4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Uddannelseshjælp
Unge under 30 år uden en uddannelse kan kvalificere sig til uddannelseshjælp som alternativ til kontanthjælp. Læs med for at få en dybdegående forståelse af, hvad uddannelseshjælp indebærer, hvor meget du potentielt kan modtage, og hvordan du ansøger om denne støtte.
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er uddannelseshjælp
Uddannelseshjælp er en form for økonomisk støtte til unge under 30 år, som ikke har opnået en uddannelse endnu. Dette finansielle bidrag fungerer som en erstatning for kontanthjælp og er særligt rettet mod at understøtte de unges muligheder for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Størrelsen på uddannelseshjælpen er fastsat til at være på samme niveau som SU.
Formålet med uddannelseshjælpen er at sikre, at unge, der endnu ikke har påbegyndt en uddannelsesmæssig karriere, får nødvendig støtte til at træde ind i uddannelsessystemet. For de unge, der ikke umiddelbart er klar til at starte på en uddannelse, tilbyder uddannelseshjælpsordningen også et aktivitetstillæg. Dette tillæg er med til at sikre, at de unge kan vedligeholde en stabil økonomi, mens de forbereder sig til deres uddannelsesmæssige forløb.
Hvem kan få uddannelseshjælp?
For at være berettiget til uddannelseshjælp er der nogle specifikke krav, som skal opfyldes. Uddannelseshjælp er en støtteordning rettet mod personer under 30 år, der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. For at modtage uddannelseshjælp er det nødvendigt, at man har været udsat for en social begivenhed, såsom sygdom, arbejdsløshed, eller ophør af et samliv, som gør, at man ikke længere kan forsørge sig selv eller sin familie.
Desuden må andre offentlige ydelser som arbejdsløshedsdagpenge eller pension ikke være tilstrækkelige til at dække ens behov for forsørgelse. Det er også et krav, at en eventuel ægtefælle ikke er i stand til at forsørge dig.
For at være berettiget til uddannelseshjælp, skal man gennemføre mindst tre samtaler med sin kommune. I disse samtaler vil kommunens medarbejdere vurdere, om man er:
Åbenlyst uddannelsesparat: Hvor du er klar til at påbegynde og gennemføre en uddannelse med det samme.
Uddannelsesparat: Hvor du vil kunne starte på en uddannelse inden for cirka et år og gennemføre den.
Aktivitetsparat: Hvor du ikke vil kunne påbegynde en uddannelse inden for et år.
Antallet af samtaler kan variere, men kommunen har mulighed for allerede ved den første samtale at afgøre, om en person er åbenlyst uddannelsesparat.
Er man vurderet til at være aktivitetsparat, har man ret til et aktivitetstillæg, hvis man ønsker dette eller deltager i et aktivt tilbud. Selv hvis man på grund af alvorlig sygdom ikke kan deltage i de tilbudte aktiviteter, bevarer man stadig retten til aktivitetstillægget.
Hos Stadsrevisionen brænder vi for at hjælpe vores kunder med at optimere deres økonomi. Vi har hjulpet mere end 1200 tilfredse samarbejdspartnere og klienter, og vi vil meget gerne hjælpe dig!
Har du brug for hjælp til at holde styr på din økonomi?
Kontakt Stadsrevisionen for skræddersyet støtte og rådgivning.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Åbenlyst uddannelsesparat - hvad skal du?
Hvis du er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat, betyder det, at du skal påbegynde en uddannelse så hurtigt som muligt. Som en del af processen modtager du et uddannelsespålæg, også kendt som en jobplan. Denne plan skitserer præcist, hvordan og hvor du skal tage din uddannelse. Dette kræver, at du aktivt indsender ansøgninger og søger optagelse på en eller flere relevante uddannelser, som du selv har udvalgt.
I perioden op til din uddannelsesstart er det vigtigt, at du er selvforsørgende i så høj grad som muligt. Dette kan indebære, at du skal arbejde, hvis du har mulighed for det. Hvis det ikke er muligt, kan du blive bedt om at deltage i en nytteindsats som en del af din uddannelseshjælp. En sådan indsats kan være med til at sikre, at du fortsat er engageret og forbereder dig på din fremtidige uddannelses- og arbejdskarriere.
Din aktive indsats i denne periode er vigtig og understøttes af uddannelseshjælpsordningen, som er designet til at hjælpe unge med at finde fodfæste på uddannelsesstien og fremtidige karriereveje. Med uddannelseshjælp får du de nødvendige redskaber til at navigere i uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, hvilket er en afgørende støtte i din professionelle og personlige udvikling.
Uddannelsesparat - hvad skal du?
Hvis du er blevet vurderet til at være uddannelsesparat, vil kommunen sætte en række tiltag i gang for at forberede dig til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Som led i denne proces modtager du et uddannelsespålæg, også kendt som en jobplan. Denne plan fastlægger samarbejdet mellem dig og kommunen og fungerer som en vejledning indtil du finder og starter på din ønskede uddannelse.
Hvis du endnu ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, vil en del af din forberedelse involvere undervisning i grundlæggende færdigheder som læsning, skrivning og regning. Din jobplan vil blive tilpasset individuelt for at imødekomme dine specifikke behov og præferencer, hvilket sikrer, at du får den nødvendige støtte og løbende opfølgning gennem hele dit forløb.
Det er afgørende, at du overholder de krav, kommunen stiller til dig i denne periode. Manglende overholdelse af disse krav kan føre til sanktioner, som kan påvirke størrelsen på din uddannelseshjælp eller i værste fald resultere i, at du midlertidigt mister din ret til uddannelseshjælp. Sådanne konsekvenser understreger vigtigheden af aktivt engagement og samarbejde med kommunen, mens du forbereder dig på din uddannelsesmæssige fremtid med støtte fra uddannelseshjælpen.
Aktivitetsparat - hvad skal du?
Hvis du er vurderet til at være aktivitetsparat, er målet stadigvæk at gøre dig i stand til at påbegynde en uddannelse, selvom det primære fokus ligger på at gøre dig uddannelsesparat først. Som aktivitetsparat modtager du et uddannelsespålæg (jobplan), der skitserer de nødvendige skridt mod uddannelse, selv hvis kommunen vurderer, at du i øjeblikket ikke opfylder de nødvendige forudsætninger for at starte på en uddannelse.
Som en del af din uddannelseshjælp vil du modtage grundlæggende læse-, skrive- og regneundervisning, hvis du ikke allerede har gennemført en ungdomsuddannelse. Afhængigt af dine behov, kan du også blive tildelt mentorstøtte, som kan guide og støtte dig igennem processen. Det er vigtigt, at du følger de krav, der stilles til dig. Hvis du ikke lever op til disse krav, kan kommunen indføre sanktioner. Disse sanktioner er dog rimelige og tilpasset individuelt, så de tager hensyn til din personlige situation, såsom en eventuel psykisk lidelse eller problemer med misbrug.
Din rejse mod uddannelse som aktivitetsparat indebærer tæt samarbejde med kommunen, der via uddannelseshjælp sikrer, at du får den nødvendige støtte og vejledning til at blive klar til uddannelse. Uddannelseshjælpens rammer og ressourcer er designet til at skabe et solidt grundlag for, at du kan udvikle de færdigheder, der kræves for succesfuldt at påbegynde og gennemføre en uddannelse.
Hvor meget kan du få i uddannelseshjælp?
Satserne for uddannelseshjælp er fastsat til at være på niveau med de gældende SU-satser. Dette sikrer, at modtagere af uddannelseshjælp får en økonomisk støtte, der spejler det beløb, studerende modtager under deres uddannelsesforløb.
Hvis du er vurderet som aktivitetsparat af kommunen, har du ret til et aktivitetstillæg, forudsat at du deltager i et aktivt tilbud eller har udtrykt et ønske om at deltage i sådan et. Dette tillæg er designet til at yde yderligere økonomisk støtte under særlige omstændigheder, hvor det kan være nødvendigt.
Hvis du på grund af din situation, såsom en alvorlig sygdom, ikke er i stand til at deltage i de tilbudte aktiviteter, skal du stadig modtage dit aktivitetstillæg. Denne bestemmelse sikrer, at personer, som midlertidigt er ude af stand til at engagere sig fuldt ud i aktiviteter, fortsat har økonomisk støtte.
Generelt kan du begynde at modtage aktivitetstillægget efter at have modtaget uddannelseshjælp i tre måneder. Dette tidskrav er sat for at sikre en vis periode med stabilitet og engagement i uddannelseshjælpssystemet, før yderligere tilskud tildeles.
Uddannelseshjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er uddannelsesparat
Persontype | 2024 |
Under 25 år, hjemmeboende | 2.910 |
Under 25 år, udeboende | 6.754 |
25-29 år, hjemmeboende | 2910 |
25-29 år, udeboende | 6.754 |
Forsørger under 30 år med eget barn i hjemmet – uden ret til børnetilskud | 9.454 |
Enlig forsørger under 30 år | 13.509 |
Kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge | 12.326 |
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er forsørgere | 16.382 |
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er udeboende | 12.326 |
Uddannelseshjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er aktivitetsparat
Persontype | 2024 |
Under 25 år, hjemmeboende | 3.833 inkl. aktivitetstillæg |
Under 25 år, udeboende | 7.945 inkl. aktivitetstillæg |
25-29 år, hjemmeboende | 12.326 inkl. aktivitetstillæg |
25-29 år, udeboende | 12.326 inkl. aktivitetstillæg |
Forsørger under 30 år med eget barn i hjemmet – uden ret til børnetilskud | 16.382 inkl. aktivitetstillæg |
Enlig forsørger under 30 år | 16.382 inkl. aktivitetstillæg |
Kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge | 12.326 og ingen aktivitetstillæg |
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er forsørgere | 16.382 og ingen aktivitetstillæg |
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er udeboende | 12.326 og ingen aktivitetstillæg |
Hvordan søger man om uddannelseshjælp?
For at søge om uddannelseshjælp skal du starte din ansøgning online på borger.dk. Dette er det første skridt i processen for at modtage uddannelseshjælp. Når din ansøgning er indsendt, vil du blive kontaktet af din kommune. Kommunen vil gennemgå din ansøgning for at afgøre, om du opfylder de nødvendige krav for at modtage uddannelseshjælp.
Hvis det vurderes, at du opfylder kravene til uddannelseshjælp, vil det næste skridt involvere en række samtaler med din kommune. Disse samtaler er afgørende, da de hjælper kommunen med at bedømme, hvor uddannelsesparat du er, og hvilken type støtte eller yderligere hjælp du måtte have brug for i din uddannelsesproces.
Det er vigtigt at være velforberedt til disse samtaler og at have relevant dokumentation klar, som kan understøtte din ansøgning om uddannelseshjælp. Effektiv kommunikation med din kommune kan afgøre, hvor hurtigt og glat processen forløber, og sikre, at du modtager den nødvendige støtte til din uddannelse.
Hvilke konsekvenser er der ved have formue?
Når du ansøger om uddannelseshjælp, er det vigtigt at være opmærksom på formuegrænserne, da disse kan påvirke din berettigelse til at modtage hjælpen. For enlige må formuen ikke overstige kr. 12.000,00, mens grænsen for gifte eller samlevende er sat til kr. 24.000,00 for den fælles formue.
Formue omfatter en bred vifte af værdier, herunder:
- Penge indestående i banken
- Kontanter
- Værdipapirer
- Pensioner, der kan hæves før den fastsatte pensionsalder
- Biler
- Friværdi i fast ejendom, inklusive sommerhuse
Hvis din formue overstiger disse grænser, kan det medføre, at du ikke er berettiget til at modtage uddannelseshjælp. Disse grænser er sat for at sikre, at støtten fra uddannelseshjælp er målrettet mod dem, der har mest brug for økonomisk støtte til at påbegynde eller fortsætte deres uddannelse.
Hvis du er indskrevet i en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), er der dog undtagelser fra formuereglerne. I sådanne tilfælde er du fritaget fra de almindelige formuekrav, hvilket betyder, at din formue ikke vil påvirke din mulighed for at modtage uddannelseshjælp. Denne undtagelse er med til at sikre, at unge med særlige behov har adgang til nødvendig støtte uafhængigt af deres økonomiske situation.
Lad ikke økonomiske bekymringer begrænse din uddannelse. Overlad dit regnskab til Stadsrevisionen, så du kan fokusere fuldt ud på din personlige og faglige udvikling.
Har du nogen spørgsmål eller bare brug for hjælp?
Kontakt Stadsrevisionen alle ugens dage mellem 8-21.
Hvad er kontanthjælpsloftet?
Kontanthjælpsloftet er en regel, der sætter en øvre grænse for, hvor meget du samlet set kan modtage hver måned fra bestemte offentlige ydelser. Dette loft omfatter ydelser som uddannelseshjælp, kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, særlig støtte og boligstøtte. Loftets størrelse afhænger af din status som forsørger, om du er gift/samlevende eller enlig, samt hvilken ydelsessats du modtager.
Formålet med kontanthjælpsloftet er at fremme arbejdsincitamentet. Det betyder, at hvis du ikke har arbejde ved siden af din uddannelseshjælp eller andre offentlige ydelser, kan du ende med at modtage mindre i særlig støtte og boligstøtte. Jo mere du arbejder, desto højere beløb kan du opnå i boligstøtte og særlig støtte, før du når den øvre grænse fastsat af kontanthjælpsloftet.
Hvad er 225-timersreglen?
225-timersreglen er en regel, der kræver, at du skal have arbejdet mindst 225 timer i ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder for at kunne fortsætte med at modtage fuld økonomisk støtte. Denne regel gælder for flere typer af offentlige ydelser, herunder:
- Uddannelseshjælp
- Kontanthjælp
- Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
- Overgangsydelse
Formålet med 225-timersreglen er at fremme arbejdsdeltagelsen blandt modtagere af offentlige ydelser som uddannelseshjælp. Det er et incitament til at søge og opretholde beskæftigelse, da det sikrer, at de, der er i stand til at arbejde, også gør en indsats for at bidrage til samfundet gennem arbejde.
Hvilke diagnoser kan udløse uddannelseshjælp?
Inden for rammerne af uddannelseshjælp findes der særlige bestemmelser, der gør det muligt for personer under 30 år med visse alvorlige psykiske lidelser at modtage et tillæg til deres uddannelseshjælp. For at kvalificere til dette tillæg kræves der dog lægelig dokumentation, som bekræfter tilstedeværelsen af en af de relevante diagnoser.
Listen over psykiske lidelser, der kan berettige til tillæg, omfatter:
- Skizofreni
- Skizotypisk sindslidelse
- Vedvarende psykotisk tilstand
- Korterevarende psykotisk tilstand
- Skizoaffektiv lidelse
- Uspecificeret ikke-organisk betinget psykose
- Emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetypen
Disse diagnoser er anerkendt for deres kompleksitet og potentielt langvarige indvirkning på individets funktionsevne, hvilket kan gøre det vanskeligt at opretholde en uddannelse eller arbejde uden ekstra støtte. Det lægelige krav sikrer, at tillægget til uddannelseshjælp kun tildeles på et velbegrundet og objektivt grundlag, hvilket hjælper med at målrette støtten til dem, der har mest brug for det.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om uddannelseshjælp
Hvor mange penge får man i uddannelseshjælp?
Beløbet man kan modtage i uddannelseshjælp varierer afhængigt af flere faktorer som alder, boligsituation og om man er forsørger. Satserne er på niveau med de gældende SU-satser. Hvis du er under 25 år og hjemmeboende kan du få 2.910 kr. før skat, men man som enlig forsørger under 30 år kan få 13.509 kr. før skat
Hvad er forskellen på kontanthjælp og uddannelseshjælp?
Uddannelseshjælp er en økonomisk støtte til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse og dermed ikke er i stand til at forsørge sig selv. Uddannelseshjælp er designet til at hjælpe dem med at blive uddannelsesparate eller påbegynde en uddannelse. Kontanthjælp er derimod en bredere offentlig ydelse, som er tilgængelig for personer, der ikke har mulighed for at opnå indtægt gennem arbejde eller egen formue, uanset uddannelsesbaggrund.
Hvornår er man berettiget til uddannelseshjælp?
For at være berettiget til uddannelseshjælp, skal man være under 30 år og uden en afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse. Derudover skal man have været udsat for en social begivenhed, som sygdom eller arbejdsløshed, der forhindrer selvstændig forsørgelse. Der kræves også, at andre offentlige ydelser ikke dækker ens behov, og at man ikke kan forsørges af en ægtefælle.
Hvad indebærer et uddannelsespålæg (jobplan)?
Et uddannelsespålæg, også kendt som en jobplan, er en detaljeret plan lavet af kommunen, der skitserer de skridt en person skal tage for at blive uddannelsesparat eller starte på en uddannelse. Denne plan kan inkludere aktiviteter som kursusdeltagelse, arbejde, eller anden forberedelse nødvendig for uddannelsesstart.
Hvad sker der, hvis man ikke opfylder 225-timersreglen?
Hvis man ikke opfylder 225-timersreglen, kan det resultere i en reducering eller suspension af de ydelser man modtager, herunder uddannelseshjælp. Reglen er sat for at tilskynde modtagere til at forblive aktive på arbejdsmarkedet.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
