Revisorassistent søges til afdelingen
i Aarhus
Bliv en del af Stadsrevisionens ambitiøse team i Aarhus eller København, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for revision og regnskab i tæt samarbejde med erfarne kolleger. Hos os kombinerer vi høj faglighed, sparring og moderne digitale løsninger med en personlig tilgang til vores kunder. Du bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor du får en grundig oplæring, stigende ansvar og mulighed for at udvikle dig i takt med dine kompetencer. Vi lægger vægt på samarbejde, kvalitet og gode relationer – og vi søger dig, der har lyst til at lære, tage ansvar og blive en vigtig del af vores revisionsfaglige team.
Bliv en del af Stadsrevisionens vækstrejse
Hos Stadsrevisionen er vi i gang med at redefinere, hvad en moderne revisionsvirksomhed skal være.
Vi tror på, at revision handler om meget mere end regnskaber og tal. Det handler om mennesker, relationer og rådgivning, der skaber værdi. Derfor kombinerer vi den personlige, lokale revisor med digitale løsninger, der gør hverdagen enklere for både kunder og medarbejdere.
Vores ambition er klar. Vi vil være Hele Danmarks lokale revisor med digitalt speciale. Bag ambitionen ligger en ambitiøs 3 års strategi frem mod 2029 med markant vækst, en gennemgribende digital transformation og et hold, der vokser.
Du behøver ikke stå med mange års erfaring i bagagen for at være interessant for os. Er du nyuddannet, eller har du et til to års erfaring fra revision eller regnskab, og har du lysten og nysgerrigheden til at blive en del af en virksomhed i vækst, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Hvem vi er
Stadsrevisionen opererer i to større afdelinger, Business Services, der står for den løbende bogføring, regnskabsproduktion og rådgivning af vores kunder, og Audit & Advisory, der løser revisions og erklæringsopgaver samt rådgivning på taktisk og strategisk niveau. Du får kolleger og faglig sparring på tværs af begge afdelinger.
Vi arbejder fra flotte, centralt beliggende lokationer med mange faciliteter i både Aarhus og København, så du kan vælge den base, der passer dig bedst. Vi tror på, at de bedste resultater og den stærkeste sparring opstår, når vi ses, så hos os er kontoret udgangspunktet for din arbejdsuge, med mulighed for at arbejde hjemmefra enkelte dage.
Kvalitet er ikke til forhandling. Vores Quality Assurance Board sikrer ensartet høj standard i alle afdelinger og løbende feedback til alle medarbejdere. Samtidig investerer vi massivt i digitalisering og AI automatiseret regnskabsproduktion, så rutinearbejdet fylder mindre, og din tid går til det, der lærer dig noget, dine kunder og dine kolleger.
Din start hos os
Vi søger dig, der har et til to års praktisk erfaring fra revision eller regnskab, eller som er nyuddannet fra en relevant økonomisk uddannelse. Har du en ambition om på sigt at tage din HD-R eller cand.merc.aud., er det et stort plus, men det er ikke et krav. Du behøver ikke have styr på det hele fra dag ét. Det, vi lægger vægt på, er at du er nysgerrig på tal, godt kan lide at forstå, hvordan en virksomhed hænger sammen, og har lyst til at blive dygtigere hver eneste måned.
Du bliver tilknyttet en erfaren revisor eller manager fra start, og vi bygger din oplæring op trin for trin, så du hurtigt får ansvar for konkrete opgaver, uden at blive kastet ud på dybt vand. Vi har en struktureret udviklingsmodel med en tydelig karrierevej og et årligt udviklingsforløb, så du altid ved, hvad næste skridt kræver af dig.
Efterhånden som du finder dine ben, får du mere og mere selvstændigt ansvar, og du kommer til at arbejde tæt sammen med vores senior revisorer om at levere høj kvalitet til kunderne.
Dine primære ansvarsområder:
- Assistance til udarbejdelse og opstilling af regnskabsklasse B regnskaber
- Bogføring og afstemninger i forbindelse med revisionsopgaver
- Skattemæssige opgørelser og indberetninger under supervision
- Deltagelse i kundemøder og løbende rådgivning, når du er klar til det
- Opbygning af din egen faglighed gennem sparring med senior revisorer og managers
- Efterhånden ansvar for dele af en kundeportefølje
Vi forventer følgende af dig:
- Er nyuddannet fra en relevant økonomisk uddannelse, eller har et til to års erfaring fra revision eller regnskab
- Er nysgerrig, struktureret og har lyst til at lære af erfarne kolleger
- Stærke kommunikationsfærdigheder, både skriftligt og mundtligt, på dansk
- Drevet af ønsket om at gøre en mærkbar forskel for vores kunder og dine kolleger
- Trives med at få ansvar, og tør spørge når noget er nyt
Ved at blive en del af Stadsrevisionen vil du opleve:
- Får du et solidt fundament for din faglige udvikling i en virksomhed midt i sin hidtil største vækstrejse
- En struktureret oplæring med en fast mentor fra din første dag
- Konkurrencedygtig løn, der matcher dit niveau og din udvikling
- En tydelig karrierevej med årligt udviklingsforløb og mulighed for at vokse mod revisor, senior revisor og manager
- Moderne, digitale arbejdsgange, hvor AI og automatisering fjerner rutinearbejdet
- Flotte, centralt beliggende kontorer med mange faciliteter i både Aarhus og København
- Et stærkt fagligt fællesskab, hvor du aldrig står alene med en opgave
Hvordan ansøger jeg?
Vi oplever markant vækst og er konstant på udkig efter dygtige kolleger, der ønsker at bidrage positivt til vores kunders oplevelse. Derfor afholder vi løbende samtaler med potentielle kandidater.
For at søge stillingen bedes du sende din ansøgning, dit CV og relevante eksamensbeviser og fortælle os, om du ønsker at arbejde fra Aarhus eller København i emnefeltet, og skriv at du fandt jobbet på Jobindex.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlige Mai Nguyen på telefon +45 7060 4004.
Send din ansøgning direkte til karriere@stadsrevisionen.dk.
–
Hurtigst muligt
Østjylland, Aarhus
Fastansættelse
kontakt@stadsrevisionen.dk