4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Godtgørelse
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er godtgørelse?
Godtgørelse udgør en beting eller fordel, som enten en person eller organisation modtager som kompensation for omkostninger i forbindelse med en specifik aktivitet eller for at kompensere for tab eller skader. Denne form for kompensation kan variere og tager forskellige former, herunder kontanter, rejseudgifter, måltider, logi, bonusser, provisioner og andre incitamenter.
Typer af godtgørelse
- Feriegodtgørelse:
- Dækker betaling for feriedage, som medarbejderen har ret til at tage fri i løbet af året. Dette sikrer, at medarbejdere bliver kompenseret, når de tager velfortjent ferie.
- Fratrædelsesgodtgørelse:
- En engangsbetaling til medarbejderen ved ansættelsesforholdets ophør. Dette kan hjælpe med at lette overgangen for medarbejdere og giver en form for økonomisk støtte.
- Kørselsgodtgørelse:
- Godtgørelse til dækning af udgifter såsom brændstof, vedligeholdelse og parkeringsafgifter i forbindelse med transport til og fra arbejde. Dette anerkender de omkostninger, der påløber i forbindelse med arbejdsrelateret rejse.
- Overarbejdsgodtgørelse:
- En ekstra betaling for arbejde ud over den normale arbejdstid. Dette anerkender og kompenserer for medarbejderens ekstra indsats og tid.
- Bonus:
- En ekstra kompensation som belønning for en fremragende præstation, såsom opnåelse af specifikke salgs- eller produktivitetsmål. Bonusser fungerer som incitament for medarbejdere til at stræbe efter excellence.
- Provision:
- En betaling baseret på mængden af salg eller serviceydelse, som medarbejderen genererer for arbejdsgiveren. Dette etablerer en direkte forbindelse mellem præstation og belønning.
Godtgørelse spiller en afgørende rolle i at motivere medarbejdere og sikre, at de bliver retfærdigt kompenseret for deres bidrag. Disse forskellige former for godtgørelse tjener også som et redskab for organisationer til at tiltrække, fastholde og motivere talentfulde medarbejdere.
Uddybning af feriegodtgørelse
Feriegodtgørelse udgør en økonomisk kompensation, som lønmodtagere optjener i forbindelse med deres arbejde. Den udgør typisk 12,5 procent af lønnen og sikrer, at medarbejderen fortsat modtager indtægt under de årlige 5 ugers feriedage, som er fastlagt i henhold til ferieloven.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Betydningen af feriegodtgørelse
Feriegodtgørelse tjener som en form for økonomisk sikring for lønmodtagere. Mens de arbejder, optjener de denne kompensation, som herefter anvendes som erstatning for løn, når de nyder godt af deres ret til årlig ferie. Denne ordning muliggør en kontinuerlig indkomststrøm, selv når medarbejderen holder ferie.
Berettigelse til feriegodtgørelse
Feriegodtgørelsen er primært relevant for timelønnede lønmodtagere og knytter sig til visse kriterier. Medarbejdere, der ikke modtager fuld løn under sygdom, arbejdsfrie søgnehelligdage eller ikke har mindst 1 måneds opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side, er berettiget til feriegodtgørelse. Omvendt opnår medarbejdere, der opfylder disse krav, ret til løn under ferieperioder.
Det er værd at bemærke, at ved en medarbejders fratræden, hvis der er optjente feriedage til gode, udbetaler arbejdsgiveren også feriegodtgørelse eller feriepenge til Feriekonto.
Beregning af feriegodtgørelse for arbejdsgivere
Arbejdsgivere beregner feriegodtgørelsen som 12,5 procent af medarbejdernes bruttoløn. Dette inkluderer løn, tillæg og eventuelle bonusser. Arbejdsgiveren er ansvarlig for regelmæssigt at beregne og udbetale feriegodtgørelsen sammen med lønnen. Hvis virksomheden ikke selv administrerer udbetalingen af feriepenge, skal nettoferiepengene afregnes til FerieKonto eller en anden relevant feriekasse ved hver lønudbetaling. Denne praksis sikrer overholdelse af ferielovens bestemmelser og sikrer retfærdig kompensation til medarbejderne.
Afregning af feriegodtgørelse
Når det kommer til afregning af feriegodtgørelsen som arbejdsgiver, er det afgørende at forstå de relevante processer. For medarbejdere ansat under denne ferieordning skal feriegodtgørelsen afregnes prompte. Dette sikrer, at medarbejderne har adgang til deres feriepenge måneden efter, de har optjent dem, hvilket giver dem mulighed for principielt at afholde deres ferie. Det er væsentligt at overholde fastsatte frister i forhold til FerieKonto.
For 14-dages lønnede medarbejdere er indberetningsfristen for den første lønperiode i en måned den sidste dag i samme måned (f.eks. den 31. oktober), mens fristen for den anden lønperiode er den 15. i måneden efter (f.eks. den 15. november).
For medarbejdere ansat under ferie med løn afregnes feriegodtgørelsen til FerieKonto først, når medarbejderen fratræder. Indberetningsfristen er den sidste hverdag i den måned, hvor medarbejderen forlader virksomheden.
Pensionsgivende feriegodtgørelse
Spørgsmålet om feriegodtgørelse er pensionsgivende er ikke entydigt og afhænger af de specifikke overenskomster, som den pågældende medarbejder er ansat under. Det er en variabel faktor, der kan udløse pension, men det kræver en grundig gennemgang af individuelle arbejdsvilkår og overenskomster.
Særlig feriegodtgørelse
Særlig feriegodtgørelse, også kendt som ferietillæg, adskiller sig fra almindelig feriegodtgørelse. Dette begreb knytter sig specifikt til medarbejdere ansat under ferie med løn-ordningen. Ferieloven fastsætter ferietillægget til 1 procent af lønnen, men det kan være højere, hvis medarbejderne er omfattet af en overenskomst eller har en individuel aftale. Det er vigtigt at adskille og forstå begreberne for at undgå forvirring og sikre korrekt kompensation i overensstemmelse med lovgivningen.
Uddybning af fratrædelsesgodtgørelse
Fratrædelsesgodtgørelse udgør en kompensation, som arbejdsgiveren i visse situationer forpligter sig til at betale en lønmodtager ved dennes ophør i ansættelsesforholdet. Dette økonomiske incitament er dog underlagt specifikke kriterier, der skal være opfyldt, før det træder i kraft.
Hvem er berettiget til fratrædelsesgodtgørelse?
Det er afgørende at understrege, at fratrædelsesgodtgørelse er noget, som en lønmodtager kan have krav på enten som følge af at være ansat som funktionær, hvor funktionærloven gælder, eller hvis en eksisterende overenskomst fastslår dette. I tilfælde af ansættelse reguleret af en overenskomst er det nødvendigt at konsultere overenskomsten for specifikke kriterier og beregningsmetoder for fratrædelsesgodtgørelsen.
Fratrædelsesgodtgørelse for funktionærer
For medarbejdere underlagt funktionærloven, enten som funktionærer per definition eller ved henvisning i ansættelseskontrakten, gælder klare regler for, hvornår en fratrædelsesgodtgørelse kan kræves. Dette scenario opstår primært, når arbejdsgiveren opsiger medarbejderen, hvilket inkluderer situationer som uberettiget bortvisning og medarbejderens kontraopsigelse.
Afgørende for udbetalingen er medarbejderens anciennitet, som defineres af funktionærloven § 2 a. Fratrædelsesgodtgørelse bliver relevant, når medarbejderen har været ansat uafbrudt i mindst 12 eller 17 år i virksomheden. Beregningen foretages ved at måle perioden fra ansættelsesdatoen til den aktuelle fratrædelsesdato.
Gensidig aftale om fratrædelse og godtgørelse
Det er væsentligt at påpege, at indgåelse af en gensidig aftale om fratrædelse mellem arbejdsgiver og lønmodtager ikke automatisk udløser retten til godtgørelse. Dette skyldes, at det ikke betragtes som en opsigelse. Arbejdsgiver har dog mulighed for at tildele en ekstra økonomisk anerkendelse som en del af en fratrædelsesaftale, f.eks. som en gestus for lang og tro tjeneste. Det er dog vigtigt at understrege, at dette ikke er reguleret på nogen måde.
Størrelsen af fratrædelsesgodtgørelse
For funktionærer, der har været ansat uafbrudt i mindst 12 år, indebærer en opsigelse fra arbejdsgivers side, at medarbejderen har krav på en godtgørelse svarende til 1 månedsløn. Hvis ansættelsen har en varighed på mindst 17 år på fratrædelsestidspunktet, udgør godtgørelsen 3 måneders løn.
Beregning af fratrædelsesgodtgørelse
Når funktionærloven specificerer, at godtgørelsen skal udgøre 1 eller 3 måneders løn, kræver det en præcis beregning. Grundlaget er medarbejderens sædvanlige løn på fratrædelsestidspunktet. Ved uregelmæssige arbejdstider skal godtgørelsen beregnes ud fra en gennemsnitlig månedsløn. Udover den faktiske løn skal faste tillæg, bonusser, provision samt værdien af personalegoder inddrages i beregningen. Dette inkluderer f.eks. fri bil og fri telefon samt pensionsbidrag, hvis det også er en del af lønpakken. Godtgørelsen skal udbetales sammen med medarbejderens sidste løn.
Beskatning af fratrædelsesgodtgørelse
Fratrædelsesgodtgørelse beskattes i henhold til ligningslovens § 7 U. Dette indebærer, at der skal betales AM-bidrag af godtgørelsen, og beløbet over 8.000 kroner (bundfradraget) er skattepligtigt. Derfor kræves der også indbetaling af A-skat, inden fratrædelsesgodtgørelsen udbetales.
Uddybning af kørselsgodtgørelse
Kørselsgodtgørelse udgør en økonomisk kompensation, som en person modtager for omkostningerne ved at anvende deres egen bil til arbejdsrelaterede formål. Formålet med kørselsgodtgørelse er at dække diverse udgifter såsom brændstof, vedligeholdelse, forsikring og afskrivning af køretøjet, der opstår i forbindelse med professionelle rejser.
Hvad indebærer kørselsgodtgørelse?
Kørselsgodtgørelse, også betegnet som befordringsgodtgørelse eller kørepenge, repræsenterer en kompensation eller refusion, som en person modtager for at dække transportrelaterede udgifter. Denne økonomiske støtte tildeles en person, der benytter sit personlige køretøj i forbindelse med erhvervsmæssige formål.
Erhvervsmæssig kørsel og 60-dages-reglen
Erhvervsmæssig kørsel defineres som transport til og fra arbejdspladsen, der ikke overstiger 60 dage inden for en 12-måneders periode (kendt som 60-dages-reglen). Dette inkluderer kørsel mellem forskellige arbejdspladser under samme ansættelse samt kørsel inden for samme arbejdsplads i ens eget køretøj. Selvstændige erhvervsdrivende kan også være berettiget til kørselsgodtgørelse, hvis de bruger deres bil i forretningsøjemed.
60-dages-reglen udgør en del af regelsættet for kørselsgodtgørelse, hvilket muliggør skattefri godtgørelse for medarbejdere i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel. Ifølge denne regel kan medarbejdere modtage skattefri godtgørelse for kørsel mellem hjem og arbejdsplads i op til 60 dage inden for en 12-måneders periode.
Hvilke udgifter?
Kørselsgodtgørelse omfatter typisk udgifter såsom benzin, vedligeholdelse, afskrivning og forsikring af køretøjet. Denne form for godtgørelse kan tildeles ansatte, der anvender deres personlige bil, motorcykel, cykel eller andet transportmiddel i forbindelse med deres arbejde. Det er arbejdsgiveren, der står for udbetalingen af kørselsgodtgørelsen.
Godtgørelse ved personskade
Når en person kommer til skade, kan dette have både økonomiske og ikke-økonomiske konsekvenser. Erstatning dækker typisk direkte økonomiske tab som tabt arbejdsfortjeneste eller medicinske omkostninger, mens godtgørelse kompenserer for ikke-økonomiske skader. Hvad dækker godtgørelse præcist, og hvornår har man ret til det?
Godtgørelse kommer i spil, når skaden resulterer i fysiske eller psykiske lidelser uden nødvendigvis at have en direkte økonomisk værdi. Dette kan omfatte smerter, angst, ændringer i livskvalitet eller permanente skader, der påvirker evnen til daglige opgaver eller glæden ved livet.
For at modtage godtgørelse for svie og smerte skal skaden typisk være af en vis alvorlighedsgrad, vurderet ud fra forskellige kriterier afhængigt af omstændighederne omkring skaden.
I mange tilfælde administreres udbetalingen af godtgørelse af et forsikringsselskab, ofte i forbindelse med en skadesanmeldelse og efterfølgende vurdering. Forsikringsselskabet vurderer skadens omfang, varighed og eventuelle permanente konsekvenser for at fastsætte en passende godtgørelse.
Det er vigtigt at understrege, at processen kan være tidskrævende, og dokumentation i form af lægeerklæringer eller andre ekspertvurderinger kan være nødvendig for at klarlægge skadens omfang. Inddragelse af forsikringsselskaber i denne proces er almindelig, da de spiller en central rolle i vurdering og udbetaling af godtgørelse ved personskade.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om godtgørelse
Hvad er godtgørelse?
Godtgørelse udgør en beting eller fordel, som enten en person eller organisation modtager som kompensation for omkostninger i forbindelse med en specifik aktivitet eller for at kompensere for tab eller skader. Denne form for kompensation kan variere og tager forskellige former, herunder kontanter, rejseudgifter, måltider, logi, bonusser, provisioner og andre incitamenter.
Hvilke typer godtgørelse findes der?
Der er forskellige typer godtgørelse, herunder svie og smerte-godtgørelse, der kompenserer for ikke-økonomiske lidelser som smerter, angst og ændringer i livskvalitet. Derudover kan der være godtgørelse for specifikke områder som ferie, fratrædelse, kørsel, og personskader.
Hvornår kan man modtage godtgørelse for svie og smerte?
For at modtage godtgørelse for svie og smerte skal skaden typisk være af en vis alvorlighedsgrad, vurderet ud fra forskellige kriterier afhængigt af omstændighederne omkring skaden.
Hvordan fastsættes godtgørelsen for personskader?
Godtgørelse for personskader fastsættes ofte af forsikringsselskaber i forbindelse med en skadesanmeldelse og vurdering. Skadens omfang, varighed og eventuelle permanente følger vurderes for at bestemme en passende godtgørelse.
Hvornår udbetales godtgørelse for personskade?
Udbetaling af godtgørelse sker sædvanligvis efter en vurdering af skadens omfang. Processen kan dog være tidskrævende, og dokumentation som lægeerklæringer eller ekspertvurderinger kan være nødvendig.
Hvad er 60-dages-reglen inden for erhvervsmæssig kørselsgodtgørelse?
60-dages-reglen inden for erhvervsmæssig kørselsgodtgørelse tillader skattefri godtgørelse for medarbejdere i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel. Den tillader skattefri godtgørelse for kørsel mellem hjem og arbejdsplads i op til 60 dage inden for en 12-måneders periode.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
