4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Generalforsamling
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er en generalforsamling?
En generalforsamling refererer til et væsentligt møde mellem ejerne af et kapitalselskab. Det centrale formål med enhver generalforsamling er at tage beslutninger vedrørende kapitalselskabets drift og fremtid. Det er en forpligtelse for alle kapitalselskaber, uanset om det er et aktieselskab eller anpartsselskab, at afholde mindst én generalforsamling årligt. Ud over den obligatoriske generalforsamling kan der, ved særlige omstændigheder eller behov, afholdes ekstra generalforsamlinger. Disse supplerende møder er kendt som ekstraordinære generalforsamlinger. Den rutinemæssige, årlige generalforsamling er derimod kendt som den ordinære generalforsamling.
Hvis du driver en personligt ejet virksomhed, såsom en enkeltmandsvirksomhed, interessentskab eller anden form for personlig virksomhed, er der ikke krav om afholdelse af en generalforsamling. Dog er det vigtigt at bemærke, at generalforsamlinger ikke kun er begrænset til kapitalselskaber; de afholdes også i diverse foreninger. Men for denne gennemgang fokuserer vi primært på generalforsamlinger i kapitalselskaber.
Ordinær generalforsamling: Hvad indebærer det?
En ordinær generalforsamling er den årlige samling, som alle kapitalselskaber er pålagt at afholde. Denne type generalforsamling sikrer, at vigtige beslutninger træffes regelmæssigt for selskabets kontinuerlige drift. Nogle af de primære agendaer for den ordinære generalforsamling inkluderer:
- Godkendelse af den seneste årsrapport.
- Beslutninger vedrørende anvendelse af overskud eller hvordan man dækker et potentielt underskud.
- Eventuelle revideringer eller planlægning for det kommende regnskabsår.
For at sikre compliance og god virksomhedsledelse skal den ordinære generalforsamling afholdes senest fem måneder efter afslutningen af selskabets regnskabsår. Typisk følger mange selskabers regnskabsår kalenderåret, hvilket betyder at deres generalforsamling ofte finder sted inden den 15. maj.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Forståelse af ekstraordinær generalforsamling
En ekstraordinær generalforsamling afholdes, når der opstår behov for at diskutere og træffe beslutninger om væsentlige punkter for selskabet uden for de ordinære generalforsamlingers rammer. Mens en ordinær generalforsamling har fastlagte dagsordenspunkter, som for eksempel godkendelse af årsrapporten, er dagsordenen for en ekstraordinær generalforsamling ofte bestemt af specifikke behov eller situationer, der kræver ejernes opmærksomhed. Det er vigtigt at bemærke, at beslutninger, der fører til selskabsændringer under en ekstraordinær generalforsamling, kræver udarbejdelse af et beslutningsreferat.
Hvilke beslutninger kan træffes under en generalforsamling?
Under den ordinære generalforsamling er der specifikke punkter, som selskabet skal adressere. Dette inkluderer godkendelse af årsrapporten og beslutninger vedrørende selskabets økonomiske resultater, såsom hvordan et eventuelt overskud eller underskud skal håndteres. Derudover kan der også træffes beslutninger om revision af det kommende årsregnskab.
På den anden side giver den ekstraordinære generalforsamling ejerne frihed til at bestemme, hvilke emner der skal drøftes. Dette kan omfatte alt fra større selskabsændringer til mere specifikke forretningsbeslutninger. Uanset hvilken type generalforsamling der afholdes, er det vigtigt at understrege, at alle væsentlige ændringer, der besluttes, skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Dette sikrer, at selskabets handlinger overholder gældende regler og forordninger. Samtidig skal beslutningsreferatet, ved selskabsændringer, indsendes til Erhvervsstyrelsen, når anmodningen om ændringen registreres.
Indkaldelsesfrister til generalforsamlingen
Man kan ikke blot indkalde til en generalforsamling uden varsel. Der eksisterer specifikke frister, som skal overholdes for at indkalde til en gyldig generalforsamling. Mange selskaber præciserer disse frister i deres vedtægter. Hvis vedtægterne ikke specificerer nogen frist, er standarden at indkalde 2-4 uger inden generalforsamlingen afholdes. For en ordinær generalforsamling skal den finde sted senest 5 måneder efter afslutningen på selskabets regnskabsår.
Generalforsamlingens dagsorden
Det er essentielt for selskaber at afholde den årlige ordinære generalforsamling, hvor selskabets årsrapport fremlægges til godkendelse. Ud over dette kan der også ske valg til selskabets bestyrelse og tages beslutninger vedrørende selskabets revisor, især hvis det er krævet ifølge selskabsloven eller selskabets vedtægter.
Dagsordenens punkter på generalforsamlingen kan varierer baseret på selskabets specifikke struktur og vedtægter. Generelle punkter, der ofte overvejes inkluderer:
- Valg af dirigent
- Godkendelse af årsrapport
- Valg af bestyrelsesmedlemmer, hvis nødvendigt
- Valg af revisor, hvis nødvendigt
- Forslag fremsat til kapitalejerne
- Andre punkter bestemt af selskabets vedtægter
Enhver beslutning taget på en generalforsamling skal dokumenteres i et beslutningsreferat. Dette referat udarbejdes af dirigenten og sendes til Erhvervsstyrelsen, specielt hvis beslutningerne medfører ændringer i selskabets vedtægter.
Dirigentens rolle under generalforsamlingen
Den ordinære generalforsamling indledes med valget af en dirigent. Denne proces er afgørende, da generalforsamlingen kun kan træffe beslutninger efter denne udpegning. Medmindre selskabets vedtægter foreskriver noget andet, er det op til generalforsamlingen at vælge dirigenten. Det anbefales dog, at bestyrelsen præsenterer et forslag til valg af dirigent for at sikre, at vedkommende er velbevandret i selskabets vedtægter.
Dirigentens hovedopgave er at lede generalforsamlingen og sikre, at alle procedurer og regler følges korrekt. Efter godkendelse af årsrapporten på generalforsamlingen skal dirigenten også underskrive denne.
Beslutningsreferat
Et beslutningsreferat, ofte refereret til som generalforsamlingsreferat eller generalforsamlingsprotokollat, er en essentiel dokumentation, der oprettes efter en generalforsamling. Det er især vigtigt at udarbejde sådan et referat efter afholdelse af både ordinær og ekstraordinær generalforsamling, hvis der indføres ændringer. For at sikre transparens og overholdelse af juridiske standarder indsendes beslutningsreferatet til Erhvervsstyrelsen ved registrering af enhver ændring. Referatet sikrer, at beslutningerne er truffet korrekt, og at de retmæssige ejere har handlet under optimale forhold.
Hvem kan deltage i en generalforsamling?
Generalforsamlingen er et centralt forum, hvor kapitalejere har ret til at deltage, ytre sig og bidrage til beslutningstagningen. Enten kan kapitalejeren personligt møde op eller vælge at repræsenteres af en fuldmægtig. Det er også muligt at medbringe en ekstern rådgiver. Selvom direktionen eller bestyrelsen kan invitere eksterne gæster, bør de sikre, at det ikke er i konflikt med selskabets vedtægter. Vigtigt at bemærke er, at hver kapitalejer typisk har stemmerettigheder baseret på deres aktier eller anparter, medmindre vedtægterne specificerer andet.
Processen for generalforsamlingen: Hvordan foregår den?
At afholde en generalforsamling kræver en struktureret tilgang. En dirigent vælges for at sikre, at generalforsamlingen forløber effektivt og retfærdigt. Denne rolle er afgørende, da dirigenten har autoriteten til at guide debatter, administrere afstemninger og fastsætte, hvornår en diskussion er slut. Kapitalejerne har ret til at få besvaret spørgsmål, der påvirker deres vurdering af årsrapporten, så længe det ikke skader selskabet. Desuden har den generalforsamlingsvalgte revisor også pligt til at besvare spørgsmål relateret til årsrapporten under den pågældende generalforsamling. For at bevare integriteten og gennemsigtigheden i processen bør generalforsamlinger, hvor det er muligt, afholdes med fysisk fremmøde.
Elektronisk generalforsamling
Det er muligt at afholde en generalforsamling elektronisk frem for at samle deltagerne fysisk. Medmindre selskabets vedtægter specificerer andet, har ledelsen ret til at vælge denne elektroniske metode. Inden for denne ramme kan deltagerne desuden afgive deres stemmer elektronisk, uden at skulle være fysisk til stede ved generalforsamlingen.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om Generalforsamling
Hvad er en generalforsamling?
En generalforsamling er et centralt møde, hvor kapitalejere i et selskab samles for at tage vigtige beslutninger. Under generalforsamlingen kan emner som godkendelse af årsrapporten, valg til selskabets bestyrelse og andre vigtige punkter drøftes.
Hvad er et beslutningsreferat i forbindelse med en generalforsamling?
Et beslutningsreferat, ofte kaldet generalforsamlingsreferat eller generalforsamlingsprotokollat, er en dokumentation, der oprettes efter en generalforsamling. Det er særligt vigtigt, når der har været indført ændringer under en generalforsamling. Referatet indsendes til Erhvervsstyrelsen for at sikre overholdelse af juridiske standarder og dokumentere beslutningerne.
Hvem har ret til at deltage i en generalforsamling?
Alle kapitalejere har ret til at deltage i generalforsamlingen, enten personligt eller repræsenteret ved en fuldmægtig. Derudover har de ret til at medbringe en ekstern rådgiver, hvis nødvendigt. Direktionen eller bestyrelsen kan også invitere eksterne gæster, forudsat at det ikke strider mod selskabets vedtægter.
Hvordan ledes en generalforsamling?
En generalforsamling ledes af en valgt dirigent, hvis primære opgave er at sikre, at generalforsamlingen afvikles effektivt og korrekt. Dirigenten styrer debatter, administrerer afstemninger og beslutter, hvornår en diskussion bør slutte.
Hvilken rolle spiller den generalforsamlingsvalgte revisor?
Den generalforsamlingsvalgte revisor har pligt til at besvare spørgsmål relateret til årsrapporten, som behandles under den specifikke generalforsamling. Dette sikrer, at alle beslutninger truffet under generalforsamlingen er baseret på nøjagtig og klar information.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
