4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Dagsorden
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er en dagsorden?
En dagsorden er en struktureret oversigt over de emner, der skal behandles på et møde. Uanset typen af møde er det generelt hensigtsmæssigt at udarbejde en dagsorden, da den sikrer, at mødet forløber struktureret og effektivt. En veludformet dagsorden hjælper mødeholderen med at fremstå forberedt og engageret, hvilket ofte påvirker mødedeltagerne positivt. Desuden giver en dagsorden deltagerne mulighed for at forberede sig på de emner, der skal drøftes.
For foreninger eller selskaber er det særligt vigtigt at udarbejde en dagsorden før en generalforsamling. Denne dagsorden skal som regel sendes til deltagerne inden mødet, så alle har mulighed for at sætte sig ind i de punkter, der skal gennemgås.
Er du virksomhedsejer? Vi kan hjælpe jer med bogføring og andre regnskabsmæssige opgaver, så I kan fokusere på at vækste jeres forretning.
Ønsker I at outsource jeres bogføring?
Kontakt os alle ugens dage mellem kl. 8 og 21!
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Hvad skal en dagsorden indeholde?
Dagsordenens indhold kan variere afhængigt af typen af generalforsamling og de specifikke emner, foreningen/selskabet ønsker at drøfte.
For en ordinær generalforsamling kan dagsordenen dog ofte følge denne skabelon:
- Valg af dirigent: Mødet indledes med valg af en dirigent blandt de tilstedeværende. Dirigenten fungerer som ordstyrer og sikrer, at dagsordenens punkter følges.
- Bestyrelsens beretning: Bestyrelsen præsenterer en beretning om foreningens aktiviteter og drift det forgangne år, hvilket giver alle deltagere et overblik over foreningens arbejde.
- Godkendelse af årsrapporten: Dagsordenen skal indeholde godkendelse af årsrapporten, som skal godkendes senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning og derefter indsendes til Erhvervsstyrelsen.
- Godkendelse af det reviderede regnskab: Det reviderede regnskab præsenteres og skal godkendes ved afstemning.
- Præsentation af budget: Budgettet for det kommende år præsenteres og godkendes ved afstemning. Her kan man også drøfte eventuelle ændringer i medlemskontingentet.
- Forslag: Dagsordenen bør indeholde et punkt for behandling af indkomne forslag fra medlemmerne vedrørende foreningens drift.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer: Nye bestyrelsesmedlemmer vælges blandt foreningens medlemmer. Eksisterende bestyrelsesmedlemmer kan også genvælges, hvis de stiller op igen.
- Valg af suppleanter: Valg af suppleanter til bestyrelsesmedlemmerne, som kan træde til, hvis et medlem bliver forhindret.
- Valg af revisor: En statsautoriseret revisor vælges til at revidere og kontrollere foreningens/selskabets regnskab.
- Eventuelt andet: Dette punkt giver mulighed for at diskutere andre emner, der er opstået efter dagsordenens udarbejdelse eller under selve generalforsamlingen.
Det er afgørende at vælge den rette revisor til at revidere og kontrollere regnskabet. Hos Stadsrevisionen har vi statsautoriserede revisorer med over 8 års erfaring, klar til at hjælpe jer!
Hvad indeholder dagsordenen ved en ekstraordinær generalforsamling?
Ved en ekstraordinær generalforsamling kan dagsordenen indeholde andre eller flere specifikke punkter afhængigt af årsagen til indkaldelsen. Typiske emner kan være:
- Beslutning om vedtægtsændringer: Hvis der er behov for at ændre foreningens vedtægter, kan dette punkt inkluderes i dagsordenen. Vedtægtsændringer kræver ofte en bestemt majoritet af stemmerne for at blive vedtaget.
- Fusion eller spaltning: Emner som fusion med en anden forening eller spaltning af foreningen kan være nødvendige at tage op på en ekstraordinær generalforsamling.
- Likvidation af foreningen: Hvis foreningen skal opløses, skal dette drøftes og besluttes på en ekstraordinær generalforsamling. Dette er et alvorligt punkt, der kræver grundig diskussion og afstemning.
- Akutte beslutninger: Der kan være behov for at træffe hurtige beslutninger, som ikke kan vente til den ordinære generalforsamling. Dette kan inkludere finansielle beslutninger, valg af nye nøglepersoner, eller andre tidsfølsomme emner.
- Specifikke indkomne forslag: Medlemmerne kan have indsendt forslag, som skal behandles hurtigst muligt og derfor er inkluderet i dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling.
En grundigt udarbejdet dagsorden, uanset om det er til en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, sikrer, at mødet forløber struktureret og effektivt. Dette bidrager til en god mødekultur og et produktivt mødeforløb
Generalforsamling generelt
Nedenfor kan du læse mere om andre relevante aspekter ved generalforsamlinger mv.
1. Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er selskabets øverste beslutningsorgan, hvor alle ejere har møderet. En kommunes stemme på generalforsamlingen afgøres typisk inden mødet i henhold til kommunestyrelsesloven. Økonomiudvalget eller kommunalbestyrelsen varetager ofte kommunens ejerinteresser, men kan bemyndige borgmesteren til at repræsentere kommunen. Ved større beslutninger som fusioner eller nye samarbejder, skal sagen forelægges kommunalbestyrelsen.
2. Ejeraftaler
I selskaber med flere ejere er ejeraftaler almindelige. Disse aftaler beskriver, hvordan ejerne skal agere, eksempelvis ved valg af bestyrelsesmedlemmer. Ejeraftaler binder kun ejerne indbyrdes og ikke selskabet. Derfor behøver dirigenten på generalforsamlingen ikke sikre, at ejeraftalen overholdes. Vigtige bestemmelser bør indarbejdes i selskabets vedtægter.
3. Indkaldelse til generalforsamling
Bestyrelsen har ansvaret for indkaldelse til generalforsamlingen, som ofte udføres af direktionen. Indkaldelsen skal ske med mindst 2 ugers og højst 4 ugers varsel, medmindre ejerne beslutter andet. I kommunalt ejede selskaber kan længere varsel være nødvendigt for politisk behandling. En årsplan kan sikre, at vigtige datoer og frister overholdes.
4. Forslag fra ejerne
Ejere har ret til at få emner på dagsordenen til generalforsamlingen. I aktieselskaber skal ejeren anmode bestyrelsen om dette senest 6 uger før mødet. Senere anmodninger afgøres af bestyrelsen. Kun dagsordenspunkter kan besluttes, medmindre alle ejere er enige om at behandle ekstra punkter.
5. Dagsordenspunkter
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal følge de punkter, der er opregnet i selskabsloven og selskabets vedtægter. Dette inkluderer godkendelse af årsrapporten og valg af bestyrelsesmedlemmer. Hvis bestyrelsen ikke er på valg hvert år, som f.eks. hvis valgperioden følger den kommunale valgperiode, kan dette fremgå af vedtægterne, og punktet kan udelades andre år.
6. Lokalitet
Generalforsamlingen skal afholdes på selskabets hjemsted, medmindre vedtægterne angiver et andet sted. Under særlige omstændigheder kan ejerne beslutte at holde generalforsamlingen et andet sted. Mange selskaber afholder generalforsamlingen som en “skrivebords-generalforsamling”, hvor ejernes mandater indsamles, og beslutningerne nedfældes i et referat. Denne model er effektiv, når kommunen allerede har fastlagt sin stemmeadfærd.
7. Adgang for udenforstående
Bestyrelsen kan tillade udenforstående at overvære generalforsamlingen, selv uden forudgående beslutning herom. Vedtægterne kan dog bestemme andet. I kommunalt ejede selskaber inviteres ofte hele kommunalbestyrelsen og selskabets forbrugere. Det anbefales ikke at gøre generalforsamlingen permanent åben for offentligheden, da det begrænser muligheden for at afholde en papirgeneralforsamling.
8. Dirigent
Generalforsamlingen vælger en dirigent, medmindre vedtægterne angiver andet. Dirigenten behøver ikke være uafhængig. Ved fysiske generalforsamlinger anbefales det, at dirigenten ikke er en del af ledelsen, da denne kan blive bedt om at besvare spørgsmål.
9. Taleret
Alle ejere har taleret på generalforsamlingen. I praksis vil borgmesteren eller en anden kommunal repræsentant ofte fremlægge kommunens synspunkter og stemme på vegne af kommunen.
10. Besvarelse af spørgsmål
Ledelsen skal besvare spørgsmål fra ejerne om emner, der besluttes på generalforsamlingen. Dette inkluderer oplysninger, der er nødvendige for vurdering af årsrapporten og selskabets situation. Oplysninger kan undlades, hvis de skader selskabet væsentligt eller ikke er tilgængelige. Selskaber med over 75 % offentlig ejerskab er omfattet af offentlighedsloven, og oplysninger fra generalforsamlingen kan være offentligt tilgængelige.
11. Stemmeret
Alle kapitalandele har som udgangspunkt stemmeret, og hver ejer stemmer med hele sin andel. I selskaber med flere ejere og én kapitalklasse afspejler stemmerne ejernes andel af kapitalandelene.
12. Beslutningsflertal
Beslutninger træffes normalt ved simpelt flertal. Ved stemmelighed bortfalder forslaget, og personvalg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne angiver andet. Nogle beslutninger, som vedtægtsændringer, kræver 2/3 flertal. Vedtægterne kan fastsætte skærpede flertalskrav for specifikke beslutninger som salg af virksomhedsdelen, nye ejere eller køb af ejerandele.
Bestemmelser om dagsorden i Selskabsloven
90 – Ordinær generalforsamling: Generalforsamlingen skal afholdes hvert år inden udgangen af april måned, og dagsordenen skal omfatte godkendelse af årsrapport og beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab.
91 – Bestyrelsens redegørelse: Bestyrelsen udarbejder en redegørelse for selskabets fremtidige drift.
92 – Vedtægtsændringer mv.: Dagsordenen skal angive, om der skal træffes beslutning om vedtægtsændringer, fusion, spaltning eller likvidation.
93 – Aktionærforslag: Aktionærer kan stille forslag til dagsordenen, hvis forslagene er indsendt inden for en fastsat frist.
94 – Indkaldelse til generalforsamling: Bestyrelsen indkalder til generalforsamling og fastsætter dagsordenen. Indkaldelsen skal ske med et varsel på mindst 2 uger og højst 4 uger.
95 – Dagsordenens indhold: Dagsordenen skal indeholde specifikke punkter som godkendelse af årsrapport, beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab, valg af bestyrelsesmedlemmer og revisor. Eventuelle forslag fra aktionærer skal medtages, hvis de er modtaget i tide.
96 – Ekstraordinær generalforsamling: Ekstraordinære generalforsamlinger kan indkaldes, når det kræves af bestyrelsen, revisor eller aktionærer, der ejer mindst 5% af selskabets kapital.
97 – Aktionærernes forslagsret: Aktionærer har ret til at få bestemte emner optaget på dagsordenen, hvis de fremsætter krav om dette skriftligt og i tide til, at det kan medtages i indkaldelsen.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om dagsorden
Hvad skal der stå på en dagsorden?
En dagsorden er en struktureret oversigt over emner, der skal behandles på et møde. Den sikrer, at mødet forløber struktureret og effektivt, giver deltagerne mulighed for at forberede sig, og bidrager til en produktiv mødekultur.
Hvad skal en dagsorden indeholde ved en ordinær generalforsamling?
En dagsorden til en ordinær generalforsamling bør omfatte valg af dirigent, bestyrelsens beretning, godkendelse af årsrapporten, godkendelse af revideret regnskab, præsentation af budget, behandling af forslag, valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisor, samt eventuelt andet.
Hvordan indkaldes til en generalforsamling?
Bestyrelsen er ansvarlig for at indkalde til generalforsamlingen med mindst 2 ugers og højst 4 ugers varsel. I kommunalt ejede selskaber kan længere varsel være nødvendigt for politisk behandling.
Hvem har ret til at få emner på dagsordenen?
Enhver ejer har ret til at få et emne optaget på dagsordenen. I aktieselskaber skal anmodningen fremsættes senest 6 uger før generalforsamlingen. Senere anmodninger afgøres af bestyrelsen.
Hvad er formålet med en generalforsamling?
Generalforsamlingen er selskabets øverste beslutningsorgan, hvor ejere kan diskutere og træffe beslutninger om selskabets drift og fremtid. Den sikrer demokratisk deltagelse og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
