Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er særeje?
For mange er begrebet særeje ikke noget, man støder på i hverdagen. Særeje kan beskrives som en ægtefælles særlige formue, der i modsætning til formuefællesskab, ikke er underlagt de almindelige regler for formuedeling. Dette betyder, at særejeformuen som udgangspunkt ikke bliver påvirket af ægteskabets økonomiske rammer.
Særeje refererer til den formue, som en ægtefælle via en ægtepagt forbeholder sig, eller som en tredjepart har bestemt skal forbeholdes modtagerægtefællen i forbindelse med arv eller gave.
I henhold til Ægtefællelovens §1 har ægtefællen selv råderet over sin særejeformue. Ægtefællelovens §3 fastslår desuden, at en ægtefælle hæfter for sine egne forpligtelser med sin egen formue, uanset om denne formue er delingsformue eller særeje.
Typer af særeje
Der findes forskellige typer af særeje, og nedenfor vil vi gennemgå de mest almindelige former.
Fuldstændigt særeje
Fuldstændigt særeje indebærer, at hver ægtefælle beholder de aktiver og passiver, som særejet omfatter. Dette betyder, at formuen ikke skal deles ved hverken skilsmisse eller død. En af fordelene ved fuldstændigt særeje er, at den længstlevende ægtefælle undgår at skulle udbetale arv til børn uden for ægteskabet og heller ikke hæfter for afdødes gæld. Når den ene ægtefælle går bort, fordeles særejet som arv, hvor ægtefællen som udgangspunkt arver halvdelen, medmindre et testamente fastsætter andet.
Hvis man indgår en ægtepagt med fuldstændigt særeje, skal man være opmærksom på, at den længstlevende ægtefælle ikke kan blive siddende i uskiftet bo efter den andens død. Boet skal nemlig altid skiftes med afdødes børn, når der er fuldstændigt særeje.
For at illustrere forskellen mellem skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje, kan vi se på følgende eksempel: En kvinde ejer to millioner kroner, mens hendes mand ikke ejer noget. De har to børn og intet testamente.
- Ved skilsmissesæreje beholder kvinden sine to millioner kroner ved skilsmisse. Hvis hun dør, vil manden beholde 1.500.000 kroner, mens børnene får 500.000 kroner.
- Ved fuldstændigt særeje beholder kvinden sine to millioner kroner ved skilsmisse. Hvis hun dør, arver manden 1.000.000 kroner, og børnene arver 1.000.000 kroner.
Skilsmissesæreje
Ønsker I som ægtefæller at undgå at dele jeres formue i tilfælde af skilsmisse, kan skilsmissesæreje være den rette løsning for jer. Ved at indgå en ægtepagt med skilsmissesæreje sikrer I, at jeres formuer forbliver adskilte ved skilsmisse. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at skilsmissesæreje automatisk overgår til fælleseje, når en af jer går bort. Dette betyder, at der ikke længere er noget særeje mellem den afdøde og den efterlevende ægtefælle – alle midler bliver fælles.
En af de vigtigste konsekvenser heraf er, at du som efterladt ægtefælle hæfter for din partners forpligtelser. Dette medfører følgende:
- Du skal udbetale arv fra din egen formue til din ægtefælles børn. Hvis du har flere midler end din ægtefælle, skal din ægtefælles børn udenfor jeres ægteskab også have del i din formue i form af udbetalt arv.
- Du hæfter for din ægtefælles gæld. Hvis din ægtefælle har gæld ved sin død, vil du være ansvarlig for denne gæld, uanset om du var bekendt med gælden eller ej.
Hvis I bliver skilt, og I har en formue, der ikke er skilsmissesæreje, vil formuen som udgangspunkt blive delt ligeligt imellem jer. Hvis en af jer går bort, arver den efterladte ægtefælle ¾ af jeres samlede fællesbo og kan desuden blive siddende i det uskiftede bo.
Kombinationssæreje
I har også muligheden for at kombinere skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje i det, der kaldes kombinationssæreje. Dette betyder, at jeres formuer er beskyttet ved skilsmisse, men ved dødsfald bliver afdødes særeje til delingsformue, mens den efterladtes særeje forbliver fuldstændigt særeje. Dette sikrer, at I ikke skal dele formuen ved skilsmisse, og at den længstlevende ægtefælle ikke skal dele sin formue i tilfælde af dødsfald.
I har frihed til selv at bestemme, hvilke værdier og aktiver der skal omfattes af kombinationssærejet. Dette kan omfatte alt, hvad I ejer, men det kan også begrænses til specifikke aktiver såsom jeres hus, en virksomhed eller penge. Derudover kan I vælge at tidsbegrænse særejet, så det aftrappes år for år i en bestemt periode eller bortfalder helt efter et givet antal år.
Ved at vælge den rette type særeje og have en klar dagsorden, når I udarbejder ægtepagten, kan I sikre jer økonomisk tryghed og tilpasse jeres forhold til jeres individuelle behov og ønsker.
Andre former for særeje
Tidsbegrænset særeje / Aftrapningssæreje
En mulighed for ægtefæller er at oprette et tidsbegrænset særeje. Dette betyder, at særejet kun gælder i en bestemt periode, eksempelvis hvis man ikke ønsker at skulle dele sin formue de første år af ægteskabet, hvis man går fra hinanden. Tidsbegrænset særeje kan også kombineres med en aftrapningsordning, hvor dele af særejet gradvist bliver til fælleseje efter bestemte tidsperioder.
Det er vigtigt at bemærke, at aftrapningen ikke kan baseres på bestemte begivenheder, som for eksempel fødslen af et barn. I praksis kunne aftrapningen ske ved, at særejet hvert år bliver 1/10 fælleseje, og efter yderligere et år bliver endnu 1/10 af formuen fælleseje.
Genstandsbestemt særeje
Genstandsbestemt særeje indebærer, at visse specifikke genstande bliver udpeget som særeje. Dette kan eksempelvis være et hus, en virksomhed eller andre betydelige aktiver. Det er dog essentielt, at der sker en fuldstændig adskillelse af særejet fra fællesejet. Dette kan opnås ved at oprette separate konti eller lignende for at undgå, at særejet utilsigtet bliver sammenblandet med fællesejet. For at sikre at særejeformuen ikke bliver blandet sammen med andre formuer, kan det være en god idé at søge rådgivning hos en familieadvokat.
Erhvervelsessæreje
Erhvervelsessæreje er en aftale, hvor kun en del af en ægtefælles formue, afhængigt af hvordan eller hvornår den er erhvervet, er særeje. For eksempel kan det aftales, at alt, hvad en ægtefælle modtager som arv eller gave, skal være dennes særeje. Ligeledes kan det bestemmes, at alt, hvad en ægtefælle bringer ind i ægteskabet ved ægteskabets indgåelse, skal være særeje. Disse varianter er almindelige i mange ægtepagter.
Brøkdelssæreje
Brøkdelssæreje indebærer, at en bestemt brøkdel af formuen udpeges som særeje, mens den resterende del kan være fælleseje eller en anden type særeje. For eksempel kunne en ægtefælle beslutte, at 50% af deres formue skal være særeje, mens resten forbliver fælleseje. Dette giver mulighed for en fleksibel fordeling af formuen og kan tilpasses ægtefællernes specifikke ønsker.
Sumsærejeog sumdeling
Sumsæreje og sumdeling er det samme. Det giver ægtefæller mulighed for at bestemme, at et specifikt beløb skal være særeje eller delingsformue. Ved at oprette en ægtepagt om sumdeling, kan alt gøres til særeje bortset fra et bestemt beløb, som skal deles ved skilsmisse. Dette kan være fordelagtigt, hvis den ene ægtefælle ejer en virksomhed, som vedkommende ønsker at beskytte, uden at stille sin partner dårligt ved en eventuel skilsmisse. Omvendt kan det også aftales, at et bestemt beløb skal være særeje, mens resten af formuen forbliver delingsformue. På den måde skal ægtefællerne ikke dele dette beløb i tilfælde af skilsmisse.
Hvad kan man gøre til særeje?
Når I overvejer at oprette en ægtepagt og gøre visse aktiver til særeje, har I stor fleksibilitet til at tilpasse aftalen til jeres specifikke behov og ønsker. Her er nogle af de muligheder, I kan overveje:
Alt hvad I hver især ejer
I kan vælge, at alt, hvad I hver især ejer, skal være særeje. Dette betyder, at alt, hvad I ejede før ægteskabet, samt alt, hvad I erhverver i fremtiden, vil være jeres respektive særeje. Dette kan være en fordel, hvis I ønsker at bevare fuld økonomisk uafhængighed.
I kan også beslutte, at særejet kun skal gælde for det, I hver især ejede inden ægteskabet. I dette tilfælde vil alt, hvad I ejede før I blev gift, blive jeres særeje, mens alt, hvad I erhverver efter ægteskabets indgåelse, vil være fælleseje. Dette kan skabe en klar skillelinje mellem tidligere og fremtidige aktiver.
Eksempel:
Lad os tage et eksempel med Anna og Thomas, der har besluttet at oprette en ægtepagt. Inden ægteskabet ejede Anna en lejlighed og en aktieportefølje, mens Thomas ejede en bil og havde en betydelig opsparing. De aftaler, at alt, hvad de ejede inden ægteskabet, skal være særeje.
Et år efter ægteskabet køber de sammen et sommerhus. Ifølge deres ægtepagt vil lejligheden og aktieporteføljen forblive Annas særeje, og bilen og opsparingen vil være Thomas’ særeje. Sommerhuset, som de køber sammen efter ægteskabet, vil imidlertid være fælleseje.
Særeje med undtagelse af et specifikt beløb (Sumdeling)
En anden mulighed er at gøre alt til særeje, men vælge at et bestemt beløb skal være fælleseje. Dette kaldes sumdeling og kan være en god løsning, hvis der er en væsentlig forskel i formuerne mellem ægtefællerne. Ved skilsmisse vil den ægtefælle med mindre formue blive tilgodeset økonomisk gennem fællesejet beløb.
Eksempel:
Forestil jer, at Maja og Jonas indgår ægteskab, hvor Maja ejer et velrenommeret kunstgalleri, og Jonas har en mindre formue. De beslutter sig for at gøre alt til særeje, men aftaler, at 500.000 kroner skal være fælleseje. Ved en eventuel skilsmisse vil de ikke skulle dele kunstgalleriet eller Jonas’ opsparing, men de 500.000 kroner vil blive delt ligeligt mellem dem.
Fleksibilitet og ophævelse af ægtepagt
En vigtig ting at bemærke er, at det er muligt at ændre eller ophæve en ægtepagt senere, hvis I ønsker det. Hvis jeres økonomiske situation eller forhold ændrer sig, kan I justere jeres aftaler for at afspejle disse ændringer. Det er vigtigt at have en klar dagsorden, når I opretter en ægtepagt, og at søge juridisk rådgivning for at sikre, at jeres aftaler er klare og retfærdige.
Hvornår bør særeje overvejes på dit hus?
Det kan være en god idé at overveje særeje på din ejendom i flere forskellige situationer:
Tidligere ejendomsbesiddelse
Hvis du allerede ejer ejendommen før ægteskabet, kan det være hensigtsmæssigt at etablere særeje. Dette sikrer, at ejendommens status som din personlige ejendom opretholdes, selv efter indgåelsen af ægteskabet.
Betydelig ejendomsværdi
Har ejendommen en betydelig værdi, kan det være fornuftigt at sikre, at den forbliver din personlige ejendom i tilfælde af ægteskabets ophør. Særeje kan beskytte dig mod at skulle dele ejendommen ved en skilsmisse.
Økonomisk ulighed
Er der en væsentlig forskel i økonomiske ressourcer mellem dig og din ægtefælle, kan særeje være en måde at beskytte ejendommen mod en eventuel formuedeling. Dette kan være særligt relevant, hvis den ene part har betydeligt flere aktiver end den anden.
Ejendommen er arvet
Hvis ejendommen er en gave eller arv, og gave- eller arvegiveren ikke har specificeret, at huset skal være særeje, kan du selv vælge at gøre det til særeje. Dette sikrer, at ejendommen forbliver i din personlige besiddelse.
Arveplanlægning
Ønsker du at sikre, at ejendommen går videre til specifikke arvinger eller familiemedlemmer, kan særeje være en effektiv måde at sikre, at ejendommen forbliver i familiens ejerskab. Dette kan være en del af en større arveplanlægningsdagsorden.
Affektionsværdi
Hvis ejendommen har en særlig affektionsværdi for dig, og du ønsker, at den skal forblive hos dig, kan særeje sikre, at ejendommen ikke bliver delt ved skilsmisse. Dette er vigtigt, hvis ejendommen har stor personlig betydning.
Gæld kan gøres til særeje
Det er også muligt at gøre hver jeres gæld til særeje. Dette kan gøres på flere måder.
I kan vælge at gøre al gæld, I hver især har, til særeje. Dette inkluderer både gæld, som I havde inden ægteskabet, samt gæld, I optager i fremtiden. Ved at gøre gælden til særeje, sikrer I, at kun jeres formuer skal deles mellem jer ved en skilsmisse, mens jeres gæld ikke indgår i delingen.
I kan også vælge at gøre specifik gæld til særeje. Dette kan være gæld som studiegæld eller gæld til en specifik kreditor, såsom en bank eller en butik. Ved at specificere hvilken gæld, der skal være særeje, kan I målrette beskyttelsen af bestemte økonomiske forpligtelser.
Virksomhed og særeje
Hvis du ejer en virksomhed, som ikke er gjort til særeje, vil den indgå som en del af din formue ved en eventuel separation eller skilsmisse. Dette betyder, at virksomheden skal værdiansættes, og din ægtefælle har ret til halvdelen af virksomhedens værdi. For virksomhedsejeren kan dette udgøre en betydelig likviditetsmæssig udfordring.
Det er vigtigt at bemærke, at virksomhedens værdi kun indgår i bodelingen, hvis virksomhedsejerens nettobodel er positiv. Dette vil sige, at din samlede formue skal overstige dine samlede gældsforpligtelser. Hvis din nettobodel er positiv, vil din tidligere ægtefælle have ret til halvdelen af virksomhedens værdi.
Eksempel:
Forestil dig, at du ejer en virksomhed, der er vurderet til 10 millioner kroner. Din tidligere ægtefælle vil i så fald have krav på 5 millioner kroner. Udgangspunktet er, at bosloddet skal betales kontant. Da værdien af virksomheden ofte er bundet i ejendomme, inventar og varelager, kan det være vanskeligt at realisere denne værdi til kontanter. Dette kan betyde, at du som virksomhedsejer bliver nødt til at optage lån for at kunne betale din ægtefælle, hvilket ikke altid er praktisk muligt. I værste fald kan det føre til, at virksomheden må sælges.
Der findes ikke én fast metode til værdiansættelse af virksomheder, og loven foreskriver ikke en bestemt fremgangsmåde. Det fremgår dog af loven, at aktiver og passiver skal indgå med deres værdi på tidspunktet for udlægget eller ved bodelingens afslutning.
Værdiansættelsesmetoder
Der er forskellige metoder til at værdiansætte en virksomhed, og de kan alle give forskellige resultater. Dette er ofte kilden til uenigheder mellem ægtefæller under en bodeling. Grundlæggende er udgangspunktet, at virksomhedens værdi svarer til dens handelsværdi, altså hvad virksomheden kan sælges for på det frie marked.
Handelsværdien kan variere afhængig af den valgte værdiansættelsesmetode. Det kan derfor være en god idé at søge hjælp fra en rådgiver, i form af en revisor, til at vurdere, hvilken metode der bør anvendes. Alternativt kan parterne i fællesskab bede en neutral vurderingsmand om at fastsætte virksomhedens værdi ud fra et vurderingstema.
Hos Stadsrevisionen får du altid en personlig rådgiver, og vi vægter vores certificerede og specialiserede faglighed utrolig højt!
Har du brug for hjælp til din beslutning?
Kontakt os i dag og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig!
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Typer af virksomheder
Når du overvejer at gøre din virksomhed til særeje, er det vigtigt først at afgøre, hvilken type virksomhed du ejer. Virksomheder kan generelt opdeles i to hovedkategorier: personlige virksomheder og kapitalselskaber.
Personlige virksomheder vs. kapitalselskaber
Kapitalselskaber er selvstændige juridiske enheder, hvor du kan eje ejerandele, såsom anparter i et anpartsselskab (ApS) eller aktier i et aktieselskab (A/S). Personlige virksomheder er derimod ikke selvstændige juridiske enheder og er knyttet til de fysiske personer, der ejer dem, såsom enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber.
Særeje for kapitalselskaber (IVS, ApS eller A/S)
Hvis du ejer eller medejere af et iværksætterselskab, anpartsselskab eller aktieselskab, ejer du enten anparter eller aktier. For at sikre, at din virksomhed ikke skal deles ved en separation eller skilsmisse, skal disse anparter eller aktier gøres til særeje. Dette betyder, at du i ægtepagten skal angive det specifikke selskab og det antal ejerandele (anparter eller aktier), du ejer. Du kan finde oplysninger om dine ejerandele i selskabets ejerbog, hvor den nominelle værdi er angivet.
Særeje for personlig virksomhed (enkeltmandsvirksomhed)
For personlige virksomheder, som ikke er selvstændige juridiske enheder, kræves der lidt mere arbejde for at gøre dem til særeje. Først skal der udarbejdes en årsrapport for virksomheden af en revisor. Revisoren opgør virksomhedens aktiver og værdier på en bestemt skæringsdato, som herefter vil blive angivet som særeje. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse værdier kan ændre sig over tid, og værdien i ægtepagten kan derfor afvige fra virksomhedens faktiske værdi senere hen. Dette kan medføre, at der skal udarbejdes en ny ægtepagt, hver gang virksomhedens værdi stiger betydeligt.
Praktiske overvejelser og rådgivning
Når du planlægger at gøre din virksomhed til særeje, er det vigtigt at have en klar dagsorden og overveje de praktiske aspekter. For kapitalselskaber er det relativt enkelt at specificere ejerandelene i ægtepagten. For personlige virksomheder kan det være mere komplekst, og løbende opdateringer kan være nødvendige for at sikre, at ægtepagten forbliver aktuel og retvisende.
Det er ofte en god idé at søge professionel rådgivning fra en revisor eller advokat, som kan hjælpe med at fastlægge den bedste fremgangsmåde for at værdiansætte virksomheden og udarbejde en holdbar ægtepagt. Dette kan bidrage til at undgå potentielle konflikter og sikre en mere forudsigelig økonomisk fremtid i tilfælde af separation eller skilsmisse.
Stadsrevisionen har flere skarpe revisorer ansat, der står klar til at hjælpe dig. Vi er både landsdækkende og lokale.
Har du brug for hjælp til at udarbejde en årsrapport for din personlige virksomhed?
Kontakt os i dag for professionel assistance!
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om særeje
Hvad betyder det at have særeje?
At have særeje betyder, at du og din partner juridisk set ejer jeres egne formuer og værdier separat. Dette kan være en vigtig beskyttelse, hvis I skulle blive skilt eller hvis en af jer skulle gå bort. Med særeje bliver der tydeligt skelnet mellem, hvad der tilhører hver af jer, hvilket kan skabe klarhed og sikkerhed i jeres økonomiske forhold.
Hvem arver når man har særeje?
Når der er tale om kombinationssæreje, skilsmissesæreje eller brøkdelssæreje, vil særejeaktiverne blive en del af formuefællesskabet ved død. Det betyder, at den længstlevende ægtefælle typisk modtager halvdelen af den afdødes særejeformue, mens den resterende del bliver delt mellem den længstlevende og øvrige arvinger, såsom børn.
Hvilke former for særeje findes der?
Der er flere forskellige typer særeje, som kan tilpasses jeres specifikke situationer:
- Skilsmissesæreje: Ved skilsmisse beholder hver ægtefælle sin egen formue, mens ved død indgår formuen i delingen.
- Fuldstændigt særeje: Formuen forbliver særeje ved både skilsmisse og død.
- Kombinationssæreje: En blanding, hvor formuen er særeje ved skilsmisse men delingsformue ved død.
- Brøkdelssæreje: En vis procentdel af formuen er særeje, resten kan være fælleseje.
- Sumsæreje og sumdeling: Et specifikt beløb er særeje, mens resten af formuen deles.
Tidsbegrænset særeje: Særejet gælder kun i en aftalt periode.
Hvad er fordelen ved særeje?
Fordelen ved særeje er, at det giver en ekstra beskyttelse for dine personlige aktiver. Dette er særligt nyttigt, hvis du ønsker at sikre, at visse ejendele forbliver dine egne ved en skilsmisse eller dødsfald. Det kan også være en måde at undgå, at din partners økonomiske problemer påvirker dine aktiver, for eksempel ved insolvens.
Kan man ophæve et særeje?
Ja, særeje kan ophæves, hvis begge parter er enige. Mange ægtefæller vælger særeje ved ægteskabets begyndelse, men kan senere beslutte, at de ønsker fælleseje i stedet. Dette kræver, at I sammen udarbejder en ny ægtepagt, der officielt ophæver den tidligere aftale om særeje. Dette sikrer, at ændringen er juridisk bindende og klart defineret.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
