4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Regnskabsår
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er et regnskabsår
For både ApS og A/S er det obligatorisk at føre og indsende regnskab for virksomheden. Dette står i kontrast til enkeltmandsvirksomheder, hvor regnskabsføring ikke er et krav, da de ikke anses for at være selskaber. Men selv for enkeltmandsvirksomheder kan det være fordelagtigt at udarbejde et regnskab for at udnytte potentielle skattemæssige fordele.
Et selskabs regnskab dækker normalt over en 12-måneders periode og betegnes som et regnskabsår. Det, der indberettes ved regnskabsårets afslutning, refereres til som årsregnskabet. Ofte vil et regnskabsår være synkroniseret med kalenderåret (1. januar – 31. december), men det kan også være en ikke-standardiseret periode, eksempelvis 1. juli – 30. juni. Tidsrammen for regnskabsåret fastlægges i virksomhedens vedtægter ved dens oprettelse.
Selvom selskabsejere generelt har frihed til at definere regnskabsårets varighed, findes der en væsentlig undtagelse. Hvis virksomheden er en del af en koncern ved etableringen, hvilket typisk indebærer et forhold som moderselskab eller datterselskab, så skal alle koncernens selskaber følge det samme regnskabsår.
Forlænget regnskabsår forklaret
Ved oprettelse af et selskab er det muligt at definere det første regnskabsår til at strække sig over op til 18 måneder. Dette er især relevant, hvis selskabet stiftes sent på året, og du ønsker, at regnskabsåret fremover skal følge kalenderåret.
For eksempel: Antag at Jakob stifter sit selskab den 1. august 2018 og ønsker, at regnskabsåret skal starte fra 1. januar og ende 31. december 2019. Dette indebærer, at Jakobs første regnskabsår vil være 17 måneder langt, og han skal indberette sit første årsregnskab den 31. december 2019. Fremover vil hans regnskabsår således være synkroniseret med kalenderåret.
Det er bemærkelsesværdigt, at flertallet af selskaber foretrækker at afstemme deres regnskabsår med kalenderåret, hvilket løber fra 1. januar til 31. december.
Ændring af regnskabsår i et selskab
For at ændre regnskabsåret i et selskab, skal selskabsejerne overholde visse betingelser, som er specificeret i årsregnskabsloven. Disse regler er etableret for at forhindre vilkårlig ændring af regnskabsåret fra år til år. De sikrer, at ændringer i regnskabsåret sker under ordnede forhold og med respekt for lovgivningen. Dette skaber en ramme, der sikrer både gennemsigtighed og konsistens i selskabets finansielle rapportering.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Hvad indeholder et årsregnskab
Et årsregnskab giver et overblik over selskabets økonomiske stilling og skal som minimum omfatte følgende elementer:
- Resultatopgørelse: Denne del af årsregnskabet viser selskabets indtægter og udgifter. Den er afgørende for at forstå, hvordan selskabet har præsteret økonomisk i løbet af regnskabsåret.
- Balance: Balancen giver et øjebliksbillede af selskabets økonomiske situation ved regnskabsårets afslutning. Den indeholder en detaljeret oversigt over selskabets aktiver (hvad selskabet ejer) og passiver (hvad selskabet skylder).
- Eventuelle noter: Disse inkluderer typisk ledelsens beretning om selskabets aktiviteter og væsentlige begivenheder i løbet af året. Noterne giver yderligere indsigt og kontekst til de tal, der præsenteres i resultatopgørelsen og balancen.
Disse tre komponenter tilsammen udgør et fuldstændigt årsregnskab, der tilbyder en omfattende og detaljeret gennemgang af selskabets økonomiske performance og status.
Hvordan indberetter jeg mit årsregnskab?
For at indberette dit årsregnskab, skal alle selskaber følge en bestemt procedure:
- Indsendelse til Erhvervsstyrelsen: Alle selskaber skal indsende deres årsregnskab til Erhvervsstyrelsen. Hvis dit selskab er underlagt revisionspligt, skal årsregnskabet også revideres og påtegnes af en revisor. Du kan tjekke, om dit selskab har revisionspligt på relevante officielle kilder.
- Udarbejdelse af årsregnskab: Årsregnskabet kan udarbejdes ved at logge ind på Erhvervsstyrelsens indberetningsportal, Regnskab 2.0 Basis, med NemID eller digital signatur. Her skal du indtaste de nødvendige regnskabsoplysninger. Årsregnskabet kan også udarbejdes med hjælp fra en revisor eller bogholder.
- Godkendelse og underskrift: Årsregnskabet skal godkendes på selskabets generalforsamling af mindst halvdelen af de stemmeberettigede og underskrives af selskabets ledelse og dirigenten. Hvis der er revisionspligt, skal også selskabets revisor underskrive det. Du skal bruge et beslutningsreferat til denne del af processen.
- Indberetning: Når årsregnskabet er godkendt og underskrevet, logges der igen ind på Erhvervsstyrelsens indberetningsportal. Her genfinder du det tidligere udarbejdede årsregnskab og indberetter det officielt til Erhvervsstyrelsen.
For mere detaljeret information og vejledning i processen, kan du søge yderligere oplysninger på relevante officielle hjemmesider eller ressourcer.
Regnskabsår med en anden skæringsdato
I visse tilfælde følger et regnskabsår ikke kalenderåret, men strækker sig i stedet over en alternativ periode, såsom fra 1. juni til 31. maj. Der kan være flere grunde til denne tilpasning:
- Branchepraksis: Det er ikke ualmindeligt, at specifikke brancher har tradition for at aflægge regnskab for en periode, der afviger fra kalenderåret. Denne praksis kan være drevet af sæsonmæssige cyklusser eller branche-specifikke økonomiske rytmer.
- Historiske årsager: Tidligere kan det have været mere fordelagtigt for visse virksomheder at følge en regnskabsperiode, der adskiller sig fra kalenderåret, af skattemæssige eller administrative årsager.
- Kontinuitet: Når en virksomhed vælger at aflægge regnskab for en periode som 1. juli til 31. juni, er det vigtigt, at der opretholdes kontinuitet. Det betyder, at virksomheden bør følge denne regnskabsperiode konsekvent hvert år for at sikre ensartethed i finansiel rapportering og sammenligning over tid.
Denne tilpasning af regnskabsåret til en virksomheds specifikke behov og branchepraksis kan hjælpe med at give en mere præcis og relevant økonomisk oversigt.
Særregler for pengeinstitutter
I finanssektoren, der omfatter virksomheder som forsikringsselskaber, banker og pensionsselskaber, findes der specifikke regler for regnskabsaflæggelse. For disse virksomhedstyper er det lovpligtigt at følge kalenderåret som regnskabsperiode. Dette betyder:
- Lovpligtig kalenderårsregnskab: Ethvert dansk pengeinstitut er juridisk forpligtet til at aflægge regnskab for perioden fra januar til og med december. Denne regel sikrer en standardiseret og ensartet finansiel rapportering inden for finanssektoren.
- Ingen fleksibilitet med skæringsdato: I modsætning til mange andre virksomhedstyper, hvor der kan vælges en alternativ skæringsdato for regnskabsåret, har pengeinstitutter ikke denne mulighed. De skal følge kalenderåret strengt, hvilket betyder, at de ikke kan vælge en anden skæringsdato for deres årlige regnskab.
Disse regler er indført for at sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed i den finansielle rapportering af pengeinstitutter, hvilket er afgørende for regulatorisk overvågning og markedets tillid til finanssektoren.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om Regnskabsår
Hvad er et regnskabsår, og er det et krav for alle virksomhedstyper?
Et regnskabsår dækker normalt en 12-måneders periode, hvor et selskabs økonomiske aktiviteter registreres. For ApS og A/S er det et krav at føre og indsende et regnskab hvert år. Selvom enkeltmandsvirksomheder ikke er forpligtet til regnskabsføring, da de ikke betragtes som selskaber, kan det stadig være fordelagtigt at udarbejde et regnskab for skattemæssige fordele. Regnskabsåret er ofte synkroniseret med kalenderåret, men kan også være en anden periode, som bestemmes ved virksomhedens stiftelse.
Kan det første regnskabsår for et nystiftet selskab være længere end 12 måneder?
Ja, når et selskab stiftes, kan det første regnskabsår defineres til at vare op til 18 måneder. Dette er særligt nyttigt, hvis selskabet stiftes sent på året, og man ønsker, at regnskabsåret fremadrettet skal følge kalenderåret. For eksempel, hvis et selskab stiftes den 1. august 2018 og ønsker et regnskabsår fra 1. januar til 31. december 2019, vil det første regnskabsår være 17 måneder langt.
Hvordan indberetter jeg mit årsregnskab?
Indberet årsregnskabet via Erhvervsstyrelsens indberetningsportal, Regnskab 2.0 Basis, efter det er godkendt på generalforsamlingen og underskrevet af ledelsen og eventuelt en revisor.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
