4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Bopælspligt
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er bopælspligt?
I Danmark er der en lov om bopælspligt, som indebærer, at ejere af helårsboliger er forpligtet til at sikre, at boligen er beboet og anvendt.
Det fremgår ikke af loven, men følger af retspraksis, at en helårsbolig skal være beboet i mindst 180 dage om året. Det er ikke nødvendigt, at ejeren selv bor i boligen, men hvis ikke, skal boligen udlejes.
Bopælspligten er en del af boligreguleringsloven, som har til formål at forhindre, at boliger står tomme i længere perioder. Loven søger også at undgå affolkning i yderområder, forhindre dannelsen af sommerhuskvarterer i områder beregnet til helårsbeboelse og modvirke spekulation i boligmarkedet. Nærmere detaljer om bopælspligten kan findes i Lov om boligforhold § 5, som også beskriver særlige regler for huslejefastsættelse i regulerede kommuner.
Boliger der er omfattet af bopælspligten
Generelt set er alle boliger, der anvendes som helårsboliger, omfattet af bopælspligten. Selvom der er en national lovgivning, er det dog op til den enkelte kommune at beslutte, hvilke boliger inden for deres grænser der er omfattet af loven.
Dette betyder, at der findes helårsboliger uden bopælspligt i visse kommuner, ofte i tilfælde af nybyggede boliger, hvor bopælspligten først træder i kraft, når boligen sælges første gang. Sommerhuse, feriehuse og boliger til salg er ikke omfattet af bopælspligten.
Undtagelser til bopælspligten
Der er flere undtagelser til bopælspligten. Nedenfor kan du læse mere om dem:
Sommerhuse: Disse er undtaget fra bopælspligt, og faktisk gælder der det modsatte. Sommerhuse er ikke beregnet som helårsboliger og må derfor kun bebos på fuld tid fra 1. marts til 31. oktober. I vinterhalvåret må man kun opholde sig i sommerhuset i korte perioder.
Boliger til salg: Når du forsøger at sælge din helårsbolig, er der heller ikke bopælspligt, selvom du allerede er fraflyttet. Det er dog den enkelte kommune, der afgør, hvor der er bopælspligt inden for dens grænser. Derfor er det en god idé at kontakte kommunen, hvis du er i tvivl om bopælspligten i din bolig.
Flexboliger: Disse boliger er heller ikke underlagt bopælspligt. Flexboliger er typisk helårsboliger, der kan være svære at sælge og derfor risikerer at forfalde. Uden bopælspligt kan sådanne boliger sælges som fritidsboliger, hvilket kan skabe liv i området og undgå forfald. Hvis en ny ejer ønsker at bruge flexboligen permanent, behøver boligens status ikke ændres, da den formelt stadig er en helårsbolig.
Nærmere om flexboliger
Flexboligordningen er skabt for at stimulere vækst og forhindre at helårsboliger står og forfalder i områder med en overskydende boligmasse. Som ejer eller potentiel køber af en helårsbolig kan du ansøge kommunen om at få status som flexbolig. En flexboligtilladelse kan kun gives til boligens aktuelle ejer, men kommunen kan give et forhåndstilsagn til en potentiel køber.
Status som flexbolig betyder, at du kan bruge boligen som fritidsbolig og senere vende tilbage til helårsbeboelse uden yderligere ansøgning. Boligen bevarer altdå sin status som helårsbolig, og du kan frit vælge, hvornår du igen ønsker at bo permanent i boligen.
Kommunen kan vælge at give tilladelsen personligt til boligejeren, hvilket betyder, at den bortfalder ved ejerskifte, eller knytte den til boligen, så tilladelsen følger med ved ejerskifte. Det er op til kommunen at afgøre, hvordan flexboligordningen skal implementeres, herunder om tilladelser skal være tidsbegrænsede eller personlige, og om de skal bortfalde ved genoptagelse af helårsbeboelse. Kommunen kan også beslutte geografiske retningslinjer for, hvor der kan gives flexboligtilladelser.
Andre love som f.eks. landbrugsloven og planloven skal respekteres. Hvis en ejendom er omfattet af bopælspligt ifølge lokalplanen eller landbrugsloven, kan der ikke gives flexboligtilladelse. Udlændinge kan som regel ikke få flexboligtilladelse, da det ofte vil være i strid med reglerne i erhvervelsesloven.
Rejse i en længere periode
Mange danskere rejser hvert år til udlandet for kortere eller længere perioder for at rejse, arbejde eller være udstationeret. Hvis dit udlandsophold betyder, at du ikke opholder dig i din bolig i mindst 180 dage og skal framelde dig folkeregisteret, er du forpligtet til at leje din bolig ud til en fast lejer med adresse på stedet. Du skal framelde dig folkeregisteret, hvis du opholder dig i udlandet i mere end 6 måneder.
Vil du have mere tid til de gode ting i livet, som f.eks. rejser? Lad os tage hånd om dit regnskab og hjælpe dig med at frigive mere af din dyrebare tid. Hos os får du altid en fast personlig rådgiver, der er engageret i DIN virksomhed.
Vil du frigive mere af din tid?
Alle vores revisorer har over 8 års erfaring. Kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud. Kontakt os i dag
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Kontrol med overholdelse af bopælspligt
Kommunen har ansvaret for at kontrollere, om der er ledige boliger inden for kommunegrænsen. Dette sker sædvanligvis ved at sammenkøre ejendoms- og folkeregistret og derefter tage kontakt til ejeren, hvis det ser ud som om, boligen står tom.
Hvis ikke man overholder bopælspligten
Bopælspligt er en lov og det er derfor vigtigt at overholde reglerne. Kommunerne fører tilsyn med boliger og sikrer, at de ikke står tomme. Hvis kommunen opdager, at bopælspligten ikke overholdes, kan den efter et påbud indsætte en lejer med folkeregisteradresse i boligen.
Det er vigtigt at bemærke, at udlejning via Airbnb og andre korttidsudlejningsplatforme ikke opfylder bopælspligten, da der ikke er tale om en fast lejer med folkeregisteradresse.
Ligesom der er konsekvenser ved ikke at overholde bopælspligten, er der også konsekvenser ved ikke at overholde bogføringsreglerne. Har du f.eks. styr på den nye bogføringslov?
Vil du høre mere om den nye bogføringslov og om reglerne gælder for dig?
Vi kan kontaktes alle ugens dage mellem kl. 8-21. Kontakt os i dag
Bopælspligt: Lejeboliger
Det kan ske, at udlejer angiver, at en bolig er uden bopælspligt, især ved f.eks. nybyggeri. Dette skyldes ofte, at nybyggeri er undtaget fra bopælspligten, indtil ejeren sælger boligen.
En bolig uden bopælspligt giver den nye ejer fleksibilitet til at beslutte, hvordan boligen skal anvendes, uden at være bundet til helårsbeboelse.
For lejere betyder en lejlighed uden bopælspligt, at de ikke kan tilmelde sig folkeregistret på denne adresse, hvilket kan være problematisk, da det er lovpligtigt at være tilmeldt en adresse i folkeregistret. Derfor skal du finde et andet sted at have folkeregisteradresse. Sådanne lejligheder kan være attraktive for pendlere eller i fremlejeforhold. Det er dog muligt at tilmelde sig en postadresse på en adresse, hvor du ikke bor.
Bopælspligt: Landbrugsejendomme
Når du køber en landbrugsejendom, følger der en bopælspligt med. Du har 6 måneder fra købstidspunktet til at opfylde bopælspligten, hvilket betyder, at du eller en anden person skal tage fast bopæl på ejendommen senest 6 måneder efter købet. Bopælspligten begynder først at gælde, når du eller en lejer flytter ind på landbrugsejendommen.
Den person, der opfylder bopælspligten, skal faktisk bo på ejendommen og være registreret i folkeregistret med adresse på stedet. Bopælspligten skal kunne opfyldes fra landbrugsejendommens stuehus. Hvis du ønsker dispensation fra reglen om bopælspligt, skal du sende en ansøgning til Landbrugsstyrelsen og forklare, hvorfor du søger dispensation. Du kan finde mere information om ansøgningen på vores side om ansøgning til landbrugsloven.
Hvem kan opfylde bopælspligten?
Bopælspligten kan opfyldes, hvis du bor på ejendommen eller på din ægtefælles (eller samlevers) landbrugsejendom. Du kan også leje ejendommen ud til en person, der bor på ejendommen. Hvis du lejer ud, må du kun opholde dig på ejendommen i forbindelse med den daglige drift.
Hvis landbrugsejendommen købes af en virksomhed, kan bopælspligten opfyldes ved, at en person tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som virksomheden ejer. Ejerforholdene skal være ens på de to ejendomme.
Hvor længe gælder bopælspligten?
Når du køber en landbrugsejendom, gælder der en bopælspligt i 10 år. Denne pligt begynder fra den dato, hvor der er underskrevet en bindende aftale om handlen. Når du har opfyldt bopælspligten i 10 år, er der ikke længere en pligt til, at du eller en lejer bor på ejendommen. Der starter dog altid en ny 10-års periode ved ejerskifte eller ved supplering af dine landbrugsejendomme.
Hvorfra skal bopælspligten opfyldes?
Bopælspligten skal opfyldes fra en passende beboelse på ejendommen. Hvis der ikke er en passende beboelse på ejendommen på grund af genopførelse eller istandsættelse, og du ikke har en anden landbrugsejendom med passende beboelse, kan det være nødvendigt at opfylde bopælspligten fra en midlertidig beboelse.
Midlertidig beboelse kræver en tilladelse fra din kommune og skal være placeret på din landbrugsejendom for at opfylde bopælspligten. Kommunens tilladelse til midlertidig beboelse udstedes efter byggeloven, så eksempelvis telte kan ikke benyttes som midlertidige beboelser.
I hvilke kommuner er der bopælspligt?
Det er den enkelte kommune, der beslutter, hvor og om der er bopælspligt i helårsbebyggelse inden for kommunegrænsen. Kommunalbestyrelsen kan for eksempel via lokalplaner beslutte, at nyopførte boliger ikke er omfattet af bopælspligt, indtil den første ejer sælger boligen igen. Dette kan være en fordel for velhavende udlandsdanskere eller virksomheder, der ønsker at benytte boligen lejlighedsvist.
For at undgå affolkning og forfald og for at tiltrække feriegæster tillader flere kommuner, at helårsboliger i visse kvarterer eller endda hele kommunen anvendes som ferieboliger.
Du kan altid kontakte din kommune for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig. Det er ikke tilladt at have adresse på mere end én bolig i samme kommune, medmindre kommunen specifikt har givet lov til det. Det er heller ikke tilladt for personer i fælles husstand at råde over mere end én bolig i samme kommune.
Kommunerne i Region Hovedstaden – undtagen Bornholms Kommune – samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner betragtes som én kommune i denne henseende.
Har du en bolig der står tom?
Der findes regler for lejligheder, der er blevet ledige. Reglerne gælder for ejer-, andels- og lejeboliger. Nedenfor er reglerne for Aarhus.
Som boligejer har du pligt til:
- At sørge for, at dine lejligheder hele tiden bruges til helårsbeboelse.
- At sende besked til Arealudvikling og Almene Boliger, når en lejlighed har været ubeboet i 6 uger.
Du kan søge om forlængelse af fristen på 6 uger i følgende tilfælde:
- Ved ombygning/istandsættelse.
- Hvis der er indgået lejeaftale med indflytning senere end 6 uger.
- Hvis en ejerlejlighed er til salg.
- Hvis der er underskrevet aftale om salg.
- Hvis der er tale om særlige omstændigheder.
Ved ombygninger skal der altid indsendes en særskilt ansøgning om fristforlængelse til indflytning i tomme boliger til afdelingen Arealudvikling og Almene Boliger. Det er ikke nok blot at søge byggetilladelse.
Hvis Arealudvikling og Almene Boliger ikke kan give fristforlængelse, og lejligheden alligevel ikke bliver beboet, kan de anvise en boligsøgende, som ejeren er forpligtet til at udleje lejligheden til på normale vilkår. Om nødvendigt kan lejeren indsættes med Fogedens hjælp.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om bopælspligt
Hvad betyder det, at der er bopælspligt?
Bopælspligt betyder, at ejeren af en helårsbolig skal sikre, at boligen er beboet mindst 180 dage om året. Som ejer skal du enten selv bo i boligen eller sørge for, at den bliver lejet ud til helårsbeboelse.
Hvad er reglerne for bopælspligt?
Generelt gælder bopælspligten for alle boliger, der benyttes til helårsbeboelse. Planlægger du en længere udlandsrejse, behøver du ikke udleje din bolig, medmindre du framelder dig folkeregistret.
Kan man undgå bopælspligt?
Nogle kommuner kan tildele en ejendom status som flexbolig, hvilket er en alternativ måde at fjerne bopælspligten på. Med flexboligstatus kan ejendommen bruges som fritidsbolig, selvom den har helårsstatus. Denne status er personlig og følger ejeren, ikke ejendommen.
Hvad sker der hvis man ikke overholder bopælspligt?
Hvis reglerne om bopælspligt ikke overholdes, kan der pålægges bødestraf. Dette betyder, at både ejere og lejere kan straffes med bøde, hvis de bruger en helårsbolig uretmæssigt uden kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. boligreguleringslovens § 53.
Kan man bo på 2 adresser?
Kan man have bopæl to forskellige steder? Generelt kan en borger med fast bopæl i Danmark kun have én folkeregisteradresse. Det er dog muligt at have to boliger i to forskellige kommuner, hvor man opholder sig i begge boliger, men kun én af disse kan være ens officielle folkeregisteradresse.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
