4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Regnskabsklasse
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er en regnskabsklasse?
Regnskabsklasser i Danmark kategoriserer virksomheder for at definere relevante regnskabsregler.
Disse klasser, benævnt som A, B, C og D, skelner virksomheder baseret på deres størrelse og kompleksitet. Klasse A omfatter de mindste virksomheder, mens klasse D inkluderer de største. En virksomheds tilhørsforhold til en bestemt regnskabsklasse kan ændre sig over tid, afhængigt af virksomhedens størrelse og udvikling. Dette tilhørsforhold bestemmer også virksomhedens forpligtelser, som f.eks. aktivering af udviklingsomkostninger.
Bestemmelse af din virksomheds regnskabsklasse
En virksomheds størrelse er den primære faktor for placering i en regnskabsklasse. Hver klasse har specifikke krav til regnskabsaflæggelse. De mest omfattende krav gælder for regnskabsklasse D, mens klasse A har de mindste krav. Typisk vil foreninger være placeret i klasse A eller B, afhængigt af foreningens størrelse.
Regnskabsklasse A
Klasse A indeholder de mindste virksomhedstyper, herunder personligt ejede virksomheder (PMV’er), enkeltmandsvirksomheder (EMV’er) og interessentskaber (I/S). Der er ingen specifikke størrelseskrav i denne klasse. Det definerende kriterium er personlig hæftelse, som ses i enkeltmandsvirksomheder.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Regnskabsklasse B
Regnskabsklasse B omfatter virksomheder som anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S), der opererer med begrænset hæftelse. Disse inkluderer også erhvervsdrivende fonde og andre selskabsformer under loven om visse erhvervsdrivende virksomheder. Virksomheder i denne klasse kan, under visse betingelser, undgå at aflægge årsrapport ifølge årsregnskabsloven for regnskabsklasse A, hvis de i to på hinanden følgende år ikke overskrider to af de fastsatte grænser.
Underkategorier i klasse B
Klasse B er opdelt i Mikro B og Små B, hver med specifikke krav:
Mikro B:
- Balancesum: Maks. 2,7 mio. kr.
- Nettoomsætning: Maks. 5,4 mio. kr.
- Antal ansatte: Under 10.
Små B:
- Balancesum: Maks. 44 mio. kr.
- Nettoomsætning: Maks. 89 mio. kr.
- Antal ansatte: Under 50.
Selv hvis en virksomhed falder under disse størrelsesgrænser, kan de ikke anvende Mikro B-reglerne, hvis de har betydelig indflydelse på andre selskaber, som for eksempel holdingselskaber. I
Mikro B-klassen er kravene til årsrapporten reduceret til et minimum, uden krav om detaljeret regnskabspraksis eller diverse noter.
Regnskabsklasse C
Regnskabsklasse C inkluderer virksomheder, der ikke falder ind under klasserne A, B og ikke er børsnoterede eller statslige aktieselskaber. Denne klasse er opdelt i Mellemstore C og Store C, med følgende krav:
Mellemstore C:
- Balancesum: Maks. 156 mio. kr.
- Nettoomsætning: Maks. 313 mio. kr.
- Antal ansatte: Under 250.
Store C:
- Samme økonomiske grænser som Mellemstore C.
- Antal ansatte: Over 250.
Regnskabsklasse C
Regnskabsklasse C inkluderer virksomheder, der ikke falder ind under klasserne A, B og ikke er børsnoterede eller statslige aktieselskaber. Denne klasse er opdelt i Mellemstore C og Store C, med følgende krav:
Mellemstore C:
- Balancesum: Maks. 156 mio. kr.
- Nettoomsætning: Maks. 313 mio. kr.
- Antal ansatte: Under 250.
Store C:
- Samme økonomiske grænser som Mellemstore C.
- Antal ansatte: Over 250.
Regnskabsklasse D
Regnskabsklasse D er børsnoterede selskaber samt statslige aktieselskaber. I denne klasse er der ingen specifikke størrelseskrav.
Årsrapportens elementer
En årsrapport er et afgørende dokument for enhver virksomhed, der samler både obligatoriske og valgfrie dele i ét samlet format. Dette dokument repræsenterer virksomhedens finansielle og operationelle status over et regnskabsår.
Årsrapporten inkluderer lovpligtige dele, der varierer afhængigt af virksomhedens regnskabsklasse, samt supplerende frivillige beretninger. Disse frivillige beretninger kan omfatte:
- Virksomhedens sociale ansvar.
- Videnregnskab.
- Etisk regnskab.
- Miljøregnskab.
Disse tillæg giver indsigt i virksomhedens yderligere forpligtelser og værdier udover de finansielle aspekter.
Forsiden af årsrapporten er ens for alle regnskabsklasser og skal indeholde følgende informationer:
- Betegnelsen ‘Årsrapport’.
- Virksomhedens fulde navn, CVR-nummer og hjemstedsadresse.
- Regnskabsperioden.
- Navnet på dirigenten for generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan.
- Datoen for godkendelse af årsrapporten.
Krav baseret på regnskabsklasse
Årsrapportens detaljerede indhold og omfang bestemmes af virksomhedens regnskabsklasse. I Danmark er der fire hovedklasser: A, B, C og D, hvor hver klasse repræsenterer forskellige niveauer af kompleksitet og størrelse.
- Klasse A: Denne klasse er for de mindste virksomheder og har de mest grundlæggende krav til årsrapporten.
- Klasse B: Opdelt i mikrovirksomheder og andre mindre virksomheder, med moderat detaljerede krav.
- Klasse C: Indeholder mellemstore og store virksomheder, med mere omfattende krav.
- Klasse D: For de største virksomheder, som ofte er børsnoterede eller statslige, med de mest detaljerede og strenge krav.
En virksomhed skal overholde reglerne for sin egen klasse samt reglerne for alle underliggende klasser, hvilket sikrer en omfattende og præcis finansiel repræsentation.
Regnskabsklasse A
Virksomheder indplaceret i regnskabsklasse A står over for et unikt valg: Selvom de ikke er forpligtet til at udarbejde en årsrapport i henhold til årsregnskabsloven, kan de frivilligt vælge at gøre det. Hvis de træffer dette valg, og rapporten er bestemt for andre end internt brug, skal de overholde de fastsatte krav for regnskabsklasse A. Det er vigtigt at bemærke, at disse virksomheder ikke behøver at indberette deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
Regnskabsklasse A omfatter en række virksomhedstyper, herunder:
- Personligt ejede virksomheder.
- Interessentskaber og kommanditselskaber, hvor en eller flere ansvarlige deltagere ikke er kapitalselskaber.
- Små virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af loven om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Når en virksomhed vælger at aflægge årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal den inkludere følgende elementer:
- Ledelsespåtegning, medmindre ledelsen kun består af én person.
- En resultatopgørelse, der viser virksomhedens finansielle performance.
- Balance, som afspejler virksomhedens finansielle stilling.
- Noter, inklusiv en redegørelse for anvendt regnskabspraksis.
- Eventuelt en revisionspåtegning, hvis relevant.
Det er også vigtigt at inkludere en eventuel revisionspåtegning eller erklæring i årsrapporten, hvis den er underskrevet af en godkendt revisor.
Regnskabsklasse B, Inklusive mikrovirksomheder
Virksomheder, der falder ind under regnskabsklasse B, skal nøje følge årsregnskabsloven ved udarbejdelse af deres årsrapport. Denne rapport er ikke blot et internt dokument, men skal også indberettes til Erhvervsstyrelsen.
Virksomhedstyper i denne klasse kan omfatte:
- Aktie- og anpartsselskaber samt iværksætter- og partnerselskaber (kommanditselskaber).
- Interessentskaber og kommanditselskaber med kapitalselskaber som ansvarlige deltagere.
- Erhvervsdrivende fonde.
- Virksomheder med begrænset ansvar under loven om visse erhvervsdrivende virksomheder, undtagen dem omfattet af regnskabsklasse A.
Disse virksomheder skal på balancetidspunktet holde sig inden for visse størrelsesgrænser i to på hinanden følgende regnskabsår:
- Balancesum: Maks. 44 mio. kr.
- Nettoomsætning: Maks. 89 mio. kr.
- Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede: Maks. 50.
En årsrapport fra en virksomhed i regnskabsklasse B skal minimum indeholde:
- Ledelsespåtegning (undtaget hvis der kun er én ledelsesperson).
- Ledelsesberetning eller alternativt hovedaktivitetsoplysning i en note.
- Resultatopgørelse.
- Balance.
- Noter, inklusiv redegørelse for anvendt regnskabspraksis.
- Eventuel revisionspåtegning.
Hvis en godkendt revisor har udarbejdet en påtegning eller erklæring, skal denne inkluderes i årsrapporten.
Mikrovirksomheder under regnskabsklasse B er karakteriseret ved deres mindre størrelse og skal overholde visse specifikke krav. De skal i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overstige to af følgende grænser:
- Balancesum: Maks. 2,7 mio. kr.
- Nettoomsætning: Maks. 5,4 mio. kr.
- Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede: Maks. 10.
Desuden skal mikrovirksomheder overholde yderligere krav specificeret i årsregnskabslovens § 22a, stk. 3. Disse virksomheder er undtaget fra at inkludere visse oplysninger i deres årsrapport, såsom:
- Detaljer om anvendt regnskabspraksis.
- Information om langfristet gæld.
- Oplysninger om specifikke økonomiske poster.
- Detaljer om det gennemsnitlige antal heltidsansatte.
Regnskabsklasse C
Regnskabsklasse C omfatter mellemstore og store virksomheder, som har en lovpligtig forpligtelse til at udarbejde og indberette en årsrapport. For at blive betragtet som mellemstor i denne klasse, må en virksomhed ikke overskride følgende grænser i to efterfølgende regnskabsår:
- Balancesum: Maks. 156 mio. kr.
- Nettoomsætning: Maks. 313 mio. kr.
- Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede: Maks. 250.
Hvis disse grænser overskrides, klassificeres virksomheden som en stor virksomhed inden for regnskabsklasse C. Årsrapporten for begge typer virksomheder i denne klasse skal indeholde:
- Ledelsespåtegning (medmindre der kun er én ledelsesperson).
- Ledelsesberetning.
- Hoved- og nøgletalsoversigt.
- Resultatopgørelse.
- Balance.
- Egenkapitalopgørelse.
- Pengestrømsopgørelse.
- Noter, inklusiv redegørelse for anvendt regnskabspraksis.
- Revisionspåtegning.
Regnskabsklasse D
Regnskabsklasse D består af børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Uanset størrelse, skal disse virksomheder udarbejde og indberette en detaljeret årsrapport. Indholdet af årsrapporten i regnskabsklasse D matcher de samme krav som for regnskabsklasse C.
Koncernregnskabet
En modervirksomhed er forpligtet til at udarbejde et koncernregnskab, som konsoliderer alle koncernvirksomhedernes finansielle oplysninger. Dette koncernregnskab præsenterer koncernen som en samlet enhed og inkluderer aktiver, passiver, den finansielle stilling og samlede resultater.
En modervirksomhed kan blive fritaget for at udarbejde et koncernregnskab, hvis den på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende grænser i to på hinanden følgende regnskabsår:
- Balancesum: Maks. 44 mio. kr.
- Nettoomsætning: Maks. 89 mio. kr.
- Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede: Maks. 50.
Denne fritagelse gælder dog ikke for modervirksomheder i regnskabsklasse D eller hvis nogen af deres dattervirksomheder opfylder visse specifikke kriterier, såsom at være en del af regnskabsklasse D, være et kreditinstitut eller et forsikringsselskab som defineret i EU-direktiver.
Årsregnskabslovens §§ 111-113 beskriver yderligere undtagelser for koncernregnskabskrav.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om Regnskabsklasser
Hvad er en regnskabsklasse?
En regnskabsklasse er en kategori, som virksomheder i Danmark bliver inddelt i for at bestemme, hvilke regnskabsmæssige regler og krav de skal følge. Disse klasser, A, B, C og D, er baseret på virksomhedens størrelse, omsætning, balancesum og antal ansatte.
Hvordan bestemmes en virksomheds regnskabsklasse?
En virksomheds regnskabsklasse bestemmes ud fra flere faktorer, herunder dens balancesum, nettoomsætning og antallet af ansatte. Disse kriterier varierer for hver klasse og bestemmer, hvilken regnskabsmæssig rapportering virksomheden skal følge.
Hvilke krav stilles der til virksomheder i regnskabsklasse A?
Virksomheder i regnskabsklasse A, som typisk er mindre virksomheder, er ikke forpligtede til at udarbejde en årsrapport i henhold til årsregnskabsloven. Hvis de vælger at gøre det, skal de følge grundlæggende krav såsom at inkludere en ledelsespåtegning, resultatopgørelse, balance og noter.
Hvad indebærer regnskabsklasse B for en virksomhed?
Regnskabsklasse B omfatter større virksomheder end klasse A, herunder aktie- og anpartsselskaber. Disse virksomheder skal udarbejde en årsrapport med flere detaljer, såsom ledelsesberetning, resultatopgørelse, balance, noter og ofte en revisionspåtegning.
Hvordan adskiller regnskabsklasse C sig fra de andre klasser?
Regnskabsklasse C er for mellemstore og store virksomheder. Disse virksomheder skal overholde mere omfattende rapporteringskrav, herunder egenkapital- og pengestrømsopgørelser. Grænserne for størrelsen på disse virksomheder er højere end i klasserne A og B.
Hvem falder ind under regnskabsklasse D, og hvad indebærer det?
Regnskabsklasse D er forbeholdt de største virksomheder, som typisk er børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Kravene her inkluderer detaljeret finansiel rapportering, der ligner klasse C, men med yderligere krav på grund af virksomhedernes offentlige profil og størrelse.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
