Kontakt os

+45 70 60 40 04

4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Færdselsloven

Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder

Hvad er færdselsloven?

Færdselsloven regulerer færdsel og trafik på de danske veje. Den indeholder retningslinjer for hastighedsbegrænsninger for køretøjer samt generelle regler for, hvordan man skal opføre sig i trafikken. Færdsesloven kræver, at alle trafikanter viser hensyn og agtpågivenhed. Færdselsloven sætter rammerne for, hvordan man navigerer sikkert på veje, cykelstier, parkeringspladser og andre trafikområder.

Historien bag færdselsloven

Færdselslovens oprindelse går tilbage til danske landskabslove fra 1200-tallet, der omhandlede vejfred, men fokuserede på at beskytte de vejfarende mod overfald. I Christian 5.s Dansk Lov fra 1683 blev vejfreden anerkendt, og der blev indført de første regler for straf ved skader i trafikken.

Bilerne blev udbredt i slutningen af 1800-tallet, hvilket skabte behov for landsdækkende regler. I 1903 blev den første “Kørsel med Automobiler”-lov vedtaget, også kaldet Motorloven. Denne lov krævede, at biler skulle inspiceres af politiet, før de kunne få en nummerplade. Førere skulle være mindst 18 år og have et førerbevis. Loven tillod også inddragelse af kørekort ved gentagne overtrædelser.

I 1923 blev færdselsreglerne samlet i en selvstændig lov, den første generelle færdselslov. Den samlede tidligere politivedtægter og motorlovens bestemmelser fra 1921. Den indeholdt nye krav som baglygter og blinklys ved sving.

I 1955 blev færdselsloven og motorloven fusioneret til én samlet færdselslov. Siden er færdselsloven blevet ændret flere gange og moderniseret i 1976.

Hvor gælder færdselsloven?

Færdselsloven gælder generelt på alle veje, der er åbne for offentlig trafik, medmindre andet er specificeret. På private parkeringspladser og områder, hvor færdsel reguleres privat, gælder færdselsloven ikke. Her fastsætter ejeren reglerne for parkering og trafik.

Hvad gælder i færdselsloven med hensyn til børn i bilen?

Færdselsloven indeholder specifikke krav til transport af børn i bilen. Føreren er ansvarlig for, at alle børn under 15 år er korrekt fastspændt under kørslen. Børn under tre år samt dem, der er under 135 cm høje, skal sidde i en passende barnestol eller bruge andet sikkerhedsudstyr, der matcher deres vægt og højde. Færdselsloven gør det ulovligt at transportere børn under tre år uden sikkerhedsseler eller tilpasset sikkerhedsudstyr, hvis bilen ikke har monteringsmuligheder.

Hvad er reglerne for brug af sikkerhedssele?

Færdselsloven kræver, at alle passagerer i bilen skal være fastspændt med sikkerhedssele under kørslen. Dette betyder, at en bil ikke må have flere passagerer, end der er pladser med seler.

Hvilke hastighedsgrænser gælder ifølge færdselsloven?

Færdselsloven fastsætter forskellige hastighedsgrænser afhængigt af vejtype. På veje uden for tætbebyggede områder, herunder byzoner, er hastighedsgrænsen 50 km/t. På motortrafikveje og landeveje er grænsen 80 km/t, mens det ifølge færdelsloven på motorveje er tilladt at køre op til 130 km/t, hvis der ikke er andre skiltede begrænsninger.

Øvrige hastighedsregler i færdselsloven

Udover de specifikke grænser siger færdselsloven, at man altid skal køre efter forholdene og sikre sig, at kørslen er forsvarlig. Færdselsloven pålægger førere at tage hensyn til køretøjets tilstand, vej- og vejrforholdene, lastning af køretøjet, sigtbarheden og de generelle trafikforhold.

Hvordan skal trafikanter opføre sig i trafikken?

Færdselsloven kræver, at alle trafikanter viser hensyn og agtpågivenhed for at sikre, at færdslen forløber uden unødig forstyrrelse eller fare. Trafikanter bør forhindre, at der opstår skade eller ulemper for andre. Især skal de vise hensyn til børn, ældre og personer med nedsat syn, hørelse eller mobilitet.

Desuden er alle trafikanter gennem færdselsloven forpligtet til at følge færdselstavler, vejmarkeringer, trafiksignaler og andre anvisninger. Overtrædelse kan resultere i bøder ifølge færdselsloven.

Det samme er gældende, hvis dit regnskab ikke føres i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er derfor være vigtigt at følge alle anvisninger, der findes i forbindelse med det. Har du styr på alle anvisningerne? Det har vi i Stadsrevisionen! Vi har branchebestemte revisorer, der matcher dig og dine behov og kan hjælpe dig i processen!

Ønsker du professionel hjælp til at sikre, at dit regnskab stemmer overens med loven?

Kontakt Stadsrevisionen for hjælp med certificeret og specialiseret faglighed.

4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Hvad siger færdselsloven om parkering?

Færdselsloven indeholder klare regler for parkering, hvor det er vigtigt at undgå at standse eller parkere, hvis det udgør en fare eller ulempe for andre trafikanter eller trafikken generelt. Som hovedregel må man kun standse eller parkere på højre side af vejen. På mindre befærdede eller ensrettede veje tillader færdselsloven også parkering i venstre side.

Hvad siger færdselsloven om ansvar?

Når det gælder skader forvoldt af motorkøretøjer, gælder objektivt ansvar. Det betyder, at den, der forvolder skaden, er erstatningsansvarlig uanset om det skete med vilje eller ved uagtsomhed.

Hvilke betingelser skal være opfyldt, før objektivt ansvar indtræder?

For det første skal det afgøres, om ulykken falder inden for færdselslovens anvendelsesområde. Hvis en vej bruges til almindelig trafik, er færdselsloven relevant for ulykker på den vej. Eksempler på områder dækket af færdselsloven er parkeringspladser og indkørsler til offentlige bygninger.

Der er også områder, som færdselsloven ikke dækker, såsom private veje, medmindre de bruges til almindelig færdsel, og indkørsler til private ejendomme.

Derudover skal skadevolderen kunne holdes ansvarlig på et objektivt grundlag. Kun motorkøretøjer, der omfattes af færdselsloven, er ansvarlige for skader ved færdselsuheld eller hændelser som eksplosioner eller brand fra brændstofanlægget i køretøjet.

Motordrevne køretøjer omfattet af færdselsloven inkluderer biler, lastbiler, motorcykler, knallerter, fejemaskiner og gravemaskiner. 

Kørestole, der ikke kører mere end 15 km/t, betragtes ikke som motordrevne køretøjer ifølge færdselsloven.

Hvornår gælder objektivt ansvar i færdselsloven?

Ifølge færdselsloven er objektivt ansvar kun gældende i tre specifikke tilfælde 1) ved brand, 2) ved eksplosion og 3) ved færdselsuheld.

Færdselsuheld

Færdselsuheld inkluderer typisk påkørsler eller sammenstød mellem motorkøretøjer. For at et køretøj kan være omfattet af objektivt ansvar ved færdselsuheld, skal det være i brug – eksempelvis ikke parkeret i en garage. Hvis en parkeret bil bliver påkørt af et andet køretøj, bærer ejeren eller brugeren ikke objektivt ansvar, medmindre bilen er parkeret på en farlig måde.

Andre situationer, hvor objektivt ansvar gælder flytning af motorkøretøjet ved håndkraft, slæbning af et motorkøretøj, fald af last fra køretøjet og påkørsel af en lygtepæl, der skader en cyklist.

Hvem bærer det objektive ansvar ifølge færdelsloven?

Tre roller er relevante for ansvar i forbindelse med motorkøretøjer: ejer, bruger og fører. Ejer og bruger kan ifølge færdselsloven pålægges objektivt ansvar, men ikke føreren. Førerens ansvar vurderes ud fra culpareglen, som betyder, at der skal tages hensyn til, om føreren handlede forsætligt eller uagtsomt.

Hvis føreren udviser tilstrækkelig forsigtighed, kan erstatningskrav ikke gøres gældende mod vedkommende. Ansvar falder udelukkende på ejeren eller brugeren, der er objektivt ansvarlige.

At føre et korrekt regnskab og udføre den rigtige bogføring kræver forsigtighed og præcision. Det kan være vanskeligt at holde styr på, imens man driver en virksomhed. Det kan vi hjælpe dig med i Stadsrevisionen, hvor du altid får en fast og personlig rådgiver, der kan hjælpe dig med de spørgsmål og behov, du har ift. bl.a. regnskab. Vi har + 1200 tilfredse samarbejdspartnere og klienter – skal du være en af dem? 

Er du klar til professionel hjælp til bl.a. din virksomheds regnskab?

Kontakt Stadsrevisionen – en af Danmarks bedst bedømte – for skræddersyet hjælp.

Kan den skadelidte selv være skyld i skaden ifølge færdselsloven?

Færdselsloven tager også højde for tilfælde, hvor den, der lider skade, selv bidrager til skadens opståen. Ved sammenstød mellem to motorkøretøjer eller mellem et motorkøretøj og en cyklist eller fodgænger (blød trafikant), kan det vurderes, hvem der bærer skylden.

Hvad gælder for påkørsel af blød trafikant i færdselsloven?

Ved påkørsel af en blød trafikant, der får en personskade, er føreren eller brugeren af motorkøretøjet ansvarlig og skal betale erstatning. Dette gælder dog kun, hvis den bløde trafikant handlede med simpel uagtsomhed. Hvis der var tale om grov uagtsomhed fra den bløde trafikanters side, kan erstatningskravet reduceres eller helt bortfalde.

Grov uagtsomhed defineres som en adfærd, der indebærer en åbenlys risiko for skade, for eksempel ved en pludselig og farlig handling fra den bløde trafikants side.

Salg af virksomhed, opkøb & fusioner

Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.

FAQ om færdselsloven

Færdselsloven indeholder alle regler og retningslinjer, som regulerer trafikken på offentlige veje. Loven fastsætter, hvordan bilister, cyklister og fodgængere skal opføre sig for at sikre færdselssikkerheden. Færdselsloven omfatter bestemmelser om hastighedsgrænser, parkering, ansvar ved uheld, og hvordan trafikanter skal opføre sig over for hinanden.

Færdselslovens område omfatter de offentlige veje, hvor almindelig færdsel foregår. Den gælder også på steder som parkeringspladser og indkørsler til offentlige bygninger. Private områder, der ikke bruges til almindelig færdsel, falder generelt uden for færdselslovens anvendelsesområde, undtagen hvor der er hyppig trafik.

Færdselslovens paragraf 4 handler om, at trafikanter skal udvise hensynsfuld og forsigtig adfærd. Den pålægger dem ansvar for at sikre, at deres handlinger ikke unødigt hindrer eller forstyrrer trafikken, eller skaber fare, skade eller ulemper for andre trafikanter.

Ja, færdselsloven forbyder fodgængere at gå på cykelstier, medmindre det er nødvendigt, for eksempel ved krydsning af vejen. Cykelstier er specifikt beregnet til cyklister, og fodgængere bør altid bruge fortovet eller gå i vejkanten, hvis der ikke er et fortov tilgængeligt.

Den første danske færdselslov blev vedtaget i 1923, hvor forskellige bestemmelser om færdsel blev samlet. Før dette blev trafikregler reguleret gennem motorloven fra 1903 og forskellige politivedtægter.

4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Del den her: