Vi har hjulpet over 1200+ danske virksomheder
Hvad er ATP?
ATP, som står for Arbejdsmarkedets Tillægspension, er en væsentlig del af det danske pensionssystem. Denne ordning, etableret i 1964, fungerer som et nødvendigt tillæg til den almindelige folkepension. Den er obligatorisk for alle, der er ansat i Danmark, og gælder også for de fleste typer af overførselsindkomster.
Det unikke ved ATP er, at både arbejdsgivere og lønmodtagere bidrager til ordningen. Når en person når til folkepensionsalderen, er de berettiget til at modtage ATP-pensionen, forudsat at der er blevet indbetalt til ordningen både af dem selv og deres arbejdsgivere. Interessant er det også, at det er muligt at fortsætte med at akkumulere ATP-bidrag selv efter at have nået pensionsalderen, hvis man fortsætter på arbejdsmarkedet.
Bidraget til ATP er delt mellem arbejdsgiver og lønmodtager, hvor arbejdsgiveren afholder størstedelen, nemlig to tredjedele, mens lønmodtageren betaler den resterende tredjedel. Dette samarbejde mellem arbejdsgiver og ansatte sikrer en stabil økonomisk støtte i alderdommen ud over folkepensionen.
Hvem betaler ATP?
Betaling til ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension, er et krav for næsten alle i Danmark, der er over 16 år og har et lønnet arbejde. Det er en lovpligtig pensionsopsparing, og det er arbejdsgiverens ansvar at stå for indbetalingen for sine ansatte.
For dem, der modtager overførselsindkomst, såsom dagpenge eller førtidspension, er der også en forpligtelse til at bidrage til ATP. Dette sikrer, at et bredt spektrum af arbejdende og støttemodtagende borgere bidrager til og senere nyder godt af ATP-systemet.
Arbejdsgiveren har ansvaret for at foretage indbetalinger til ATP, baseret på medarbejdernes beskæftigelsesforhold. Det betyder, at ATP-indbetalinger skal foretages for medarbejdere, der arbejder:
- Mindst 39 timer om måneden, hvis de er månedslønnede.
- Mindst 18 timer hver 14. dag for dem, der modtager løn hver 14. dag.
- Mindst 9 timer om ugen for ugelønnede.
- For løsarbejdere gælder dette uanset antal arbejdstimer.
Disse regler sikrer, at en stor del af arbejdsstyrken bidrager til og får gavn af ATP-systemet, hvilket er afgørende for at opretholde en stabil og pålidelig pensionsordning.
Hvor meget betaler man i ATP
Bidraget til ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension, er delt mellem lønmodtager og arbejdsgiver, hvor lønmodtageren betaler en tredjedel, og arbejdsgiveren to tredjedele af det samlede beløb. Dette bidrag varierer afhængigt af antallet af arbejdstimer.
I 2023, for eksempel, for medarbejdere der arbejder mere end 117 timer om måneden, er det samlede månedlige ATP-bidrag sat til 284 kr. Heraf udgør lønmodtagerens andel 94,65 kr., mens arbejdsgiverens andel er 189,35 kr. Både lønmodtagerens og arbejdsgiverens bidrag skal tydeligt fremgå på lønsedlen.
Det er arbejdsgiverens ansvar at tilbageholde lønmodtagerens bidrag fra lønnen og at foretage den samlede indbetaling til ATP. Disse indbetalinger foretages kvartalsvis til ATP. Afregningsfristerne for de forskellige kvartaler er som følger:
- Bidraget for første kvartal skal betales senest den 1. maj.
- Bidraget for andet kvartal forfalder den 1. august.
- Bidraget for tredje kvartal skal betales senest den 1. november.
- Bidraget for fjerde kvartal forfalder den 1. februar.
Dette system sikrer en regelmæssig og rettidig indbetaling til ATP, hvilket er afgørende for at opretholde en stabil og bæredygtig pensionsordning for danske arbejdstagere.
Har du nogle spørgsmål eller bare brug for hjælp?
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Hvad beregnet ATP af?
ATP-bidraget for en lønmodtager beregnes baseret på antallet af arbejdstimer i den givne lønperiode. Dette inkluderer ikke kun de traditionelle arbejdstimer, men også andre timer, der kan sidestilles med arbejdstimer.
Således tæller timer, hvor lønmodtageren modtager løn eller anden form for betaling, også med i beregningen af ATP-bidraget. Dette omfatter timer anvendt på kurser (kursustimer), afspadsering, tildelte fritimer, og selv seniorfridage. Det betyder, at alle timer, hvor lønmodtageren er økonomisk kompenseret, uanset aktivitetens art, bidrager til den samlede beregning af ATP-bidraget.
ATP på lønsedlen
ATP-bidraget, som hver lønmodtager bidrager til, skal altid fremgå klart og tydeligt på lønsedlen. Det er ATP selv, der fastsætter de specifikke bidragssatser, og disse satser er inddelt baseret på antallet af arbejdstimer.
- Bidraget for den aktuelle lønperiode: Dette viser det præcise beløb, der er bidraget til ATP i den lønperiode, som lønsedlen dækker. Det vil sige, hvor meget der er bidraget i den specifikke måned eller uge, lønsedlen omhandler.
- Samlet bidrag år-til-dato: Her vil man kunne se det akkumulerede ATP-bidrag for det pågældende år indtil den aktuelle lønperiode. Dette giver lønmodtageren et overblik over, hvor meget der er bidraget i alt i det indeværende år.
Hvordan udbetales ATP?
Danske lønmodtagere begynder typisk at modtage deres ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension, når de når folkepensionsalderen, medmindre de aktivt vælger at udskyde udbetalingen. Udbetalingen af ATP-pensionen sker i form af en månedlig ydelse, som fortsætter gennem resten af modtagerens levetid. Den præcise størrelse af denne månedlige ydelse afhænger af, hvor meget der er akkumuleret på den pågældende persons ATP-konto.
Hvis det årlige beløb, som en person er berettiget til, er mindre end et fastsat minimumsbeløb – som i 2021 var 3.100 kr. – udbetales ATP’en som et engangsbeløb i stedet for de månedlige ydelser. Dette gør det muligt for dem med en mindre opsparing at modtage deres pensionsmidler på en mere praktisk måde.
Et vigtigt aspekt ved ATP-pensionen er, at den ikke kan arves og derfor heller ikke kan inkluderes i et testamente. Det betyder, at når en person dør, kan de resterende midler på ATP-kontoen ikke overføres til vedkommendes arvinger. Der kan dog i visse tilfælde udbetales et engangsbeløb til nære pårørende som eksempelvis ægtefælle og børn. Denne praksis sikrer, at ATP-pensionen primært fungerer som en støtte for den enkelte i deres ældre år, mens den stadig tilbyder en vis grad af støtte til efterladte i særlige tilfælde.
Hvor meget får man udbetalt i ATP?
Beløbet, som en enkeltperson får udbetalt i ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension, er direkte afhængig af, hvor længe og hvor meget der er blevet indbetalt til ordningen. Dette inkluderer både perioder med lønarbejde og perioder, hvor personen har modtaget overførselsindkomst.
ATP’s satser justeres regelmæssigt, hvilket betyder, at de præcise udbetalingsbeløb kan variere betydeligt mellem forskellige generationer, såsom årgang 1960 og årgang 2005. Desuden kan udbetalingsbeløbene ændres selv efter at udbetalingerne er påbegyndt, især hvis en person fortsætter med at arbejde efter at have nået folkepensionsalderen. Denne alder kan også variere betydeligt mellem forskellige generationer.
En vigtig faktor er, at jo tidligere ATP-bidragene er blevet indbetalt i en persons arbejdsliv, jo længere tid har de haft til at forrente sig, hvilket betyder, at det samlede udbetalingsbeløb potentielt kan blive større. For at få et overblik over ens personlige ATP-opsparing, kan alle borgere i Danmark tilgå og kontrollere deres ATP-saldo på borger.dk. Dette giver hver enkelt borger mulighed for at få et klart billede af deres forventede ATP-pension og planlægge deres økonomi i overensstemmelse hermed.
Salg af virksomhed, opkøb & fusioner
Få en gratis vurderingsberetning af din virksomhed.
FAQ om ATP
Hvad er ATP?
ATP er en obligatorisk pensionsordning, som kræver bidrag, hvis du arbejder over ni timer ugentligt.
Hvad står ATP for?
ATP er en forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Hvornår startede ATP?
ATP blev indført i 1964.
Hvornår udbetales ATP?
Den udbetales, når man opnår folkepensionsalderen.
Hvor meget betaler man i ATP?
I 2024 er ATP-bidraget sat til 297 DKK, hvoraf medarbejderens andel er 99,00 DKK.
4.8/5 af 60+ tilfredsstillede kunder
Del den her:
