Kontakt os

+45 70 60 40 04

4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Censur

Censur er forbudt i Danmark og betragtes som et alvorligt indgreb i ytringsfriheden. Det kan dog være udfordrende at skelne mellem, hvad der udgør censur, og hvad der er lovlige begrænsninger af ytringsfriheden fra offentlige myndigheders side. Her kan du finde vejledning i, hvordan du kan genkende forskellen.

Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder

Hvad er censur?

Censur indebærer en proces, hvor visse ytringer eller formidlingsprodukter kan blive kontrolleret og muligvis tilbageholdt eller redigeret, før de når frem til modtageren. Denne form for kontrol udføres typisk af politiske eller moralske årsager og dækker over en bred vifte af medier, herunder film, musik, artikler og andre former for kreative værker. Disse værker anses i henhold til Grundloven for at være ytringer, og censur kan derfor betragtes som en indskrænkning af ytringsfriheden.

Mere specifikt er censur den kontrol, som en myndighed udøver over indholdet i diverse medier. I en mere uformel kontekst bruges betegnelsen censur også til at beskrive situationer, der går ud over statens forhåndsgodkendelser af ytringer. For eksempel anvendes termen ofte i den offentlige debat til at beskrive, hvordan private virksomheder forhindrer kritik inden for deres område eller begrænser, hvad deres ansatte må udtrykke på sociale medier.

Har du brug for professionel hjælp til regnskabet?

Kontakt Stadsrevisionen for skræddersyet professionel støtte og rådgivning.

4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Historie

Censur har været et fremtrædende redskab gennem historien, især efter opfindelsen af bogtryk, som gjorde det muligt at sprede synspunkter i stor skala. Dette førte til øget brug af censur, særligt fra den katolske kirkes side, der indførte Index librorum prohibitorum i 1546, en liste over bøger forbudt at læse. Censur blev også anvendt af verdslige myndigheder i Europa for at kontrollere både verdslige og religiøse skrifter.

I England blev censur afskaffet i 1695, hvilket banede vej for afskaffelse af censur i alle engelske kolonier, der senere blev til USA. Inspireret af oplysningstidens idealer, voksede modstanden mod censur i Europa i det 18. århundrede. Efter den franske revolution blev censur ophævet i Frankrig i 1791 – en ændring der bredte sig til resten af Europa. I Norge blev censur ophævet med Eidsvoll-forfatningen i 1814, men blev genindført og senere afskaffet i 1848.

Censur blev videreført i særlige perioder såsom under verdenskrigene og i totalitære regimer som Sovjetunionen, Nazi-Tyskland, det fascistiske Italien, Kina og det kejserlige Japan. Efter Anden Verdenskrig har censur fortsat været anvendt i flere kommunistiske og tredjeverdenslande. Censur har således spillet en afgørende rolle i kontrol og undertrykkelse af ytringsfriheden gennem historien.

Hvorfor er censur ulovligt?

Censur er i Danmark ulovligt, hvilket blev fastslået med Grundloven fra 1849. Denne beslutning afspejler den høje værdi, som det danske samfund tillægger ytringsfrihed. Censur anses for at være en alvorlig indgriben, der kan underminere de grundlæggende principper for vores demokrati. Den frie udveksling af ideer og informationer er afgørende for en sund demokratisk proces, og derfor er det vigtigt, at medierne har evnen til at rapportere og dække et bredt spektrum af historier og synspunkter uden restriktioner.

Den juridiske forhindring mod censur understøtter en politisk og social struktur, hvor frie medier fungerer som en kontrolinstans mod magtmisbrug og korruption. Ved at forbyde censur sikres det, at medier kan agere frit og uden frygt for straf, når de dækker kontroversielle emner eller kritiserer regeringen og andre magtfulde aktører. Dette princip er ikke kun vigtigt for at beskytte journalisters og kunstneres ret til frit at udtrykke sig, men også for at sikre, at offentligheden har adgang til en mangfoldighed af synspunkter og informationer, hvilket er afgørende for at opretholde et informeret samfund.

Derfor er censur i Danmark ikke blot set som en juridisk overtrædelse, men også som en fundamental trussel mod det demokratiske system, hvilket afspejler landets engagement i at opretholde og beskytte ytringsfriheden og de demokratiske værdier.

Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?

Kontakt Stadsrevisionen alle ugens dage mellem 8-21.

Begrænsninger i ytringsfriheden

Selvom ingen myndighed i Danmark må foretage forebyggende censur for dine offentlige ytringer, indebærer det ikke en ubetinget ytringsfrihed. Dine ytringer er stadig underlagt lovens rammer, og du kan blive holdt retsligt ansvarlig for dem. For eksempel, hvis du overtræder lovgivningen ved at bryde tavshedspligt, fremkomme med racistiske udtalelser, eller på anden måde krænker strafferetlige bestemmelser, kan du stilles for en domstol og straffes.

Det er også vigtigt at forstå, at handlinger såsom at fjerne indhold fra sociale medier efterfølgende ikke kvalificerer som censur. I modsætning til censur, som er en forebyggende foranstaltning for at forhindre en ytring i at blive offentliggjort i første omgang, anses efterfølgende sletning af indhold ikke for censur. Dette gælder også, hvis du bliver tvunget til at slette noget, du allerede har delt.

Denne form for regulering og mulig sletning efter publicering skal ikke forveksles med censur, da den grundlæggende forskel ligger i, at censur altid er en handling, der finder sted før ytringen når offentligheden. Disse begrænsninger understreger, at mens ytringsfriheden er en hjørnesten i det danske demokrati, er den ikke uden grænser og skal udøves inden for lovens rammer.

Salg af virksomhed, opkøb & fusioner

Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.

FAQ om censur

Vi har samlet en række spørgsmål på siden her, så du kan få hurtigt svar. Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, kan du kontakte os på tlf. eller E-mail.

Censur i Danmark refererer til en proces, hvor myndighederne forhåndskontrollerer og muligvis tilbageholder eller redigerer ytringer og medier, før de når offentligheden. Dette kan være politisk, moralsk eller på anden måde motiveret. Grundloven fra 1849 gjorde censur ulovligt, hvilket understøtter Danmarks høje vægtning af ytringsfrihed og demokratiske principper.

Censur har historisk set været anvendt flere gange i Danmark, først formelt indført i Kirkeordinansen fra 1539 og Christian 5.s Danske Lov fra 1683. Censuren blev officielt ophævet med Grundloven i 1849, men var også kortvarigt genindført og derefter afskaffet igen flere gange igennem historien, blandt andet under Napoleonkrigene og i perioder med politisk uro.

Under oplysningstiden voksede modstanden mod censur i Europa, inspireret af tidens idealer om frihed og lighed. I denne periode blev censur set som en hindring for vidensdeling og den frie udveksling af ideer. Modstanden førte til en gradvis afskaffelse af censur i flere europæiske lande, herunder Frankrig efter den franske revolution i 1791, og i Danmark med indførelsen af junigrundloven i 1849.

Censur påvirker medierne ved at begrænse deres evne til at rapportere frit og dække et bredt spektrum af historier. Uden censur kan medier fungere som en effektiv kontrolinstans mod magtmisbrug og korruption, idet de kan bringe vigtige og kontroversielle emner til offentlighedens opmærksomhed uden frygt for straf.

Selvom censur er forbudt, er ytringsfriheden i Danmark ikke ubetinget. Loven indeholder bestemmelser, der regulerer ytringsfriheden for at forhindre overtrædelser som injurier, racisme og brud på tavshedspligt. Disse love sikrer, at ytringsfriheden udøves ansvarligt og ikke bruges til at skade andre eller samfundet.

4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder 

Del den her: