4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Hvad er en faktura?
Når vi handler i erhvervslivet og privat, er der ofte brug for en form for dokumentation for handelen. Denne dokumentation kommer f.eks. i form af en faktura, et udtryk mange af os støder på i vores daglige liv. Men hvad er en faktura egentlig og hvorfor er den så vigtig?
En faktura giver detaljer om en transaktion mellem en sælger og en køber. Men fakturaen er mere end en simpel anmodning om penge – den er et juridisk dokument, der kan tjene som bevis i tilfælde af uoverensstemmelser eller som grundlag for bogføring.
I dette blogindlæg vil vi dykke ned i, hvad en faktura præcist er, indholdet, samt hvorfor det er så vigtigt for både virksomheder og privatpersoner at forstå og bruge dem korrekt. Uanset om du er en virksomhedsejer, der regelmæssigt udsteder fakturaer, eller en enkelt person, der lejlighedsvis modtager dem, er det vigtigt at kende til det grundlæggende om fakturaer.
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er en faktura?
En faktura detaljerer en transaktion, som er sket mellem de to parter og er en anmodning om betaling for de leverede varer eller tjenester. Selvom fakturaer kan variere i design og detaljeringsgrad, tjener de alle det samme formål: at registrere salget, bekræfte forpligtelsen til at betale og specificere betalingsbetingelserne.
Hvad adskiller så en faktura fra en simpel kvittering? Mens en kvittering er et bevis på en gennemført transaktion og en modtaget betaling, repræsenterer en faktura en anmodning om betaling og er ofte udstedt, før betalingen finder sted. Dette betyder, at når du modtager en faktura, skylder du penge for en tjeneste eller et produkt, men når du modtager en kvittering, bekræfter den, at du allerede har betalt.
For eksempel, hvis du ejer en fysisk butik, vil du typisk give kunderne en kvittering ved point of sale (POS) efter et køb. Men hvis du driver en servicevirksomhed, som f.eks. en tømrervirksomhed, vil du sandsynligvis sende en faktura efter arbejdet er udført, hvilket indikerer mængden af penge, som kunden skylder for de udførte tjenester.
Denne forskel er afgørende for korrekt bogføring og økonomisk styring, både for virksomheder og for privatpersoner. En faktura giver et detaljeret overblik over, hvad der er købt, herunder specifikationer som antal, priser og eventuelle aftalte rabatter. Det gør ikke kun processen transparent for begge parter, men tjener også som en vigtig post til regnskabsmæssige og skattemæssige formål.
Indholdet i en faktura
Selvom der ikke er en ensartet skabelon for, hvordan en faktura skal se ud, findes der en række elementer, der bør være med, for at sikre, at dokumentet er fuldstændigt og overholder gældende lovgivning.
Disse komponenter tjener til at klargøre transaktionens detaljer og sikre, at både sælger og køber er på samme side med hensyn til, hvad der skyldes, og hvornår det skal betales.
Her er de væsentlige elementer, som en faktura typisk skal indeholde:
- Udstedelsesdato og forfaldsdato: Dette er datoen, hvor fakturaen er udstedt, samt den dato, hvor betalingen forfalder. Disse datoer hjælper med at fastlægge betalingsbetingelserne og sikrer rettidig betaling.
- Fakturaens nummer: Hvert fakturadokument skal have et unikt nummer for let identifikation og arkivering.
- Sælgerens oplysninger: Dette omfatter virksomhedens navn, adresse og CVR-nummer. Disse oplysninger bekræfter fakturaens oprindelse og sikrer, at den er udstedt af en lovlig virksomhed.
- Køberens oplysninger: Navn og adresse på den person eller virksomhed, der skal betale fakturaen. Dette sikrer, at fakturaen er rettet mod den korrekte modtager.
- Detaljer om de leverede varer eller tjenester: Dette inkluderer en beskrivelse af hver vare eller tjeneste, antallet eller timerne leveret, samt prisen pr. enhed. Hvis der er givet rabatter, bør disse også fremgå klart.
- Totalbeløb: Det fulde beløb, som køberen skylder, inklusive og eksklusive moms.
- Momsoplysninger: Hvis sælgeren er momsregistreret, skal fakturaen inkludere momssatsen og det samlede momsbeløb. Dette er afgørende for korrekt bogføring og momsrapportering.
- Betalingsbetingelser: Dette inkluderer de accepterede betalingsmetoder, samt eventuelle betalingsfrister eller -betingelser, såsom netto 30 dage.
- Yderligere oplysninger: Afhængigt af transaktionens natur eller sælgerens praksis kan der være yderligere oplysninger såsom leveringsbetingelser, garantibetingelser eller returpolitik.
Ved at inkludere disse elementer på fakturaen sikrer du, at den både er informativ og juridisk bindende. Dette er ikke kun vigtigt for den umiddelbare transaktion, men også for begge parters langsigtede regnskabs- og skatteformål.
Udsendelse af en faktura
Når du har udarbejdet din faktura og sikret, at den indeholder alle de nødvendige informationer, er næste skridt at sende den til din kunde. Der er flere metoder til dette, hver med sine fordele og ulemper, afhængigt af din og din kundes præferencer.
Digital udsendelse:
I dagens digitaliserede verden er det blevet almindeligt at sende fakturaer elektronisk. Dette kan ske via e-mail, gennem et regnskabsprogram eller via en online faktureringstjeneste. Digitale fakturaer er ikke kun miljøvenlige, men de reducerer også omkostningerne og hastigheden af leveringen betydeligt. Modtageren kan nemt gemme og arkivere fakturaen digitalt, hvilket forenkler regnskabsprocessen. Desuden giver digitale platforme ofte mulighed for at spore, om fakturaen er åbnet og læst.
Udsendelse via brev:
Nogle virksomheder foretrækker stadig at sende fakturaer fysisk, især hvis de handler med ældre kunder eller opererer i brancher, hvor dette er standard. Udsendelse via brev kan tilføje et personligt præg og kan være nødvendigt, hvis der er fysiske dokumenter, der skal inkluderes. Ulemperne ved denne metode inkluderer højere omkostninger og langsommere leveringstid. Desuden kræver det manuel håndtering og arkivering for begge parter.
Opbevaring og betydningen af fakturaen for både sælger og køber:
Når fakturaen er sendt, er det afgørende for både sælger og køber at opbevare en kopi til regnskabs- og arkiveringsformål. Dette sikrer, at begge parter har adgang til den nødvendige dokumentation i tilfælde af uoverensstemmelser, returtransaktioner eller revisorer.
For sælgeren er opbevaring af fakturaer essentiel for bogføring, momsindberetning og som bevis i tilfælde af manglende betaling. For køberen tjener fakturaen som dokumentation for købet og som grundlag for at kræve eventuel garanti eller service. Derudover er det vigtigt for både køber og sælger at opbevare fakturaer for at overholde skattemæssige forpligtelser.
Moderne regnskabsprogrammer tilbyder løsninger for både udsendelse og opbevaring af fakturaer, hvilket kan hjælpe både små og store virksomheder med at holde styr på deres økonomi og opfylde lovgivningsmæssige krav. Uanset metode er det vigtigt, at fakturaer opbevares sikkert og tilgængeligt for begge parter i den lovbestemte periode.
Typer af fakturaer
Inden for fakturering findes der primært to typer af fakturaer: den fulde faktura og den forenklede faktura. Valget mellem disse to typer afhænger af flere faktorer, såsom transaktionens værdi og om kunden er en privatperson eller en virksomhed.
- Fuld faktura: Denne type faktura bruges oftest i forretningsmæssige transaktioner, især når beløbene overstiger bestemte tærskelværdier. For transaktioner med andre virksomheder (B2B) anvendes en fuld faktura typisk, når beløbet overstiger 3.000 kr. For transaktioner med privatpersoner (B2C), bruges den, når beløbet overstiger 5.000 kr.
En fuld faktura skal indeholde en detaljeret opgørelse over varer eller tjenester leveret, herunder priser, mængder, totalbeløb før og efter moms, momssats og momsbeløb. Den skal også omfatte begge parters fulde kontaktoplysninger og eventuelle andre lovpligtige oplysninger, såsom leveringsdato og betalingsbetingelser.
- Forenklet faktura: Denne type faktura er, som navnet antyder, en mere simpel version af den fulde faktura. Den bruges primært for mindre transaktioner: under 3.000 kr. for B2B og under 5.000 kr. for B2C.
En forenklet faktura behøver ikke at indeholde en fuldstændig detaljeret opgørelse over solgte varer eller tjenester, men skal stadig inkludere grundlæggende oplysninger såsom fakturadato, sælgerens navn og adresse, totalbeløb og moms. Denne fakturatype er særlig almindelig i detailhandel eller hos små selvstændige, hvor transaktionerne ofte er under tærskelværdierne.
Kriterier for anvendelse af de forskellige fakturatyper:
Valget mellem en fuld og en forenklet faktura afhænger ikke kun af transaktionens størrelse, men også af de involverede parters status. For eksempel:
- Erhverv til erhverv (B2B): Her anvendes oftest en fuld faktura, især hvis beløbet overstiger 3.000 kr. Det skyldes behovet for detaljeret bogføring og momsfradrag.
- Erhverv til forbruger (B2C): For mindre køb (under 5.000 kr.) kan en forenklet faktura være tilstrækkelig. Men for større transaktioner, eller når der er særlige garantikrav eller returpolitikker, kan det være fordelagtigt at udstede en fuld faktura.
Brugere af fakturaer
Fakturaer anvendes i en bred vifte af situationer af både virksomheder, offentlige institutioner og privatpersoner. Deres anvendelse strækker sig over forskellige brancher og transaktionstyper, hver med sit eget sæt af krav og formål.
Hvem benytter fakturaer, og i hvilke situationer?
Virksomheder: Det mest åbenlyse brug af fakturaer sker i erhvervslivet. Virksomheder, uanset størrelse, udsteder fakturaer som en standard praksis for at anmode om betaling for varer eller tjenester. Dette gælder for B2B-transaktioner (business-to-business), hvor detaljerede fakturaer er nødvendige for både købers og sælgers bogføring, samt for B2C-transaktioner (business-to-consumer), hvor en faktura tjener som den endelige prisopgørelse for forbrugeren.
Selvstændige og freelancere: Individuelle serviceudbydere som konsulenter, freelancere og andre selvstændige erhvervsdrivende benytter også fakturaer til at anmode om betaling for deres ydelser. Dette er afgørende for deres bogføring og for at sikre, at de modtager korrekt betaling for det udførte arbejde.
Offentlige institutioner: Offentlige myndigheder og institutioner anvender fakturaer, når de indkøber varer eller tjenester fra private virksomheder. I mange tilfælde kræver de elektronisk fakturering (E-fakturering) for at standardisere processen og forbedre effektiviteten.
Fakturaer fra privatpersoner og offentlige myndigheder:
Selvom det er mindre almindeligt, kan privatpersoner også udstede fakturaer. Dette sker ofte i tilfælde af uformelle eller ad hoc-tjenester, såsom når en person udfører freelancearbejde eller sælger varer personligt. Men det er vigtigt at bemærke, at privatpersoner, der udsteder fakturaer, ikke kan opkræve moms, medmindre de er momsregistrerede. De skal også følge skattelovgivningens regler og rapportere indkomsten korrekt.
Offentlige myndigheder følger dog strenge retningslinjer for fakturering og betaling. De kan kræve særlige former for fakturaer, såsom EAN-fakturaer, som skal anvendes ved alle offentlige transaktioner i mange lande. Disse fakturaer skal overholde bestemte standarder og ofte sendes gennem dedikerede elektroniske systemer.
Forældelse af fakturaer
I den finansielle og juridiske verden er forældelse et vigtigt koncept, som refererer til den periode, hvorefter et krav eller en rettighed udløber på grund af inaktivitet over en vis periode. Dette gælder også for fakturaer, som har deres egne forældelsesfrister, efter hvilke de ikke længere kan indkræves retmæssigt.
Forældelsesfrister for fakturaer:
I mange lande er den almindelige forældelsesfrist for fakturaer tre år. Dette betyder, at en virksomhed eller en individuel sælger har tre år fra forfaldsdatoen på fakturaen til at kræve betaling fra kunden. Det er vigtigt at bemærke, at startdatoen for forældelsesfristen kan variere afhængigt af lokal lovgivning og de specifikke betingelser, som er angivet på fakturaen.
For eksempel, hvis en faktura specificerer en senere startdato for betalingen, kan forældelsesfristen begynde at løbe fra denne senere dato i stedet for fra forfaldsdatoen. Derfor er det afgørende for både udstedere og modtagere af fakturaer at være opmærksomme på de relevante datoer og frister.
Hvad sker der, når en faktura bliver forældet?
Når en faktura når sin forældelsesfrist, mister sælgeren retten til juridisk at indkræve det udestående beløb. Dette betyder ikke, at gælden forsvinder eller at køberen ikke skylder pengene længere; det betyder blot, at sælgeren ikke kan gå rettens vej for at kræve betaling.
Det er dog muligt at “afbryde” forældelsesfristen under visse omstændigheder. Dette kan ske, hvis kunden anerkender gælden ved at foretage en delvis betaling eller ved skriftligt at bekræfte, at de skylder beløbet. I sådanne tilfælde starter en ny forældelsesperiode, hvilket giver sælgeren mere tid til at indkræve det resterende beløb.
For virksomheder og selvstændige er det derfor vigtigt at have gode procedurer for debitorstyring og opfølgning på udestående fakturaer for at undgå, at fordringer bliver forældede. For kunder er det vigtigt at holde styr på modtagne fakturaer og sikre, at de betaler deres regninger rettidigt for at undgå eventuelle tvister eller misforståelser i fremtiden.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Kreditnotaer
Kreditnotaer spiller en afgørende rolle i regnskabsprocessen, især når det kommer til at rette fejl, behandle returneringer eller justere tidligere fakturerede beløb. Mens fakturaer anmoder om betaling, fungerer kreditnotaer i praksis som det modsatte, idet de tilbagefører en del af eller hele et faktureret beløb.
Hvad er en kreditnota, og hvornår bruges den?
En kreditnota er et dokument, som en sælger udsteder til en køber for at korrigere eller annullere en del af eller hele beløbet på en tidligere udstedt faktura. Dette kan ske af forskellige årsager:
- Returvarer: Hvis en kunde returnerer en vare på grund af fejl, skade eller andre årsager, kan sælgeren udstede en kreditnota for at tilbageføre værdien af de returnerede varer.
- Overfakturering: Hvis en kunde bliver faktureret for meget, kan forskellen korrigeres med en kreditnota.
- Tjenester, der ikke lever op til forventningerne: Hvis udførte tjenester ikke møder aftalte standarder, kan en del af det fakturerede beløb blive tilbageført.
- Rabatter efter køb: Sælgere kan udstede kreditnotaer for at tilbyde efterfølgende rabatter eller tilpasninger til aftaler.
Forskellen mellem kreditnotaer og fakturaer:
Mens en faktura repræsenterer et krav om betaling for leverede varer eller tjenester, repræsenterer en kreditnota en tilbageførsel af et sådant krav. Fakturaer øger kundens gæld til sælgeren, mens kreditnotaer reducerer denne gæld. I bogføringsmæssige termer øger en faktura sælgerens indtægter og kundens forpligtelser, mens en kreditnota gør det modsatte.
En kreditnota skal referere til den oprindelige faktura og forklare årsagen til justeringen. Den vil typisk indeholde oplysninger, der ligner dem på en faktura, såsom beløb, varer eller tjenester og parternes kontaktoplysninger, men den vil tydeligt blive mærket som en kreditnota for at undgå forvirring.
Kreditnotaer er vigtige for at opretholde nøjagtighed i regnskabet og for at sikre retfærdighed i transaktioner mellem sælger og køber. De hjælper med at holde regnskabet opdateret og sikrer, at alle parter er enige om justeringer i den finansielle forpligtelse.
Konsekvenser ved manglende betaling
Når en faktura ikke bliver betalt til tiden, kan det have alvorlige konsekvenser for både sælger og køber. Processen fra udestående fakturaer til eventuel inkassohåndtering og retlige skridt kan være kompleks, men det er vigtigt for begge parter at forstå, hvad der kan ske, og hvad deres rettigheder og forpligtelser er.
Processen fra rykker til inkasso
- Rykker: Når en faktura ikke bliver betalt inden for den angivne betalingsfrist, vil sælgeren typisk udsende en rykker. Den første rykker markerer starten på opfølgningen og giver kunden en ny frist for betaling. Det er almindeligt at pålægge et rykkergebyr og måske renter for sen betaling fra dette punkt.
- Yderligere rykkere: Hvis den første rykker ignoreres, vil sælgeren typisk sende yderligere rykkere. Antallet af rykkere før yderligere handling varierer, men det er almindeligt med op til tre. Disse rykkere vil ofte eskalere i tone og tydeliggøre de potentielle konsekvenser af fortsat manglende betaling.
- Inkasso: Hvis betaling stadig ikke modtages efter de indledende rykkere, kan sælgeren vælge at overdrage sagen til et inkassobureau. Inkassobureauet vil påtage sig opgaven med at indrive gælden og kan tilføje yderligere gebyrer og renter. Denne fase kan påvirke kundens kreditværdighed negativt.
Retlige skridt ved manglende betaling
Hvis inkassoforsøg mislykkes, kan sælgeren tage yderligere retlige skridt. Disse kan variere afhængigt af landets lov og kan inkludere:
- Retligt krav: Sælgeren kan indgive et krav ved domstolene for at få en dom for gælden. Dette kan føre til en retssag, hvor begge parter vil have mulighed for at præsentere deres sag.
- Udlæg: Hvis sælgeren vinder sagen, kan domstolen udstede en kendelse, der tillader udlæg i køberens ejendele eller løn for at tilfredsstille gælden.
- Konkursbegæring: I yderste tilfælde, hvis kunden er en virksomhed og gælden er betydelig, kan sælgeren anmode om en konkursbegæring mod kunden.
Det er vigtigt for sælgeren at overveje omkostningerne og sandsynligheden for succes, før man tager retlige skridt. For kunden er det vigtigt at kommunikere åbent med sælgeren eller inkassobureauet for at finde en løsning, før sagen eskalerer til domstolene.
At undgå manglende betaling begynder med klare betalingsbetingelser, god kommunikation og rettidig opfølgning. For virksomheder er det også vigtigt at have en fast procedure for håndtering af udestående fakturaer for at minimere risikoen og konsekvenserne af manglende betaling.
Vigtige overvejelser ved fakturering
Fakturering er en afgørende del af enhver forretningsdrift, men det er ikke blot et spørgsmål om at udsende en liste over gebyrer. Der er flere vigtige aspekter, som virksomheder og enkeltpersoner bør overveje, for at sikre en glidende, effektiv og lovmæssig korrekt faktureringsproces.
Betragtninger før fakturering:
- Opbevaring af fakturaer: Korrekt opbevaring af fakturaer er afgørende for både regnskabsmæssige og lovgivningsmæssige formål. Virksomheder skal sikre, at de opbevarer kopier af alle udstedte og modtagne fakturaer i overensstemmelse med lokale skatte- og bogføringsregler, ofte i mindst fem år. Dette hjælper med at sikre, at virksomheden kan levere nødvendig dokumentation i tilfælde af revisioner eller økonomiske tvister.
- International fakturering: Ved handel på tværs af landegrænser skal virksomheder være opmærksomme på de specifikke faktureringskrav og momsregler i både deres eget og kundens land. Dette inkluderer valuta, sprog, moms- eller salgsskattekrav og internationale betalingsbetingelser. Korrekt international fakturering hjælper med at undgå forsinkelser i betalingen og juridiske komplikationer.
Hvornår og hvordan man vælger at fakturere:
- Hvornår: Den ideelle timing for fakturering kan variere afhængigt af branchen, den specifikke kunde og den aftalte betalingsplan. Generelt er det bedst at udsende fakturaer så hurtigt som muligt efter levering af varer eller tjenester for at sikre hurtig betaling. For nogle forretninger kan dette betyde øjeblikkelig fakturering ved salgets afslutning, mens andre måske opererer med faste faktureringscyklusser, såsom månedlige eller kvartalsvise perioder.
- Hvordan: Den metode, hvormed fakturaer udsendes, kan have en stor indvirkning på, hvor hurtigt de bliver betalt. Digitale fakturaer er ofte hurtigere og mere bekvemme for både afsender og modtager end papirbaserede fakturaer. Det er vigtigt at vælge en metode, der passer til både din forretnings workflow og dine kunders præferencer. Desuden bør fakturaer altid være klare, nøjagtige og komplette, med alle nødvendige oplysninger let tilgængelige for modtageren.
Anvendelse af regnskabsprogrammer
- Flere regnskabsprogrammer tilbyder en række fordele og kan betydeligt forenkle den ofte komplekse faktureringsproces.
Fordele ved at bruge regnskabsprogrammer til fakturering:
- Automatisering: Regnskabsprogrammer tillader automatisering af gentagne faktureringsopgaver, hvilket sparer tid og minimerer risikoen for menneskelige fejl. Dette inkluderer generering af fakturaer, udsendelse af påmindelser og opdatering af finansielle optegnelser.
- Organisering: Med et regnskabsprogram kan alle dine fakturaer og finansielle dokumenter opbevares ét sted, hvilket gør det lettere at administrere din fakturering, følge op på udestående betalinger og forberede økonomiske rapporter.
- Nøjagtighed: Regnskabsprogrammer hjælper med at sikre nøjagtighed ved at standardisere fakturaformater og automatisk beregne totaler, moms og rabatter. Dette reducerer sandsynligheden for fejl og uoverensstemmelser.
- Adgang: Mange regnskabsprogrammer tilbyder cloud-baserede løsninger, som giver dig adgang til dine finansielle data når som helst og hvor som helst. Dette er især nyttigt for virksomhedsejere, der er på farten eller har et fjernarbejdende team.
- Compliance: Regnskabsprogrammer er ofte opdaterede med de seneste skatte- og regnskabslovgivninger, hvilket hjælper din virksomhed med at forblive i overensstemmelse med lokale og internationale standarder.
Hvordan regnskabsprogrammer kan forenkle faktureringsprocessen:
Ved at integrere fakturerings- og regnskabsprocesserne i ét system kan regnskabsprogrammer forenkle hele din finansielle håndtering. For eksempel kan du med få klik oprette og sende fakturaer, spore deres status (f.eks. betalt, delvist betalt, udestående) og se kundens betalingshistorik. Dette giver en klar oversigt over virksomhedens økonomi og hjælper dig med at træffe informerede beslutninger.
Desuden kan regnskabsprogrammer automatisere kommunikationen med dine kunder ved at sende fakturaer, betalingspåmindelser og takkenoter. Dette forbedrer kundeservice og opretholder et professionelt image af din virksomhed.
Endelig kan integrationen af fakturering i regnskabsprogrammer gøre det lettere at forberede for end-of-year finanser og skatteindberetninger, da al relevant finansiel information er samlet og let tilgængelig.
Ved at udnytte de avancerede funktioner i regnskabsprogrammer kan virksomheder og enkeltpersoner betydeligt reducere den tid og indsats, der er forbundet med fakturering og økonomisk forvaltning, samtidig med at de opretholder nøjagtighed og overholdelse af regnskabsstandarder.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om faktura
Hvad er forskellen mellem en faktura og en kvittering?
En faktura er et dokument, der anmoder om betaling for leverede varer eller tjenester, mens en kvittering er en bekræftelse på, at betaling er modtaget. Fakturaen udstedes, før betalingen er gennemført, og kvitteringen udstedes efter, at betalingen er modtaget.
Hvor længe skal jeg opbevare mine fakturaer?
Opbevaringsperioden for fakturaer kan variere afhængigt af landets lovgivning. I mange lande er det påkrævet at opbevare fakturaer i mindst 5 år til skatte- og revisionsformål. Det er vigtigt at tjekke de specifikke regler i dit land.
Kan jeg annullere en faktura, efter den er sendt?
Ja, hvis der er behov for at annullere en faktura efter den er sendt, kan du udstede en kreditnota for at nulstille eller justere det oprindelige beløb. Kreditnotaen skal referere til den oprindelige faktura for at undgå forvirring i bogføringen.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg modtager en faktura for en vare eller tjeneste, jeg ikke har modtaget?
Hvis du modtager en faktura for noget, du ikke har bestilt eller modtaget, bør du straks kontakte udstederen af fakturaen for at afklare misforståelsen. Det er vigtigt at løse sådanne spørgsmål hurtigt for at undgå unødvendige betalinger eller retlige problemer.
Hvordan håndteres international fakturering?
Ved international fakturering skal du tage højde for valutakurser, internationale skatteregler og moms, samt særlige handelsbetingelser som Incoterms. Det anbefales at bruge regnskabssoftware, der understøtter international fakturering, og at rådføre sig med en økonomisk rådgiver eller revisor, der er bekendt med international handel.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
