingelserne og Aftalebrevet, har
vilkårene i Aftalebrevet forrang.
2.3 Kundens egne forretningsbetingelser og andre vilkår, der ikke eksplicit fremgår i eller
henvises til i Aftalen, udgør ikke en del af Aftalen.
3. STADSREVISIONENS YDELSER
3.1 Stadsrevisionen leverer ydelser inden for regnskabsassistance, bogføring, skatte- og
momsrådgivning, skatte- og momsindberetninger, selskabsret og andre juridiske
services, selskabsadministration, økonomistyring og lignende opgaver.
3.2 Stadsrevisionen leverer alene ydelser til erhvervsdrivende.
3.3 Stadsrevisionen kan levere sine ydelser via underleverandør.
4. ENGANGSYDELSE ELLER ABONNEMENT
4.1 Aftalen om Stadsrevisionens levering af ydelser kan indgås i en af følgende
aftaleformer:
(1) Aftale om levering af engangsydelse, hvorved forstås, at Stadsrevisionen
leverer den aftalte ydelse én gang, hvorefter Stadsrevisionen har opfyldt
sine forpligtelser over for Kunden, og aftaleforholdet ophører
(”Engangsydelse”).
(2) Abonnement, hvorved forstås, at Stadsrevisionen løbende leverer den aftalte
ydelse, indtil aftaleforholdet ophører (”Abonnement”).
4.2 Engangsydelser og Abonnementer er underlagt samme vilkår, medmindre andet
eksplicit fremgår i Forretningsbetingelserne.
4.3 Aftalebrevet fastsætter, om Stadsrevisionen skal levere en Engangsydelse eller et
Abonnement.
4.4 Stadsrevisionens Abonnementer tilbydes indeholdende forskellige ydelser, priser, vilkår
og abonnementsperioder mv., som oplyst i abonnementsoversigten, der udgør bilag 1 til
Forretningsbetingelserne (”Abonnementsoversigten”).
5. OPGAVENS OMFANG, UDFØRELSE OG LEVERINGSTID
5.1 Stadsrevisionen skal levere de i Aftalebrevet beskrevne ydelser (”Ydelserne”) til
Kunden. Enhver ændring af Ydelserne, herunder udvidelse eller indskrænkning, skal
aftales skriftligt mellem Kunden og Stadsrevisionen, medmindre andet er skriftligt aftalt.
5.2 Ydelserne skal leveres i overensstemmelse med Aftalen, professionelt og i en kvalitet
som man med rimelighed kan forvente.
5.3 Stadsrevisionen er ikke forpligtet til at ajourføre vurderinger, anbefalinger, konklusioner,
rapporter, præsentationer eller lignende dokumenter, efter at disse er afleveret i endelig
form til Kunden.
5.4 De i Aftalebrevet angivne datoer er alene vejledende og skønsmæssigt ansat,
medmindre Kunden og Stadsrevisionen udtrykkeligt og skriftligt har aftalt et endeligt
leveringstidspunkt.
6. EKSTRAARBEJDER
6.1 Ved ”Ekstraarbejder” forstås følgende:
(1) Arbejde og opgaver, som Stadsrevisionen udfører for Kunden, og som ikke
er eksplicit anført i Aftalebrevet.
(3) Den mertid, som Stadsrevisionen skal anvende på levering af Ydelserne,
hvor det viser sig efter Aftalens indgåelse, at forudsætningerne for
leveringen af Ydelserne er ændret, ukorrekte eller utilstrækkelige.
(4) Den mertid, som Stadsrevisionen skal anvende på levering af Ydelserne, som
skyldes forhold, der ikke var taget højde for på tidspunktet for Aftalens
indgåelse og er uden for Stadsrevisionens kontrol, herunder men ikke
begrænset til Kundens manglende opfyldelse af pkt. 7 – 10 .
6.2 Ekstraarbejder omfattes af Aftalens vilkår, dog med følgende modifikationer medmindre
andet er eksplicit og skriftligt aftalt:
(1) Ekstraarbejder afregnes efter medgået tid baseret på Stadsrevisionens til
enhver tid gældende timesats.
(5) Ekstraarbejder afregnes efter udgangen af den kalendermåned, hvori
Ekstraarbejderne er udført.
(6) Ekstraarbejder leveres inden for rimelig tid, medmindre andet er skriftligt
aftalt.
6.3 Særligt for Abonnementer:
6.3.1 Overskridelse af en begrænsning i det aftalte Abonnement, f.eks. Kundens faktiske antal
bogføringsbilag overstiger det i Abonnementet aftalte antal bogføringsbilag, medfører, at
Abonnementet automatisk ændres til det billigste Abonnement, der kan dække Kundens
faktiske forhold.
7. KUNDENS OPLYSNINGSPLIGT
7.1 Kunden skal hurtigst muligt efter Aftalens indgåelse levere til Stadsrevisionen samtlige
data, oplysninger, dokumenter, adgange og andet materiale (”Oplysningerne”), der er
nødvendige for Stadsrevisionens levering af Ydelserne.
7.2 Oplysningerne i pkt. 7.1 omfatter, men er ikke begrænset til, følgende Oplysninger,
medmindre andet er eksplicit og skriftligt aftalt:
(1) Enhver oplysning, der er nødvendig for, at Stadsrevisionen kan opfylde sin
forpligtelser i henhold til hvidvaskloven, herunder men ikke begrænset til
identitetsoplysninger om Kundens reelle ejere, og anden lovgivning.
(7) Kundens regnskabsmateriale.
(8) Adgange til Kundens bogføringssystem.
(9) Bogføring, der er ajourført til og med datoen for Aftalens indgåelse og
registreret i overensstemmelse med bogføringsloven.
(10) Kundens vedtægter og ejerbog samt øvrige relevante selskabsdokumenter.
(11) Øvrige Oplysninger, som Stadsrevision har oplistet i Aftalebrevet, eller
senere anmoder om.
7.3 Stadsrevisionen er ikke forpligtet til og kan nægte at udføre og levere Ydelserne og
andet arbejde for Kunden, herunder stille materiale og oplysninger til rådighed, hvis
Kunden misligholder sin oplysningspligt efter pkt. 7 .
7.4 Stadsrevisionen er ikke ansvarlig for fejl, mangler og/eller forsinket eller manglende
levering, som direkte eller indirekte skyldes Kundens manglende opfyldelse af sin
oplysningspligt efter pkt. 7 .
7.5 Ved enhver forsinkelse i Kundens opfyldelse af sin oplysningspligt efter pkt. 7 skal
Stadsrevisions eventuelle aftalte leveringsfrist forlænges med en tilsvarende periode.
8. SAMARBEJDE OG LOYALITETSPLIGT
8.1 Parterne skal optræde loyalt over for hinanden og ikke udvise en adfærd, som er
skadelig for den anden part.
8.2 Parterne skal loyalt samarbejde med henblik på at fremme parternes fælles interesser
under Aftalen.
8.3 Parterne skal gensidigt og løbende holde hinanden orienteret om ethvert forhold, som
kan have væsentlig betydning for Aftalen eller opgavens udførelse.
8.4 Kunden har ret til at anvende de leverede Ydelser til det i Aftalebrevet angivne formål.
Ydelserne må ikke uden Stadsrevisionens forudgående skriftlige samtykke anvendes til
andre formål, medmindre Kunden er juridisk forpligtet til at videregive Ydelserne som
følge af retsafgørelse, vidneforklaring eller anmodninger fra offentlige myndigheder mv.
9. COMPLIANCE
9.1 Hver part skal overholde alle nuværende og fremtidige relevante lovregler, herunder
bogføringsloven, årsregnskabsloven, skatte- og momslovene og hvidvaskloven.
9.2 Hver part indestår for, at indgåelse af Aftalen ikke udgør en overtrædelse af nogen
lovgivning, offentlige forskrifter eller påbud, eller aftaler med tredjemand.
9.3 Leveringen af Ydelserne er bl.a. underlagt regler om foranstaltning mod hvidvask og
terrorfinansiering. Kunden forpligter sig, både før, under og efter Aftalens løbetid, til i
størst mulige omfang og uden ret til betaling herfor at assistere Stadsrevisionen med
opfyldelsen af Stadsrevisionens forpligtelser i henhold til reglerne om foranstaltning mod
hvidvask og terrorfinansiering, som relaterer sig til Aftalen.
9.4 Stadsrevisionen er ikke forpligtet til og kan nægte at udføre og levere Ydelserne og
andet arbejde for Kunden, herunder stille materiale og oplysninger til rådighed, som vil
eller kan være en overtrædelse af lovgivning eller dette pkt. 9 .
10. INTERESSEKONFLIKT
10.1 En part skal underrette den anden part hurtigst muligt, efter parten bliver opmærksom
på en situation, hvor der kan foreligge en konflikt med Kundens interesser.
10.2 Stadsrevisionen er ikke forpligtet til og kan nægte at udføre og levere Ydelserne og
andet arbejde for Kunden, herunder stille materiale og oplysninger til rådighed, hvis
levering af Ydelserne efter Stadsrevisionen vil medføre en konflikt med Kundens
interesser.
11. FORTROLIGHED
11.1 Parterne skal iagttage ubetinget tavshedspligt med hensyn til alle fortrolige og ikke-
offentlige oplysninger vedrørende den anden part og dennes forretningshemmeligheder.
11.2 Tavshedspligten omfatter ikke oplysninger, som opfylder en af følgende betingelser:
(1) Er offentligt kendt, hvor oplysningen ikke kom til offentlighedens kendskab i
strid med lovgivningen eller anden fortrolighedsaftale.
(12) Modtageren allerede var bekendt med på tidspunktet for Aftalens indgåelse.
(13) Er videregivet fra tredjemand, hvor videregivelsen ikke var i strid med
lovgivning eller anden fortrolighedsaftale.
(14) Er uafhængigt udviklet.
(15) Er oplyst i medfør af et lovmæssigt krav eller en kendelse.
11.3 En part må ikke ubeføjet viderebringe eller benytte den anden parts fortrolige
oplysninger og forretningshemmeligheder, medmindre en af følgende betingelser er
opfyldt:
(1) Videregivelsen er nødvendig for at varetage eller opfylde en parts
rettigheder eller forpligtelser i henhold til Aftalen, herunder i tilfælde af en
tvist mellem parterne.
(16) Parten er juridisk forpligtet til at videregive oplysningen som følge af
retsafgørelse, vidneforklaring eller anmodninger fra offentlige myndigheder
mv.
(17) Videregivelsen sker til partens revisor, advokat, bank eller andre, der ved
lov eller aftale, er underlagt tavshedspligt.
11.4 Stadsrevisionen er berettiget til at anvende og henvise Kundens navn og logo og
opgaven som reference i markedsføringsmateriale og tilbudsafgivelse, når dette sker
uden forpligtelser for Kunden.
12. HONORAR, UDGIFTER OG BETALINGSBETINGELSER
12.1 Stadsrevisionens honorar for levering af Ydelserne (”Honoraret”) beregnes i henhold til
Aftalebrevet. Hvis Aftalebrevet ikke indeholder vilkår om beregning af Honoraret, skal
Honoraret beregnes efter medgået tid baseret på Stadsrevisionens til enhver tid
gældende timesats, der findes i bilag 2 til disse Forretningsbetingelser.
12.2 Honoraret er i danske kroner. Honoraret er eksklusive moms, afgifter og andre skatter.
12.3 Honoraret dækker alene levering af Ydelserne. I tillæg til Honoraret skal Kunden betale
omkostninger og udlæg forbundet med levering af Ydelserne, herunder rimelige
rejseomkostninger, indkvartering, gebyrer til offentlige myndigheder, køb af nødvendige
adgange, data, analyser eller publikationer, mv. Stadsrevisionen kan forlange rimelige
forudbetalinger af omkostninger og udlæg forbundet med levering af Ydelserne.
12.4 Medmindre andet er skriftligt aftalt, faktureres Honoraret ved levering af Ydelserne i
endelig form og skal betales i henhold til betalingsbetingelserne på fakturaen.
12.5 Stadsrevisionen er ikke forpligtet til og kan nægte at udføre og levere Ydelserne og
andet arbejde for Kunden, herunder stille materiale og oplysninger til rådighed, hvis
Kunden ikke har betalt overforfaldne fakturakrav til Stadsrevisionen.
12.6 Særligt for Abonnementer:
12.6.1 Stadsrevisionen kan én gang årligt, med virkning pr. 1. januar, regulere det i Aftalen
anførte Honorar, dog højst med 3% i forhold til Honoraret for seneste år.
Stadsrevisionens regulering af Honoraret kan få virkning tidligst 1 år efter Aftalens
ikrafttrædelse.
12.6.2 Uanset pkt. 12.6.1 , hvis Stadsrevisionens omkostninger forbundet med levering af
ydelserne i Aftalen stiger som følge af ændringer i tredjeparts priser, ændringer i
lovgivning eller øvrige udefrakommende forhold, er Stadsrevisionen berettiget til at
foretage tilsvarende ændring i Honoraret med virkning pr. dagen, hvor ændringen for
Stadsrevisionen omkostninger indtræder.
13. IMMATERIELLE RETTIGHEDER
13.1 Hver part bevarer samtlige sine immaterielle rettigheder, som bestod før Aftalens
indgåelse, uanset at rettighederne indgår i Ydelserne, og har ejendomsretten til de
rettigheder, som udspringer heraf.
13.2 Stadsrevisionen har ejendomsretten til enhver form for immaterielle rettigheder,
produkter og materiale, der fremkommer som led i levering af Ydelserne.
14. ANSVARSFRASKRIVELSE
14.1 Medmindre andet er eksplicit og skriftligt aftalt, udgør Ydelserne en indsatsforpligtelse,
hvorfor Stadsrevisionen ikke indestår for og ikke garanterer for de med Ydelserne
ønskede resultater opnås.
14.2 Stadsrevisionen er ikke ansvarlig for indirekte tab, formuetab og følgeskader, herunder,
men ikke begrænset til tab af goodwill, fortjeneste, omsætning, renter eller data.
14.3 Stadsrevisionen er i ingen tilfælde ansvarlig, hvis Ydelserne anvendes til andet formål
end det i Aftalebrevet angivne.
14.4 Stadsrevisionen er ikke ansvarlig for krav, der måtte opstå som et resultat af falsk,
misvisende eller ufuldstændige oplysninger, information, data eller dokumentation, som
er tilvejebragt af andre end Stadsrevisionen.
14.5 Stadsrevisionens ansvar kan i ingen tilfælde overstige det af Kunden betalte honorar for
de seneste 6 måneder forud for tidspunktet for den pågældende skade.
15. SKADESLØSHOLDELSE
15.1 Kunden skal skadesløsholde Stadsrevisionen for ethvert tab og skade, herunder
erstatningskrav fra tredjemand, som påføres Stadsrevisionen som følge af Kundens
direkte og eller indirekte forhold, medmindre forholdet kan tilskrives Stadsrevisionen.
16. FORCE MAJEURE
16.1 En part skal ikke anses for ansvarlig overfor den anden part for misligholdelse af
Aftalen, hvis ansvaret kan henføres til omstændigheder, der ligger uden for partens
kontrol, og som parten ikke med rimelighed kunne undgå eller overvinde, herunder men
ikke begrænset til pandemier og andre sundheds- og samfundskriser, strejker og
lockout, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, terror, eller hacker-
angreb.
17. AFTALENS VARIGHED OG OPHØR
17.1 Aftalen træder i kraft på tidspunktet for begge Parters underskrift på Aftalebrevet og
løber, indtil det første af følgende tidspunkter: (i) Aftalen bringes til ophør efter dette
pkt. 17 , og (ii) Stadsrevisionen har leveret Ydelserne.
17.2 Opsigelsesvarsel for Engangsydelser:
17.2.1 Hver part kan til enhver tid opsige Aftalen med et skriftligt varsel på 14 dage.
17.2.2 Ved Kundens opsigelse af Aftalen, kan Stadsrevisionen forlange betaling for allerede
levede ydelser opgjort efter medgået tid og baseret på Stadsrevisionens til enhver tid
gældende timesats.
17.3 Opsigelsesvarsel for Abonnementer:
17.3.1 Kunden kan opsige Aftalen med et skriftligt varsel på 1 måned til udgangen af en
abonnementsperiode.
17.3.2 Stadsrevisionen kan opsige Aftalen med et skriftligt varsel på 3 måneder til udgangen af
en abonnementsperiode.
17.4 For Engangsydelser og Abonnementer:
17.4.1 Stadsrevisionen kan opsige Aftalen og forlange betaling for allerede levede ydelser
opgjort efter medgået tid og baseret på Stadsrevisionens til enhver tid gældende
timesats, hvis Stadsrevisionen vurderer, at Stadsrevisionens hele eller delvise opfyldelse
af Aftalen som følge af lov, offentlige forskrifter eller andre omstændigheder vil være
ulovlig.
17.4.2 Hver part kan ophæve Aftalen uden varsel i tilfælde af den anden parts væsentlige
misligholdelse af Aftalen, i hvilket tilfælde dansk rets almindelige erstatningsregler
finder anvendelse.
17.4.3 Hvis Kunden misligholder sine betalingsforpligtelser, kan Stadsrevisionen ophæve
Aftalen, forudsat misligholdelsen ikke er bragt til ophør senest 14 dage efter
Stadsrevisionens fremsendelse af skriftligt påkrav.
17.4.4 Stadsrevisionen kan ophæve Aftalen og forlange fuld betaling af Honoraret i følgende
tilfælde:
(1) Kunden har ikke inden for rimelig tid, mindst 10 dage og højst 30 dage, efter
Stadsrevisionens anmodning fremsendt de oplysninger, som Stadsrevisionen
har anmodet om i henhold til pkt. 7 .
(18) Kunden tages under frivillig likvidation, tvangsopløsning, eller konkurs- eller
anden insolvensbehandling i strid med forudsætningerne for Aftalens
indgåelse.
17.4.5 Ved Aftalens ophør bortfalder Stadsrevisionens pligt til at levere Ydelserne, og Kundens
pligt til at betale herfor, jf. dog pkt. 17.4.6
17.4.6 Enhver bestemmelse i Aftalen, der udtrykkeligt eller implicit er tiltænkt at fortsætte i
kraft efter Aftalen ophør, skal efter Aftalens ophør fortsat gælde og forblive i kraft og i
virkning.
18. ELEKTRONISK KOMMUNIKATION
18.1 Parterne kan anvende elektronisk kommunikation, herunder e-mail, til meddelelser,
dokumentudveksling.
18.2 Kommunikationen mellem parterne foregår via de elektroniske adresser, som de har
oplyst over for hinanden.
19. PERSONOPLYSNINGER
19.1 I forbindelse med Aftalen vil Stadsrevisionen behandle personoplysninger om Kunden
og/eller relevante privatpersoner relateret til Kunden.
20. UAFHÆNGIGE PARTER
20.1 Parterne er uafhængige parter og at betragte som selvstændigt virkende tredjemænd.
Aftalen skal ikke betragtes som en ansættelseskontrakt, aftale om handelsagentforhold
eller lignende.
20.2 En part har ingen beføjelser til at indgå aftaler på den anden parts vegne eller på anden
måde forpligte den anden part.
19.2 Kunden er dataansvarlig og ansvarlig for lovligheden af behandlingen af
personoplysningerne, og Stadsrevisionen er databehandler, der behandler de
pågældende personoplysninger på vegne af og efter instruks fra Kunden.
19.3 Stadsrevisionen skal træffe fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med persondatalovgivningen.
19.4 Personoplysninger gemmes hos Stadsrevisionen, så længe det er nødvendigt for at
kunne opfylde det konkrete formål med behandlingen af de indsamlede
personoplysninger, og så længe lovgivningen forlanger det.
19.5 Kunden kan til enhver tid tilbagekalde samtykket til Stadsrevisionens behandling af de
pågældende personoplysninger. Hvis tilbagekaldelsen medfører, at Stadsrevisionen ikke
kan levere Ydelserne, kan Stadsrevisionen opsige Aftalen og forlange fuld betaling af
Honoraret.
21. ÆNDRINGER TIL AFTALEN
21.1 Hvis en eller flere bestemmelser i Aftalen måtte blive anset for ugyldige, umulige at
håndhæve eller ikke-bindende, forbliver parterne bundet af alle øvrige bestemmelser i
Aftalen. I sådanne tilfælde skal en erstattende bestemmelse med lignende effekt som
den ugyldige eller ikke-bindende bestemmelse accepteres.
21.2 Enhver ændring eller tilføjelse til Aftalen kræver skriftlighed og enighed blandt parterne,
medmindre andet er skriftligt aftalt.
21.3 Stadsrevisionen kan ændre Forretningsbetingelserne i henhold til pkt. 21.3.1 – 21.3.2 .
21.3.1 For Engangsydelser: Hvis Stadsrevisionen ændrer Forretningsbetingelserne, er det
Forretningsbetingelserne gældende på tidspunktet for Aftalens indgåelse, som finder
anvendelse.
21.3.2 For Abonnementer: Stadsrevisionen kan ændre Forretningsbetingelserne med et
skriftligt varsel på 1 måned til udgangen af en kalendermåned. Ved væsentlige
ændringer i Forretningsbetingelser, kan Kunden med et skriftligt varsel på 5 hverdage
opsige Aftalen til ophør på tidspunktet for ændringens ikrafttrædelse.
22. OVERDRAGELSE
22.1 Stadsrevisionen er berettiget til at overdrage Aftalen, herunder sine rettigheder og
forpligtelser, til tredjemand, såfremt det sker i forbindelse med en
virksomhedsoverdragelse, fusion, spaltning, rekonstruktion, omstrukturering og/eller et
lignende tilfælde.
23. LOVVALG OG VÆRNETING
23.1 Aftalen er underlagt dansk ret uden hensyntagen til lovvalgsregler.
23.2 Enhver tvist vedrørende Aftalen skal i første instans afgøres af Retten i Aarhus.