4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Revisionspåtegning
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er en revisionspåtegning?
En revisionspåtegning fungerer som dit bevis på, at dit årsregnskab afspejler virkeligheden korrekt. Denne attestering, underskrevet af din revisor, er en integreret del af ethvert revideret regnskab og markerer en vigtig konklusion for årets regnskab. Revisionspåtegningen giver din virksomhed et kvalitetsstempel, hvilket indikerer, at alt står korrekt i regnskaberne og der ikke foreligger nogle væsentlige fejl og mangler. Dette gælder uanset regnskabets resultat. En manglende revisionspåtegning kan opfattes som et rødt flag, hvilket indikerer, at der kan være uoverensstemmelser eller problemer i regnskabet.
Hvad inkluderer en revisionspåtegning?
En revisionspåtegning skal følge bestemte regler og indeholde nøgleelementer, som kræver revisorens grundige forståelse af virksomhedens drift og finansielle sundhed. Dette er afgørende for at sikre en præcis og troværdig vurdering af, om virksomhedens finanser er på rette spor eller om der er rum for forbedring. I revisionspåtegningen vil du finde detaljer om revisorens rolle, den udførte revision, klienten, samt om revisionen er foretaget i overensstemmelse med regnskabsloven. Det væsentligste element i en revisionspåtegning er dog revisorens endelige vurdering eller konklusion på regnskabets resultat.
Hvad bruges en revisionspåtegning til?
Revisionspåtegningen tilbyder en platform for revisoren til åbent at evaluere og diskutere virksomhedens regnskab. Det understreger, at ansvaret for regnskabet hviler hos virksomheden, mens revisoren giver en uafhængig, løbende bedømmelse af dets nøjagtighed og pålidelighed. Revisionspåtegningen er også der, hvor eventuelle uoverensstemmelser eller forbehold om regnskabet kan blive formuleret og præsenteret. Dette sker for at give en klar forståelse af eventuelle problematikker eller uenigheder vedrørende de finansielle opgørelser.
En blank revisionspåtegning
Når en revisor giver en “blank revisionspåtegning”, indikerer det, at årsregnskabet er blevet bedømt retvisende uden bemærkelsesværdige forbehold, og at der ikke er identificeret overtrædelser af lovgivningen. En blank revisionspåtegning skal dog ikke misforstås som en garanti for virksomhedens økonomiske sundhed; den adresserer udelukkende nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, som er præsenteret i regnskabet.
Selv i situationer hvor regnskabet afslører et betydeligt tab, kan en blank revisionspåtegning udstedes, forudsat at de finansielle oplysninger korrekt afspejler virkelighedens tilstand. Det er værd at bemærke, at termen “blank” i denne kontekst refererer til fraværet af anmærkninger, snarere end at selve revisionspåtegningen er tom; den indeholder standardiseret tekst, der er almindelig for sådanne erklæringer.
Når påtegningen ikke er blank
Skulle der opstå situationer, hvor revisoren finder grund til at betvivle regnskabets nøjagtighed, mangler tilstrækkelig dokumentation, ønsker at fremhæve særlige forhold, eller hvis der er overtrædelser af relevant lovgivning, vil dette blive udtrykt i revisionspåtegningen. Disse forhold vil føre til, at revisionspåtegningen ikke længere er “blank”, hvilket indikerer potentiale for problemer eller afvigelser i regnskabet.
Når revisor modificerer sin konklusion
I tilfælde hvor årsregnskabet ikke korrekt afspejler virksomhedens økonomiske situation ved regnskabsårets ende, eller hvor der mangler tilstrækkelig dokumentation for at underbygge regnskabets oplysninger, er revisoren forpligtet til at modificere sin konklusion. En sådan ændring er nødvendig, hvis revisoren er uenig med de oplysninger, som ledelsen har angivet, eller hvis der er dele af regnskabet, hvor der ikke er opnået tilstrækkelig evidens til at bekræfte oplysningernes korrekthed.
Der findes tre hovedtyper af sådanne modifikationer: forbehold, afkræftelse og udtalelser om manglende mulighed for at konkludere.
Forbehold for specifikke områder i regnskabet
Når en revisor udtrykker forbehold over bestemte dele af et årsregnskab, betyder det, at bortset fra de specifikke områder, anses resten af regnskabet for at være retvisende. Dette indikerer, at på nær de nævnte dele, kan resten af regnskabet betragtes som troværdigt og korrekt af læseren.
Eksempel: Konklusion med forbehold
Vores bedømmelse er, at undtagen for de effekter, der fremgår af beskrivelserne i sektionen “Grundlag for konklusion med forbehold”, fremstiller årsregnskabet nøjagtigt selskabets økonomiske situation pr. 31. december 202X, samt virksomhedens resultat og, om relevant, pengestrømme for året, der sluttede den 31. december 202X, i overensstemmelse med de gældende regnskabsprincipper.
Grundlag for konklusion med forbehold – eksempel 1
Virksomhedens primære produktlinje har oplevet en betydelig nedgang i salget på grund af ændrede markedsforhold, hvilket ikke er tilstrækkeligt afspejlet i årsregnskabet. Dette skyldes en overvurdering af den forventede indtjening og en undervurdering af tilbagevendende omkostninger. Virksomheden har endnu ikke justeret sine regnskabsestimater for at reflektere disse ændringer. På grund af disse faktorer er det vores vurdering, at årsregnskabet ikke fuldstændigt præsenterer de finansielle udfordringer, virksomheden står overfor, og derfor har vi indarbejdet et forbehold i vores revisionspåtegning.
Grundlag for konklusion med forbehold – eksempel 2
Virksomhedens ejendomsportefølje er vurderet til markedspris i regnskabet, men der er ikke foretaget tilstrækkelig nedskrivning på ejendomme, der har mistet væsentlig værdi pga. ændringer i det lokale ejendomsmarked. Selvom ledelsen er blevet informeret om behovet for nedskrivninger, har disse justeringer ikke fundet sted. Derfor mener vi, at årsregnskabet giver en for positiv fremstilling af virksomhedens aktiver og økonomiske stilling.
Afkræftende konklusion
En afkræftende konklusion udstedes af revisoren, når fejl og mangler i årsregnskabet er så omfattende, at det vurderes, at regnskabet i sin helhed ikke giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske position. Dette sker, for eksempel, hvis revisoren mener, at virksomhedens fortsatte drift er urealistisk, men dette ikke afspejles korrekt i regnskabet.
Eksempel: Afkræftende konklusion
Vores vurdering er, at på grund af alvoren af de problematikker, der er fremhævet i afsnittet “Grundlag for afkræftende konklusion”, reflekterer årsregnskabet ikke korrekt selskabets økonomiske situation pr. 31. december 202X, eller resultaterne af dets operationer [og pengestrømme] for året, der sluttede den 31. december 202X, i henhold til relevante regnskabsstandarder.
Grundlag for afkræftende konklusion – eksempel 1
Virksomheden har præsenteret sit årsregnskab med en antagelse om, at det kan fortsætte sin drift uden væsentlige ændringer i fremtiden. Imidlertid viser en dybdegående analyse af virksomhedens likviditet og gældsoversigt, at der er betydelig risiko for, at virksomheden ikke kan opretholde sin drift inden for det næste år. Særligt alarmerende er en uforudset nedgang i markedsandel og en kritisk høj gæld, som ikke er blevet adresseret eller afspejlet tilstrækkeligt i regnskabet. På baggrund af disse faktorer mener vi, at regnskabet fejlagtigt antager fortsat drift og derfor ikke giver et sandfærdigt billede af virksomhedens økonomiske realiteter.
Grundlag for afkræftende konklusion – eksempel 2
Det mest betydningsfulde aktiv i virksomhedens regnskab er dens immaterielle aktiver, der primært består af patenter og varemærker, optaget til en værdi af xxx DKK pr. 31. december 202X. Imidlertid er der ikke foretaget tilstrækkelige nedskrivningstests for disse immaterielle aktiver på trods af klare markedsindikationer for teknologisk forældelse og reduceret markedsefterspørgsel. Manglen på passende nedskrivning og aktualisering af værdien af disse aktiver bringer tvivl om hele regnskabets nøjagtighed. Da virksomheden ikke har kunnet fremlægge overbevisende bevis for værdiansættelsen af disse aktiver, konkluderer vi, at regnskabet ikke præsenterer en retvisende og fair fremstilling af virksomhedens finansielle tilstand.
Manglende konklusion
Når en revisor ikke kan opnå tilstrækkelig information til at bekræfte årsregnskabets nøjagtighed, resulterer det i en manglende konklusion. Dette sker typisk, hvis der er begrænset adgang til kritiske regnskabsdata eller hvis de foreliggende oplysninger er utilstrækkelige til at foretage en fuldendt revision.
Eksempel: Manglende konklusion
Vi har ikke formået at udarbejde en konklusion vedrørende årsregnskabet. På grund af væsentligheden af de situationer, som er omtalt i afsnittet “Grundlag for manglende konklusion”, har det ikke været muligt for os at indhente tilstrækkeligt og passende revisionsbevis, som er nødvendigt for at udlede en konklusion om regnskabet.
Grundlag for manglende konklusion – eksempel 1
Virksomhedens finansielle optegnelser er betydeligt forstyrret af et nylig cyberangreb, hvilket har resulteret i tab af vigtige finansielle data, herunder data om tilgodehavender, immaterielle aktiver og gældsforpligtelser. Trods bestræbelser på at genoprette de tabte data, har virksomhedens ledelse ikke været i stand til at rekonstruere disse nøglekomponenter i regnskabet fuldstændigt. På grund af dette har vi ikke været i stand til at udføre tilstrækkelige revisionshandlinger til at bekræfte rigtigheden af de angivne værdier for disse poster. Denne mangel på information har forhindret os i at vurdere, om regnskabet som helhed er retvisende.
Grundlag for manglende konklusion – et andet nyt eksempel
Under revisionen af virksomhedens årsregnskab er det blevet konstateret, at der er væsentlige mangler i dokumentationen og registreringen af faste aktiver og langfristet gæld. Specifikt har virksomheden ikke kunnet fremlægge ejendomstitler eller låneaftaler, der understøtter værdiansættelser og saldoer rapporteret i finansregnskabet. Desuden har ledelsen ikke været i stand til at præsentere en overbevisende plan for, hvordan disse mangler vil blive adresseret. Disse signifikante usikkerheder har forhindret os i at fastslå, om væsentlige justeringer til regnskabet ville være nødvendige, og derfor kan vi ikke konkludere om regnskabets retvisende karakter.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Rapportering om overtrædelser af lovgivningen og ledelsesansvar
Revisorer har et ansvar for at rapportere i revisionspåtegningen, hvis de opdager, at ledelsen har overtrådt lovgivningen, der har relation til virksomhedens drift. Dette omfatter for eksempel overtrædelser af bogføringsloven eller anden relevant lovgivning, såsom fejlagtig indberetning af skatter og afgifter. Selvom disse overtrædelser er rapporteret, påvirker det ikke nødvendigvis vurderingen af, om regnskabet giver et retvisende billede; det er dog kritisk, hvis regnskabet er fejlagtigt, hvilket ville kræve yderligere handling fra revisorens side.
Eksempel: Rapportering om overtrædelser af lovgivningen og ledelsesansvar
Overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen:
Virksomheden har ikke overholdt de krævede standarder i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, hvilket har medført adskillige uregelmæssigheder i sikkerhedsforanstaltningerne på arbejdspladsen. Dette har potentialet til at pålægge ledelsen erstatningsansvar på grund af manglende overholdelse af påkrævede sikkerhedsprocedurer.
Overtrædelse af databeskyttelsesloven:
Selskabet har håndteret personoplysninger på en måde, der strider imod databeskyttelseslovgivningen. Dette kan medføre betydelige bøder og sanktioner over for ledelsen for ikke at opretholde tilstrækkelige databeskyttelsesforanstaltninger.
Fejlagtig indberetning af erhvervsafgifter:
Virksomheden har indberettet forkerte oplysninger i forbindelse med erhvervsafgifter, hvilket resulterer i potentielle juridiske konsekvenser for ledelsen, som kan blive holdt ansvarlig for disse fejl.
Når revisor fremhæver forhold
Revisoren kan også finde det nødvendigt at fremhæve specifikke forhold i revisionspåtegningen, selvom disse ikke nødvendigvis ændrer det overordnede billede af, om regnskabet er retvisende. At fremhæve forhold er især relevant, når der er specielle omstændigheder, der kræver opmærksomhed, men som ikke nødvendigvis forhindrer regnskabet i at være retvisende.
Der er to primære situationer, hvor revisoren skal fremhæve forhold:
Fremhævelse af forhold i regnskabet
Revisoren har en forpligtelse til at fremhæve visse forhold i sin revisionspåtegning, som kunne have betydning for læserens forståelse af årsregnskabet. Dette kunne omfatte situationer, hvor der er specifikke bekymringer eller noter i regnskabet, som kræver særlig opmærksomhed fra læserens side.
Eksempel: Signifikant miljømæssig forpligtelse
Vi gør opmærksom på, at der eksisterer en betydelig miljømæssig forpligtelse, som virksomheden står over for, og som kan påvirke dens finansielle tilstand væsentligt. Dette er nærmere beskrevet i note Y i regnskabet, hvor der diskuteres potentielle omkostninger og forpligtelser forbundet med sanering af forurenet jord på en af virksomhedens ejendomme. Ledelsens skøn over disse omkostninger er afgørende, og det er usikkert, hvorvidt de eksisterende reserver er tilstrækkelige. Vores konklusion er ikke ændret i forhold til dette specifikke forhold.
Eksempel: Fremhævelse af væsentlige ændringer i regnskabspraksis
Vi ønsker at henlede opmærksomheden på Note Z i regnskabet, som omhandler væsentlige ændringer i regnskabspraksis, som virksomheden har implementeret i det aktuelle regnskabsår. Disse ændringer kan have betydelig indvirkning på regnskabets sammenlignelighed med tidligere år. Specifikt er der ændringer i hvordan virksomheden vurderer og amortiserer immaterielle aktiver. Vores konklusion er ikke ændret med hensyn til disse ændringer.
Fremhævelser af forhold vedrørende revisionen
Dette afsnit drejer sig om at fremhæve specifikke forhold, som er relevante for en forståelse af revisionens omfang, revisorens ansvar eller selve revisionsudtalelsen.
Eksempel: Begrænsninger i revisionsomfanget
Selskabet har i det indeværende år oplevet betydelige udfordringer med at bevare komplette og sikre finansielle optegnelser som følge af et cyberangreb. Vi skal fremhæve, at disse forhold har begrænset vores evne til at gennemføre revisionen fuldt ud, og det kan have påvirket vores evne til at indhente tilstrækkeligt revisionsbevis. Det er vigtigt at bemærke, at sammenligningstallene for det foregående år ligeledes ikke er reviderede.
Eksempel: Ændringer i revisionsmetoder
Vi skal gøre opmærksom på, at der i det aktuelle regnskabsår er foretaget væsentlige ændringer i vores revisionsmetoder som reaktion på ændrede branchestandarder og nye reguleringskrav. Disse ændringer er nærmere beskrevet i den tilhørende regnskabsnote. Disse ændringer kan have betydning for sammenligneligheden af revisionsresultaterne med tidligere år.
Supplerende oplysninger i revisionspåtegningen
Supplerende oplysninger i en revisionspåtegning er yderligere noter eller bemærkninger, som revisoren føler nødvendigheden af at inkludere, selvom de ikke ændrer den overordnede konklusion af regnskabet. Disse er ikke at forveksle med forbehold; de påvirker ikke direkte regnskabets troværdighed eller resultatet af revisionen. De tjener i stedet som et heads-up til regnskabets læsere om bestemte forhold, som revisoren mener kræver opmærksomhed.
Eksempel: For sent betalt moms
Som et eksempel på supplerende oplysninger, kan revisoren påpege, at selskabet ikke har betalt sin moms rettidigt. Selvom dette ikke ændrer regnskabets samlede resultat, understreger det et område, hvor selskabets ledelse har juridisk ansvar. Det er vigtigt for selskabets ledelse og aktionærer at være opmærksomme på, da forsinket momsindbetaling kan medføre sanktioner eller bøder.
Eksempel: Going concern usikkerheder
En anden form for supplerende information kan være en bemærkning om ‘going concern’-forbehold. Dette opstår, når der er usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften. Hvis virksomheden har vist, at den har tilstrækkelige ressourcer til at fortsætte i overskuelig fremtid, vil regnskabet stadig blive betragtet som retvisende. Men revisoren skal stadig gøre læseren opmærksom på de usikkerheder, der eksisterer, selvom dette ikke umiddelbart påvirker regnskabets troværdighed.
Det skal noteres, at selvom termen “supplerende oplysninger” muligvis ikke længere anvendes i samme omfang i den nye årsregnskabslov, er principperne og behovet for at rapportere disse forhold stadig til stede. Disse oplysninger er essentielle for fuld forståelse og gennemsigtighed i finansiel rapportering, og de tjener til at give alle interessenter et komplet billede af virksomhedens situation og eventuelle risikoområder.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om revisionspåtegning
Hvad er en revisionspåtegning?
En revisionspåtegning er en erklæring fra en revisor, som bekræfter, om et selskabs årsregnskab er retvisende og fri for væsentlige fejl. Det er revisorens professionelle vurdering, som følger efter en grundig gennemgang og revision af selskabets finansielle oplysninger. Revisionspåtegningen tjener som et kvalitetsstempel på regnskabet og er afgørende for troværdigheden af de finansielle oplysninger, der præsenteres.
Hvad betyder en 'blank' revisionspåtegning?
En ‘blank’ revisionspåtegning, også kendt som en ren påtegning, angiver, at revisoren ikke har fundet væsentlige fejl eller mangler i årsregnskabet, og at det giver et retvisende billede af virksomhedens finansielle situation. Det er den mest positive type påtegning, en virksomhed kan modtage, og indikerer ikke nogen reservationer fra revisorens side.
Hvad er formålet med at fremhæve specifikke forhold i en revisionspåtegning?
Formålet med at fremhæve specifikke forhold i en revisionspåtegning er at gøre regnskabets læsere opmærksomme på særlige forhold eller usikkerheder, der ikke nødvendigvis ændrer den overordnede konklusion, men som er vigtige for forståelsen af regnskabet. Dette kan inkludere usikkerheder omkring fortsat drift (going concern), eller væsentlige ændringer i regnskabspraksis.
Hvad indebærer supplerende oplysninger i en revisionspåtegning?
Supplerende oplysninger i en revisionspåtegning er yderligere detaljer, som revisoren inkluderer for at give yderligere kontekst eller forklaringer, som ikke direkte påvirker revisionskonklusionen. Disse kan omfatte forhold som forsinket betaling af moms eller specifikke usikkerheder virksomheden står over for. Supplerende oplysninger hjælper med at give en mere komplet forståelse af de finansielle rapporter.
Hvad sker der, hvis revisoren afgiver en afkræftende konklusion?
Hvis revisoren afgiver en afkræftende konklusion, betyder det, at der er fundet alvorlige fejl eller mangler i regnskabet, og at det ikke giver et retvisende billede af virksomhedens finansielle situation. Dette er en alvorlig situation, da det kan indikere betydelige problemer i virksomhedens regnskaber eller ledelse. En afkræftende konklusion kan have betydelige konsekvenser for virksomhedens omdømme og dens evne til at skaffe finansiering.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
