4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Afkastningsgrad
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Forståelsen af afkastningsgrad
Afkastningsgraden er et finansielt mål, der præcist angiver, hvor effektivt en investeret kapital har genereret overskud. Det er en indikator, der findes længere nede i denne artikel gennem en specifik formel. Denne nøgleindikator står som et fundamentalt målepunkt for at vurdere investeringers rentabilitet og er særligt værdifuld fordi den, uanset virksomhedstype eller industri, muliggør en direkte sammenligning mellem virksomheders investeringsresultater.
Når det kommer til spørgsmålet om, hvad der karakteriserer en god afkastningsgrad, er der ikke et entydigt svar, da det involverer forskellige variabler. Generelt er den vejledende regel, at en sund afkastningsgrad bør overstige den gældende markedsrente plus et tilsvarende risikopåslag, som naturligvis varierer afhængigt af den enkelte virksomheds specifikke omstændigheder.
Udregning af afkastningsgrad
For at beregne afkastningsgraden, er det afgørende at have indsigt i virksomhedens ‘Resultat før renter’, som også kan refereres til som ‘Resultat af primær drift’ eller ‘Nettoresultat’. Yderligere er det nødvendigt at have kendskab til den totale værdi af virksomhedens aktiver.
Formlen for afkastningsgrad
For at udregne afkastningsgraden benyttes følgende formel:
Nettoresultat / aktiver x 100% = Afkastningsgrad
Dette indebærer, at man tager nettoresultatet og ganger dette med 100, hvorefter resultatet divideres med værdien af de samlede aktiver. For eksempel, hvis en virksomhed har et nettoresultat på 500.000 kr. og aktiver til en værdi af 350.000 kr., vil beregningen se ud som følger:
500.000 / 350.000 x 100% = 42%
Dette betyder, at virksomheden opnår en afkastningsgrad på 42%. Det vil sige, at for hver 100 kr. investeret i aktiver, genereres der et returneret overskud på 42 kr. Dette illustrerer, hvordan virksomheden effektivt kan skabe et overskud på 42% af den investerede kapital.
Skulle afkastningsgraden vise sig at være negativ, indikerer dette, at virksomheden ikke har formået at generere et overskud baseret på den investerede kapital.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Vurdering af en god afkastningsgrad
At fastlægge, hvad der karakteriserer en god afkastningsgrad, kan være en kompleks proces, da den ideelle afkastningsgrad varierer og afhænger af sammenligningen med markedsrenten. En grundregel er, at afkastningsgraden ideelt set bør overgå markedsrenten for at anses som attraktiv.
Markedsrenten defineres som den rentesats, der etableres baseret på udbuddet og efterspørgslen af kredit i det økonomiske marked. Denne rente justeres i takt med, at efterspørgslen på kredit stiger eller falder, hvilket betyder, at en høj efterspørgsel typisk resulterer i en højere markedsrente, mens lav efterspørgsel kan medføre en lavere markedsrente.
Med kendskab til den aktuelle markedsrente kan man derefter bedømme, om en virksomheds afkastningsgrad er høj eller lav. En afkastningsgrad, der er lavere end markedsrenten, indikerer, at virksomhedens rentabilitet ikke er optimal, da den ikke leverer et tilstrækkeligt afkast sammenlignet med det generelle markedsniveau. Omvendt signalerer en afkastningsgrad, der overstiger markedsrenten, en stærk og tilfredsstillende performance, da virksomheden formår at generere et afkast, der ligger over den gennemsnitlige markedsforrentning.
Relationen mellem afkastningsgrad og egenkapitalens forrentning
Forbindelsen mellem afkastningsgrad og egenkapitalens forrentning er essentiel for at vurdere, hvordan en virksomhed udnytter sin kapital, inklusiv fremmedkapitalen. Ved at sammenligne disse to økonomiske nøgletal, kan man afdække, om virksomheden effektivt genererer profit fra sin anvendelse af fremmedkapital.
Når egenkapitalens forrentning er lavere end afkastningsgraden, indikerer det, at virksomheden ikke opnår en optimal udnyttelse af sin fremmedkapital. Dette scenario betyder, at de omkostninger, der er forbundet med at låne fremmedkapitalen, overstiger de indtægter, der genereres ved dens anvendelse. Sådanne omstændigheder kan tyde på, at virksomheden har en ineffektiv kapitalstruktur eller høje finansieringsomkostninger.
Omvendt, hvis egenkapitalens forrentning overstiger afkastningsgraden, illustrerer det, at virksomheden effektivt udnytter sin fremmedkapital til at skabe værdi. Det betyder, at de indtægter, der genereres fra anvendelsen af fremmedkapitalen, er større end de omkostninger, det kræver at finansiere denne kapital. Dette er et tegn på, at virksomheden har en effektiv kapitalstruktur, hvor den formår at forøge værdien for sine ejere ved klog anvendelse af fremmedkapital.
Afkastningsgrad, overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed
I en dybdegående rentabilitetsanalyse er afkastningsgraden, overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed nøgleelementer. Disse faktorer, når kombineret, tilbyder en omfattende indsigt i virksomhedens økonomiske performance. Formlen, der knytter disse elementer sammen, fremstår som:
Overskudsgrad x aktivernes omsætningshastighed = afkastningsgrad
Dette forhold understreger, hvordan overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed kollektivt påvirker afkastningsgraden. Ved at analysere og forbedre enten overskudsgraden, som angiver andelen af omsætningen der bliver til overskud, eller aktivernes omsætningshastighed, som måler hvor effektivt aktiverne genererer salg, kan virksomheden direkte påvirke og potentielt forbedre sin afkastningsgrad.
Forskellen mellem overskudsgrad og afkastningsgrad er signifikant; overskudsgraden fokuserer på forholdet mellem overskud og omsætning, hvilket giver indsigt i virksomhedens driftseffektivitet. Afkastningsgraden, derimod, evaluerer effektiviteten af den samlede investerede kapital i at generere overskud, hvilket er en bredere måling af virksomhedens rentabilitet. Dette forhold mellem disse tre faktorer er afgørende for at forstå de underliggende drivkræfter bag virksomhedens økonomiske sundhed og retningen for strategiske forbedringer.
Afkastningsgrad på engelsk
I visse situationer bliver “afkastningsgrad” også betegnet som “ROIC afkastningsgrad,” hvor ROIC er en forkortelse for “Return on Invested Capital,” hvilket direkte relaterer til det, “afkastningsgrad” repræsenterer. Dette udtryk anvendes især i forbindelse med investeringsmuligheder, hvor investorer analyserer en virksomheds ROIC for at sammenligne den med andre virksomheders.
På dansk kan “afkastningsgrad” oversættes til “rate of return,” “primary ratio,” eller “yield rate” på engelsk.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om Afkastningsgrad
Hvad er afkastningsgrad?
Afkastningsgraden angiver specifikt det overskud, en bestemt investering har genereret i forhold til den indskudte kapital.
Kriterier for en god afkastningsgrad
At fastsætte en god afkastningsgrad er komplekst og varierer alt efter den specifikke virksomhed, der undersøges.
Hvordan beregner man en virksomheds afkastningsgrad?
Afkastningsgraden udregnes med formelen: (Nettoresultat / Aktiver) x 100%, hvilket viser overskudsprocenten af investeret kapital. For eksempel giver et nettoresultat på 500.000 kr. og aktiver på 350.000 kr. en afkastningsgrad på 42%.
Hvad betyder det, når egenkapitalens forrentning er højere end afkastningsgraden?
Når egenkapitalens forrentning overstiger afkastningsgraden, betyder det, at virksomheden effektivt bruger sin fremmedkapital til at skabe mere værdi, end det koster at finansiere denne. Dette indikerer en effektiv kapitalstruktur og en vellykket anvendelse af fremmedkapital til at generere profit.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
Blogs
Censur
Vederlag
Anfordringslån
Ansættelsesbevisloven
Familielån
Arveregler
G dage
Advokatsamfundet
Bodel
IFRS
Bisidder
Servitutter
EAN faktura
Bni
Kommuneskat
Småanskaffelser 2023
Ægteskab
Prokura
Kontrakt
Skøde
Hvad indebærer en regnskabsanalyse?
En regnskabsanalyse indebærer en detaljeret undersøgelse og beregning af de mest centrale nøgletal i en virksomheds regnskab. Denne analyse skaber en fuldstændig forståelse af den økonomiske situation, hvilket er afgørende for at kunne igangsætte vækst, forøge virksomhedens værdi eller foretage kloge investeringer.
Sagt på en anden måde, tilbyder en regnskabsanalyse essentielle informationer, som danner grundlag for informerede beslutninger, opstilling af opnåelige målsætninger og udarbejdelse af strategier, der fremmer fortsat positiv udvikling og vækst.
Målet er at opnå en helhedsforståelse af de primære økonomiske nøgletal. Analysen er desuden et nyttigt værktøj til at spore virksomhedens progression og afgøre, om dens udvikling er positiv. Desuden kan regnskabsanalyse være et effektivt middel til at vurdere en potentiel kundes økonomiske stabilitet, især hvis de søger kredit.
En typisk regnskabsanalyse vil inkludere en eller flere af følgende centrale elementer:
- Rentabilitet
- Indtjeningsevne
- Soliditets og likviditetsgrad
Hvordan adskiller intern og ekstern regnskabsanalyse sig fra hinanden?
Kernen i forskellen mellem interne og eksterne regnskaber er, hvorvidt de offentliggøres. Typisk varierer indholdet også mellem de to. Som følge heraf kan man udføre varierende regnskabsanalyser baseret på disse to typer regnskaber.
Det eksterne regnskab er oftest kendt som årsrapporten, og det er denne rapport, der tjener som grundlag for den eksterne regnskabsanalyse. Denne analyse bør præsentere et retvisende overblik over virksomhedens økonomiske status og finansielle styrke. Eftersom årsrapporten er offentligt tilgængelig, vil den ikke nødvendigvis indeholde alle detaljer og vil ofte fokusere mere på det overordnede perspektiv end de specifikke detaljer.
Det interne regnskab, ofte benævnt som det interne årsregnskab, giver mulighed for en mere detaljeret undersøgelse af virksomhedens nøgletal. Dette gør, at man kan udføre en mere grundig regnskabsanalyse med det interne regnskab i forhold til det eksterne.
Mens det eksterne regnskab skal overholde bestemte regelsæt som fx årsregnskabsloven, er det interne regnskab mere fleksibelt i sin opbygning. Selvom dette regnskab primært er konfidentielt og kun til virksomhedens eget brug, kan eksterne parter som banker og andre stakeholdere, undertiden anmode om indsigt for at evaluere aspekter som virksomhedens kreditværdighed.
Indtjeningsevne – kapaciteten til at generere indtægter ud over udgifterne
En vurdering af virksomhedens indtjeningsevne afdækker dens effektivitet i at skabe et positivt driftsresultat ud fra dens omsætning. Sagt på en anden måde illustrerer indtjeningsevnen, hvor stor en del af omsætningen, der repræsenterer overskud.
For at udføre denne analyse af indtjeningsevnen, vil du skulle anvende flere nøgletal. Frygt ikke – dette kræver ikke komplekse beregninger. Faktisk behøver man kun at regne på tre specifikke nøgletal for at fastslå den relative profitabilitet.
- Overskudsgrad
- Egenkapitalforrentning
- Afkastningsgrad
Herunder vil vi kort beskrive de tre omtalte nøgletal og forklare, hvordan du kan anvende deres resultater i din regnskabsanalyse.
Beregning af overskudsgraden:
Overskudsgraden, ofte refereret til som EBIT-margin, og den beregnes som procentsats. Denne nøgleindikator giver indsigt i, hvor stor en del af din omsætning der reelt set bliver til overskud – med andre ord, hvor stor en del af omsætningen der repræsenterer fortjeneste, efter driftsomkostningerne er fraregnet.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Omsætningshastigheder - Hvor god virksomheden er til at udnytte sine aktiver
I bund og grund illustrerer de varierende omsætningshastigheder, hvordan en virksomhed effektivt anvender sine aktiver. Eftersom der findes adskillige omsætningshastigheder i en virksomheds regnskab, er det afgørende, at du tager højde for hver enkelt i din regnskabsanalyse.
- Aktivernes omsætningshastighed
- Varedebitorers omsætningshastighed
- Varebeholdningens omsætningshastighed
Nedenfor dykker vi dybere ned i de tre omsætningshastigheder. Her vil du støde på relevante formler og værktøjer, der gør det enkelt for dig at indhente de nødvendige nøgletal til din analyse af regnskabet.
Beregning af omsætningshastigheden for aktiver:
Omsætningshastigheden for aktiver er et nøgleelement i regnskabsanalysen. Den afslører, hvor dygtig virksomheden er til at omsætte sine varer baseret på de aktiver, den har til rådighed på lageret.
Gældsdækning – Analyse af virksomhedens evne til at overholde rentebetalinger
Ved at undersøge en virksomheds gældsdækning, får du indsigt i dens formåen til rettidigt at afvikle renteudgifter til kreditorer i forbindelse med regnskabsanalyse.
Det involverer en vurdering af, om virksomhedens indtjening er tilstrækkelig til at imødekomme de finansielle omkostninger, den muligvis står overfor. Dette koncept er også kendt som at forrente gælden.
Pengestrøm – et overblik over penge ind og ud af virksomheden
Kapitalstruktur og vurdering af en virksomheds finansielle risiko
Enkelt forklaret repræsenterer en virksomheds kapitalstruktur fordelingen mellem dens egenkapital og fremmedkapital. Denne fordeling er afgørende, når vi skal vurdere virksomhedens finansielle risiko.
Selvom kapitalstruktur er et bredt og komplekst område, vil vi i denne oversigt fokusere udelukkende på de tre specifikke nøgletal, der vedrører forholdet mellem egenkapital og fremmedkapital i virksomheden.
Eksempel 2 – Den klassiske regnskabsanalyse
Den klassiske regnskabsanalyse dykker dybt ned i regnskabets detaljer. Den fremhæver ikke kun virksomhedens finansielle status, men giver også indsigt i, hvilke områder der kan drage fordel af investeringer eller forbedringer for at generere større værdi og vækst.
Generelt giver denne analyse dig en forståelse af virksomhedens profitabilitet, dens finansielle robusthed, samt kilderne til dens indtægter og hvordan de anvendes.
Del den her: