Kontakt os

+45 70 60 40 04

4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Ægteskab

Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder

Hvad er et ægteskab?

Ægteskab er en juridisk bindende forbindelse mellem to personer, som indebærer gensidig forsørgerpligt og sigter mod samliv i et fælles hjem. Dette juridiske forhold kan indgås i en statsanerkendt kirke eller på et rådhus. Ved indgåelse af et ægteskab forpligter begge parter sig til at støtte og tage ansvar for hinanden, både økonomisk og følelsesmæssigt. Ægteskab er ikke blot en social kontrakt, men også en juridisk institution, som reguleres af lovgivning og har omfattende betydning for parrets rettigheder og pligter.

Hvordan hænger ægteskab og økonomi sammen?

Når to personer indgår i et ægteskab, bliver deres økonomiske forhold også påvirket. Ved ægteskabets indgåelse får ægtefællerne automatisk delingsformue, også kendt som automatisk fællesformue. Dette betyder, at begge parter ejer det, de medbringer ind i ægteskabet, samt det, de erhverver eller modtager som arv eller gave under ægteskabet. Denne økonomiske deling træder i kraft, når ægteskabet ophører, enten ved skilsmisse eller død.

Delingsformuens konsekvenser bliver særligt tydelige, hvis ægtefællerne beslutter at blive skilt, eller når en af dem går bort. I sådanne tilfælde skal de dele deres ejendele og formue med hinanden. Det betyder, at alt hvad der er opnået under ægteskabet, skal fordeles ligeligt mellem parterne. Dog, hvis den ene ægtefælle har en negativ formue, det vil sige, skylder mere end han eller hun ejer, bliver dette underskud ikke delt mellem parterne ved ægteskabets ophør.

Derudover er det vigtigt at forstå, at ægteskab medfører en række økonomiske rettigheder og pligter, som kan påvirke begge parters liv betydeligt. For eksempel kan ægtefæller have ret til en del af hinandens pensionsopsparing og andre økonomiske fordele, der er blevet optjent i løbet af ægteskabet. Ægteskab indebærer således en omfattende økonomisk sammensmeltning, der kan have vidtrækkende konsekvenser for begge parter.

Gennem hele ægteskabet skal ægtefællerne navigere i disse økonomiske forpligtelser og rettigheder, hvilket kræver en grundlæggende forståelse af lovgivningen og en åben kommunikation mellem parterne. 

På samme måde som det kræver en grundlæggende forståelse af lovgivningen at indgå i et ægteskab, kræver det også en grundlæggende forståelse af årsregnskabsloven at udarbejde og dokumentere sit årsregnskab korrekt. Hos Stadsrevisionen kan vi hjælpe dig med dette. Vores team af erfarne revisorer er specialiserede i at udarbejde og gennemgå dine regnskaber, så de præcist afspejler din virksomheds eller din personlige økonomiske situation. Vi sørger for, at dine finansielle dokumenter ikke blot er nøjagtige, men også bliver indsendt korrekt og rettidigt til Erhvervsstyrelsen. Dette beskytter dig mod potentielle bøder og andre ubehagelige konsekvenser.

Ønsker du professionel hjælp til at udarbejde f.eks. dit årsregnskab efter loven?

Kontakt Stadsrevisionen for hjælp med certificeret og specialiseret faglighed.

4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Hvilke krav er der til dokumentation, når man vil indgå ægteskab?

Når man ønsker at indgå ægteskab i Danmark, er der en række dokumentationskrav, som skal opfyldes. Først og fremmest skal parret have en prøvelsesattest, som bekræfter, at de opfylder betingelserne for ægteskab. Denne attest må gerne være udarbejdet i god tid inden vielsen, men den må som udgangspunkt ikke være mere end fire måneder gammel ved tidspunktet for vielsen. For at få en prøvelsesattest skal parret indsende en ansøgning, kaldet en ægteskabserklæring, til Familieretshuset.

Hvis en eller begge parter tidligere har været gift, skal dette oplyses i ægteskabserklæringen. Kravene til yderligere dokumentation for, at et tidligere ægteskab er ophørt, eller for at bekræfte nuværende ugift status, varierer afhængig af individuelle omstændigheder:

Hvis parret kun har boet kortvarigt i Danmark, kan det være nødvendigt at vedlægge en civilstandsattest fra andre lande, hvor de har boet.

Hvis parret har boet i andre lande, men nu har dansk CPR-nummer, er det ikke nødvendigt at vedlægge civilstandsattest for de perioder, hvor de ikke har boet i Danmark.

Hvis en eller begge parter har været gift før, kræves dokumentation for, at det tidligere ægteskab er ophørt. Dette kan være i form af en skilsmissedom, en omstødelsesdom eller en dødsattest. Der kræves kun dokumentation, hvis det tidligere ægteskab ikke er ophørt i Danmark.

Skal man have prøvelsesattest eller ægteskabsattest?

Valget mellem at ansøge om en prøvelsesattest eller en ægteskabsattest afhænger af, hvor parret ønsker at blive viet. Hvis vielsen skal foregå i Danmark, skal parret ansøge om en prøvelsesattest. Hvis vielsen derimod ønskes foretaget i et andet land, skal parret ansøge om en ægteskabsattest.

For udenlandske par, der ønsker at blive viet i Danmark, uanset hvilken vielsesform de vælger, skal der betales et gebyr på 1.650 kroner for at få udarbejdet enten en prøvelsesattest eller en ægteskabsattest. Dette gebyr dækker de administrative omkostninger forbundet med udstedelsen af attesterne.

Hvad sker der, hvis den ene ægtefælle har gæld ved ægteskab?

Det er en almindelig misforståelse, at ægtefæller automatisk hæfter for hinandens gæld i et ægteskab. Faktisk hæfter hver ægtefælle kun for sin egen gæld, uanset om denne gæld er pådraget før eller under ægteskabet. I et ægteskab hæfter man altså kun for hinandens gæld, hvis gælden er optaget i fællesskab, for eksempel ved køb af en ejendom eller optagelse af fælles lån. Derudover kan man også komme til at hæfte for den andens gæld, hvis en af jer beslutter sig for at overtage den fælles ejendom og de tilknyttede gældsforpligtelser. Dette kræver dog kreditors godkendelse. En anden situation, hvor hæftelse for hinandens gæld kan opstå, er hvis længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo med fællesbørn, hvilket også indebærer visse økonomiske forpligtelser.

Hvad sker der ved ægteskabet og dødsfald?

Ved dødsfald i et ægteskab kan økonomiske konsekvenser opstå for den længstlevende ægtefælle. Hvis længstlevende ægtefælle ikke ønsker eller ikke kan sidde i uskiftet bo, skal halvdelen af dennes formue overføres til dødsboet efter den førstafdøde ægtefælle. I tilfælde af at førstafdøde har stor gældsforpligtelse, kan dette medføre, at hele eller dele af længstlevendes formue bruges til at betale afdødes kreditorer. Dette betyder, at hvis du dør først, vil halvdelen af din ægtefælles formue indgå i dit dødsbo, og hvis du har stor gæld, kan denne del af din ægtefælles formue blive brugt til at dække dine gældsforpligtelser.

Forskellen på værdier ved indgåelse af ægteskab

Når der er stor forskel på de værdier, som hver ægtefælle bringer ind i ægteskabet, eller hvis en af jer har betydelig gæld, kan det være fornuftigt at oprette en ægtepagt med en særejekonstellation. En ægtepagt kan hjælpe med at sikre en specifik fordeling af formuen i tilfælde af skilsmisse eller død. I en ægtepagt kan man bestemme, at visse aktiver og gæld skal være særeje, hvilket betyder, at de ikke indgår i delingsformuen. Dette kan beskytte den ene ægtefælle mod at skulle dele formue eller overtage gæld fra den anden. For eksempel kan gæld gøres til særeje, så den ikke skal trækkes fra i ægtefællens aktiver inden deling af delingsformuen.

Hvad er reglerne for forsikring og pension i forbindelse med ægteskab?

Når I indgår i et ægteskab, ændrer jeres forsikringsbehov sig markant. Det er derfor vigtigt at foretage en grundig gennemgang af, hvordan I hver især er forsikret. Manglende forsikring kan få alvorlige konsekvenser i tilfælde af uheld, mens dobbeltforsikring kan føre til unødige udgifter. Derfor bør I sikre jer, at jeres forsikringer er tilstrækkelige, men ikke overlapper hinanden unødigt.

Pension er ofte betragtet som familiens fælles sikkerhed i alderdommen. Men juridisk set er pensionsopsparinger ikke fælles i forbindelse med ægteskab. Pensionen tilhører den person, i hvis navn opsparingen står. Når ægteskabet eventuelt skal opløses, må hver ægtefælle derfor udtage sine egne rimelige pensionsordninger. Dette inkluderer typisk den pensionsordning, som er oprettet gennem ens arbejdsgiver. Derimod skal ekstra pensionsordninger og private indbetalinger medregnes i delingen af formuen. Lovgivningen tillader, at den ægtefælle, der står svagest pensionsmæssigt, kan modtage en mindre økonomisk kompensation. Det er vigtigt at forstå, hvordan jeres pensionsordninger er struktureret, og hvilke juridiske konsekvenser det har for jeres ægteskab.

Hvad er gensidig forsørgelsespligt?

Når I indgår ægteskab, opstår der en gensidig forsørgelsespligt mellem jer. Dette indebærer, at I har en juridisk forpligtelse til at forsørge hinanden økonomisk. Denne forpligtelse kan påvirke jeres økonomi og modtagelse af offentlige ydelser, da det kan ændre, hvordan myndighederne vurderer jeres behov for støtte.

Den gensidige forsørgelsespligt spiller også en rolle ved skilsmisse. Her kan den ene ægtefælle blive pålagt at betale ægtefællebidrag til den anden efter skilsmissen. Dette bidrag skal sikre, at den tidligere ægtefælle, som er økonomisk svagere stillet, kan opretholde en rimelig levestandard. Det er vigtigt at være opmærksom på denne forpligtelse og dens konsekvenser både under ægteskabet og i tilfælde af skilsmisse.

Hvad er reglerne for arv, hvis man indgår ægteskab?

Når to personer indgår i et ægteskab, har det betydelige konsekvenser for deres arveretlige forhold. Reglerne for arv i forbindelse med ægteskab er fastsat i arveloven, og det er vigtigt at have en klar forståelse af disse regler for at kunne planlægge økonomien og sikre ens ægtefælles fremtid.

Hvad er reglerne for arv, hvis man ikke har børn?

Hvis I ikke har børn, er arvereglerne relativt enkle. I denne situation er din ægtefælle din eneste lovbestemte arving. Det betyder, at hvis du dør uden at have oprettet et testamente, vil din ægtefælle arve alt, hvad du efterlader dig. Din ægtefælle vil således være berettiget til at overtage hele boet, hvilket kan sikre deres økonomiske stabilitet i en vanskelig tid.

Men det er også muligt at påvirke arvefordelingen gennem oprettelsen af et testamente. Hvis du ønsker, at andre personer eller organisationer skal modtage en del af din arv, kan du specificere dette i et testamente. Uden et sådant testamente vil hele din formue som nævnt tilfalde din ægtefælle. Det er derfor en god idé at overveje, hvordan du ønsker at fordele din arv, og om det er nødvendigt at oprette et testamente for at sikre, at dine ønsker bliver fulgt.

At oprette et testamente kan også være en måde at tage hensyn til særlige omstændigheder, såsom ønsker om at støtte velgørenhedsorganisationer eller andre familiemedlemmer, som du mener bør modtage en del af din formue.

Hvad er reglerne for arv, hvis man har børn?

Når du har børn, vil de altid have ret til at arve efter dig, uanset om de er børn, du har med din nuværende ægtefælle, eller børn fra tidligere forhold. Fordelingen af din formue blandt dine arvinger afhænger af flere faktorer, såsom om du og din ægtefælle har fælleseje eller særeje, og om du har oprettet et testamente.

Som udgangspunkt vil både din ægtefælle og dine børn arve efter dig. Din ægtefælle vil arve halvdelen af din formue, mens den anden halvdel skal fordeles ligeligt mellem dine børn – uafhængigt af om de er fællesbørn eller særbørn. Denne regel sikrer, at alle dine børn får deres retmæssige del af arven.

Hvis du og din ægtefælle kun har fællesbørn, vil din ægtefælle have ret til at sidde i uskiftet bo. Dette betyder, at din ægtefælle kan udskyde børnenes arveret indtil boet skiftes, hvilket ofte sker ved ægtefællens død. På denne måde sikres det, at din ægtefælle kan beholde den fælles bolig og øvrige aktiver uden at skulle sælge eller afvikle ejendele for at udbetale arv til børnene med det samme.

Hvis du også har særbørn, vil din ægtefælle stadig have mulighed for at sidde i uskiftet bo, men dette kræver særbørnenes samtykke. Særbørnene skal give deres tilladelse til, at din ægtefælle kan administrere boet uden at udbetale deres del af arven med det samme. Dette kan give din ægtefælle økonomisk stabilitet, men det er vigtigt at kommunikere klart med alle involverede parter for at undgå misforståelser og konflikter.

Dine pensionsordninger og eventuelle livsforsikringer tilfalder som regel din nærmeste pårørende, som oftest er din ægtefælle. Du har dog mulighed for at ændre dette ved at kontakte dit pensionsselskab eller forsikringsselskab og indsætte en anden person som begunstiget. Dette betyder, at du kan vælge, hvem der skal modtage udbetalingen fra din pension eller livsforsikring, hvis du ønsker, at andre end din ægtefælle skal have denne fordel.

Ved at tage disse forholdsregler og forstå arvereglerne i forbindelse med ægteskab kan du sikre, at din formue fordeles på en måde, der afspejler dine ønsker og beskytter dine nærmeste. Det er altid en god idé at søge juridisk rådgivning for at sikre, at alt er korrekt dokumenteret og i overensstemmelse med dine intentioner. Dette vil give dig og din familie ro i sindet, velvidende at alt er taget hånd om på bedst mulige måde.

Hvad er reglerne for særeje ved ægteskab?

I et ægteskab ejer ægtefæller ikke automatisk alt sammen. Derfor er det vigtigt at afklare ejerskab af aktiver i ægteskabet. Ægtepar bør derfor beslutte, hvem der skal stå registreret som ejer af aktiver som biler og underskriver af lån i banken. Det er vigtigt, at den reelle ejer også fremgår som den officielle ejer, især hvis begge ægtefæller ikke ønsker at have begge navne på alle aktiver.

Hvis to ægtefæller ikke ønsker at skulle dele deres aktiver ved en skilsmisse, kan de oprette særeje ved hjælp af en ægtepagt. En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig, og det er mest hensigtsmæssigt at oprette ægtepagten inden vielsen, da særeje kun kan etableres, hvis begge parter er enige. 

Den nye lovgivning giver desuden mulighed for at aftale særeje i endnu større omfang end tidligere. Der er nemlig blevet indført to nye særejeformer: sumdeling og sumsæreje.

Med de nye regler kan et ægtepar for eksempel aftale, at alt skal være særeje bortset fra et specifikt beløb, kendt som sumdeling. Sumdeling kan være fordelagtigt, hvis den ene ægtefælle driver en virksomhed, der ønskes beskyttet, men uden at stille ægtefællen dårligt ved en skilsmisse. 

Sumsæreje tillader ægtefæller at sikre en del af deres egen formue, så denne ikke indgår i delingsformuen ved skilsmisse. Derudover kan gæld også gøres til særeje, hvilket betyder, at gælden holdes uden for bodelingen ved skilsmisse. Dette kan være relevant, hvis en af parterne bringer gæld ind i ægteskabet. For eksempel, hvis en SU-gæld er gjort til særeje, skal denne gæld ikke trækkes fra ægtefællens aktiver inden resten af delingsformuen deles ved skilsmisse.

Hvad er sambeskatning ved ægteskab?

Sambeskatning ved ægteskab er en skatteordning, der træder i kraft automatisk fra det år, I bliver gift. Denne ordning betyder, at jeres indkomster og fradrag bliver behandlet samlet på årsopgørelsen. Det vigtigste element ved sambeskatning er, at hvis den ene ægtefælle ikke kan udnytte hele sit personfradrag, vil det resterende fradrag automatisk blive overført til den anden ægtefælle. Dette kan være en fordel, da det sikrer, at begge parter får fuld nytte af de skattemæssige fradrag, de har ret til.

For at denne overførsel af personfradrag kan finde sted, er det en forudsætning, at ægtefællen, som ikke kan udnytte sit fulde personfradrag, har indsendt en korrekt udfyldt forskudsopgørelse. Forskudsopgørelsen skal indeholde den forventede indkomst og de forventede fradrag for året. På denne måde sikrer man, at skattefordelingen mellem ægtefællerne bliver så præcis som muligt.

Når det kommer til kapitalindtægter og -udgifter, påvirker fordelingen heraf normalt ikke størrelsen af den samlede skat, som I skal betale. Det har dog betydning for, hvordan skatten fordeles mellem jer som ægtefæller. Hvis den ene ægtefælle har højere kapitalindtægter eller udgifter end den anden, vil det påvirke den enkeltes skattebetaling, men ikke den samlede skattebyrde for jer som par.

Sambeskatning kan være en kompleks proces, men det sikrer, at ægtefæller får den mest fordelagtige skattemæssige behandling. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan indkomster og fradrag rapporteres og fordeles, så I kan drage fuld fordel af sambeskatningsordningen. Ved at forstå reglerne og sikre korrekte opgørelser kan I optimere jeres samlede skattemæssige situation og undgå ubehagelige overraskelser på årsopgørelsen. Det kan derfor være en god idé at konsultere en skatterådgiver, som kan hjælpe med at navigere i de skattemæssige forhold ved ægteskab og sambeskatning, så I kan fokusere på at nyde jeres liv sammen uden bekymringer om skatten.

Har din virksomhed brug for at finde måder at optimere skatteforholdene på? Hos Stadsrevisionen får du mere end bare en revisor – du får en partner i din virksomheds økonomiske udvikling. Vores ekspertise inden for skatteplanlægning gør os i stand til at levere skræddersyede løsninger, der matcher din virksomheds unikke behov. Med os som din rådgiver er du sikret den mest optimale skattemæssige strategi, så du kan fokusere på at drive din virksomhed fremad.

Mangler du skræddersyet hjælp til at optimere dine skattemuligheder?

Kontakt os – en af Danmarks bedst bedømte regnskabsvirksomheder – for en skatteanalyse.

Automatiske overførsler mellem ægtefæller

Når I indgår i et ægteskab og bor sammen ved årets udgang, sker der en række automatiske overførsler mellem jer på skatteområdet. Disse overførsler sikrer, at I som ægtefæller kan udnytte jeres skattemæssige fradrag og lempelser bedst muligt. Følgende elementer vil blive automatisk overført mellem jer:

Negativ kapitalindkomst med betydning for bundskat og topskat: Hvis en af jer har negativ kapitalindkomst, som påvirker bund- eller topskatten, vil denne automatisk blive overført til den anden ægtefælle. Dette kan medføre en lavere samlet skattebetaling.

Uudnyttet grundbeløb i positiv nettokapitalindkomst vedrørende topskat: Hvis en af jer ikke har udnyttet hele sit grundbeløb i forbindelse med positiv nettokapitalindkomst, vil det resterende beløb blive overført til den anden ægtefælle for at maksimere jeres skattefordele.

Uudnyttet grundbeløb vedrørende skat af aktieindkomst samt negativ aktieindkomst og uudnyttet negativ skat af aktieindkomst: Overførsler sker også for uudnyttede grundbeløb relateret til aktieindkomst. Hvis en ægtefælle har uudnyttet negativ aktieindkomst eller negativ skat af aktieindkomst, overføres disse beløb til den anden ægtefælle.

Uudnyttet personfradrag: Hvis en ægtefælle ikke kan udnytte hele sit personfradrag, vil det uudnyttede beløb automatisk blive overført til den anden ægtefælle. Dette sikrer, at fradraget bruges fuldt ud og mindsker den samlede skattebyrde.

Underskud: Eventuelle underskud, som en af jer måtte have, vil også blive overført mellem jer. Dette kan hjælpe med at reducere den samlede skattebetaling ved at udligne indkomster og fradrag på en mere fordelagtig måde.

Derudover vil skattemyndighederne foretage en samlet beregning af topskat af kapitalindkomst, hvis I har været gift og samlevende hele året. Dette sikrer, at jeres samlede skattemæssige situation behandles på den mest fordelagtige måde, og at I får fuld udnyttelse af de skattemæssige fordele, som ægteskabet medfører.

For at drage fuld fordel af disse automatiske overførsler og sikre, at alt er korrekt opgjort, er det vigtigt at indsende præcise og opdaterede oplysninger til skattemyndighederne. En korrekt udfyldt forskudsopgørelse og en forståelse af de skattemæssige regler kan hjælpe med at optimere jeres økonomiske situation og undgå eventuelle skatteproblemer. Dette giver jer mulighed for at fokusere på de positive aspekter af ægteskabet og nyde jeres liv sammen uden unødvendige økonomiske bekymringer.

Salg af virksomhed, opkøb & fusioner

Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.

FAQ om ægteskab

Vi har samlet en række spørgsmål på siden her, så du kan få hurtigt svar. Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, kan du kontakte os på tlf. eller E-mail.

Et ægteskab er en juridisk og social institution, hvor to personer indgår i en formel forpligtelse til hinanden. Ægteskabet indebærer gensidig forsørgerpligt, ret til arv og deling af aktiver og gæld. Det er en anerkendt måde at leve sammen på, som både har juridiske og økonomiske konsekvenser. Ved indgåelse af ægteskab bliver parret også underlagt forskellige rettigheder og pligter, der er reguleret af lovgivningen.

Ægteskab indeholder en række juridiske og økonomiske forpligtelser og rettigheder. Disse inkluderer deling af formue, fælles ejerskab af visse aktiver, og mulighed for at overføre uudnyttede skattefradrag mellem ægtefællerne. Ægteskab kan også omfatte særejeaftaler, hvor ægtefæller kan aftale, at visse aktiver eller gæld skal holdes uden for delingsformuen. Derudover indebærer ægteskab gensidig forsørgerpligt og rettigheder i forbindelse med arv og pension.

Når man indgår ægteskab, bliver man automatisk sambeskattet. Dette betyder, at ægtefællernes indkomster og fradrag behandles samlet på årsopgørelsen. Sambeskatning giver mulighed for at overføre uudnyttede personfradrag og andre skattemæssige fordele mellem ægtefællerne. Det kan medføre en lavere samlet skattebetaling, da det sikrer, at begge parter får fuld udnyttelse af deres fradrag og lempelser.

I et ægteskab har ægtefællen en væsentlig arveret. Hvis der ikke er børn, arver ægtefællen hele boet. Hvis der er børn, deles arven mellem ægtefællen og børnene, hvor ægtefællen som regel arver halvdelen. Ægtefællen kan også have ret til at sidde i uskiftet bo, hvilket betyder, at arven efter den førstafdøde ægtefælle udskydes til fordel for den længstlevende ægtefælle.

Særeje i et ægteskab betyder, at visse aktiver eller gæld holdes uden for delingsformuen, og derfor ikke skal deles ved skilsmisse. Ægtefæller kan oprette en ægtepagt, der fastsætter særeje, og denne ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig. Særeje kan omfatte bestemte ejendele eller gæld og kan være en måde at beskytte individuelle økonomiske interesser i ægteskabet.

4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Del den her: