4.6/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Egenkapital
Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Egenkapital - Hvordan defineres den?
Egenkapitalen er repræsentationen af en virksomheds aktiver, som ikke er støttet af fremmedkapital.
Det er de ressourcer, virksomheden besidder, efter alle dens gældsforpligtelser og hensættelser er blevet opfyldt. Der er flere elementer, som udgør egenkapitalen, og disse bliver evalueret årligt i forbindelse med virksomhedens årsrapport. Denne evaluering er kendt som en egenkapitalopgørelse.
Formlen for egenkapitalen er som følger:
Værdier – gæld = egenkapital.
Hvad udgør egenkapitalen?
Egenkapitalen i en virksomhed er sammensat af forskellige elementer. Først og fremmest inkluderer den virksomhedens aktiver, som repræsenterer den samlede værdi af alle ejendele i virksomheden. Dette kan være alt fra ejendomme og bygninger til udstyr og varelager.
Dernæst har vi virksomhedens startkapital, som er den indledende investering ved opstarten af virksomheden. For anpartsselskaber ligger denne startkapital typisk på mindst 40.000 kr., mens den for aktieselskaber starter ved 400.000 kr.
Endelig tager egenkapitalen hensyn til ethvert overskud fra det aktuelle regnskabsår, som således tilføjes til egenkapitalen.
Hvordan kan egenkapitalen anvendes?
Egenkapitalen repræsenterer de frie midler i din virksomhed, hvilket betyder, at du i teorien kan disponere over dem, som du ønsker. Men det er vigtigt at huske, at disse penge hører under virksomheden og ikke kan anses som en del af din personlige formue. Hvis du vil benytte dig af disse midler personligt, skal du udbetale dem som udbytte. Udbyttebeskatningen ligger på 27% for beløb op til 57.200 kr. og 42% for beløb, der er højere end 58.900 kr. (tal fra 2023).
Hvis du vælger at lade pengene forblive i virksomheden, kan de fungere som en sikkerhedsbuffer eller reserve. Alternativt kan de investeres i nye aktiver eller bidrage til virksomhedens vækst og udvikling. At have et vist beløb i egenkapital kan være en fordel, især hvis virksomheden står over for uforudsete økonomiske udfordringer eller tab.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Hvordan udarbejdes en egenkapitalopgørelse?
Der findes to fremgangsmåder til at udarbejde en egenkapitalopgørelse: den summariske og den detaljerede metode. Valget af metode afhænger af hvilken virksomhedsklasse, din forretning falder ind under.
- Ved den summariske metode får du et overblik over egenkapitalens overordnede ændringer fra årets begyndelse til slutning.
- Med den detaljerede metode får du derimod en dybdegående indsigt i ændringerne for hver specifik post i egenkapitalen i samme tidsperiode.
Hvis din virksomhed er kategoriseret under virksomhedsklasse B, kan du vælge den metode, der passer dig bedst. For virksomheder i klasse C og D er det obligatorisk at anvende den detaljerede metode. For dem i virksomhedsklasse A er der ingen specifikke krav til årsrapportering, og derfor heller ikke til egenkapitalopgørelsen.
Hvad betyder forrentning af egenkapitalen?
Når man dykker ned i virksomhedens egenkapital, er det også relevant at tage et kig på forrentningen af egenkapitalen. Dette nøgletal giver en indsigt i, hvordan den indskudte kapital i virksomheden præsterer, og hvad investorerne reelt får i afkast af deres investering.
For at finde forrentningen af egenkapitalen kan man benytte følgende formel:
Resultat før skat x 100 / egenkapital = forrentning af egenkapitalen.
Hvordan opstilles en egenkapitalopgørelse?
Der er to fremgangsmåder til at lave en egenkapitalopgørelse – den summariske metode og den detaljerede metode:
- Med den summariske metode gives et generelt overblik over ændringer i egenkapitalen fra årets start til afslutning.
- Den detaljerede metode præsenterer ændringer for hver specifik post i egenkapitalen indenfor samme tidsramme.
Der er i alt fire regnskabsklasser: A, B, C og D. Hver klasse repræsenterer forskellige typer af virksomheder:
- Regnskabsklasse A: Mindre virksomheder, for eksempel individuelt ejede firmaer.
- Regnskabsklasse B: Mikrovirksomheder med meget få eller ingen ansatte.
- Regnskabsklasse C: Større virksomheder, både mellemstore og store.
- Regnskabsklasse D: Selskaber noteret på børsen og statslige aktieselskaber.
Mens virksomheder i regnskabsklasse B har frit metodevalg, er virksomheder i klasse C og D forpligtet til at bruge den detaljerede metode. Virksomheder i klasse A behøver ikke at levere et årsregnskab og dermed heller ikke en egenkapitalopgørelse.
En typisk egenkapitalopgørelse kan indeholde disse elementer:
- Startkapital: Kapitalen, der blev bidraget ved virksomhedens oprettelse.
- Opskrivninger: Værdistigning på virksomhedens aktiver, som kan føjes til egenkapitalen.
- Overført resultat: Hvert år udarbejder virksomheden en resultatopgørelse, som viser årets overskud eller underskud. Dette beløb overføres til egenkapitalen – øget ved overskud og reduceret ved underskud.
- Udbytte: Den del af virksomhedens overskud, der fordeles til ejerne. Dette kan enten udbetales eller geninvesteres i virksomheden som en tilføjelse til egenkapitalen.
Hvordan forstår man egenkapitalens gearing?
Egenkapitalens gearing er et indikator for virksomhedens finansielle sundhed, som giver indsigt i, hvor afhængig en virksomhed er af ekstern finansiering i forhold til dens egenkapital. Dette nøgletal fås ved at dividere virksomhedens fremmedkapital med egenkapitalen.
En lav gearing indikerer, at virksomheden i vid udstrækning er finansieret gennem egenkapital, hvilket generelt ses som en styrke ved vurdering af kreditværdighed. I modsætning hertil kan en høj gearing pege på en større afhængighed af ekstern finansiering sammenlignet med egenkapital. Selvom en høj gearing kan betyde øget finansiel risiko, er det ikke altid en indikator for en svag finansiel position. Årsagerne til en forhøjet gearing kan være mange, som f.eks. hvis ejerne har trukket betydelige udbytter ud, eller hvis virksomheden oplever hurtig vækst, som primært er drevet af fremmedkapital.
Hvordan genopbygger man svækket egenkapital?
Der kan være flere strategier at tage i brug. Når et årsregnskab fremviser underskud, kan dette have en direkte indvirkning på firmaets egenkapital. Det er ikke usædvanligt, at virksomheder anvender deres egenkapital til at dække omkostninger eller tab. I sådanne situationer er det essentielt for virksomheden at implementere en handlingsplan rettet mod profitgenerering for at undgå yderligere belastning af egenkapitalen.
Hvad indikerer en negativ egenkapital?
En negativ egenkapital indikerer et akkumuleret underskud. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at virksomhedens situation er kritisk. For eksempel kan en virksomheds balance vise et positivt resultat, selvom egenkapitalen er negativ, hvis virksomheden har benyttet sig af finansiering gennem lån. I sådanne scenarier kan egenkapitalen gradvist blive positiv igen over tid.
Hvordan bestemmer man egenkapitalen ved årets start?
For at fastlægge egenkapitalen ved årets begyndelse, også kendt som primo egenkapital, skal du kigge tilbage til det tidspunkt, hvor regnskabet starter for den pågældende virksomhed. Det mest direkte ville være at se på tallet for egenkapitalen den første dag i dit regnskabsår. At benytte et regnskabsprogram kan gøre denne proces betydeligt mere enkel og overskuelig.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om Egenkapital
Hvad indebærer egenkapital?
Egenkapitalen repræsenterer forskellen mellem en virksomheds samlede aktiver (ejendele) og dens samlede forpligtelser (gæld). For at finde egenkapitalen, skal man simpelthen fratrække gældsforpligtelserne fra de samlede aktiver.
Sådan beregnes egenkapital:
Egenkapital findes ved at tage differencen mellem aktiver (ejendele) og gældsforpligtelser (passiver).
Hvad kan forårsage et fald i egenkapitalen?
Et fald i egenkapitalen kan skyldes et tab i værdien af aktiver (ejendele) eller et underskud i virksomheden, da begge situationer vil reducere egenkapitalens størrelse.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
