4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Afskrivninger
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er afskrivninger?
Afskrivninger forstås som en økonomisk metode til at anerkende og håndtere den gradvise værdiforringelse af et anlægsaktiv over dets brugbare levetid. Denne proces tillader virksomheder at opnå et årligt skattefradrag, idet værdiforringelsen ses som en driftsomkostning. Ved at anvende afskrivninger kan virksomheder fordele omkostningen af et aktiv – og dermed skattefradraget – over aktivets levetid frem for at tage hele beløbet på én gang.
For at forstå en periodes afskrivning, kan man tænke på det som en andel af anlægsaktivets oprindelige kostpris, der afspejler værdiforringelsen i den givne periode. Det er væsentligt at notere, at afskrivninger finder anvendelse på aktiver med en levetid, der strækker sig ud over en enkelt regnskabsperiode.
Afskrivningsloven spiller en central rolle i denne proces. Loven dikterer ikke blot nødvendigheden af at foretage afskrivninger, men også de specifikke aktiver, der kan afskrives, samt grænserne for og metoder til afskrivning. For eksempel, mens anlægsaktiver er genstand for afskrivninger, er omsætningsaktiver udelukket fra denne praksis. Yderligere præciserer loven grænser for straksafskrivninger, som i 2022 var sat til småanskaffelser op til 31.000 kr. uden moms, og fastsætter en maksimal årlig afskrivningsrate på 25%.
Afskrivningsloven sigter mod at justere den bogførte værdi af aktiver til at afspejle deres reelle markedsværdi. Uden denne justering ville værdien af et aktiv som en ny maskine, købt for 500.000 kr., forblive uændret i regnskabet, selvom dens salgsværdi efter nogle års brug ville være væsentligt mindre. Afskrivninger sikrer, at den bogførte værdi løbende korrigeres for at afspejle den reelle værdi over tid.
Endelig er det væsentligt at forstå hvorfor afskrivninger er så fundamentale. De repræsenterer en realistisk vurdering af aktivets værdinedgang, som er en uundgåelig omkostning for virksomheden. Afskrivninger hjælper med at præsentere et præcist billede af virksomhedens finansielle sundhed og sikrer en fordeling af skattefradrag over flere perioder, hvilket kan være mere økonomisk fordelagtigt end en enkeltstående stor omkostning.
Er der nogle krav til aktivet for at det kan afskrives? Og hvilke aktiver?
For at et aktiv kvalificerer sig til afskrivning og bogføring på balancen, skal visse betingelser være opfyldt. Først og fremmest skal aktivets anskaffelsessum overstige den fastsatte grænse for straksafskrivning. Dette sikrer, at kun betydelige investeringer bliver kapitaliseret over tid gennem afskrivninger. Et andet afgørende krav er aktivets forventede levetid; det skal være anvendeligt i virksomhedens drift i mere end et år. F.eks. kan bygninger, med en brugsperiode på op til 50 år, og IT-udstyr, med en forventet levetid på 3-5 år, indregnes i balancen og dermed afskrives.
Når det kommer til hvilke typer af aktiver, der kan og bør afskrives, gælder det primært virksomhedens anlægsaktiver. Disse aktiver skal opfylde kriterier såsom anvendelse i virksomhedens drift, en begrænset økonomisk levetid, og en levetid der rækker ud over en enkelt regnskabsperiode. Der er tre hovedkategorier af anlægsaktiver:
- Materielle anlægsaktiver: Disse er fysiske og håndgribelige aktiver som køretøjer, bygninger og maskiner. De har en praktisk anvendelse i virksomheden og afskrives rutinemæssigt.
- Immaterielle anlægsaktiver: Disse inkluderer ikke-fysiske aktiver såsom licenser, brands og patenter. Trods deres uhåndgribelige natur, har de stor værdi for virksomheden og er også underlagt afskrivning.
- Finansielle anlægsaktiver: Aktiver som værdipapirer og kapitalandele klassificeres i denne gruppe. Disse aktiver afskrives normalt ikke, da fortjenesten eller tabet typisk realiseres gennem salg snarere end brug over tid.
I tvivlstilfælde om afskrivningens relevans for et specifikt anlægsaktiv, er det fornuftigt at konsultere en revisor. Revisoren kan tilbyde professionel vejledning og sikre overholdelse af gældende regnskabspraksis og lovgivning, herunder afskrivningsloven. Dette er essentielt for at optimere virksomhedens finansielle rapportering og skattestrategi, og for at sikre, at alle afskrivninger er korrekt håndteret for at reflektere virksomhedens reelle økonomiske situation.
Afskrivningsmetoder
Afskrivninger er en fundamental regnskabspraksis, som hjælper virksomheder med at fordele omkostningen ved anlægsaktiver over deres forventede brugbare levetid. Der findes flere metoder til at beregne afskrivninger, og valget afhænger ofte af den enkelte virksomheds præferencer og de specifikke økonomiske omstændigheder. De to primære afskrivningsmetoder er saldometoden og den lineære metode, og derudover er der straksafskrivning for mindre anskaffelser.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Saldometoden
Med saldometoden afskrives et anlægsaktiv med en fast procentsats af restværdien hvert år, hvilket typisk er op til 25% ifølge SKATs retningslinjer. Denne metode resulterer i et større skattefradrag i de første år efter anskaffelsen, som så gradvist aftager over tid.
Den lineære metode
Den lineære metode, derimod, fordeler afskrivningen jævnt over aktivets forventede levetid under hensyntagen til både kostpris og eventuel scrapværdi. Dette sikrer et konstant årligt skattefradrag og er ofte foretrukket for sin enkelhed og forudsigelighed. Selv med denne metode kan der maksimalt afskrives 25% af kostprisen årligt.
Straksafskrivning
For småanskaffelser tilbyder straksafskrivning en fordel ved at tillade fuld afskrivning i det år, aktivet er anskaffet. Denne metode er især gavnlig for køb af mindre udstyr såsom computere eller kontormøbler, hvor den fulde værdi kan fratrækkes straks, hvilket giver skattemæssige fordele i anskaffelsesåret. Det er vigtigt at være opdateret med den nuværende grænse for straksafskrivning, da denne tilpasses løbende.
Ved at vælge den mest passende afskrivningsmetode kan virksomheder optimere deres skattefradrag og afspejle deres aktivers værditab mere nøjagtigt i regnskabet. Dette er afgørende for nøjagtigheden i den finansielle rapportering og for at sikre overensstemmelse med gældende regnskabsstandarder.
Hvad er småanskaffelser?
Småanskaffelser er udgifter i en virksomhed, som dækker over køb af genstande nødvendige for dagligdagen og driften, såsom møbler, kontormaskiner eller teknologi. Disse genstande skal afskrives, og det er afgørende for regnskabet at skelne mellem, hvad der betragtes som en småanskaffelse og hvad der anses for at være et anlægsaktiv. Kriteriet for denne vurdering er aktivets anskaffelsespris eksklusive moms. Ifølge standarderne fra 2021 anses en vare med en værdi op til 30.700 kr. ekskl. moms for at være en småanskaffelse.
Forskellen mellem et aktiv og en småanskaffelse ligger i deres værdi og dermed deres indvirkning på virksomhedens regnskab. Småanskaffelser kan typisk straksafskrives, det vil sige fuldt ud fratrækkes i regnskabsåret for anskaffelsen, mens dyrere varer, der overskrider maksimumgrænsen for småanskaffelser, skal afskrives over aktivets forventede levetid.
Ved køb af varer, som sammen danner et komplet system eller sæt, skal deres samlede værdi vurderes i forhold til afskrivningskriterierne. Hvis den samlede pris overstiger grænsen for småanskaffelser, skal de bogføres og afskrives samlet som et anlægsaktiv.
Scrapværdi
Scrapværdien refererer til den restværdi, et aktiv har ved udgangen af dets brugbare levetid. Denne værdi kan være enten positiv, for eksempel ved salg af gamle maskiner til genbrug, eller negativ, hvis der er omkostninger forbundet med bortskaffelsen. Når det kommer til regnskabspraksis, modregnes en negativ scrapværdi som en udgift, mens en positiv scrapværdi tages i betragtning ved beregningen af den årlige afskrivning ved hjælp af den lineære metode.
Afskrivninger af både småanskaffelser og større anlægsaktiver er afgørende for nøjagtigt at afspejle virksomhedens økonomiske realiteter i regnskabet og for at sikre en optimal skattemæssig behandling af disse udgifter.
Eksempel på afskrivning
Afskrivninger er en væsentlig regnskabsmæssig praksis, der bidrager til at afbilde en virksomheds finansielle sundhed over tid ved at fordele omkostningen af anlægsaktiver. Lad os se på eksempler på afskrivninger med anvendelse af både saldometoden og den lineære metode. Forestil dig, at en virksomhed har investeret i en maskine til en pris på 100.000 kr. ekskl. moms, med en forventet levetid på seks år og en antaget scrapværdi på 10.000 kr.
Ved brug af saldometoden ville det første års afskrivning være 25% af anskaffelsessummen, svarende til 25.000 kr. Det andet år ville afskrivningen baseres på den resterende bogførte værdi, hvilket ville betyde en afskrivning på 18.750 kr. Denne aftagende balance betyder, at afskrivningsbeløbet falder hvert år, og de akkumulerede afskrivninger efter det andet år vil være 43.750 kr.
Med den lineære metode beregnes den årlige afskrivning som forskellen mellem kostpris og scrapværdi, divideret med levetiden. Dette giver en årlig afskrivning på maskinen på 15.000 kr. og er konstant gennem hele aktivets levetid. I begge tilfælde indregnes de akkumulerede afskrivninger i virksomhedens regnskab ved regnskabsårets afslutning, som ofte er den 31. december, afhængig af virksomhedens regnskabsår.
Skattemæssig afskrivninger kontra regnskabsmæssige afskrivninger
Når det kommer til skattemæssige versus regnskabsmæssige afskrivninger, er det vigtigt at forstå forskellen. Regnskabsmæssige afskrivninger, som vi har fokuseret på her, er dem, der fremgår i virksomhedens resultatopgørelse og balance og følger retningslinjerne fra Årsregnskabsloven.
Disse afskrivninger anvender typisk den lineære metode for at sikre en systematisk afskrivning på tværs af alle aktiver.
Skattemæssige afskrivninger derimod, styres af skattelovgivningen og er beregnet til brug i opgørelsen over for SKAT, og ikke i virksomhedens interne regnskab. Disse kan inkludere både saldometoden og den lineære metode og tjener som grundlag for virksomhedens skattefradrag. Afskrivninger er således en kritisk faktor for både regnskabsmæssig præcision og skattemæssig planlægning.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om Afskrivninger
Hvad er afskrivninger?
Afskrivninger er en regnskabsmetode til at fordele omkostningen af et anlægsaktiv over dets forventede brugbare levetid. Dette giver virksomheder mulighed for at få et skattefradrag for værdiforringelsen af aktivet, som anses for en driftsomkostning.
Hvilke metoder kan anvendes til afskrivning af anlægsaktiver?
De mest almindelige metoder er saldometoden og den lineære metode. Saldometoden tillader højere skattefradrag i de tidlige år og mindre i de senere år, mens den lineære metode fordeles jævnt over aktivets levetid.
Hvad kendetegner en småanskaffelse i forhold til et anlægsaktiv?
En småanskaffelse defineres ved dens værdi, som skal være under et bestemt beløb fastsat af skattemyndighederne (f.eks. 30.700 kr. ekskl. moms i 2021). Småanskaffelser kan ofte straksafskrives i det år, de er anskaffet, modsat anlægsaktiver, der afskrives over flere år.
Hvad er scrapværdi, og hvordan påvirker det afskrivninger?
Scrapværdien er den estimerede værdi, et aktiv vil have ved enden af dets brugbare levetid, og kan være både positiv eller negativ. I den lineære afskrivningsmetode trækkes scrapværdien fra aktivets anskaffelsespris, før man dividerer med levetiden for at bestemme den årlige afskrivning.
Hvad er forskellen på regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger?
Regnskabsmæssige afskrivninger er dem, der fremgår i virksomhedens resultatopgørelse og balance og følger årsregnskabsloven, ofte baseret på den lineære metode. Skattemæssige afskrivninger, som reguleres af skattelovgivningen, anvendes til opgørelser for SKAT og kan inkludere både saldometoden og den lineære metode.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
