4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Hvad er efterløn?
Efterløn er en mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden man når folkepensionsalderen. Læs meget mere om reglerne for efterløn her.
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad indebærer efterløn?
Efterløn er en arbejdsmarkedspolitisk ordning, der giver mulighed for at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet, når man opfylder betingelserne for efterløn. Efterløn er en frivillig, forsikringsbaseret ordning, som du kan vælge at tilmelde dig eller framelde dig. Reglerne for efterløn er fastsat af staten og er ens i alle a-kasser.
Hvordan blev efterløn indført?
Efterløn blev introduceret i 1979 efter forslag fra SiD i 1975, der ønskede en ordning for personer på 60 år med særligt belastende arbejde. Indførelsen skete under SV-regeringen ledet af statsminister Anker Jørgensen, med formålet at reducere ungdomsarbejdsløsheden ved at lade ældre give plads til unge arbejdsløse. Derudover kunne personer med fysisk eller psykisk krævende arbejde trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Den oprindelige ordning tillod efterløn fra 60 til 67 år, som var pensionsalderen på det tidspunkt. Det blev estimeret, at ca. 17.000 personer ville benytte efterlønnen. Men i 1. kvartal 2009 var antallet af efterlønsmodtagere steget til 135.503 personer.
Hvad er kravene for at få efterløn?
For at modtage efterløn skal du ansøge gennem din a-kasse, og du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor din a-kasse har modtaget din skriftlige ansøgning. Her er kravene for at få efterløn:
Du skal være medlem af en dansk a-kasse, når du går på efterløn, og du skal bevare dit medlemskab af a-kassen under hele efterlønsperioden.
Du kan ikke få efterløn, hvis du får førtidspension. Hvis du er omfattet af reglerne om fleksjob, kan du få fleksydelse, hvis du indbetaler til ordningen. Du kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med din efterløn.
Du skal være medlem af en a-kasse.
Du skal have nået efterlønsalderen.
Du skal have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år. Hvis du er født før 1. januar 1978, gælder andre regler.
Du skal have ret til dagpenge, når du når efterlønsalderen og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må altså ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde, når du når efterlønsalderen.
Du skal opfylde indkomstkravet på mindst 263.232 kroner inden for tre år.
Du skal have indberettet værdien af din pensionsformue.
Du skal have bopæl i Danmark, Grønland, Færøerne eller i et andet EØS-land.
Sådan får du efterløn
For at få efterløn skal du sende en skriftlig ansøgning til din a-kasse, hvis du opfylder alle betingelserne. Ønsker du ikke at gå på efterløn, når du når din efterlønsalder, kan du vente med at tage beslutningen. Din a-kasse vil automatisk sende dig et efterlønsbevis, når du når efterlønsalderen. Dette bevis giver dig ret til at gå på efterløn senere, selvom du ikke nødvendigvis opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når du ønsker at bruge beviset. Du skal dog stadig opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet, hvilket betyder, at du enten skal have haft en indtægt på mindst 263.232 kr. (2024) eller have haft 1.924 løntimer inden for de seneste tre år.
Der er fordele ved at vente med at gå på efterløn. Vær dog opmærksom på, at du som udgangspunkt skal opfylde kravet gennem arbejde i Danmark. Hvis du har arbejdet i udlandet i flere år, kan du miste retten til efterløn. Når du går på efterløn eller har et efterlønsbevis, stopper dine indbetalinger til efterlønsbidraget.
Hvor gammel skal man være for at få efterløn?
Din mulighed for at gå på efterløn afhænger af din fødselsdato. Hvis du er født 1. januar 1954 eller senere, er din efterlønsalder forhøjet i forhold til tidligere regler.
Hvad er et efterlønsbidrag?
Når du indbetaler til efterlønsordningen, betaler du et bidrag på 548 kroner om måneden for fuldtidsforsikrede og 365 kroner om måneden for deltidsforsikrede. Disse bidrag sikrer din ret til at gå på efterløn, når du opfylder betingelserne.
Hvad er satserne for efterløn i 2024?
I efterlønsperioden modtager du samme sats hele perioden. Du kan maksimalt få 90 procent af din tidligere indtægt, dog højst det maksimale dagpengebeløb. Hvis du går på efterløn, når der er tre år eller mere til folkepensionsalderen, kan du højst modtage et beløb svarende til 91 procent af den højeste dagpengesats.
Hvad er reglerne for skattefri præmie ifm. efterløn?
Hvis du fortsætter med at arbejde, når der er mindre end tre år til folkepensionsalderen, kan du optjene en skattefri præmie for hver 481 arbejdstimer, hvilket svarer til fuldtidsarbejde i tre måneder. Du kan optjene op til 12 portioner af denne præmie. For fuldtidsforsikrede udgør en portion 14.658 kroner, mens den for deltidsforsikrede udgør 9.773 kroner. Hvis du er født 1. januar 1956 eller senere og arbejder, mens du modtager efterløn, skal du udskyde overgangen til efterløn i to år efter modtagelsen af efterlønsbeviset for at kunne optjene skattefri præmie af dine arbejdstimer.
Kan man blive modregnet i efterløn?
Hvis du er født den 1. januar 1956 eller senere, vil alle pensionsordninger nedsætte din efterløn. Får du løbende udbetalinger fra en arbejdsmarkedspension samtidig med efterløn, bliver 64 procent af det årlige pensionsbeløb trukket fra i din efterløn.
Har du pensioner med depotværdi, som aldersopsparinger og private ratepensioner, nedsættes din efterløn med 80 procent af beregningsgrundlaget, som er 5 procent af depotværdien plus eventuelt betalt afgift. Der gælder andre regler, hvis du er født før 1. januar 1956.
Efterløn er en kompleks ordning med mange betingelser og fordele, og det er vigtigt at forstå, hvordan dine valg og situationer kan påvirke din ret til efterløn. For mere information, bør du kontakte en professionel fra f.eks. din a-kasse eller fagforening. Ligesom det er en god idé at opsøge en professionel i sine spørgsmål til efterløn, er det også en god idé at opsøge en professionel, når du står over for spørgsmål relateret til årsregnskab, skatteforhold eller bogføring. Det kan vi hjælpe dig med i Stadsrevisionen, hvor vi har branchebestemte revisorer, der matcher lige netop dig og dine behov!
Ønsker du hjælp til bl.a. bogføring, regnskab eller skatteforhold?
Kontakt os – en af Danmarks bedst bedømte – for skræddersyet hjælp.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Midlertidig lovændring for modregning i efterløn
En midlertidig lovændring er trådt i kraft, der påvirker modregning i efterløn for ansatte inden for sundhedssektoren. Hvis du arbejder i sundhedssektoren og er gået på efterløn ved begyndelsen af din ansættelse, skal du ikke modregnes for arbejdsindtægter i din efterløn i 2023 og 2024.
Hvis du allerede var ansat i sundhedsvæsenet, før du gik på efterløn, vil du kun blive modregnet for merarbejde. Denne ændring er en del af regeringens akutpakke på sundhedsområdet, som trådte i kraft den 1. juli 2023 og gælder med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2023.
Fritagelsen for modregning gælder for arbejde på offentlige sygehuse, privathospitaler under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg, samt inden for den kommunale sundheds- og ældrepleje.
Kan man arbejde samtidig med, at man modtager efterløn?
Ja, du kan godt arbejde, mens du modtager efterløn, men det vil påvirke, hvor meget efterløn du får udbetalt. Du kan arbejde så meget, du vil, men dine arbejdstimer trækkes fra i din efterløn. Generelt sker modregningen time for time, hvilket betyder, at for hver time du arbejder, mister du en time af din efterløn. Hvis du arbejder mere end 145,5 timer om måneden, får du ikke udbetalt efterløn for de resterende timer. Vær opmærksom på, at der er særlige regler for arbejdstimer, hvis du modtager efterløn med det såkaldte ‘lempelige fradrag’.
Hvad er reglerne for efterløn og frivilligt arbejde?
Når du er på efterløn, er der regler for, hvor meget og hvilken type frivilligt arbejde du kan udføre uden at blive modregnet i din efterløn. Der er tre overordnede måder at være frivillig på, og reglerne varierer for de tre former.
Aktiviteter og almen nytte
Du kan uden problemer udføre opgaver som fodboldtræner for små børn, være besøgsven eller hjælpe naboen med havearbejde uden at blive trukket i din efterløn. Fritidsaktiviteter og opgaver i almennyttige organisationer, der ikke normalt udføres af lønnet arbejdskraft, påvirker ikke din efterløn.
Frivilligt ulønnet arbejde
Du må udføre frivilligt, ulønnet arbejde op til 15 timer om ugen uden at få nedsat din efterløn. Dette gælder eksempelvis, hvis du som uddannet jurist yder rådgivning i en frivillig retshjælp, som socialpædagog vejleder på et krisecenter, eller hjælper ældre i deres hjem, selvom kommunen ikke er forpligtet til at yde denne hjælp.
Primær drift og vedligeholdelse
Hvis dine frivillige opgaver er en del af en organisations primære drift eller vedligeholdelse, vil du blive modregnet i din efterløn eller dagpenge. Primær drift omfatter opgaver som personaleadministration, økonomi- og organisationsstyring, samt andre opgaver, som en offentlig myndighed er forpligtet til at udføre, såsom madudbringning til ældre. Vedligeholdelse dækker over funktioner, der sikrer de fysiske rammer, som tilførsel af vand, varme eller el, samt opgaver, der kræver autorisation, såsom rengøring og malerarbejde.
Det er vigtigt, at du altid kontakter din a-kasse for at få klarhed over din situation, før du går i gang med frivilligt arbejde, mens du modtager efterløn. På den måde sikrer du, at du ikke utilsigtet bliver modregnet i din efterløn.
Kan man få efterløn som selvstændig?
Ja, selvstændige kan også indbetale til efterlønsordningen. Hvis du ønsker at modtage efterløn, skal du dog ophøre med din virksomhed. Det gælder, uanset om du har drevet virksomheden som din hoved- eller bibeskæftigelse.
Har du brug for hjælp til at gennemskue din virksomheds regnskab, så du kan se, om du kan indbetale til efterløn? Vi ved, at processen med at overskue sit regnskab kan være problematisk – men det kan vi hjælpe dig med i Stadsrevisionen. Vi har + 1200 tilfredse samarbejdspartnere og klienter – skal du være en af dem?
Ønsker du professionel hjælp til at få et overblik over dit regnskab?
Kontakt Stadsrevisionen for hjælp med certificeret og specialiseret faglighed.
Sådan ophører du med din virksomhed
For at modtage efterløn som selvstændig skal du afvikle din virksomhed, hvilket kan ske på forskellige måder. Du kan vælge at lukke eller sælge virksomheden, men der findes også andre muligheder. Vær opmærksom på, at hvis du er medhjælper i din ægtefælles virksomhed, betragtes du også som selvstændig.
Når du beslutter dig for at gå på efterløn, skal din fagforening godkende dit ophør med virksomheden. Dette sker efter de samme regler som ved ansøgning om dagpenge.
Arbejde i begrænset omfang
Selv efter du er gået på efterløn, kan du arbejde som selvstændig i et begrænset omfang, men du skal have tilladelse fra din fagforening, før du starter dette arbejde.
Hvad er efterlønssatsen for selvstændige?
Når du går på efterløn, vil du modtage den sats, der er beregnet i dit efterlønsbevis. Hvis din efterlønssats ikke er beregnet ved udstedelsen af efterlønsbeviset, kan din fagforening beregne satsen baseret på virksomhedens over- eller underskud, forudsat at du har drevet virksomheden som hovedbeskæftigelse i mindst tre sammenhængende regnskabsår. Beregningen følger de samme principper som for dagpenge.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om efterløn
Hvad er efterløn?
Efterløn er en dansk ordning, der giver personer mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligere end den fastsatte pensionsalder. Denne ordning fungerer som en bro mellem arbejdslivet og pensionering, hvor du modtager en fast indkomst fra staten. For at kunne modtage efterløn, skal man have indbetalt til efterlønsordningen gennem en a-kasse og opfylde bestemte betingelser.
Hvad vil det sige at gå på efterløn?
At gå på efterløn betyder, at du frivilligt trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet og begynder at modtage efterløn, før du når folkepensionsalderen. Det er en måde at sikre økonomisk støtte, mens du gradvist afslutter dit professionelle liv. Dette kan være særligt fordelagtigt for dem, der ønsker eller behøver at stoppe med at arbejde tidligt på grund af helbredsmæssige årsager eller ønsket om mere fritid i deres senere år.
Hvad er reglerne for at få efterløn?
For at være berettiget til efterløn, skal du være medlem af en a-kasse og have betalt bidrag til efterlønsordningen i et minimum antal år. Generelt skal du have været medlem af en a-kasse i mindst 30 år og opfylde alderskravet, som kan variere afhængigt af dit fødselsår. Derudover må du ikke modtage visse andre offentlige ydelser såsom førtidspension, mens du er på efterløn.
Hvad får man på efterløn?
Størrelsen på din efterløn afhænger af din tidligere indkomst samt hvor længe og hvor meget du har bidraget til efterlønsordningen. Efterlønnen er typisk lavere end din tidligere løn, men sigter mod at være en stabil indkomst, der hjælper dig gennem overgangen til fuld pensionering. Efterlønssatsen kan justeres årligt og er maksimeret op til en øvre grænse, som er fastsat af lovgivningen.
Hvordan påvirker andre indtægter min efterløn?
Hvis du modtager andre indtægter, mens du er på efterløn, såsom indtægter fra deltidsarbejde eller lejeindtægter, kan dette føre til modregning i din efterløn. Det betyder, at din efterløn kan blive reduceret afhængigt af størrelsen og typen af dine ekstra indtægter. Det er vigtigt at rådføre sig med din a-kasse om reglerne for modregning, da disse kan påvirke din økonomiske planlægning under efterløn.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
